Common use of Formål og indhold Clause in Contracts

Formål og indhold. EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun- lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannien. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (64,95 tons i 2022) for almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote. Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold- ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli- tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio- nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tun. EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl- gende tiltag inden for rammerne af ICCAT: • Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig- gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)7 og kvoter eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider under overfiskning. • Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi- skeri (IUU). • Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde med industrien og videnskabskredse. • Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet. • Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu- cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha- vene. • Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD). • Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske- redskaber. • Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på. Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt bindende afgørelser for EU, træffes nødvendige foranstaltninger for, at EU’s holdning tager hensyn til 7 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmanda- tets principper og retningslinjer. På grund af covid-19 blev årsmødet i 2020 aflyst og drøftelser om foranstaltninger i 2021 i stedet gen- nemført per korrespondance. Årsmødet den 15.-22. november 2021 blev afholdt virtuelt grundet covid- 19 situationen.. Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt med mærkning af almindelig tun primært i Skagerrak/Kattegat for at opnå mere viden om tunens udbredelse. Projektet udføres i samarbejde med ICCAT. ICCAT har i 2018 vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til afløsning for den fler- årige genopretningsplan for almindelig tun (forordning 2016/1627). På det kommende årsmøde i ICCAT forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af forskellige ICCAT-arter, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for de(t) kommende år og øvrige beskyttelses- foranstaltninger. For almindelig tun forventes fiskerimuligheder besluttet på grundlag af en ny rådgiv- ningsmodel baseret en evaluering af forvaltningsstrategier, hvor en forvaltningsprocedure skal vælges. Der vil eventuelt blive fastsat en indfasningsperiode. Hensigten er fremover at få en bedre og mere stabil rådgivning, hvor forvaltere får klare valg for forskellige optioner. Den østlige tunbestand vurderes fort- sat at være i en god tilstand, men mindre udsving i forhold til TAC-niveauet i 2022 kan ikke udelukkes. Desuden vil der blive drøftelse af efterlevelsen af ICCAT’s regler og potentielle forbedringer af visse kon- trolregler og rapporteringsforpligtelser. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri), den 17.-18. oktober 2022, med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold. EU deltager Den generelle regel i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationerforordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik er, der danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse at EU-fiskerfartøjer skal have lige adgang til alle EU-farvande og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun- lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannien. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s reguleringer-ressourcer. Der er fastsat imidlertid en bifangstkvote undtagelse herfra for medlemsstaternes 12-sømilezone (64,95 tons territorialfarvande, hvorefter medlemsstaterne har ret til at begrænse fiskeriet i 2022) for almindelig tun samlet for alle medlemsstater12-sømilezonen til visse fartøjer). De begrænsninger, der ikke er indført på grundlag af undtagel- sen, har ifølge Kommissionen reduceret fiskeritrykket i de biologisk mest følsomme områder og har bi- draget til økonomisk stabilitet for kystnært fiskeri. Der er ligeledes en kvote. Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold- ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden tilsvarende undtagelse for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli- tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio- nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår farvan- dene indtil 100 sømil fra basislinjerne for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de samme principper og standarder som dem, der 's yderste periferi. Undtagelserne gælder efter EU-lovgivningenindtil den 31. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tundecember 2022. EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl- gende tiltag inden for rammerne af ICCAT: • Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig- gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)7 og kvoter eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider under overfiskning. • Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi- skeri (IUU). • Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde med industrien og videnskabskredse. • Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet. • Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu- cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha- vene. • Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD). • Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske- redskaber. • Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun Forslaget har til formål at høste hajfinnerundgå en afbrydelse af den særlige