Forslagets baggrund. Forslagets indhold 3.7. Herboende repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber
Forslagets baggrund. Forslagets indhold
Forslagets baggrund. Strafbestemmelserne skal tilpasses den nye præmieafgift på skadesforsikringer, samt i øvrigt ensrettes med de øvrige afgiftslove.
Forslagets baggrund. En ordning, hvor afgiften i princippet er bygget op om- kring fysiske dokumenter, som skal stemples, er i dag foræl- det. I dag kan aftaler og dokumenter eksempelvis oprettes elektronisk. Den eksisterende dokumentafgift er derfor utidssvarende og kan også give anledning til fortolknings- tvivl. Der kan i praksis bl.a. opstå tvivl om, hvordan »opret- telse« skal fortolkes, hvornår et aftaledokument er under- skrevet, eller tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Det er derfor hensigtsmæssigt at erstatte stempelafgiften med en enklere afgiftsmodel. En stempelafgift er endvidere en beskatning af oprettelsen af en forsikring og ikke det løbende forbrug af forsikringsy- delsen. Dermed rammer afgiften de forsikringstagere hårde- re, der ofte skifter forsikringsselskab, mens derimod de, der sjældent nytegner forsikringer, beskattes lempeligere. Der ses ikke nogen saglig begrundelse for denne forskelsbehand- ling af forsikringstagerne. Samtidig virker en beskatning på nytegning af forsikring hæmmende for mobiliteten på for- sikringsmarkedet, hvilket alt andet lige hæmmer konkurren- cen. En løbende præmieafgift er en beskatning på det løbende forbrug af forsikringen, og fordeler dermed afgiftsbelastnin- gen jævnt på forsikringstagerne, uanset hvor ofte de skifter forsikring og dermed uden at hæmme konkurrencen. En præmieafgift vurderes derfor væsentligt mere hensigtsmæs- sig end en dokumentafgift.
Forslagets baggrund. Afgiftsstrukturen med en valgmulighed for afgiftsgrundlag og skøn over afgiftsgrundlaget i visse tilfælde og den såkaldte forskelsstempling giver administrative opgaver i forsikringsselskaberne for at kunne beregne den laveste mulige samt korrekt opgjorte afgift af hensyn til kunden og overfor SKAT. Desuden giver afgiftsstrukturen ofte anledning til fortolkningstvivl. Én enkelt sats og ét klart afgiftsgrundlag vil gøre afgiftsberegningen enkel og gennemskuelig både for forsikringsselskaberne, kunderne og SKAT, som skal administrere reglerne. Den særlige regel vedrørende rammeaftaler om skadesforsikringer (såkaldte generalpolicer) har været omfattet af den hidtidige stempelpligt, idet der er tale om et forsikringsdokument. Reglen medfører imidlertid dels en vis dobbelt beskatning af konkrete forsikringsaftaler, som indgås under en sådan rammeaftale, da der ud over en afgift for selve rammeaftalen også skal betales afgift efter de almindelige satser af de enkelte forsikringsforhold (risici), som forsikringstageren konkret anmelder til forsikringsselskabet under rammeaftalen. Bestemmelsen har en meget ringe provenumæssig betydning og det forekommer derfor unødvendigt og unødigt administrativt besværlig at opretholde en særregel.
Forslagets baggrund. Der er behov for en vis tilpasning af fritagelsesbestemmelserne i stempelafgiftsloven på baggrund af overgangen fra en dokumentafgift til en præmieafgift. Herudover er der behov for at fritage præmier vedrørende genforsikring, da en opretholdelse af en særregel i et vist omfang vil medføre dobbeltbeskatning. Fritagelsen for små forsikringer, dvs. forsikringer med en forsikringssum under 12.000 kr., har hidtil været hensigtsmæssig, idet stempelafgiften for disse forsikringer har været meget lille, når forsikringssummen blev anvendt som afgiftsgrundlag. Ved overgangen til en generel præmieafgift ses der ikke samme begrundelse, og fritagelsen rummer en risiko for omgåelse ved tegning af en række små forsikringer, frem for at tegne en samlet forsikring. Også administrativt kan det for forsikringsselskaberne være uhensigtsmæssigt med særregler ud fra f.eks. forsikringssummen. Fritagelsen foreslås derfor ikke videreført. Stempelafgiftsloven indeholder i dag en regel om, at afgiften vedrørende lovpligtige motoransvarsforsikringer højest kan udgøre 8 kr. Dette skal ses i lyset af, at disse ansvarsforsikringer også er omfattet af en særlig afgift på motoransvarsforsikringer, som er væsentligt højere. Da afgiften af disse forsikringer efter stempelafgiftsloven er lav og dermed af begrænset betydning, foreslås det i stedet helt at fritage disse forsikringer fra afgiften, frem for at opretholde en særregel.
