Common use of Gældende ret Clause in Contracts

Gældende ret. Efter § 40, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i alle spørgsmål efter loven, medmindre andet er fastsat. Afgørelser efter loven drejer sig om, hvorvidt en anmeldt skade kan anerkendes, og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning af en ulykke, kan af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes for Ankestyrelsen efter § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter § 44, stk. 1, nr. 4, en særlig ankeret til Ankestyrelsen, hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskade for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhed, der har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven som arbejdsulykkesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når ulykken har medført eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder selvforsikrede enheder, adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring uden at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne har ikke dermed hjemmel til at træffe afgørelse herom. Tilskadekomne har mulighed for at anmode om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om kravets eksistens og størrelse. I så fald skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven, og i så fald træffe afgørelse om kravet. I det omfang et forsikringsselskab har behandlet et krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler og har udbetalt beløbet til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det ikke, at ulykken dermed er anerkendt.

Gældende ret. Efter § 406, stk. 12, i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, som ændret ved § 2 i alle spørgsmål efter lovenlov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, medmindre andet fastsætter beskæftigelsesministeren regler om bl.a. personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang. Reglerne herom er fastsatfastsat i § 26 i bekendtgørelse nr. Afgørelser efter loven drejer sig om1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1484 af 29. juni 2021. Der kan herefter, hvorvidt til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ydes sygedagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende. Der kan endvidere ydes sygedagpenge, hvis en anmeldt skade kan anerkendeserhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige når uddannelsen ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering. Sker deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse efter lov om erstatning og godtgørelse m.ven aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 14 som led i kommunens opfølgningsindsats, fastsættes det ugentlige timetal ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. Efter § 7 i sygedagpengeloven er retten til tilskadekomne eller efterladtesygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen Afgørelsen af, om en anmeldt sag om person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en samlet vurdering af både retlige sygdommen og lægefaglige delspørgsmåldens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning af en ulykke, kan af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes for Ankestyrelsen efter Efter § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter § 4427, stk. 1, nr. 46, en særlig ankeret til Ankestyrelsen, hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings i sygedagpengeloven træffer kommunen afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskade at forlænge sygedagpengeperioden for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskabpersoner, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhed, der har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven som arbejdsulykkesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser omfattet af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikringrevurderingstidspunktet i § 24, når ulykken har medført eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens følger kan begrunde der er rejst sag om ret til erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder selvforsikrede enheder, adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring uden eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Efter § 32, stk. 1, i sygedagpengeloven kan en lønmodtager opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge ved at sende sagerne være i beskæftigelse og have været det en vis periode og med et vist timetal inden sygdommen. Kravet kan f.eks. også opfyldes ved, at en person har ret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikringarbejdsløshedsdagpenge, eller ved at personen er elev i lønnet praktik. Forsikringsselskaberne har ikke dermed hjemmel Beskæftigelseskravet kan efter § 34 i sygedagpengeloven også være opfyldt ved, at en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Efter § 42 i sygedagpengeloven kan selvstændige opfylde beskæftigelseskravet ved at have udøvet selvstændig virksomhed i en vis periode og omfang inden sygdommen. Hvis der skal være ret til at træffe afgørelse heromfå udbetalt sygedagpenge fra kommunen, skal