Formål og målgruppe. Målgruppen for indsatsen er hovedsageligt ledige aktivitets-, job- eller uddannelsesparate borgere med tilknytning til rocker- eller bandemiljø. Indsatsen er rettet mod en gruppe af borgere med forskellige forudsætninger, støttebehov og problemer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet/påbegynde uddannelse, herunder misbrug, psykiske sygdomme, fysiske helbredsproblemer, udadreagerende adfærd m.fl. En stor del af borgerne har oftest ringe tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse, og kan have udfordringer med stabilt fremmøde. Se bilag B for uddybning af målgruppens karakteristika. Formålet med indsatsen er at sikre, at borgerne kommer ud på en virksomhed (ordinære timer og/eller virksomhedsplacering), og at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse hurtigst muligt påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller bliver klar hertil. Indsatsen skal være med til at sikre timeintensiv aktivering af målgruppen og skal både kunne anvendes som det eneste aktiveringstilbud, der sikrer timeintensiv aktivering og som supplement til f.eks. virksomhedspraktik eller nytteindsats med henblik at nå timeintensiv aktivering. Indsatserne skal kunne bestilles som tilbud i forbindelse med skærpet sanktion efter LAS §40a, hvormed borgere, der tidligere er udeblevet fra indsatser, skal møde dagligt i tilbud for at kunne modtage ydelse. Indsatsen skal altid tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers udfordringer, forudsætninger og behov. Der skal i indsatsen i videst muligt omfang allokeres én gennemgående kontaktperson for borgeren, og denne person skal forstå at motivere og udfordre borgeren til næste udviklingsskridt mhp. at skabe progression for borger mod arbejdsmarkedet og stabilisere borgerens livssituation. I den sammenhæng er det vigtigt, at der er fokus på opbygning af en tillidsfuld relation med borger. For en del af borgerne vil der være behov for en væsentlig motivationsindsats. Samtidig kan der for en del af borgerne være behov for en opsøgende indsats for at få borger til at deltage aktivt i forløbet. Tilbuddet skal tilrettelægges ud fra, at de enkelte borgere vil have forskellige problematikker og barrierer i forhold til at kunne komme ud på arbejdsmarkedet og derfor også forskellige behov for indsats.
Formål og målgruppe. I 2018 indgik kommunerne og Region Syddanmark en ”Samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark”. Samarbejdsaftalen mellem Familieambulatoriet Plus, almen praksis og kommunerne i Region Syddanmark er udarbejdet for at sikre den bedst mulige sammenhængende, koordinerede og tværsektorielle indsats af høj kvalitet overfor målgruppen. Målgruppen for aftalen er gravide i målgruppen for Familieambulatoriet Plus, der er: • Gravide med forbrug af afhængighedsskabende medicin, alkohol, og/eller andre rusmidler. • Børn fra fødsel til skolestart, som i fostertilværelsen har været eksponeret jævnfør inklusionskriterierne for alkohol, afhængighedsskabende medicin og/eller andre rusmidler (bilag 1). Samarbejdet om denne målgruppe skal forebygge rusmiddelrelaterede medfødte skader og fejludvikling hos børn, samt sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats overfor børn i Familieambulatoriet Plus’ målgruppe. Familieambulatoriet Plus i Esbjerg og Esbjerg Kommune (Familierådgivningen, afsæt i den regionale aftale aftalt, hvordan aftalen skal omsættes til en praksis for samarbejdet. Der er fire faser i samarbejdet om målgruppen for Familieambulatoriet Plus: Fase 2 Koordineringsmøder
Formål og målgruppe. Institutionens formål er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, ved at skabe de bedst mulige leve- og opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Institutionens målgruppe er 13-18 årige børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige pro- blemer har særlig behov for et rådgivnings- og aktivitetstilbud. Institutionen varetager opgaven i overensstemmelse med lovgivningen og de af kommunen udmeldte mål og rammer og støtter de unge i forhold til deres individuelle behov evt. i samarbejde med BFCK og andre myn- digheder. Der henvises til bilag 1, kravspecifikation, samt bilag 2 og 3, hvor institutionens tilbud og driftsbudget er nærmere beskrevet. Bilag 2 og 3 revideres og opdateres årligt inden 1. januar.
Formål og målgruppe. Muhabet er et aktivitets- og samværstilbud, der har til formål at give borgere med psykiske lidelser hjælp og støtte til at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Herunder at tilbyde omsorg og aktiviteter, som kan støtte borgeren til øget mestring af eget liv. Ligeledes er formålet at give borgere med psykiske lidelser mulighed for social kontakt og netværksdannelse. Muhabets målgruppe er psykisk syge og traumatiserede mennesker med fokus på flygtninge og indvandrere med bopæl i Københavns Kommune, Denne målgruppe har, på grund af deres lidelse behov for et passende socialt tilbud, der har fokus på social recovery. Med udgangspunkt i de enkelte brugeres recovery proces arbejder Muhabet, i det omfang det er muligt for nogle brugeres vedkommende, med at støtte op om Muhabet ift. om den enkelte kan komme i praktik, skånejob eller nærme sig arbejdsmarkedet. Muhabet drives i henhold til § 104 i Lov om Social Service. Tilbuddets hjemsted er Københavns Kommune. Muhabet kan lave udviklingsprojekter finansieret af andre fonde, Muhabet dækker hele Københavns Kommune. Muhabet er et u visiteret tilbud.
Formål og målgruppe. Sigtet med dette studie er primært at give Kommunernes Sentralforbund (KS) og staten i Norge et grundlag for det videre arbejde med at udvikle konsultationsordningen mellem kommunesektoren og staten til en mere aftalebaseret ordning. Det er imidlertid forfatternes håb, at man også i de øvrige nordiske lande vil have interesse i en analyse af disse ordninger, som ikke foreligger særligt velbeskrevet endsige udforsket. Analysen indeholder en beskrivelse af de tre landes ordninger, en analyse af fællestræk og forskelle mellem de tre ordninger med forklaringer angivet, og en oversigt over aftalesystemer i udvalgte lande uden for Skandinavien. Endelig vil forfatterne på baggrund af analyserne give forslag til strategier for at udvikle den norske ordning i en mere forpligtende retning. Målgruppen er beslutningstagere i staten og i kommunesektoren, samt forskere og studerende inden for offentlig forvaltning.