Forslagets baggrund. I praksis er det i dag forsikringsvirksomhederne, der beregner afgiften, selvom forsikringstageren i princippet også er ansvarlig. Størstedelen af afgiften angives og afregnes månedligt af forsikringsvirksomheder, der har tilladelse til selv at stemple skadesforsikringsdokumenter. I enkelte tilfælde har forsikringskunder indbetalt afgift, når de har tegnet forsikring i udlandet, og det udenlandske forsikringsselskab ikke har betalt afgiften efter loven. På andre afgiftsområder har købere af afgiftspligtige varer og ydelser ikke i dag ansvar for beregning og indbetaling af afgiften, derimod er afgiftspligten normalt lagt hos leverandøren af den afgiftspligtige leverance. Der ses heller ikke for denne afgift at være holdepunkter for at opretholde en direkte afgiftspligt for forsikringstageren. Da forsikringsydelser imidlertid let krydser landegrænserne, kan der være grund til at opretholde en hæftelse for afgiften for forsikringskunden i situationer, hvor ydelserne bliver købt hos forsikringsvirksomheder udenfor EU og EØS, når forsikringsvirksomheden ikke har overholdt sin pligt til at lade sig registrere og betale afgift i Danmark. Det kan overvejes, om det er hensigtsmæssigt at opretholde regler om solidarisk hæftelse i visse tilfælde for herboende repræsentanter for forsikringsselskaber, når disse er etableret indenfor EU eller EØS. I forhold til reglerne om valutaomregning af præmier i fremmed valuta, vil det være en administrativ fordel for forsikringsvirksomhederne, at en periodekurs også kan vælges for andre valutaer end euro, således at reglerne om omregning er ens for alle typer af valutaer.
Forslagets baggrund. Den manuelle procedure for afregning af afgiften ved køb og påsætning af stempelmærker på skadesforsikringsdokumenter er utidssvarende og tidskrævende. Proceduren med udstedelse af tilladelser efter stempelafgiftslovens § 70, hvor forsikringsvirksomheder får mulighed for at afregne afgiften for samtlige tegnede forsikringer indenfor et år, opleves endvidere som administrativt tung. SKATs registrering af forsikringsvirksomheder ved betaling af stempelafgift i henhold til en tilladelse foretages i praksis på tilsvarende måde som for andre punktafgifter. Denne fremgangsmåde for registrering bør derfor reguleres i loven i form af en obligatorisk registreringspligt og betaling af afgiften på samme måde som i de øvrige punktafgiftslove.
Forslagets baggrund. Der er ikke behov for en videreførelse af godtgørelsesregler vedrørende stempelmærker, da disse bliver afskaffet. Reglerne om godtgørelse i andre tilfælde foreslås ændret således, at for meget betalt afgift vedrørende forsikringer, hvor kunden har benyttet fortrydelsesretten efter forsikringslovgivningen, eller hvor betalingen for forsikringen må afskrives på grund af kundens manglende betaling kan modregnes i afgiftsgrundlaget på det tidspunkt, hvor disse forhold konstateres. Reglerne suppleres af de generelle regler om genoptagelse af afgiftstilsvar i skatteforvaltningsloven.
Forslagets baggrund. Som følge af bl.a. implementeringen af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger er der anledning til at overveje, i hvilket omfang stempelafgiftslovens bestemmelse om herboende repræsentanter skal videreføres.