Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Formålet er at opbygge viden om udviklingen i nationale og internationale forbrugertrends, - adfærd, og -præferencer m.v. som grundlag for bl.a. sund omstilling og/eller grøn omstilling af produktionen, produktdifferentiering og produktudvikling, samt myndighedernes behov for viden om forbrugernes adfærd og -præferencer for fødevarer og forbrugernes opfattelse af diverse former for sundhedsformidling (fx mærkning) og interventioner, herunder med fokus på myndighedernes mulighed for at foretage målrettet kommunikation til specifikke forbruger- grupper. Undersøgelser og vurdering af forbrugeradfærd i detailhandlen og foodservice sekto- ren/udespisning i forhold til produkter, der er mærket med ernærings- og sundhedsanprisnin- ger eller kvalitets- og oprindelsesmærker, samt forbrugernes anvendelse og forståelse af an- prisningerne. Undersøgelser og vurdering af forbrugernes viden, holdninger og adfærd i detailhandlen eller foodservice-sektoren i forhold til produkter/fødevarer, der er forsynet med fx økologimærket samt forbrugernes anvendelse og forståelse heraf. Undersøgelser af hvordan forbrugernes præferencer, indsigt og holdninger påvirker indkøbs-, forbrugs- og spisemønstre især fra et sundhedsmæssigt eller ’grønt’ perspektiv, og om hvor- dan indkøbs-, forbrugs- og spisemønstre påvirker livskvalitet. Undersøgelser af forskelige forbrugersegmenters efterspørgsel af kvalitetsfødevarer. Ingen aktivitet.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Vidensopbygning med henblik på styrket rådgivning for området forbrugeradfærd og – præferencer for fødevarer har overordnet det sigte at forstå, hvilke egenskaber forbrugerne efterspørger i fødevarer, hvordan de træffer beslutninger om at købe hvilke produkter, hvordan de bruger de købte produkter i deres madlavning og hvordan alt dette hænger sammen med deres sundhed og trivsel. Dertil kommer de aspekter som har med udespisningen at gøre. Vidensopbygning på dette område kan bidrage til at danne grundlag for politiske tiltag som sigter mod sundere, mere bæredygtige eller mere kvalitetsbevidste forbrugervalg, og kan inddeles i følgende overordnede områder: Idet disse nye elementer i kvalitetsopfattelsen er uhåndgribelige, spiller forbrugerkommunikati- on en stigende rolle. Der er behov for en bedre forståelse for hvordan forskellige informations- kilder spiller sammen og former forbrugernes egne teorier om hvilke fødevarer der er af god kvalitet, sunde og bæredygtige. Mens forskningen om xxxxxxxxxxxx indkøb og beslutningstagning har en lang tradition, ved vi stadigvæk meget mindre om hvordan forbrugerne bruge disse produkter til at fremstille målti- der i hjemmet. Bedre indsigt i forbrugernes samproduktion af måltider er afgørende for alle forsøg på at fremme sundere og mere bæredygtige måltider, fx ved at reducere fødevaresik- kerhedsproblemer i hjemmet og reducere madspild. Der er fortsat behov for fokus på specifikke målgrupper samt øget behov for individuelle føde- vare-løsninger. Xxxx og unge danner spisevaner som kan komme til at præge dem resten af livet. Ældre har specifikke fødevarebehov samtidigt med, at måltiderne er et vigtigt element for deres livsglæde. For overvægtige eller folk, som lider af livstils-relaterede sygdomme, er det også vigtigt at få sundere spisevaner. Specifikke grupper defineret ud fra køn, uddannelse og alder kræver specielle tiltag. Vi ved også, at hvor godt man kan lide et produkt er en vigtig driver for hvad man spiser. Ved at kortlægge hvilke kulturelle, konteksturelle og produktrelate- rede faktorer, som påvirker vores opfattelse og liking af fødevarer, er det muligt at ”nudge” disse målgruppers spisevaner i en sundere retning. Endelig er opbygning af viden i, hvordan man kan ændre fødevarernes sammensætning mod et sundere produkt, men stadig bibeholde en høj forbrugeraccept et meget vigtigt område. Fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det vigtigt at kunne reducere indholdet af sukker, salt og fedt i mange af de sammens...