sygdommen anmeldes til kommunen. Tilskadekomne Som udgangspunkt er det arbejdsgiveren, der skal anmelde for en lønmodtager og a-kassen for en ledig. En selvstændig anmelder selv sygefraværet. Reglerne herom er i sygedagpengelovens §§ 38, 40, 40 a og 43, der også fastsætter frister for, hvornår anmeldelsen skal ske, og at anmeldelse sker via Nemrefusion. Hvis en lønmodtager ikke har mulighed en arbejdsgiver eller en a-kasse, der kan anmelde fraværet, sker anmodningen om sygedagpenge på en blanket, som udleveres af kommunen, jf. § 38, stk. 4, i sygedagpengeloven. Fristen er senest en uge efter første fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller fra a-kassen under de første 14 dages sygefravær, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge er ophørt, jf. § 38, stk. 3. Hvis lønmodtagerens anmodning indgives senere end fastsat, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. § 38, stk. 6. Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode omrettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om kravets eksistens anmodning ikke er sket rettidigt jf. § 38, stk. 7. Anmodningsfristen kan ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden. Beregningen af sygedagpenge sker som udgangspunkt ud fra den indkomst, en person har haft inden sygdommen. Reglerne herom er i sygedagpengelovens §§ 46, 47, 48 og størrelse51. I så fald skal forsikringsselskabet sende sagen For lønmodtagere beregnes sygedagpengene således på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, jf. § 47. Sygedagpenge til Arbejdsmarkedets Erhvervssikringen ledig udbetales som udgangspunkt med den sats, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse omsom personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvorvidt hvis den anmeldte ulykke kan anerkendes som pågældende ikke havde været syg, jf. § 51. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige virksomhed, jf. § 46. For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter lovenet skøn, og i så fald træffe afgørelse om kravetjf. I det omfang et forsikringsselskab har behandlet et krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler og har udbetalt beløbet til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det ikke, at ulykken dermed er anerkendt§ 48.

Gældende ret. Erstatning for tab af erhvervsevne blev indført i 1978 i arbejdsskadeforsikringsloven som ny erstatningsart i stedet for den tidligere invaliditetserstatning, der var fastsat i ulykkesforsikringsloven. I 1984 blev erstatning for tab af erhvervsevne også indført som ny erstatningsart i lov om erstatningsansvar. Vurderingen af tabet af erhvervsevne er efter en ændring af erstatningsansvarsloven med virkning for skader fra 1. juli 2002 i dag den samme efter de to lovgivninger. Erhvervsevnetabsbegrebet er beskrevet i betænkning nr. 792/1977 vedrørende arbejdsskadeforsikring for så vidt angår arbejdsskadeforsikringsloven og i betænkning nr. 976/1983 om udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger for så vidt angår erstatningsansvarsloven (Betænkning III afgivet af Justitsministeriets erstatningslovsudvalg). Efter arbejdsskadesikringslovens § 4017, stk. 1, har tilskadekomne ret til erstatning for tab af erhvervsevne, når arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig ved arbejde. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct. Ved bedømmelsen af tab af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 2. Erhvervsevnetabsbegrebet er efter begge lovgivninger efterfølgende udviklet og fortolket i administrativ praksis og i retspraksis. Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse på baggrund af et fastsat erhvervsevnetab i alle spørgsmål procent og en fastsat årsløn. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende erstatning årligt 83 pct. af tilskadekomnes årsløn, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf, jf. gældende § 17, stk. 6. Erhvervsevnetabet i procent fastsættes på baggrund af en sammenligning mellem tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet, og tilskadekomnes resterhvervsevne på afgørelsestidspunktet med arbejdsskaden. Vurderingen af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet, hvis skaden ikke var indtrådt, baseres på en konkret og individuel skønsmæssig vurdering, hvor der blandt andet kan tages hensyn til forhold, der er eller kunne være indtruffet efter lovenarbejdsskaden, medmindre andet herunder til tilskadekomnes muligheder for avancement eller andre ændringer i tilskadekomnes ansættelsesforhold. Efter gældende praksis er fastsatdet således ikke tilskadekomnes indtægt på skadestidspunktet, der automatisk skal lægges til grund, som tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet. Afgørelser Efter praksis fastsættes tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden arbejdsskaden på afgørelsestidspunktet dog i mange sager på baggrund af en opregulering af tilskadekomnes indtægt på skadestidspunktet til afgørelsestidspunktet, uden at der tages hensyn til mulige ændringer af tilskadekomnes