Common use of Gældende ret Clause in Contracts

Gældende ret. Den gældende rådsafgørelse om Europol er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Politienhed (Europol). Det fremgår af lovens § 1, at rådsafgørelsen om Europol gælder her i lan- det. Efter lovens § 2, stk. 1, er Rigspolitiet den nationale enhed efter rådsafgø- relsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Den nationale enhed er for- bindelsesled mellem Europol og medlemsstaterne og har bl.a. til opgave at meddele de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Den nationale enhed kan endvidere anmode Europol om rådgivning, efterretninger, oplysninger og analyser. Den nationale en- hed har til brug for varetagelse af sine opgaver direkte adgang til at regi- strere oplysninger og foretage søgninger i Europols Informationssystem (EIS). Efter lovens § 2, stk. 2, kan enhver forvaltningsmyndighed videregive op- lysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter rådsafgø- relsen. Anmoder Rigspolitiet herom, skal de pågældende oplysninger vide- regives. Datatilsynet er i lovens § 3 udpeget som den nationale kontrolinstans ved- rørende databeskyttelse. Datatilsynet har bl.a. til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af Rigspoli- tiets registrering, søgning og videregivelse af oplysninger til Europol med henblik på at sikre, at den registreredes rettigheder ikke krænkes. Lovens § 4 fastslår, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e (om straf for brud på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på den person, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens artikel 41, stk. 2. Efter rådsafgørel- sens artikel 41, stk. 2, gælder tavshedspligten for medlemmerne af Styrel- sesrådet, Europols direktør, vicedirektørerne, Europols personale og for- bindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har fået pålagt tavs- heds- eller fortrolighedspligt, eller som har adgang til klassificerede infor- mationer. Justitsministeren kan efter lovens § 5 fastsætte nærmere regler til gennem- førelse af de aftaler mv., der indgås i medfør af rådsafgørelsens artikel 51. Det drejer sig om aftaler for medlemsstaternes udstationerede forbindelses- officerer og deres familiemedlemmer. Efter lovens § 6 finder straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste anvendelse, når forholdet er begået af eller mod en Europol-ansat under udførelse af opgaver i Danmark efter rådsafgørelsens artikel 6, som vedrø- rer fælles efterforskningshold. Endvidere følger det af lovens § 6, at klager over Europol-ansattes adfærd behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 11 a og 93 b. Endelig fastslår lovens § 8, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn- land, men at loven ved kongelig anmodning vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grøn- landske forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for Færøerne eller Grøn- land.

Gældende ret. Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for Udbud § 6, at klage over overtrædelse af udbudsreglerne kan indgives af: 1) Xxxxxx, der har en retlig interesse heri. 2) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 3) De organisationer og offentlige myndigheder, som erhvervsministeren tillægger en klageadgang. 4) Organisationer i andre medlemsstater i Den gældende rådsafgørelse om Europol Europæiske Union og Den Europæiske Frihandelssam- menslutning, som svarer til de organisationer, der er gennemført udpeget i dansk ret ved lov henhold til nr. 1261 3 ovenfor. I forhold til Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sanktionsmuligheder, så kan Klagenævnet for Ud- bud efter lov om Klagenævnet for Udbud § 12 efter påstand tillægge en klage opsættende virkning. Der- udover kan Klagenævnet for Udbud ved overtrædelse af 16udbudsreglerne efter lovens § 13 bl.a.: 1) suspendere ordregiverens udbudsprocedure eller beslutninger i forbindelse med en udbudsforretning, 2) annullere ordregiverens ulovlige beslutninger eller udbudsforretning, eller 3) udstede påbud om lovliggørelse af udbudsproceduren eller beslutninger i forbindelse med udbudsfor- retningen. december 2009 Derudover er der i straffelovens § 110c, stk. 3, fastsat strafansvar for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med bl.a. hjemmel i traktaten om Den Europæiske Politienhed (Europol)Unions Funktionsmåde artikel 215. Det fremgår af lovens § 1Lov om Klagenævnet for Udbud indeholder ikke en hjemmel til, at rådsafgørelsen om Europol gælder her i lan- det. Efter lovens § 2, stk. 1, er Rigspolitiet den nationale enhed efter rådsafgø- relsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Den nationale enhed er for- bindelsesled mellem Europol og medlemsstaterne og har bl.a. til opgave at meddele de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Den nationale enhed erhvervsministeren kan endvidere anmode Europol om rådgivning, efterretninger, oplysninger og analyser. Den nationale en- hed har til brug for varetagelse af sine opgaver