Genoptræningsplan eksempelklausuler

Genoptræningsplan. Det fremgår af bekendtgørelse og vejledning om genoptræningsplaner, at Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospital. Hospitalet udarbejder genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen behøver ikke at være underskrevet af en læge, men er altid udarbejdet på baggrund af en lægefaglig vurdering. Borgeren skal senest ved udskrivning have udleveret genoptræningsplanen. Borgeren skal være med til at fastlægge indholdet af genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen skal formuleres i et sprog, som borgeren kan forstå. Fagudtryk skal forklares. I Region Midtjylland anvendes MedComs skabelon for en genoptræningsplan (Bilag 1). Skabelonen findes som pdf fil på xxx.xxxxxxx.xx Kopi af genoptræningsplanen og relevant information om borgeren, eksempelvis testresultater, vedlægges genoptræningsplanen og sendes efter aftale med borgeren til hjemkommunen senest ved borgerens udskrivning. Genoptræningsplanen sendes endvidere efter aftale med borgeren til borgerens egen læge. Hvis borgeren har behov for specialiseret genoptræning, sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til det valgte hospital og efter samtykke i kopi til borgers hjemkommune og egen læge. Hjemhospitalet er det hospital tættest på borgeren, som kan varetage genoptræningsopgaven. Det behandlende hospital udarbejder en genoptræningsplan. Ved specialiseret genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til det hospital, som skal varetage genoptræningen. Kopi af genoptræningsplan sendes efter aftale med borgeren til hjemkommunen. Ved almindelig ambulant genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til hjemkommunen, som varetager genoptræningen. Privathospitalet udarbejder en genoptræningsplan. Ved specialiseret genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til hjemsygehuset. Kopi af genoptræningsplan sendes efter aftale med borgeren til hjemkommunen. Ved almindelig ambulant genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til hjemkommunen, som har ansvaret for genoptræningen. Ved udskrivning fra et privathospital, hvor borgeren er blevet behandlet for egen regning, henviser privathospitalet til det hospital, som borgeren vælger, skal varetage genoptræningsopgaven. Det valgte hospital vurderer et eventuelt behov for en genoptræningsplan og efterfølgende gratis ambulant genoptræning. For at sikre kontinuitet og sammenhæn...
Genoptræningsplan. Dokumenteres i journalen. Leverandøren skal udlevere genoptræningsplan til ambulant genoptræning i kommunen eller specialiseret genoptræning ved sygehus til patienten senest på udskriv- ningstidspunktet eller ved afslutning, hvis der er lægefagligt behov for en gen- optræningsplan. Leverandøren skal fremsende planen til bopælskommunen/relevante sygehus og praktiserende læge for de patienter, hvor det er relevant. Fremsendelsen skal ske senest 3 hverdage efter patientens udskrivning eller afslutning.
Genoptræningsplan. Jf. § 84 skal der tilbydes en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Genoptræningsplanen skal være skriftlig og udarbejdes i forbindelse med udskrivningen af patienten. En mere uddybende beskrivelse af indholdet af genoptræningsplanen findes i Bilag 4. Genoptræningsplanen sendes til (bopælskommunen, dvs.) Tårnby Kommune, hvilket ligeledes gælder også for borgere i Dragør Kommune, jfr. Lov om Forpligtigende Samarbejder §1 stk. 2 og §5. Tårnby Kommune videresender til Københavns Kommune genoptræningsplaner for borgere fra Tårnby og Dragør Kommuner, der skal modtage genoptræning i Københavns Kommune, jf. 3.1. Fremsendelse af en genoptræningsplan fra Tårnby Kommune, er således at betragte som en bestilling, hvor Københavns Kommune forpligtes til at levere genoptræning jf. rammerne i nærværende aftale. Der kan ikke fremsendes genoptræningsplaner for borgere, der har modtaget en genoptræningsplan til: • ikke-specialiseret genoptræning hvor diagnosen ikke er omfattet af nærværende aftale • ikke-specialiseret genoptræning hvor henvisningsårsagen er en geriatrisk diagnose, og hvor Tårnby Kommune vælger at træningsindsatsen leveres på genoptræningscentret på Løjtegårdsvej • specialiseret genoptræning • selvtræning Indtil der foreligger en standard i MedCom, sendes genoptræningsplanen via mail (krypteret/digital signatur).
Genoptræningsplan. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”, at Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospital. Hospitalet udarbejder genoptræningsplanen. Borgeren skal være med til at fastlægge indholdet af genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen skal formuleres i et sprog, som borgeren kan forstå, dvs. at fagudtryk skal forklares. Borgeren skal senest ved udskrivning have udleveret genoptræningsplanen. I Region Midtjylland anvender hospitalerne MedComs skabelon for en genoptræningsplan [bilag 3.2]. Kopi af operationsbeskrivelsen og anden relevant information om borgeren, eksempelvis testresultater, kan vedlægges genoptræningsplanen jf. § 41 i Sundhedsloven. Endvidere sender hospitalet efter aftale med borgeren genoptræningsplanen til bopælskommunen senest ved borgerens udskrivning. Hospitalet sender efter aftale med borgeren genoptræningsplanen til borgerens egen læge. Hvis borgeren har behov for specialiseret ambulant genoptræning, sendes genoptræningsplanen derudover efter aftale med borgeren til det valgte hospital, som skal udføre genoptræningen.

Related to Genoptræningsplan

  • Tidsplan Leverandøren skal udføre opgaven i overensstemmelse med den overordnede tidsramme i Styrelsens opgavebeskrivelse, jf. Bilag 1. Leverandøren kan ikke foretage ændringer i tidsplanen uden forudgående skriftlig aftale med Styrelsen.

  • Oplysningspligt Bortforpagter, eller en af bortforpagter dertil bemyndiget person, har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til det bortforpagtede areal med henblik på at foretage tilsyn, vedligeholdelse, undersøgelser eller tilsvarende. Til brug for bedømmelse af, om forpagteren overholder sine forpligtelser, er bortforpagter til enhver tid berettiget til at foretage eller lade foretage de fornødne undersøgelser og til at kræve fremlagt relevant dokumentation herfor. Dokumentationen skal være Bortforpagter i hænde senest fem arbejdsdage efter påkravets modtagelse.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Hvad dækker forsikringen ikke Skader sket ved hærværk, væltning eller anden kørsels- og påkørselsskade*. • Skade, som følge af fabrikations- eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti. • Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug – herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder. • Skade, der alene opstår i bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skade er brand*, eksplosion og tyveri. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele, der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske. • Skade som følge af påfyldning af forkert brændstof. • Skade påført bilen under kommission eller i forbindelse med erhvervsmæssigt salg medmindre skaden er sket under kørsel i forsikringstagerens interesse eller skaden skyldes brand* eller tyveri. • Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning, jf. punkt 5.1.9. • Skade som er en følge af frostsprængning. • Skade der sker, når bilen er udlejet. • Tab og tyveri af brændstof. • Glemte, tabte eller forlagte genstande, der hører til bilen, fx bilnøgler. • Erstatningsbil. • Andre rettighedshavere iht. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå erstatning som følge af en dækningsundtagelse jf. punkt 2.1.

  • Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.

  • Opgaver Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsen- tanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring. Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)