Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Formålet er at opbygge viden om udviklingen i nationale og internationale forbrugertrends, - adfærd, og -præferencer m.v. som grundlag for bl.a. sund omstilling og/eller grøn omstilling af produktionen, produktdifferentiering og produktudvikling, samt myndighedernes behov for viden om forbrugernes adfærd og -præferencer for fødevarer og forbrugernes opfattelse af diverse former for sundhedsformidling (fx mærkning) og interventioner, herunder med fokus på myndighedernes mulighed for at foretage målrettet kommunikation til specifikke forbruger- grupper. Undersøgelser og vurdering af forbrugeradfærd i detailhandlen og foodservice sekto- ren/udespisning i forhold til produkter, der er mærket med ernærings- og sundhedsanprisnin- ger eller kvalitets- og oprindelsesmærker, samt forbrugernes anvendelse og forståelse af an- prisningerne. Undersøgelser og vurdering af forbrugernes viden, holdninger og adfærd i detailhandlen eller foodservice-sektoren i forhold til produkter/fødevarer, der er forsynet med fx økologimærket samt forbrugernes anvendelse og forståelse heraf. Undersøgelser af hvordan forbrugernes præferencer, indsigt og holdninger påvirker indkøbs-, forbrugs- og spisemønstre især fra et sundhedsmæssigt eller ’grønt’ perspektiv, og om hvor- dan indkøbs-, forbrugs- og spisemønstre påvirker livskvalitet. Undersøgelser af forskelige forbrugersegmenters efterspørgsel af kvalitetsfødevarer. Ingen aktivitet.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Der er fire opgaver på indsatsområde 2: Forbrugeradfærd og præferencer for fødevarer. Opgaven Helhedssyn på light drikke (sodavand, saft og energidrikke) er en 2-årig opgave, som er påbegyndt i starten af 2022 og som forventes afsluttet 1. marts 2024. Opgaven løses i samarbejde med DTU. Den første del af 2022 er primært gået med at holde forventningsafstemningsmøder, etablere samarbejdet med DTU, udfærdige projektbeskrivelse samt indhente tilbud på dataindsamling mm. Opgaven omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt både børn og voksne, og derudover omfatter den også fokusgruppeinterviews. Det eksperimentelle arbejde med udarbejdelse af spørgeskema til en spørgeskemaundersøgelse er påbegyndt. De resterende tre opgaver er blevet løst i MAPP centeret. Herunder var der den årlige udgave af Kvalitetsindekset, en opgave om nudging, samt en opgave omkring Råderummet. Temaet for årets Kvalitetsindeks 2022 er forbrugernes forståelse af kostrådene, herunder hvordan de omsætter kostrådene til praksis i deres hverdag. En spørgeskemaundersøgelse omkring forbrugernes forståelse af kostrådene blev gennemført i foråret, og en interviewundersøgelse af, hvordan forbrugerne omsætter kostrådene til praksis blev gennemført hen over sommeren. Resultatet af begge disse undersøgelser blev leveret til FVST i slutningen af december, og opgaven er på vej i udgivelse. Opgaven Nudging for produkter med ernæringsmærkning/Nøglehullet, der er et litteraturstudie af forskellige tiltag til at fremme forbrugerens valg af nøglehulsmærkede produkter, blev udgivet i sommeren 2022. Opgaven Xxxxxxxxxxxx motivation for at reducere det søde, salt og fede (Råderummet jf. DTU Fødevareinstituttet) forløb planmæssigt. Foråret 2022 blevt brugt på at forventningsafstemme opgaven med FVST, udvikle en interviewguide, og begynde at indsamle data til den kvalitative del af rapporten. I efteråret blev der udsendt survey til 1033 forbrugere, som efterfølgende er blevet analyseret. Opgaven blev sendt til kommentering hos FVST i slutningen af december, og vil efter aftale med FVST blive leveret i januar 2023.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Der er tre sigtelinjer inden for indsatsområde 2. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: • opbygget vidensgrundlag med fokus på, hvilke egenskaber og kvaliteter i fødevarer forbrugerne efterspørger, hvordan de træffer beslutninger om at købe hvilke produkter, og hvordan de bruger de købte produkter i deres madlavning • opbygget vidensgrundlag om motivation og barrierer for forbrugernes indtag af sunde fødevarer • opbygget vidensgrundlag om forbrugernes perception, accept af, og adfærd i forhold til bæredygtige og sunde fødevarer. Forskningsområderne 2, 3 og 4 i FOODs nye strategi (se ovenfor) har fokus på forbrugernes opfattelse og perception, samt forbrugeraccept, -præferencer og -adfærd af fødevarer, mad og ingredienser, og understøtter derfor indsatsområde 2. Inden for forbrug af og motivation eller barrierer for anvendelse af bæredygtige fødevarer har der været/er der fortsat en del aktiviteter ved MAPP og FOOD i 2022. Disse