direkte adgang til at regi- strere oplysninger og foretage søgninger i Europols Informationssystem (EIS). Efter lovens § 2, stk. 2, kan enhver forvaltningsmyndighed videregive op- lysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter rådsafgø- relsen. Anmoder Rigspolitiet herom, skal de pågældende oplysninger vide- regives. Datatilsynet er i lovens § 3 udpeget som den nationale kontrolinstans ved- rørende databeskyttelse. Datatilsynet har bl.a. til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af Rigspoli- tiets registrering, søgning og videregivelse af oplysninger til Europol udstede administrative bestemmelser med henblik på at sikre, at den registreredes rettigheder ikke krænkes. Lovens § 4 fastslår, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e (om straf EU’s økonomiske sanktioner over for brud på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på den persontredjelande, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens artikel 41vedrører offentlige kontrakter, stk. 2. Efter rådsafgørel- sens artikel 41, stk. 2, gælder tavshedspligten kan administreres i dansk ret for medlemmerne så vidt angår meddelelse af Styrel- sesrådet, Europols direktør, vicedirektørerne, Europols personale og for- bindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har fået pålagt tavs- heds- tilladelser til tildeling eller fortrolighedspligt, videreførelse af kritiske kontrakter med ellers sanktionerede økonomiske aktører eller som har adgang til klassificerede infor- mationer. Justitsministeren kan efter lovens § 5 fastsætte nærmere regler til gennem- førelse for på anden måde at sikre en effektiv håndhævelse af de aftaler mvsanktionerne., der indgås i medfør af rådsafgørelsens artikel 51. Det drejer sig om aftaler for medlemsstaternes udstationerede forbindelses- officerer og deres familiemedlemmer. Efter lovens § 6 finder straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste anvendelse, når forholdet er begået af eller mod en Europol-ansat under udførelse af opgaver i Danmark efter rådsafgørelsens artikel 6, som vedrø- rer fælles efterforskningshold. Endvidere følger det af lovens § 6, at klager over Europol-ansattes adfærd behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 11 a og 93 b. Endelig fastslår lovens § 8, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn- land, men at loven ved kongelig anmodning vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grøn- landske forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for Færøerne eller Grøn- land.

Gældende ret. Den gældende rådsafgørelse finansielle regulering indeholder i dag en række regler, som sikrer en stærk beskyttelse af whistleblower på tværs af den finansielle sektor. Virk- somheder på det finansielle område er således forpligtet til at have en intern whistleblowerordning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ- delser af den finansielle regulering og anden relevant regulering. Indberet- ninger til whistleblowerordningen skal bl.a. kunne foretages anonymt, og virksomheden skal følge op på indberetninger til whistleblowerordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på ind- beretningerne. Herudover gælder der regler, som sikrer ansatte, der har an- vendt den interne ordningen, mod repressalier og anden ufordelagtig be- handling. Kreditservicevirksomheder er i dag ikke omfattet af denne regulering. Lov om Europol er gennemført beskyttelse af whistleblowere, der blev vedtaget den 24. juni 2021 og trådte i dansk ret ved lov nr. 1261 af 16kraft den 17. december 2009 2021, implementerer Europa-Parlamen- tets og Rådets direktiv om Den Europæiske Politienhed beskyttelse af personer, der indberetter overtræ- delser af EU-retten (Europolwhistleblowerdirektivet). Det fremgår Formålet med whistleblowerdirektivet er at styrke håndhævelsen af lovens § 1EU-ret- ten og EU’s politikker ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der sik- rer et højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowere), idet whistleblowere kan bidrage til at fore- bygge skader og afsløre trusler mod eller forhold til skade for offentlighe- dens interesser, der ellers ville forblive skjult. Lov om beskyttelse af whistleblowere fastsætter, at rådsafgørelsen en lang række private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte skal etablere interne whistleblowerordninger til indberetning af oplysninger om Europol gælder her i lan- detovertrædelser af lovgivningen inden for en lang række specifikke områder, herunder offent- ligt udbud, finansielle tjenesteydelser, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, samt andre alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf. Efter lovens § 29, stk. 1, og § 1, nr. 1 og 2, i lov om beskyttelse af whistleblowere, jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021. Whistleblowerdirektivet er Rigspolitiet den nationale enhed efter rådsafgø- relsenet minimumsdirektiv, dvs. og det danske Europol-kontaktpunkt. Den nationale enhed er for- bindelsesled