Common use of Gældende ret Clause in Contracts

Gældende ret. Efter arbejdsskadesikringsloven skal der ved bedømmelsen af tab af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende på baggrund af dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling eller optræning, jf. den gældende § 17, stk. 2. Heri ligger også, at tilskadekomne skal opfylde den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt. Erstatningsansvarsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse i § 5, stk. 2. Tilskadekomne har dermed allerede efter de gældende regler en pligt til at forsøge at begrænse sit tab mest muligt. Det vil dermed kunne komme den tilskadekomne til skade ved udmålingen af erstatningens størrelse, hvis vedkommende uden rimelig grund undlader at begrænse erhvervsevnetabet gennem f.eks. deltagelse i de revaliderings- og aktiveringsmuligheder, som tilbydes efter den til enhver tid gældende social- og arbejdsmarkedspolitiske lovgivning. For personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjobordningen, og dermed enten er ledige og modtager ledighedsydelse eller er ansat i fleksjob, skal tabet af erhvervsevne ifølge loven fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet, jf. § 17 a, stk. 1. Når tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob efter arbejdsskaden, tages der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet efter de gældende regler ikke hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende på baggrund af dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling eller optræning, jf. det gældende § 17, stk. 2. Der skal som følge heraf heller ikke tages stilling til, hvorvidt tilskadekomne har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Dette følger også af administrativ praksis, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 87-15 og af retspraksis, jf. U.2022.541Ø. Ifølge dommen må hensynet til tabsbegrænsningspligten anses for forudsat varetaget ved, at visitering til fleksjob efter reglerne herom indebærer en langvarig og grundig vurdering af tilskadekomne, hvor myndighederne har pligt til at påse bl.a., at tilskadekomne udnytter sin erhvervsevne bedst muligt.

Gældende ret. Efter arbejdsskadesikringsloven skal Regler om arbejdstid på undervisningsområdet er indeholdt i en række overenskomster og aftaler, der er indgået mellem på den ene side KL, Finansministeriet eller RLTN og på den anden side LC, CO 10 eller tilsluttede organisationer, f.eks. Arbejdstidsaftale 08 indgået mellem KL og LC for lærere i folkeskolen. Overenskomster og aftaler på undervisningsområdet indeholder typisk bestemmelser, der regulerer anvendelsen af arbejdstiden, eller bestemmelser, hvorefter anvendelsen af arbejdstiden reguleres ved bedømmelsen lokal og/eller individuel aftale. Det kan f.eks. være bestemmelser om akkorder for forberedelsestid. Endvidere indeholder overenskomsterne og aftalerne proces- og procedureforskrifter m.v., der har sammenhæng med de nævnte bestemmelser. I nogle overenskomster og aftaler er der tillige bestemmelser om varsling og godtgørelse ved omlæg- ning af tab af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder tjenesten. Arbejdstiden beregnes og opgøres for at skaffe sig indtægt ved en normperiode på et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende på baggrund af dennes evner, uddannelse, alder og muligheder år (årsnorm). Baggrunden for erhvervsmæssig omskoling eller optræning, jf. den gældende § 17, stk. 2. Heri ligger ogsåårsnormen er, at tilskadekomne mange lærergruppers arbejdstid ikke er jævnt fordelt over året, men typisk er koncentreret på færre uger end andre ansattes. Årsnormen udligner de udsving, der opstår ved, at lærerne arbejder mere end 37 timer ugentlig i gennemsnit i undervisningsmånederne og mindre end 37 timer ugentlig i gennemsnit i de perioder, hvor elever og kursister har ferie. I en række overenskomster og aftaler findes der særlige regler om nedsættelse af arbejdstiden for ansatte, der er fyldt 60 år (60-årsregler). KL, Finansministeriet og RLTN fremsatte ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 ligesom ved flere tidligere overenskomstforhandlinger krav om, at de aftalte bindinger på anvendelsen af arbejds- tiden, herunder 60-årsreglerne, skulle ophæves. Det har imidlertid ikke været muligt at opnå enighed mellem de offentlige arbejdsgivere og LC og CO 10 om nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet. LC fremlagde den 25. marts 2013 i forbindelse med forhandlingerne med Finansministeriet i Forligs- institutionen et forhandlingsudspil, der er offentliggjort på Danmarks Lærerforenings hjemmeside. LC foreslog her, at lærerne på statens område fremover skal opfylde den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligtfølge tjenestemændenes arbejdstidsaftale, dog således at der afsættes en særlig timepulje til forberedelse, og således at 60-årsreglerne opretholdes. Erstatningsansvarsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse Tjenestemændenes