erhvervsevne, hvis skaden ikke var indtruffet. Det er for eksempel tilfældet for tilskadekomne, der har været i stabil beskæftigelse og har været beskæftiget til samme løn i længere tid. Vurderingen af tilskadekomnes resterhvervsevne efter loven arbejdsskaden baseres efter praksis enten på tilskadekomnes faktiske indtægt på afgørelsestidspunktet eller – når pågældende ikke har en erhvervsindtægt, der kan lægges til grund – på baggrund af en konkret og individuel skønsmæssig vurdering af, hvad tilskadekomne kunne eller burde kunne tjene på det ordinære arbejdsmarked. Det fremgår af forarbejderne til lov om arbejdsskadeforsikring fra 1978, at det med den foreslåede nedre grænse på 15 procent ikke var hensigten at udelukke i øvrigt berettigede skadelidte fra erstatning, men at sikre administrationen adgang til at afvise dyberegående behandling af udokumenterbare bagatelkrav. Det betyder, at hvis et indtægtstab som følge af en arbejdsskade er lidt mindre end 15 procent, kan tilskadekomne i visse tilfælde alligevel tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Når tabet af erhvervsevne er fastsat i en erhvervsevnetabsprocent, skal erstatningen for tabet af erhvervsevne beregnes. Efter § 17, stk. 6, udgør den årlige løbende erstatning 83 pct. af tilskadekomnes årsløn ved fuldstændigt tab af erhvervsevne og ved en mindre nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig andel af tilskadekomnes årsløn på skadestidspunktet. Årslønnen fastsættes efter reglerne i § 24. Den fastsatte årsløn anvendes tillige til at beregne erstatningen til efterladte. Årslønnen udgør som hovedregel tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året forud for arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra skatteforvaltningen, jf. lovens § 24, stk. 1. Årslønnen er udtryk for tilskadekomnes arbejdsevne på skadestidspunktet. Året forud for arbejdsskadens indtræden er de seneste 12 kalendermåneder forud for arbejdsskadens indtræden (indtægtsår). Det er ikke forudgående kalenderår. Alle lønandele indgår i årslønnen (totalindkomstprincippet). Det drejer sig omblandt andet om indtægter fra alle arbejdsgivere, hvorvidt en anmeldt skade kan anerkendesherunder indtægt fra bibeskæftigelse, inkl. arbejdsmarkedsbidrag, overskud fra selvstændig virksomhed, feriepenge fra optjeningsåret, pensionsbidrag fra både arbejdsgiver og arbejdstager, atp-bidrag, værdien af kost og logi hos arbejdsgiveren og værdien af andre naturalydelser. Indtægter, der kommer fra ikke-beskattet arbejde (sort arbejde), og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning som kan dokumenteres, indgår også i årslønnen efter en langvarig praksis. Arbejdsfri indtægter som renter, private pensioner, aktieudbytte, indtægter ved udlejning af ejendomme og godtgørelse lignende indgår ikke i årslønnen. Arten og størrelsen af sociale ydelser m.v. til indgår heller ikke i årslønnen. Årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, efter et skøn, når særlige indtægtsforhold eller ansættelsesforhold gør sig gældende. Det kan for eksempel være, når tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning på grund af en ulykkeerhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, kan eller når tilskadekomne har været ude af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for Ankestyrelsen sygdommens anmeldelse, eller når årslønnen fastsat efter hovedreglen i § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter § 4424, stk. 1, nrikke giver et retvisende billede af tilskadekomnes indtægt på skadestidspunktet. 4Efter praksis fastsættes årslønnen med udgangspunkt i tilskadekomnes værdi på arbejdsmarkedet på skadestidspunktet svarende til en fuldtidsstilling, uanset hvordan tilskadekomne aktuelt udnytter sin arbejdsevne på arbejdsmarkedet på skadestidspunktet. Uanset om årslønnen fastsættes efter lovens hovedregel eller fastsættes skønsmæssigt, er der i praksis tale om en særlig ankeret omfattende administration med henblik på at fastsætte årslønnen så retvisende som muligt i forhold til Ankestyrelsentilskadekomnes arbejdsevne på skadestidspunktet. Det vurderes, hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse eller afvisning at årslønnen fastsættes skønsmæssigt i ca. 60 pct. af en arbejdsskade for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskabsagerne, hvor der tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Der gælder et lovfastsat maksimum for årslønnen, jf. § 24, stk. 5. Dette maksimum er tegnet arbejdsulykkesforsikring588.000 kr. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhedi 2023. Beløbet reguleres årligt. Der gælder ligeledes et minimum for fastsættelsen af årslønnen i særlige situationer. Dette beløb er 219.000 kr. i 2023, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede var nedsat i væsentlig grad forud for arbejdsskaden. Arbejdsskadesikringsloven indeholder særlige regler om fastsættelse af erhvervsevnetab for personer, der har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob. For disse fastsættes tabet af erhvervsevne på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet, jf. § 17 a, stk. 1. Indtjeningen før arbejdsskaden for tilskadekomne i fleksjob udgør det beløb, som arbejdsulykkesforsikringsselskabertilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt, jf. