Common use of Forberedelse Clause in Contracts

Forberedelse. Ledelsen skal forholde sig til forholdet mellem undervisning og for- beredelse. I drøftelsen mellem ledelsen og TR om grundlaget for le- delsens prioriteringer er det specifikt, at ledelsen skal forholde sig til prioriteringen af den individuelle forberedelsestid, men også til den fælles forberedelse og teamsamarbejdet. I skoleplanen beskriver le- deren også, hvad der forstås med individuel forberedelse på skolen, samt hvorledes den fælles forberedelse og teamsamarbejdet udleves og gennemføres på skolen. Der skal sikres mulighed for sammenhængende forberedelsestid i lø- bet af året. Den individuelle del af forberedelsen skal fremgå af læ- rerens opgaveoversigt med en estimeret tidsangivelse, så læreren ved, hvor meget forberedelsestid, der er planlagt med. Når læreren kender både den estimerede tid til den individuelle forberedelse og indholdet i den individuelle forberedelse, har leder og lærer et reelt grundlag for sammen at vurdere, om der er sammenhæng mellem lærerens tid til undervisning og forberedelse. Dette forhold kan være genstand for dialog i løbet af skoleåret. Forberedelsen kan ikke foregå i elevernes pausetid, men her løses andre opgaver såsom gårdvagter, klargøring og oprydning, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, rekreative formål m.v. Ledel- sen og TR drøfter hvorledes disse opgaver tydeliggøres og fordeles i dagligdagen samt hvorledes disse faktisk og reelt udføres af alle an- satte, således dette ikke skal være genstand for forskellige håndte- ringer. Hvis læreren oplever, at forberedelsestiden reduceres eller forsvin- der, har læreren ret til at bede om at få forberedelsen skemalagt. Er forberedelsestiden blevet skemalagt, kan tiden kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre for- mål. § 9. Ændringer i løbet af normperioden Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dia- log med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opga- ven har for lærerens samlede opgaver. Bemærkning Xxxxxxxx kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere må- den hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lære- rens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejds- tid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forbere- delse. Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave el- ler større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsre- præsentanten. Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lære- rens samlede opgaver. § 9

Forberedelse. Ledelsen skal forholde sig til forholdet mellem undervisning og for- beredelse. I drøftelsen mellem ledelsen og TR om grundlaget Sørg for le- delsens prioriteringer er det specifikt, at ledelsen skal forholde sig til prioriteringen af den individuelle forberedelsestid, men også forhandlerne i forhold til den fælles forberedelse og teamsamarbejdet. I skoleplanen beskriver le- deren også, hvad der forstås med individuel forberedelse på skolen, samt hvorledes den fælles forberedelse og teamsamarbejdet udleves og gennemføres på skolen. Der skal sikres mulighed for sammenhængende forberedelsestid i lø- bet af året. Den individuelle del af forberedelsen skal fremgå af læ- rerens opgaveoversigt med en estimeret tidsangivelse, så læreren ved, hvor meget forberedelsestidAC-gruppe, der er planlagt med. Når læreren kender både den estimerede tid til den individuelle forberedelse skal forhandles med og indholdet i den individuelle forberedelsefor, har leder den nødvendige information; overenskomstens lønbestemmelser, lokal MED-aftale etc. • Forhandlerne skal have et fælles statistisk grundlag, jf. overenskomstens bestemmel- ser herom, herunder oplysninger om AC’ernes antal, indplacering på hhv. gammelt og lærer et reelt grundlag nyt lønsystem, anciennitetsmæssige placeringer og nuværende tillæg. Talgrundla- get bør være kendt for sammen at vurdere, om der er sammenhæng mellem lærerens tid til undervisning og forberedelse. Dette forhold kan være genstand for dialog i løbet af skoleåret. Forberedelsen kan ikke foregå i elevernes pausetid, men her løses andre opgaver såsom gårdvagter, klargøring og oprydning, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, rekreative formål m.v. Ledel- sen og TR drøfter hvorledes disse opgaver tydeliggøres og fordeles i dagligdagen samt hvorledes disse faktisk og reelt udføres af alle an- satte, således dette ikke begge parter inden forhandlingen • Tidsterminer skal være genstand for forskellige håndte- ringer. Hvis læreren opleverfastsat og de nødvendige drøftelser (fx personalepolitik og kompetenceudvikling) foretaget inden lønforhandlingen • Forhandling sker i henhold til 6 ugers fristen, at forberedelsestiden reduceres eller forsvin- der, har læreren ret til at bede hvis ikke andet er aftalt • Der bør på arbejdspladsen udarbejdes en lokalaftale om at få forberedelsen skemalagt. Er forberedelsestiden blevet skemalagt, kan tiden kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre for- mål. § 9. Ændringer i løbet af normperioden Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dia- log med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opga- ven har for lærerens samlede opgaver. Bemærkning Xxxxxxxx kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere må- den hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lære- rens nye samlede opgaver procedure ved nyansættel- ser • Ved forhandling i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejds- tid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtidnyansættelse bør parterne sikre at de nødvendige oplysninger er til rådighed (stillingsbeskrivelse, hvis der ikke sker ændringer senere vedkommendes kvalifikationer og forslag til løn) • Der tages udgangspunkt i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til medarbejderens individuelle udviklingsplan • Det er væsentligt, at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forbere- delse. Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale realistiske forventninger på begge sider af bordet • Ved afslag skal der følges op på de aftalte udviklingsmål for medarbejderen så på- gældende ved, hvordan et tillæg på sigt kan opnås • Sørg for at beslutningen straks skrives ned • Gør beslutningen/ lønaftalen så klar, kort og præcis som muligt • Ved uenighed: sørg for at begge parters opfattelse fremgår af referatet og aftal, hvornår og hvordan forhandlingen evt., fortsætter • Meld åbent ud om en ny større opgave el- ler større ændringer resultatet til alle omfattet af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsre- præsentantenforhandlingen Nedenstående numre i parentes henviser til KL’s overenskomstnr. Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens 1 Ansættelsesbreve (04.11) Ja Nej 2 Lønninger (04.30) Ja Ja 3 Løngaranti for lære- rens samlede opgaver. § 9ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (04.32) og Løngaranti for an- satte i jobcentre (04.33) Ja Ja 4 Beskæftigelsesanciennitet (04.40) Ja Ja 5 Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (04.51) Ja Ja 6 Lønberegning/lønfradrag (04.38) Ja Nej 7 Åremålsansættelse (04.50) Ja Ja