adgangsordning. Derfor foreslås det at forlænge de nuværende undtagelser med yderligere ti år til 31. december 2032. Derudover foreslås en ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 1380/2013. I bilag I fastsættes for hver medlemsstat, hvilke geografiske områder i andre medlemsstaters kystfarvande der må fiskes i, og på at kræve, at alle hajer landes med finnerne påhvilke arter der må fiskes efter. Endelig fremgår det Forslaget til ændring af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt bindende afgørelser for bilaget afspejler Storbritanniens udtræden af EU, træffes nødvendige foranstaltninger for, at EU’s holdning tager hensyn til 7 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmanda- tets principper og retningslinjer. På grund af covid-19 blev årsmødet i 2020 aflyst og drøftelser om foranstaltninger i 2021 i stedet gen- nemført per korrespondance. Årsmødet den 15.-22. november 2021 blev afholdt virtuelt grundet covid- 19 situationen.. Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt med mærkning af almindelig tun primært i Skagerrak/Kattegat for at opnå mere viden om tunens udbredelse. Projektet udføres i samarbejde med ICCAT. ICCAT har i 2018 vedtaget Dertil kommer en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til afløsning for den fler- årige genopretningsplan for almindelig tun (forordning 2016/1627). På det kommende årsmøde i ICCAT forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af forskellige ICCAT-arter, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for de(t) kommende år og øvrige beskyttelses- foranstaltninger. For almindelig tun forventes fiskerimuligheder besluttet på grundlag ændring som følge af en ny rådgiv- ningsmodel baseret en evaluering fælles meddelelse fra Italien og Grækenland til Kommissionen af forvaltningsstrategier9. juni 2020 vedrørende italienske fiskerfartøjers adgang til græske territorialfarvande, hvor en forvaltningsprocedure skal vælges. Der vil eventuelt blive fastsat en indfasningsperiode. Hensigten som er fremover at få en bedre og mere stabil rådgivning, hvor forvaltere får klare valg for forskellige optioner. Den østlige tunbestand vurderes fort- sat at være afspejlet i en god tilstandbilateral aftale mellem de pågældende medlemsstater. Bestemmelserne viderefører blandt andet adgangen til dansk farvand inden for 12 sømil for tyske, men mindre udsving i forhold bel- giske, nederlandske og svenske fartøjer og giver danske fartøjer adgang til TAC-niveauet i 2022 kan ikke udelukkes. Desuden vil der blive drøftelse af efterlevelsen af ICCAT’s regler tysk, nederlandsk og potentielle forbedringer af visse kon- trolregler og rapporteringsforpligtelser. Sagen er på dagsordenen svensk farvand inden for rådsmødet (landbrug og fiskeri), den 17.-18. oktober 2022, med henblik på udveksling af synspunkter12 sømil.

Formål og indhold. EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun- lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannien. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (64,95 tons i 20222021) for almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote. Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold- ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli- tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio- nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på grund- lag af de samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tun. EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl- gende tiltag inden for rammerne af ICCAT: • - Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig- gende foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)7 TAC'er)11 og kvoter eller fiskeriindsatsregulering fi- skeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det er nødvendigtnød- vendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider under overfiskning. • - Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi- skeri (IUU). • - Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling dataindsamling, og at fremme bedre samarbejde med industrien og videnskabskredse. • - Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet. • - Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu- cere reducere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha- venehavene. • - Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD). • - Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske- redskaber. • - Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på. Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt bindende afgørelser for EU, træffes nødvendige foranstaltninger for, for at EU’s holdning tager hensyn til 7 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmanda- tets forhandlingsmandatets principper og retningslinjer. På grund af covid-19 blev årsmødet i 2020 aflyst og drøftelser om foranstaltninger i 2021 i stedet gen- nemført per korrespondance. Årsmødet den 15.-22. november 2021 blev afholdt afholdes virtuelt grundet covid- covid-19 situationen. Danmark deltog i ICCAT’s årsmøder i 2017-19 situationen.. og vil deltage igen i år. Deltagelse sker blandt andet med henblik på at bane vej for en forståelse for dansk interesse i et tunfiskeri på sigt. Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt med om mærkning af almindelig tun primært i Skagerrak/Kattegat for at opnå viden mere viden om tunens udbredelse. Projektet udføres i samarbejde med ICCAT. ICCAT har i 2018 vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til afløsning for den fler- årige genopretningsplan for almindelig tun (forordning 2016/1627). På det kommende årsmøde i ICCAT forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af forskellige ICCAT-arter, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for de(t) kommende år 2022 og øvrige beskyttelses- foranstaltningerbeskyttelsesforanstaltnin- ger. For almindelig tun forventes fiskerimuligheder besluttet fastsat på grundlag samme niveau som i 2021. Forvaltningen 11 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. af en ny rådgiv- ningsmodel baseret en evaluering specielt den nordlige bestand af forvaltningsstrategiermakrelhaj forventes at blive et af de centrale punkter under det kom- mende møde, hvor en forvaltningsprocedure det skal vælgessøges at finde et kompromis mellem målene for beskyttelsen af bestanden, og de foranstaltninger, der skal gælde for at opnå disse mål. Der vil eventuelt blive fastsat en indfasningsperiode. Hensigten er fremover at få en bedre Desuden forventes drøftelse af kontrol- og mere stabil rådgivningrapporteringsforpligtelser, herunder for tun, hvor forvaltere får klare valg for forskellige optioner. Den østlige tunbestand vurderes fort- sat at være i en god tilstand, men mindre udsving fokus specielt er på forbedringer i forhold til TAC-niveauet i 2022 kan ikke udelukkes. Desuden vil der blive drøftelse opdræt af efterlevelsen af ICCAT’s regler og potentielle forbedringer af visse kon- trolregler og rapporteringsforpligtelsertun. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri), ) den 17.-1811.-12. oktober 2022, 2021 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold. EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun- lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannien. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (64,95 75,65 tons i 20222023) for almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote. Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold- ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli- tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio- nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tun. EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl- gende tiltag inden for rammerne af ICCAT: • Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig- gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)7 TAC'er)5 og kvoter eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider under overfiskning. • Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi- skeri (IUU). • Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde med industrien og videnskabskredse. • Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet. • Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu- cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha- vene. • Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD). • Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske- redskaber. • Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på. Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt bindende afgørelser for EU, træffes nødvendige foranstaltninger for, at EU’s holdning tager hensyn til 7 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmanda- tets principper og retningslinjer. På grund af covid-19 blev årsmødet i 2020 aflyst og drøftelser om foranstaltninger i 2021 i stedet gen- nemført per korrespondance. Årsmødet den 15.-22. november 2021 blev afholdt virtuelt grundet covid- 19 situationen.. Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt med mærkning af almindelig tun primært i Skagerrak/Kattegat for at opnå mere viden om tunens udbredelse. Projektet udføres i samarbejde med ICCAT. ICCAT har i 2018 vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til afløsning for den fler- årige genopretningsplan for almindelig tun (forordning 2016/1627). På det kommende årsmøde i ICCAT forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af forskellige ICCAT-arter, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for de(t) kommende år og øvrige beskyttelses- foranstaltninger. For almindelig tun forventes fiskerimuligheder besluttet på grundlag af en ny rådgiv- ningsmodel baseret en evaluering af forvaltningsstrategier, hvor en forvaltningsprocedure skal vælges. Der vil eventuelt blive fastsat en indfasningsperiode. Hensigten er fremover at få en bedre og mere stabil rådgivning, hvor forvaltere får klare valg for forskellige optioner. Den østlige tunbestand vurderes fort- sat at være i en god tilstand, men mindre udsving i forhold til TAC-niveauet i 2022 kan ikke udelukkes. Desuden vil der blive drøftelse af efterlevelsen af ICCAT’s regler og potentielle forbedringer af visse kon- trolregler og rapporteringsforpligtelser. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri), den 17.-18. oktober 2022, med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold. Ifølge Kommissionen har EU deltager de seneste årtier måttet importere flere fiskevarer for at dække dets hjem- lige forbrug. EU's fangst og produktion dækker kun 39 pct. af EU's forbrug af fiskevarer og akvakultur- produkter. Hovedformålet med toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter er at gøre det muligt for fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importere tredjelandes råvarer til videre forarbejdning med reduceret told eller toldfrit. For at sikre lige konkurrencevilkår mellem importerede fiskevarer og EU-fiskevarer på EU's indre marked bør der ifølge Kommissionen også tages hensyn til foranstaltnin- gernes virkning på EU's fiskeproducenters konkurrenceevne. Kommissionens forslag afløser den nuværende forordning 2020/1706 om toldkontingenter for fiskeva- rer, som udløber den 31. december 2023. Kommissionen er som led i den europæiske grønne pagt i færd med at udvikle nye politikker for bæredygtige fødevaresystemer. Kommissionen har tidligere varslet et forslag om en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationerlovgivningsmæssig ramme for bæredygtige fødevaresystemer. Det er uklart, hvorvidt forslaget vil blive fremsat. Det vil i så fald skabe retsgrundlaget for fastsættelse af bæredygtighedskriterier