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser § 17 a, stk. 2. Det svarer til praksis for fastsættelse af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikringtilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt efter § 17, stk. 1. Indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen, jf. § 17 a, stk. 3. Tabsbegrænsningspligten gælder ikke, når ulykken har medført tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens er i fleksjob. Dette følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en følge Østre Landsrets dom af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 273. december 2020 til og med den 31. december 2021 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2022. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder selvforsikrede enheder, adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring uden at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne har ikke dermed hjemmel til at træffe afgørelse herom. Tilskadekomne har mulighed for at anmode om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om kravets eksistens og størrelse. I så fald skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven, og i så fald træffe afgørelse om kravet. I det omfang et forsikringsselskab har behandlet et krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler og har udbetalt beløbet til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det ikke, at ulykken dermed er anerkendtside 541 Ø).

Gældende ret. Efter Det fremgår af § 402, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse lukkeloven, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i alle spørgsmål efter loven, medmindre andet er fastsat. Afgørelser efter loven drejer sig om, hvorvidt en anmeldt skade kan anerkendes, og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning af en ulykke, kan af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes for Ankestyrelsen efter § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter § 441, stk. 1, nrpå helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 415 på nytårsaftensdag. Det fremgår af lukkelovens § 1, stk. 1, at loven omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Ifølge bemærkningerne til lukkeloven, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 96 som fremsat, side 1, til lukkelovens § 2, stk. 1, fremgår det at følgende dage i relation til lukkeloven anses for helligdage: 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, store bededag og Kr. Himmelfartsdag og 1. og 2. pinsedag. Lukkeloven indeholder dermed i dag 13,5 lukkedage: 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag. Lukkelovens begrænsninger gælder for detailhandel fra både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Der gælder dog særlige regler for fx særlige varer, særlige butikker og dagligvarebutikker. Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges, som fx mad, drikkevarer og varer til personlig pleje. For dagligvarebutikker gælder lukkelovens begrænsninger altid for butikker med en særlig ankeret til Ankestyrelsenårlig omsætning på over 38,1 mio. kr. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mellem 16,4 mio. kr. og 38,1 mio. kr. kan søge om dispensation hos Erhvervsstyrelsen og skal i den forbindelse have udarbejdet en revisorerklæring om dagligvareomsætningen for at kunne holde åbent på lukkedage. Ligger dagligvarebutikkens omsætning under bagatelgrænsen på 16,4 mio. kr., hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskade for Ankestyrelsenmå butikken altid holde åbent på lukkedage. Arbejdsgiveren kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskabDagligvarebutikker, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhedbeliggende i landområder, der må holde åbent på lukkedage, hvis butikken har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven som arbejdsulykkesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når ulykken har medført eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er fået en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden dispensation fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder selvforsikrede enheder, adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring uden at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne har ikke dermed hjemmel til at træffe afgørelse herom. Tilskadekomne har mulighed for at anmode om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om kravets eksistens og størrelse. I så fald skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven, og i så fald træffe afgørelse om kravet. I det omfang et forsikringsselskab har behandlet et krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler og har udbetalt beløbet til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det ikke, at ulykken dermed er anerkendtErhvervsstyrelsen.