Forberedelse. Vi prioriterer god tid til forberedelse. Inden for årsnormen afsættes en samlet pulje på 50 % af undervisningstiden til forberedelse. Ved forberedelse forstås den refleksion, planlægning, klargøring, fordybelse og efterbehandling, som den enkelte lærer/børnehaveklasseleder foretager i tilknytning til undervisning. Dette kan foregå alene eller i samarbejde med andre. Ledelsen skal forholde sig til forholdet mellem undervisning og for- beredelse. I drøftelsen mellem ledelsen og TR om grundlaget for le- delsens prioriteringer er det specifiktsikre, at ledelsen skal forholde sig til prioriteringen af den individuelle forberedelsestid, men også til den det er muligt at mødes omkring fælles forberedelse og teamsamarbejdetinden for arbejdstiden. I skoleplanen beskriver le- deren også, hvad der forstås Et forpligtende samarbejde er netop med individuel forberedelse på skolen, samt hvorledes den fælles forberedelse og teamsamarbejdet udleves og gennemføres på skolen. Der skal sikres mulighed for sammenhængende forberedelsestid i lø- bet af året. Den individuelle del af forberedelsen skal fremgå af læ- rerens opgaveoversigt med en estimeret tidsangivelse, så læreren ved, hvor meget forberedelsestid, der er planlagt med. Når læreren kender både den estimerede tid til den individuelle forberedelse og indholdet i den individuelle forberedelse, har leder og lærer et reelt grundlag for sammen at vurdere, om der er sammenhæng mellem lærerens tid til undervisning og forberedelse. Dette forhold kan være genstand for dialog i løbet af skoleåret. Forberedelsen kan ikke foregå i elevernes pausetid, men her løses andre opgaver såsom gårdvagter, klargøring og oprydning, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, rekreative formål m.v. Ledel- sen og TR drøfter hvorledes disse opgaver tydeliggøres og fordeles i dagligdagen samt hvorledes disse faktisk og reelt udføres af alle an- satte, således dette ikke skal være genstand for forskellige håndte- ringer. Hvis læreren oplever, at forberedelsestiden reduceres eller forsvin- der, har læreren ret til at bede om at få forberedelsen skemalagt. Er forberedelsestiden blevet skemalagt, kan tiden kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre for- mål. § 9. Ændringer i løbet af normperioden Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dia- log med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opga- ven har for lærerens samlede opgaver. Bemærkning Xxxxxxxx kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere må- den hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lære- rens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejds- tid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt lærernes professionelle dømmekraft. • Forældresamarbejde, mails, trivsel, fravær • Forældremøder, skolehjemsamtaler, klasseforældreråd • Koordinering med fx trivselsvejledere, faglærere og pædagoger • Koordinering af samarbejde med psykologer, børne-unge-enheden mv., udtalelser, underretninger, rapporter vedr. elever med særlige behov. Dette foregår kvartalsvis, hvor hele teamet medvirker • Samarbejde med sundhedsplejerske • Deltagelse i netværksmøder om elever • Klassens sociale liv – aktivering af klasseforældreråd • Ansvar for fælles teamvurdering af social udvikling i elevplanen • Information på Aula og @xxxxx.xx, som skal videreformidles til klassens øvrige personaler, så forældre altid ved hvem de skal kontakte • Løbende samtaler ift. den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling Koordinering af uddannelsesparathedsvurderinger – UPV, herunder samarbejde med elev, forældre og vejleder, er kun gældende for overbygningsskoler Derudover er der teamfunktioner som er i anden tidsramme. Teamet er ikke defineret yderligere end det kan være klasse, årgangs, fase eller fagteam alt efter organiseringen på den enkelte skole. • Koordinering ift. skolefest, lejrskole, kulturture, introture, outtroture og forældreinvolvering • Hjælpemidler til undervisningen • Elevplaner • Praktiske opgaver i forhold mellem undervisning og forbere- delse. Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave el- ler større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsre- præsentanten. Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lære- rens samlede opgaver. § 9til klassen