for importerede fødevarer, herunder for fisk, skaldyr og fiskevarer. EU's autonome præferencer for fiskevarer skal også vurderes i lyset af den udvikling, der danner ramme sker på andre områder af handelspolitikken. Derfor dækker forslaget over en to-årig periode, da Kommissionen vurderer, at det giver den nødvendige tid til at fastsætte nye bæredygtighedskriterier for et regionalt samarbejde fisk, skaldyr og fiskevarer, der importeres til EU. Normalt er perioden tre- årig. Der tages i forbindelse med forslaget hensyn til Rådets forordning (EU) 2022/2583, som indeholder bestemmelser om bevarelse autonome toldsuspensioner (erga omnes-instrumenter), og Rådets forordning (EU) 2022/2563 om åbning og forvaltning af tunbestandeautonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun Rusland og tun- lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. ICCAT blev etableret i 1969 og Belarus har i dag 52 kontraherende parterhenhold til sidstnævnte forordning ikke længere ret til at være omfattet af fordelene ved disse toldsuspensioner. Derfor forslår Kommissionen, at de lande ligeledes udelukkes fra at deltage i autonome toldkontingenter. Alle mængderne for kontingenterne er årlige og gælder for hele perioden. Alle kontingenter er fastsat til kontingentsats 0 pct., det vil sige toldfri, bortset fra – som hidtil – ørred og spansk makrel. Visse kon- tingenter er fjernet, herunder EU, Frankrig (Frankrig på vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannienalle kontingenter vedr. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s reguleringersild. Der er fastsat en bifangstkvote (64,95 tons i 2022) for almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote. Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold- ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli- tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio- nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tun. EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl- gende tiltag inden for rammerne af ICCAT: • Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig- gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)7 og kvoter eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider under overfiskning. • Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi- skeri (IUU). • Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde med industrien og videnskabskredse. • Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet. • Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu- cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha- vene. • Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD). • Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske- redskaber. • Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på. Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt bindende afgørelser for EU, træffes nødvendige foranstaltninger for, at EU’s holdning tager hensyn til 7 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmanda- tets principper og retningslinjer. På grund af covid-19 blev årsmødet i 2020 aflyst og drøftelser om foranstaltninger i 2021 i stedet gen- nemført per korrespondance. Årsmødet den 15.-22. november 2021 blev afholdt virtuelt grundet covid- 19 situationen.. Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt med mærkning af almindelig tun primært i Skagerrak/Kattegat for at opnå mere viden om tunens udbredelse. Projektet udføres i samarbejde med ICCAT. ICCAT har i 2018 vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til afløsning for den fler- årige genopretningsplan for almindelig tun (forordning 2016/1627). På det kommende årsmøde i ICCAT forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af forskellige ICCAT-arter, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for de(t) kommende år og øvrige beskyttelses- foranstaltninger. For almindelig tun forventes fiskerimuligheder besluttet på grundlag af en ny rådgiv- ningsmodel baseret en evaluering af forvaltningsstrategier, hvor en forvaltningsprocedure skal vælges. Der vil eventuelt blive fastsat en indfasningsperiode. Hensigten er fremover at få en bedre og mere stabil rådgivning, hvor forvaltere får klare valg for forskellige optioner. Den østlige tunbestand vurderes fort- sat at være i en god tilstand, men mindre udsving tilføjet nye kontingenter i forhold til TAC-niveauet den nuværende forordning. Forslaget fra Kommissionen fastholder alle toldkontingenter på samme niveau som den nuværende forordning. Det skyldes, at Kommissionen vil vente med at ændre i 2022 kan ikke udelukkes. Desuden vil der blive drøftelse af efterlevelsen af ICCAT’s regler og potentielle forbedringer af visse kon- trolregler og rapporteringsforpligtelser. Sagen kontin- genterne, indtil bæredygtighedskriterierne er på dagsordenen for rådsmødet plads. • Rogn (landbrug vasket): 1.200 tons. • Torsk: 110.000 tons. • Torsk (frossen): 50.000 tons. • Torsk (saltet): 2.000 tons. • Kulmule (frossen): 10.000 tons. • Stillehavskulmule (frossen): 40.000 • Alaskasej: 340.000 tons. • Fladfisk (filet og fiskeri)andet): 10.000 tons. • Fladfisk (hele): 7.500 tons • Kuller: 3.500 tons. • Kogte pillede rejer (Pandalus borealis, den 17.-18Pandalus montagui): 4.500 tons. oktober 2022• Skalrejer (Pandalus borealis og Pandalus montagui): 2.000 tons. • Jordani rejer, med henblik på udveksling kogte og pillede: 2.000 tons. • Penaeus rejer (vannamei og monodon): 48.000 tons. • Pleoticus muelleri rejer: 8.000 tons. • Sild (tilberedt): 17.500 tons • Sild (frossen): 11.670 tons • Sild (lapper og filet): 29.170 tons • Sild (høj vægt): 10.000 tons • Sild (tilberedt, tønder af synspunkter70+ kg.): 5.000 tons • Rødfisk (filet): 1.520 tons • Kontingent 09.2512 inkl. bl.a. frossen fisk til forarbejdning, chilensk hestemakrel, andre fisk, rokker og guldbarsen: 3.850 tons.