Gældende ret. Efter taxilovens § 401 kræves der tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring med personbiler (køretøjer indrettet til befordring af højst 9 personer, stkføreren medregnet). 1, i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i alle spørgsmål efter loven, medmindre andet er fastsat. Afgørelser efter loven drejer sig om, hvorvidt en anmeldt skade kan anerkendes, og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning af en ulykke, kan af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes for Ankestyrelsen efter § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter § 44, stk. 1, nr. 4, en særlig ankeret til Ankestyrelsen, hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskade for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren kan Dette gælder dog ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhedkøretøjer, der har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven som arbejdsulykkesforsikringsselskaberudelukkende anvendes til al- mindelig rutekørsel. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser Busloven regulerer erhvervsmæssig personbefordring med busser (køretøjer indrettet til befordring af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikringflere end 9 perso- ner, når ulykken har medført eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens følger kan begrunde erstatning føreren medregnet) og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder selvforsikrede enheder, adgang til at behandle stiller også krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.vtilladelse hertil. Alle former for rutekørsel kræver endvidere tilladelse efter lov om arbejdsskadesikring uden trafikselskaber. Rutekørsel er i § 19 i lov om trafikselskaber defineret som regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage og mindst én gang om ugen, og hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder. Er rutekørslen åben for alle, betegnes denne som »almindelig rute- kørsel«. Ved almindelig rutekørsel forstås endvidere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som rækker ud over befordring til behandling, terapi og lignende. En virksomhed kan ansøge Trafikstyrelsen om udstedelse af en EP-tilladelse. En EP-tilladelse er en tilladelse efter bus- loven, som alene omfatter motorkøretøjer indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, i tilknytning til kontrakt med et trafikselskab om almindelig rutekørsel. For at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikringfå udstedt en EP-tilladelse skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har kontrakt om udførelse af almindelig rutekørsel for et trafikselskab. Forsikringsselskaberne har Den almindelige rutekørsel, der udføres for trafikselskaberne på grundlag af en EP-tilladelse, er dels den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, dels den samordnede kørsel, dvs. handicapkørsel, patientkørsel, læge- kørsel og teletaxa- eller telebustrafik i det samme bestillingssystem. Kørslen kan også udføres af taxier med taxitilladel- se og af busser med tilladelse efter busloven. Buslovgivningen giver ikke dermed hjemmel til at træffe afgørelse herom. Tilskadekomne har mulighed for at anmode omstille energi- og miljøkrav til køretøjer, der udfører kørsel på grundlag af EP-tilladelser, eller for at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse stille uddannelsesmæssige krav til førere af disse køretøjer. Der er ikke i taxilovgivningen krav til taxichaufførers beklædning. Visse bestillingskontorer har dog på eget initiativ indført bestemmelser om kravets eksistens og størrelse. I så fald skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven, og i så fald træffe afgørelse om kravet. I det omfang et forsikringsselskab har behandlet et krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler og har udbetalt beløbet til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det ikke, at ulykken dermed er anerkendtchaufførernes beklædning.

