Common use of Formål og indhold Clause in Contracts

Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) har til formål at sikre, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025. Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's rådgivning endnu ikke foreligger. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsforanstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i 2024. Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne mekanisme i 2024. For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, at GFCM på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for 2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde for 2024. Flere konkrete tal afventer beslutninger på GFCM’s årsmøde. For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling og en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar i Sortehavet sat til på 857 tons (uændret i forhold til 2023), heraf en EU-kvote på 170 tons. Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2024 i det vestlige Middelhav foreslår Kommissionen i sit non-paper fastlagt til 9,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17, som skal fratrækkes den maksimale fiskeriindsats, fastsat i forordningen for 2023, Dette foreslås samtidig kombineret med andre forvaltningsforanstaltninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeriindsats for langlinefartøjer bliver videreført på samme niveau i 2024 som for 2023. Endelig foreslås yderligere tiltag for at beskytte kulmuleungfisk, herunder i form af en gydelukning for visse redskaber.

Formål og indhold. Forslagets formål Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2021 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Både forslagets indhold og arbejdet med forslaget i Rådet er i høj grad præget af, at man afventer en aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Givet at mange bestande er delte med Storbritannien, er der inkluderet meget få konkrete TAC-forslag. Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna- tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2021 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2020) 248). 1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forval- tet efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2021 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt udbytte (Fmsy2). Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til TAC/kvoter. De flerårige planer muliggør brugen af Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed for visse fiskebestande og grupper bestande, hvor bestandene er over det biologiske referencepunkt, Btrigger. Det giver derfor, i visse til- fælde, en grad af fiskebestande gældende fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for indbyrdes afhængighed inden for arter eller i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerneblandede fiskerier, som det fremgår af fastsat i de flerårige planer. Der er en flerårig plan for de de- mersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr2018/973) og for de demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472). 1380/2013 om De konkrete Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed fastlægges i rådgivningen fra ICES. For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på basis af den fælles fiskeripolitikforeliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbeho- vet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende for- sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde. Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte- gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det endelige formål betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes un- der hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundfor- ordningen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvalt- ningen af bestandene med forslaget er henblik på at opnå tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og opretholde arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landings- forpligtelsen gennem de minimis-undtagelser3 og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissio- nen vil tage disse sidste mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande. For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske- rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I disse situationer vil Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et niveau fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)foreslå specifikke TAC´er til bifangster. Den flerårige plan ICES rådgivning for demersale bestande torsk i det vestlige Middelhav (2019/1022) Kattegat er ligesom for 2020 ingen fangster. Kommissionen har til formål at sikre, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025. Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's rådgivning endnu ikke foreliggerforeslået en TAC for torsk i Kattegat. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer: For det første indeholder forslaget TAC for torsk i Kattegat har i en fiskeriindsatsordning længere årrække væ- ret fastsat alene til bifangster, hvilket også forventes for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt fangstbegrænsninger 2021. Kommissionen har for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser 2021 foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande beskyttelse af torsk i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsforanstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i 2024. Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjerKattegat, som giver en medlemsstat mulighed blev indført for tildeling fi- skeriet i 2020, i form af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne mekanisme i 2024projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kamera- monitorering. For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2021. Det skyldes dels, at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale for- handlinger, jf. nedenfor og sent fremlagt rådgivning. Omfanget af bestande uden forslag til konkrete TAC’er er for 2021 langt større end tidligere som følge af de igangværende forhandlinger mellem EU og Storbritannien om det andet indeholder forslaget foranstaltningerfremtidige forhold. Hvor en bestand er delt i flere TAC-områder, og denne i 2 Den fiskeridødelighed, der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, indebærer at GFCM på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for 2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde for 2024. Flere konkrete tal afventer beslutninger på GFCM’s årsmøde. For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling og en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar i Sortehavet sat til på 857 tons (uændret i forhold til 2023), heraf en EU-kvote på 170 tons. Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2024 i det vestlige Middelhav foreslår Kommissionen i sit non-paper fastlagt til 9,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17, som skal fratrækkes den maksimale fiskeriindsats, fastsat i forordningen for 2023, Dette foreslås samtidig kombineret med andre forvaltningsforanstaltninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeriindsats for langlinefartøjer bliver videreført på samme niveau i 2024 som for 2023. Endelig foreslås yderligere tiltag for at beskytte kulmuleungfisk, herunder i form af en gydelukning for visse redskaberman kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Formål og indhold. Forslagets formål Forslaget omfatter foranstaltninger til bevarelse, forvaltning og kontrol vedtaget i den regionale fiskeri- forvaltningsorganisation Fiskerikommissionen for det Nordøstlige Atlanterhav, NEAFC. EU er medlem af NEAFC og har forpligtet sig til at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper implementere de vedtagne foranstaltninger i EU-lovgivningen. For- anstaltningerne vedrører blandt andet følgende anbefalinger vedtaget i NEAFC: - henstilling om områdeforvaltningsforanstaltninger til beskyttelse af fiskebestande gældende sårbare marine økosystemer i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssigNEAFC-området, økonomisk- henstilling om ændring af liste over marine regulerede ressourcer omfattet af NEAFC’s kontrolsy- stem, - henstilling om forbud mod udsmid i NEAFC-området, - henstilling om kontrol af omladning til havs, og socialt bæredygtig udnyttelse - anbefaling om kontrolforanstaltninger for kommercielle forskningsfartøjer. Foranstaltningerne vedrører endvidere blandt andet: - beskyttelse af fiskeressourcernesårbare marine økosystemer ved at udpege havområder, som det fremgår der er lukket for fiskeri med anvendelse af forordning (EU) nr. 1380/2013 bundtrawlende redskaber, udpegning af områder med eksisterende bundfiskeri og krav til forsøgsfiskeri, - lukkeområder for rødfisk i Irmingerhavet og Rockall kuller, og - en række kontrolforanstaltninger, herunder krav til mærkning af frossen fisk og krav om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og opretholde et niveau for bestandeneforudgå- ende meddelelse, som før havnestaten kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)tilladelse til landing, omladning eller brug af havnefaci- liteter. Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) Forslaget har også til formål at sikresamle alle NEAFC-foranstaltninger i én forordning, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025idet visse foranstalt- ninger for nuværende fremgår af tre andre forordninger. Forslaget mangler har desuden til formål at implementere visse foranstaltninger, der stammer fra EU’s interna- tionale forpligtelser i øjeblikket relation til kontrol af fire pelagiske fiskerier i det Nordøstlige Atlanterhav: Makrel, hestemakrel, blåhvilling og sild. Kyststaterne EU, Færøerne, Grønland, Island, Norge og UK blev i 2022 enige om yderligere foranstaltninger for de pågældende pelagiske fiskerier. Disse foranstaltninger ved- rører monitorering af udsmid, inspektionsprocedurer for landinger og krav til vejning og vejesystemer. Flere af disse tiltag kan implementeres i en række konkrete tal ændring af den delegerede retsakt om gennemførelsesbe- stemmelser for fiskeriindsatsen fiskerikontrol. Andre tiltag kræver en ændring af eksisterende bestemmelser i forord- ningen om fiskerikontrol vedrørende restriktioner for brug af automatisk sorteringsudstyr om bord og fangstmængderudsmid. Med forslaget gives der mulighed for den nødvendige tilpasning af monitoreringsredskaber som alternativer til forsegling af et fiskefartøjs udsmidsområde og tilpasning af anvendelse af automatisk sorteringsudstyr om bord, da STECF's rådgivning endnu ikke foreliggerhvis fartøjet er udstyret med et elektronisk overvågningssystem (kamera). Forslaget implementerer også kravet om elektronisk overvågning af vejning ved landings- og forarbejd- ningssteder, hvor der vejes mere end 3.000 tons per år af de pågældende arter. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer bemyndigelse til Kommissionen til at ændre NEAFC-bestemmelser af teknisk karakter og langlinefartøjer, samt fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsforanstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i 2024. Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne mekanisme i 2024. For det andet indeholder forslaget foranstaltningertilsvarende tekniske bestemmelser, der er vedtaget opnået enighed om i konsultationer om foran- staltninger for visse pelagiske fiskerier i det Nordøstlige Atlanterhav. Bemyndigelsen giver mulighed for en hurtig implementering af GFCMtekniske ændringer. Disse omfatter blandt andet fangstbegrænsninger Endelig implementerer forslaget et nyt NEAFC-system for dybvandsrosenrejer kontrol og maksimal flådekapacitet for kulmule håndhævelse. EU har således for- pligtet sig til som den første kontraherende stat i Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, NEAFC at GFCM på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for 2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde for 2024. Flere konkrete tal afventer beslutninger på GFCM’s årsmøde. For det tredje indeholder forslaget foranstaltningerintroducere et elektronisk rapporteringssy- stem (ERS), der er vedtaget baseret på den nye FLUX UN/CEFACT standard for bæredygtig forvaltning af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavetfiske- riet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling og en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget. Kommissionen De øvrige kontraherende stater har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar i Sortehavet sat derefter to år til på 857 tons (uændret i forhold til 2023), heraf en EU-kvote på 170 tons. Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2024 i det vestlige Middelhav foreslår Kommissionen i sit non-paper fastlagt til 9,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17, som skal fratrækkes den maksimale fiskeriindsats, fastsat i forordningen for 2023, Dette foreslås samtidig kombineret med andre forvaltningsforanstaltninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeriindsats for langlinefartøjer bliver videreført på samme niveau i 2024 som for 2023. Endelig foreslås yderligere tiltag for at beskytte kulmuleungfisk, herunder i form af en gydelukning for visse redskaberimplementere systemet.

Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024 for visse fiskebestande fiskebe- stande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på at sikre en miljømæssig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som det fremgår af forordning (EU) nr. 1380/2013 på langt sigt i overensstemmelse med mål- sætningen om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den flerårige plan Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv- ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for demersale torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139. Kommissionens forslag indeholder kun forslag til TAC/kvoter for tre af i alt ti bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) Østersøen. Kommissionen har til formål at sikreefterfølgende i et non paper i september 2023 suppleret sit forslag med tal for de resterende syv bestande med kvoter i Østersøen. Baggrunden for, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025. Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal kvoteforslag for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's rådgivning endnu de syv bestande ikke foreligger. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande var inkluderet i det vestlige Middelhav oprindelige forslag er, at Kommissionen havde anmodet Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om yderligere information om uundgåelige bifangster af sild og torsk i an- dre fiskerier. Da ICES imidlertid i 2023 ikke er i stand til at fremkomme med de ønskede oplysninger, har Kommissionen med henblik på at undgå, at fiskerier på andre arter end de to nævnte skal stoppe, baseret sine resterende kvoteforslag på skøn på grundlag af eksisterende information. Af Kommissionens meddelelse om bæredygtigt fiskeri: status og retningslinjer for eksempel jomfruhummer2024 – KOM (2023) 303 fremgår det bl.a., rød kæmpereje og kulmule) at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning. Kommissionen vil foreslå kvoter i overensstemmelse med udgangspunkt MSY, når der foreligger MSY-rådgivning. Hvis forvaltningsplanerne skaber fleksibilitet ved fastsættelse af fangstbegrænsninger, vil Kommissionen muligvis foreslå at benytte de øvre MSY intervaller for sunde bestande, så længe det i den videnskabelige rådgivning anses for nødvendigt for at nå målene i den flerårige plan. De kombinerede indsatsforanstaltninger , navnlig for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i 2024. Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne mekanisme i 2024blandet fiskeri. For det andet indeholder forslaget foranstaltningerbestande, hvor der i rådgivningen blev anbefalet nulfangst, eller hvor biomassen er reduceret så meget, at bestandene ligger under en sikker grænseværdi, vil Kommissionen foreslå afhjælpende foranstaltninger som skitseret i hver af de flerårige planer for at genopbygge bestandene. For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore- slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be- varing af bestandene. For bestande, hvor der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt andet fangstbegrænsninger utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes metoden for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, at GFCM på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for 2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde for 2024. Flere konkrete tal afventer beslutninger på GFCM’s årsmøde. For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling og en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar i Sortehavet sat til på 857 tons (uændret i forhold til 2023), heraf en EU-kvote på 170 tons. Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2024 i det vestlige Middelhav foreslår Kommissionen i sit non-paper fastlagt til 9,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17, som skal fratrækkes den maksimale fiskeriindsats, fastsat i forordningen for 2023, Dette foreslås samtidig kombineret med andre forvaltningsforanstaltninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeriindsats for langlinefartøjer bliver videreført på samme niveau i 2024 som for 2023. Endelig foreslås yderligere tiltag for at beskytte kulmuleungfisk, herunder i form af en gydelukning for visse redskaberdatabegrænsede bestande.

Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande fiskebe- stande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på at sikre en miljømæssig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som det fremgår af forordning (EU) nr. 1380/2013 på langt sigt i overensstemmelse med mål- sætningen om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) har til formål at sikre, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY Forslaget bygger på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025. Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's rådgivning endnu ikke foreligger. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsforanstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen videnskabelige rådgiv- ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for 2022 torsk, sild og 2023brisling i Østersøen, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i 2024forordning (EU) 2016/1139. Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne mekanisme i 2024. For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, at GFCM på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling Af Kommissionens meddelelse om reduktion af fiskeriindsatsen for 2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen høring om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde – KOM (2022) 253 fremgår det bl.a., at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning. Kommissi- onens forslag vil sigte på at fastholde/reducere fiskeridødeligheden i overensstemmelse med MSY-til- gangen. Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for 2024denne fleksibilitet, når der foreligger MSY- rådgivning. Flere konkrete tal afventer beslutninger på GFCM’s årsmødeDet fremgår også, at et andet mål vil være at genopbygge målbestande, for hvilke ICES anbefaler, at der ikke tages fangster, med afhjælpende foranstaltninger i henhold til de flerårige planer. For det tredje indeholder forslaget foranstaltningerbestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore- slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be- varing af bestandene. For bestande, hvor der er vedtaget af GFCMutilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote anvendes metoden for brisling og en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar i Sortehavet sat til på 857 tons (uændret i forhold til 2023), heraf en EU-kvote på 170 tons. Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2024 i det vestlige Middelhav foreslår Kommissionen i sit non-paper fastlagt til 9,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17, som skal fratrækkes den maksimale fiskeriindsats, fastsat i forordningen for 2023, Dette foreslås samtidig kombineret med andre forvaltningsforanstaltninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeriindsats for langlinefartøjer bliver videreført på samme niveau i 2024 som for 2023. Endelig foreslås yderligere tiltag for at beskytte kulmuleungfisk, herunder i form af en gydelukning for visse redskaberdatabegrænsede bestande.