mellem Europol og medlemsstaterne og har bl.a. berører derfor ikke medlemsstaternes adgang til opgave at meddele de oplysninger og efterretningerindføre eller opretholde bestemmelser, der er nødvendige mere gunstige, for udførelsen af Europols opgaverså vidt angår whistleblowerens rettigheder end dem, der er fastsat i whistleblowerdirektivet. Den nationale enhed kan endvidere anmode Europol om rådgivning, efterretninger, oplysninger og analyser. Den nationale en- hed har til brug for varetagelse af sine opgaver direkte adgang Whistleblowerdirektivet berører vi- dere ikke medlemsstaternes beføjelse til at regi- strere oplysninger udvide beskyttelsen i henhold til national ret med hensyn til områder eller handlinger, der ikke er omfattet af whistleblowerdirektivet. Denne adgang blev anvendt ved nr. 2382 af 14. de- cember 2021, hvor anvendelsesområdet af lov om beskyttelse af whistle- blowere i medfør af national ret blev udvidet til at gælde en række virksom- heder på det finansielle område af hensyn til at skabe en ensartet regulering på området. Whistleblowerdirektivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle juri- diske enheder i den offentlige og foretage søgninger private sektor med 50 eller flere arbejds- tagere etablerer whistleblowerordninger og fastsætter procedurer for mod- tagelse af og opfølgning på indberetninger til disse. Whistleblowerdirektivet finder desuden anvendelse på juridiske enheder med færre end 50 ansatte, som i Europols Informationssystem (EIS)medfør af de sektorspecifikke EU-retsakter, der fremgår af direktivets bilag del II, er forpligtet til at oprette en intern whistleblowerordning. Efter lovens Di- rektivet supplerer disse retsakter – og eventuel national lovgivning fastsat i medfør heraf – således, at beskyttelsen af whistleblowere som minimum skal leve op til de i direktivet fastlagte minimumsstandarder, dog således at et eventuelt højere beskyttelsesniveau i en sektorspecifik whistleblowerord- ning opretholdes. Det følger af §§ 2 og 9 i lov om beskyttelse af whistle- blowere. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af anvendel- sesområdet for whistleblowerdirektivet samt indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om beskyttelse af whistleblowere. Dette indebærer at virksomheder på det finansielle område med 50 eller flere ansatte er forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere. Det følger dog af § 31, stk. 2, kan enhver forvaltningsmyndighed videregive op- lysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter rådsafgø- relsen. Anmoder Rigspolitiet heromat kapitel 3, skal de pågældende oplysninger vide- regives. Datatilsynet er i lovens § 3 udpeget som den nationale kontrolinstans ved- rørende databeskyttelse. Datatilsynet har der bl.a. til opgave uafhængigt indeholder regler om etablering af en intern whistle- blowerordning, først i kraft den. 17. december 2023 for virksomheder med mellem 50 og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af Rigspoli- tiets registrering, søgning og videregivelse af oplysninger til Europol med henblik på at sikre249 ansatte. Det indebærer, at kreditservicevirksomheder med flere en 50 ansatte efter gældende ret skal etablere en intern whistleblowerordningen senest den registreredes rettigheder ikke krænkes17. Lovens § 4 fastslår, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e (om straf for brud på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på den persondecember 2023, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens artikel 41, stklever op til kravene i lov om beskyttelse af whistle- blowere. 2. Efter rådsafgørel- sens artikel 41, stk. 2For kreditservicevirksomheder med færre end 50 ansatte, gælder tavshedspligten for medlemmerne af Styrel- sesrådet, Europols direktør, vicedirektørerne, Europols personale og for- bindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har fået pålagt tavs- heds- eller fortrolighedspligt, eller som har adgang til klassificerede infor- mationer. Justitsministeren kan efter lovens § 5 fastsætte nærmere regler til gennem- førelse af de aftaler mvder således i dag ingen whistleblowerregler., der indgås i medfør af rådsafgørelsens artikel 51. Det drejer sig om aftaler for medlemsstaternes udstationerede forbindelses- officerer og deres familiemedlemmer. Efter lovens § 6 finder straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste anvendelse, når forholdet er begået af eller mod en Europol-ansat under udførelse af opgaver i Danmark efter rådsafgørelsens artikel 6, som vedrø- rer fælles efterforskningshold. Endvidere følger det af lovens § 6, at klager over Europol-ansattes adfærd behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 11 a og 93 b. Endelig fastslår lovens § 8, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn- land, men at loven ved kongelig anmodning vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grøn- landske forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for Færøerne eller Grøn- land.