Gældende ret. Erstatning for tab af erhvervsevne blev indført i 1978 i arbejdsskadeforsikringsloven som ny erstatningsart i stedet for den tidligere invaliditetserstatning, der var fastsat i ulykkesforsikringsloven. I 1984 blev erstatning for tab af erhvervsevne også indført som ny erstatningsart i lov om erstatningsansvar. Vurderingen af tabet af erhvervsevne er efter en ændring af erstatningsansvarsloven med virkning for skader fra 1. juli 2002 i dag den samme efter de to lovgivninger. Erhvervsevnetabsbegrebet er beskrevet i betænkning nr. 792/1977 vedrørende arbejdsskadeforsikring for så vidt angår arbejdsskadeforsikringsloven og i betænkning nr. 976/1983 om udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger for så vidt angår erstatningsansvarsloven (Betænkning III afgivet af Justitsministeriets erstatningslovsudvalg). Efter arbejdsskadesikringslovens § 4017, stk. 1, har tilskadekomne ret til erstatning for tab af erhvervsevne, når arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig ved arbejde. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct. Ved bedømmelsen af tab af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 2. Erhvervsevnetabsbegrebet er efter begge lovgivninger efterfølgende udviklet og fortolket i administrativ praksis og i retspraksis. Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse på baggrund af et fastsat erhvervsevnetab i alle spørgsmål procent og en fastsat årsløn. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende erstatning årligt 83 pct. af tilskadekomnes årsløn, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf, jf. gældende § 17, stk. 6. Erhvervsevnetabet i procent fastsættes på baggrund af en sammenligning mellem tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet, og tilskadekomnes resterhvervsevne på afgørelsestidspunktet med arbejdsskaden. Vurderingen af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet, hvis skaden ikke var indtrådt, baseres på en konkret og individuel skønsmæssig vurdering, hvor der blandt andet kan tages hensyn til forhold, der er eller kunne være indtruffet efter lovenarbejdsskaden, medmindre andet herunder til tilskadekomnes muligheder for avancement eller andre ændringer i tilskadekomnes ansættelsesforhold. Efter gældende praksis er fastsatdet således ikke tilskadekomnes indtægt på skadestidspunktet, der automatisk skal lægges til grund, som tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet. Afgørelser Efter praksis fastsættes tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden arbejdsskaden på afgørelsestidspunktet dog i mange sager på baggrund af en opregulering af tilskadekomnes indtægt på skadetidspunktet til afgørelsestidspunktet, uden at der tages hensyn til mulige ændringer af tilskadekomnes erhvervsevne, hvis skaden ikke var indtruffet. Det er for eksempel tilfældet for tilskadekomne, der har været i stabil beskæftigelse og har været beskæftiget til samme løn i længere tid. Vurderingen af tilskadekomnes resterhvervsevne efter loven arbejdsskaden baseres efter praksis enten på tilskadekomnes faktiske indtægt på afgørelsestidspunktet eller – når pågældende ikke har en erhvervsindtægt, der kan lægges til grund – på baggrund af en konkret og individuel skønsmæssig vurdering af, hvad tilskadekomne kunne eller burde kunne tjene på det ordinære arbejdsmarked. Det fremgår af forarbejderne til lov om arbejdsskadeforsikring fra 1978, at det med den foreslåede nedre grænse på 15 procent ikke var hensigten at udelukke i øvrigt berettigede skadelidte fra erstatning, men at sikre administrationen adgang til at afvise dyberegående behandling af udokumenterbare bagatelkrav. Det betyder, at hvis et indtægtstab som følge af en arbejdsskade er lidt mindre end 15 procent, kan tilskadekomne i visse tilfælde alligevel tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Når tabet af erhvervsevne er fastsat i en erhvervsevnetabsprocent, skal erstatningen for tabet af erhvervsevne beregnes. Efter § 17, stk. 6, udgør den årlige løbende erstatning 83 pct. af tilskadekomnes årsløn ved fuldstændigt tab af erhvervsevne og ved en mindre nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig andel af tilskadekomnes årsløn på skadetidspunktet. Årslønnen fastsættes efter reglerne i § 24. Den fastsatte årsløn anvendes tillige til at beregne erstatningen til efterladte. Årslønnen udgør som hovedregel tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året forud for arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra skatteforvaltningen, jf. lovens § 24, stk. 1. Årslønnen er udtryk for tilskadekomnes arbejdsevne på skadetidspunktet. Året forud for arbejdsskadens indtræden er de seneste 12 kalendermåneder forud for arbejdsskadens indtræden (indtægtsår). Det er ikke forudgående