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Der er to sigtelinjer inden for indsatsområde 2. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: • opbygget vidensgrundlag med fokus på, hvilke egenskaber og kvaliteter i fødevarer forbrugerne efterspørger, hvordan de træffer beslutninger om at købe hvilke produkter, og hvordan de bruger de købte produkter i deres madlavning • opbygget vidensgrundlag om forbrugernes accept, opfattelse og adfærd i forhold til bæredygtige fødevarer. Status på forskningsindsats i relation til ovenstående sigtelinjer: Forskningsområderne 2, 3 og 4 i FOODs nye strategi (se ovenfor) har fokus på forbrugerpræferencer og -adfærd, sanseopfattelse og accept af mad og ingredienser, og understøtter derfor indsatsområde 2. Inden for forbrug af og motivation for anvendelse af bæredygtige fødevarer har der været/er der fortsat en del aktiviteter ved MAPP og FOOD i 2021. Disse forskningsmæssige aktiviteter omfatter/har omfattet danske og andre europæiske forbrugeres kendskab til og forbrug af bæredygtige fødevarer, inklusiv veganske og plantebaserede proteinholdige fødevarer samt deres motivation eller barrierer for at øge deres forbrug af disse produkter. Endvidere er danske og andre europæiske forbrugers forbrugsmønstre for bageriprodukter og betydning af bæredygtighed og madspild i forbindelse med bageriprodukter, blevet kortlagt. Desuden har MAPP Centret, i 2021, tilvejebragt ny viden om forbrugernes motiver og præferencer for valget af snacks og søde fødevarer. I den forbindelse har der været fokus på, hvordan anprisningen af sundere alternativer inden for disse kategorier påvirker forbrugernes valg. Endvidere er der i MAPP gennemført undersøgelser af, hvordan forbrugerne opfatter forskellige former for holdbarhedsmærkning I henhold til ovenstående forventes den store aktivitet inden for dette område at resultere i, at målene for sigtelinjerne nås indenfor 3-5 år.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Indsatsområdet har haft yderligere en stigning i rådgivningsbehov i forhold til 2018 og 2019 med 1,6 mio. kr., og udgør nu 56 % af den samlede rådgivning. De opgaver, der er blevet bestilt på indsatsområdet, endte med at blive mere omfat- tende end forventet ved rulning af aftalen, hvilket har medført behov for større indsats og allokering af medarbejdere. Medfinansieringen af forskning med aftalens midler var på 3 mio. kr. i 2020. Rådgivningsopgaverne indeholder desuden ofte behov for nye undersøgelser/empiri, som en nødvendig del til besvarelse af spørgsmålene.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. Der er to sigtelinjer inden for indsatsområde 2. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: Status på forskningsindsats i relation til ovenstående sigtelinjer: Inden for forbrug af og motivation for anvendelse af bæredygtige fødevarer har der været/er der fortsat en del aktiviteter ved MAPP og FOOD i 2020 og 2021. Disse forskningsmæssige aktiviteter omfatter/har omfattet danske og andre euro- pæiske forbrugeres kendskab til og forbrug af bæredygtige fødevarer, inklusiv veganske og plantebaserede proteinhol- dige fødevarer samt deres motivation eller barrierer for at øge deres forbrug af disse produkter. Endvidere er danske og andre europæiske forbrugers forbrugsmønstre for bageriprodukter og betydning af bæredygtighed og madspild i forbin- delse med bageriprodukter, blevet kortlagt. I henhold til ovenstående, tyder den store aktivitet inden for dette område, på at målene for sigtelinjerne nås indenfor 3-5 år.
Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer. 3.3 Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden AU/DCA forpligter sig til at opretholde et fagligt beredskab inden for de skitserede te- maområder, idet det forudsættes, at der er et forskningsmæssigt grundlag for myndig- hedsbetjening inden for områderne. Et forskningsmæssigt grundlag, som bl.a. er øko- nomisk understøttet af aftalen og de midler, der tilvejebringes ved gearing med bevillin- gen fra FVM. I bilag 1a er endvidere angivet temaområdernes ønskede andel af det tilskud, FVM yder til forskningsbaseret myndighedsbetjening ved AU/DCA. Parterne anerkender, at den faktiske ressourcefordeling mellem temaområderne fra udgangspunktet i aftaleperioden 2015-2018 ikke vil være tilpasset til den ønskede fordeling, idet fordelingen påvirkes af igangværende forskningsprojekter samt af, hvilke forskningsprogrammer, der udbydes fremadrettet. FVM og AU/DCA vurderer ressourcefordelingen mellem temaområderne på baggrund af afrapporteringerne, jf. punkt 7.3 og bilag 3, ved de strategiske kontaktmøder. I tilfæl- de af større afvigelser fra den budgetterede fordeling redegør AU/DCA i afrapporterin- gens ledelsesvurdering for afvigelserne og udarbejder et oplæg til parternes beslutning om, hvorledes den ønskede fordeling opnås. Temaområderne kan kun ændres, såfremt der er enighed herom mellem FVM og AU/DCA.