forskningsmæssige aktiviteter omfatter/har omfattet danske og andre europæiske forbrugeres kendskab til og forbrug af bæredygtige fødevarer, inklusiv veganske produkter som plante-baseret osteimitationer og plantebaserede proteinholdige fødevarer samt deres motivation eller barrierer for at øge deres forbrug af disse produkter. Endvidere har FOOD fokus på forbrugerperception og -accept af sundere fødevarer som følge af reduktion i sukker- og/eller fedtindhold. Disse produkter omfatter søde drikkevarer, kakaomælk, ost og yoghurt. Samtidig har der været aktiviteter som har undersøgt forbrugernes nydelse og velvære for forskellige typer af fødevarer. Desuden har MAPP Centret, i 2022, tilvejebragt ny viden om forbrugernes motivation for at nedsætte forbruget af usunde snacks, søde sager og sukkersødede drikke. Endvidere er der i MAPP gennemført undersøgelser af, hvordan forbrugerne forstår og omsætter de nye klimakostråd i deres hverdag. Dette bygger videre på MAPP’s arbejde med ernæringsanprisninger på sunde og usunde fødevarer i 2021. I henhold til ovenstående forventes den store aktivitet inden for dette område at resultere i, at målene for sigtelinjerne nås indenfor 3-5 år.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Indsatsområdet har haft yderligere en stigning i rådgivningsbehov i forhold til 2018 og 2019 med 1,6 mio. kr., og udgør nu 56 % af den samlede rådgivning. De opgaver, der er blevet bestilt på indsatsområdet, endte med at blive mere omfat- tende end forventet ved rulning af aftalen, hvilket har medført behov for større indsats og allokering af medarbejdere. Medfinansieringen af forskning med aftalens midler var på 3 mio. kr. i 2020. Rådgivningsopgaverne indeholder desuden ofte behov for nye undersøgelser/empiri, som en nødvendig del til besvarelse af spørgsmålene.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Der er to sigtelinjer inden for indsatsområde 2. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: Status på forskningsindsats i relation til ovenstående sigtelinjer: Inden for forbrug af og motivation for anvendelse af bæredygtige fødevarer har der været/er der fortsat en del aktiviteter ved MAPP og FOOD i 2020 og 2021. Disse forskningsmæssige aktiviteter omfatter/har omfattet danske og andre euro- pæiske forbrugeres kendskab til og forbrug af bæredygtige fødevarer, inklusiv veganske og plantebaserede proteinhol- dige fødevarer samt deres motivation eller barrierer for at øge deres forbrug af disse produkter. Endvidere er danske og andre europæiske forbrugers forbrugsmønstre for bageriprodukter og betydning af bæredygtighed og madspild i forbin- delse med bageriprodukter, blevet kortlagt. I henhold til ovenstående, tyder den store aktivitet inden for dette område, på at målene for sigtelinjerne nås indenfor 3-5 år.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden AU/DCA forpligter sig til at opretholde et fagligt beredskab inden for de skitserede te- maområder, idet det forudsættes, at der er et forskningsmæssigt grundlag for myndig- hedsbetjening inden for områderne. Et forskningsmæssigt grundlag, som bl.a. er øko- nomisk understøttet af aftalen og de midler, der tilvejebringes ved gearing med bevillin- gen fra FVM. I bilag 1a er endvidere angivet temaområdernes ønskede andel af det tilskud, FVM yder til forskningsbaseret myndighedsbetjening ved AU/DCA. Parterne anerkender, at den faktiske ressourcefordeling mellem temaområderne fra udgangspunktet i aftaleperioden 2015-2018 ikke vil være tilpasset til den ønskede fordeling, idet fordelingen påvirkes af igangværende forskningsprojekter samt af, hvilke forskningsprogrammer, der udbydes fremadrettet. FVM og AU/DCA vurderer ressourcefordelingen mellem temaområderne på baggrund af afrapporteringerne, jf. punkt 7.3 og bilag 3, ved de strategiske kontaktmøder. I tilfæl- de af større afvigelser fra den budgetterede fordeling redegør AU/DCA i afrapporterin- gens ledelsesvurdering for afvigelserne og udarbejder et oplæg til parternes beslutning om, hvorledes den ønskede fordeling opnås. Temaområderne kan kun ændres, såfremt der er enighed herom mellem FVM og AU/DCA.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Indsatsområdet har leveret rådgivning på samme niveau som i 2021. Det er stadig det største område for rådgivning, hvor indsatsen udgør 47,5 % af den samlede bevilling til rådgivning i regi af ydelsesaftalen. Det svarer til 3,7 mio. kr. Medfinansieringen af forskning med aftalens midler udgjorde 1,2 mio. kr. Dertil kommer, at rådgivningsopgaverne i dette indsatsområde som regel indeholder ønsker om ny forskning/empiri som en nødvendig del til besvarelse af spørgsmålene.