kalenderår. Alle lønandele indgår i årslønnen (totalindkomstprincippet). Det drejer sig omblandt andet om indtægter fra alle arbejdsgivere, hvorvidt en anmeldt skade kan anerkendesherunder indtægt fra bibeskæftigelse, inkl. arbejdsmarkedsbidrag, overskud fra selvstændig virksomhed, feriepenge fra optjeningsåret, pensionsbidrag fra både arbejdsgiver og arbejdstager, atp-bidrag, værdien af kost og logi hos arbejdsgiveren og værdien af andre naturalydelser. Indtægter, der kommer fra ikke-beskattet arbejde (sort arbejde), og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning som kan dokumenteres, indgår også i årslønnen efter en langvarig praksis. Arbejdsfri indtægter som renter, private pensioner, aktieudbytte, indtægter ved udlejning af ejendomme og godtgørelse lignende indgår ikke i årslønnen. Arten og størrelsen af sociale ydelser m.v. til indgår heller ikke i årslønnen. Årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, efter et skøn, når særlige indtægtsforhold eller ansættelsesforhold gør sig gældende. Det kan for eksempel være, når tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning på grund af en ulykkeerhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, kan eller når tilskadekomne har været ude af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for Ankestyrelsen sygdommens anmeldelse, eller når årslønnen fastsat efter hovedreglen i § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter § 4424, stk. 1, nrikke giver et retvisende billede af tilskadekomnes indtægt på skadetidspunktet. 4Efter praksis fastsættes årslønnen med udgangspunkt i tilskadekomnes værdi på arbejdsmarkedet på skadetidspunktet svarende til en fuldtidsstilling, uanset hvordan tilskadekomne aktuelt udnytter sin arbejdsevne på arbejdsmarkedet på skadetidspunktet. Uanset om årslønnen fastsættes efter lovens hovedregel eller fastsættes skønsmæssigt, er der i praksis tale om en særlig ankeret omfattende administration med henblik på at fastsætte årslønnen så retvisende som muligt i forhold til Ankestyrelsentilskadekomnes arbejdsevne på skadetidspunktet. Det vurderes, hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse eller afvisning at årslønnen fastsættes skønsmæssigt i ca. 60 pct. af en arbejdsskade for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskabsagerne, hvor der tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Der gælder et lovfastsat maksimum for årslønnen, jf. § 24, stk. 5. Dette maksimum er tegnet arbejdsulykkesforsikring588.000 kr. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhedi 2023. Beløbet reguleres årligt. Der gælder ligeledes et minimum for fastsættelsen af årslønnen i særlige situationer. Dette beløb er 219.000 kr. i 2023, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede var nedsat i væsentlig grad forud for arbejdsskaden. Arbejdsskadesikringsloven indeholder særlige regler om fastsættelse af erhvervsevnetab for personer, der har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob. For disse fastsættes tabet af erhvervsevne på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet, jf. § 17 a, stk. 1. Indtjeningen før arbejdsskaden for tilskadekomne i fleksjob udgør det beløb, som arbejdsulykkesforsikringsselskabertilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt, jf. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser § 17 a, stk. 2. Det svarer til praksis for fastsættelse af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikringtilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt efter § 17, stk. 1. Indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen, jf. § 17 a, stk. 3. Tabsbegrænsningspligten gælder ikke, når ulykken har medført tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens er i fleksjob. Dette følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en følge Østre Landsrets dom af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 273. december 2020 til og med den 31. december 2021 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2022. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder selvforsikrede enheder, adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring uden at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne har ikke dermed hjemmel til at træffe afgørelse herom. Tilskadekomne har mulighed for at anmode om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om kravets eksistens og størrelse. I så fald skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven, og i så fald træffe afgørelse om kravet. I det omfang et forsikringsselskab har behandlet et krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler og har udbetalt beløbet til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det ikke, at ulykken dermed er anerkendtside 541 Ø).

Gældende ret. Efter Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, jf. folkeskolelovens § 402, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven 1. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole og kommunens samlede skolevæsen og har kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for lovens rammer, med mindre der er tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed fx skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i alle spørgsmål efter lovenbl.a. beslutning om antallet af skoledage, medmindre andet er fastsatelevernes undervisningstimetal og skoledagens længde. Afgørelser efter loven drejer sig om, hvorvidt en anmeldt skade kan anerkendes, Den enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen og skolelederen. Skolebestyrelsen skal udøve sin virksomhed inden for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning mål og godtgørelse m.v. til tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen aframmer, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringslovenkommunalbestyrelsen fastsætter, indgår en vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning af en ulykke, kan af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes for Ankestyrelsen efter § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter j f. lovens § 44, stk. 1. Skolebestyrelsen fastsætter bl.a. principper for skolens virksomhed, nrgodkender skolens budget, fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og afgiver udtalelser om diverse forhold, herunder bl.a. 4om ansættelse af leder og lærere, en særlig ankeret til Ankestyrelsen, hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskade for Ankestyrelsenjf. Arbejdsgiveren kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhed, der har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven som arbejdsulykkesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når ulykken har medført eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 1544, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 27stk. december 2020 til og med den 312-10. december 2022Skolebestyrelsen fastsætter principper om undervisningens organisering herunder om skoledagens længde. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder selvforsikrede enheder, adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring uden at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne Skolebestyrelsen har ikke dermed hjemmel efter de gældende regler nogen kompetence i forhold til beslutningen om, inden for hvilket tidsrum skoledagen skal afvikles, men kan alene fastsætte principper herom. Skolens leder refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation som andre kommunale ledere. Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 45, stk. 1. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, jf. lovens § 45, stk. 2. Skolebestyrelsens kompetenceområde ligger mellem kommunalbestyrelsens mål- og rammefastsættelse og skolelederens kompetence til at træffe afgørelse herombeslutninger i konkrete enkeltsager. Tilskadekomne har mulighed for at anmode omDet betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse skolebestyrelsen skal udøve sine kompetencer inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og med respekt for det råderum og de kompetencer, som folkeskoleloven giver skolens leder. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om kravets eksistens alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Kommunalbestyrelsen kan med visse undtagelser helt eller delvist delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelsen. Hvor stort et råderum, den enkelte skolebestyrelse har, afhænger derfor af, hvor vide eller snævre mål og størrelse. I så fald skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade efter lovenrammer kommunalbestyrelsen har fastsat, og i så fald træffe afgørelse hvilket omfang kommunalbestyrelsen har delegeret sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelsen. Det bemærkes, at folkeskolelovens opregning af, hvilke beslutninger der ikke kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til en skolebestyrelse, ikke er udtømmende. Kommunalbestyrelsens delegationsbeslutning skal tillige opfylde de retlige krav, som almindelige forvaltningsretlige regler om kravetulovbestemt delegation i kommunestyret opstiller herfor. I det omfang et forsikringsselskab vurderingen af, om en delegationsbeslutning har behandlet et krav om betaling fornøden hjemmel, indgår en vurdering af udgifter behov for delegation, forsvarlighed heraf, kvalifikationer hos modtageren, kontrol og tilsynsforanstaltninger m.v. Kommunalbestyrelsen vil fx kunne delegere beslutningen om, inden for hvilket tidsrum skoledagen normalt skal afvikles, til sygebehandling og hjælpemidler og har udbetalt beløbet skolens leder eller til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det ikke, at ulykken dermed er anerkendtskolebestyrelsen.