arbejdstidsaftale gælder for alle ikkeakademikere i § 5, stk. 2. Tilskadekomne har dermed allerede efter staten – bortset fra lærergrupper- ne og nogle få mindre grupper – uanset om de gældende regler en pligt til at forsøge at begrænse sit tab mest muligter tjenestemænd eller overenskomstansatte. Det vil dermed kunne komme den tilskadekomne til skade ved udmålingen sige, at omkring 80 pct. af erstatningens størrelsede øvrige ansatte i staten følger reglerne i denne arbejdstidsaftale. På det kommunale og det regionale område findes der ikke en tilsvarende generel arbejdstidsaftale, som omfatter alle ikkeakademikere. På det kommunale og det regionale område findes der ikke personalegrupper, hvis vedkommende arbejdsforhold er umiddelbart sammenlignelige med lærernes. Lærerens arbejdsforhold kan primært sammenlignes med arbejdsforholdene for de ikkeakademiske lærergrupper på statens område, herunder navnlig lærere ved frie grundskoler. Regeringen finder det på denne baggrund nærliggende, at arbejdstidsreglerne for lærere både på det statslige, det kommunale og det regionale undervisningsområde fremover baseres på statens generelle arbejdstidsaftale. Denne arbejdstidsaftale har en månedsnorm, medmindre andet er aftalt. Det er imidlertid nødvendigt at fastholde den nuværende årsnorm på undervisningsområdet, således at arbejdstiden fortsat beregnes og opgøres for en periode på et år, da lærernes arbejde som nævnt ikke er jævnt fordelt over året. Ved det forhandlingsresultat, der blev opnået enighed om mellem Finansministeriet og AC og IDA, blev den nuværende årsnorm tilsvarende fastholdt for gymnasielærerne. Arbejdstidsaftalen fastsætter regler om normperioden, der som udgangspunkt er en måned, og om beregningen af den arbejdstid, der skal præsteres inden for normperioden – for såvel fuldtidsansatte som deltids- og plustidsansatte. Arbejdstidsaftalen indeholder endvidere regler om opgørelsen af den præsterede arbejdstid, herunder regler om opgørelse af arbejdstid i forbindelse med fravær på grund af fx sygdom og barsel, tjenesterejser og rådighedstjeneste. For så vidt angår pauser gælder, at disse medregnes i arbejdstiden, hvis de varer mindre end ½ time, forudsat, at den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Aftalen regulerer ikke arbejdsgiverens adgang til at fastlægge antallet af pauser, og disses omfang og placering og giver således ikke de ansatte ret til betalte pauser. Aftalen fastlægger alene, under hvilke betingelser pauser i givet fald skal medregnes i arbejdstidsopgørelsen. Aftalen fastsætter regler om betaling af arbejde, der overstiger normen – i form af enten overarbejds- eller merarbejdshonorering. De lærergrupper, som omfattes af lovforslaget, vil være omfattet af reglerne om overarbejde, dvs. en taxametermæssig honorering med et overtidstillæg på 50 pct. for timer, som overstiger den normale arbejdstid for året. I tilknytning hertil er der fastsat regler om, at afspadsering, som ikke er blevet afviklet inden afspadseringsfristens udløb, efter den ansattes valg kan konverteres til omsorgsdage. Aftalen indeholder ikke bestemmelser, der regulerer arbejdsgiverens adgang til at tilrettelægge arbejds- tiden eller regler om varslingsfrister og godtgørelse ved omlægning af tjenesten. For så vidt angår arbejde i aften- og nattetimerne eller i weekender og på søgnehelligdage, skelner aftalen mellem ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagarbejdstid (mandag til fredag mellem kl. 6.00 og kl. 19.00) og andre ansatte. Lærerne i folkeskolen og hovedparten af de øvrige lærere vil henhøre under den førstnævnte katego- ri. For disse gælder, at arbejde uden rimelig grund undlader at begrænse erhvervsevnetabet gennem for almindelig dagarbejdstid udløser et tillæg på 25 pct. af timeløn- nen, mens arbejde på fridage (dvs. i weekenden og på søgnehelligdage) udløser et yderligere tillæg på 50 pct. For den mindre gruppe af lærere, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvis uden for almindelig dagarbejdstid – f.eks. deltagelse efterskolelærere – ydes kompensation for arbejde i aften- og nattetimerne og i weekenderne som faste timebaserede godtgørelser, der for aften-/natarbejdets vedkommende suppleres med optjening af betalt frihed. Herudover gælder særlige regler om godtgørelse i de revaliderings- og aktiveringsmulighedertilfælde, som tilbydes efter hvor en på forhånd fastlagt fridag måtte blive inddraget eller omlagt. Den foreslåede ordning indebærer på det statslige område, at lærerne ligesom hovedparten af de øvrige ansatte følger den til enhver tid gældende social- aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. På det kommunale og arbejdsmarkedspolitiske lovgivning. For personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjobordningen, og dermed enten er ledige og modtager ledighedsydelse eller er ansat i fleksjob, skal tabet af erhvervsevne ifølge loven fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbetdet regionale område indføres Arbejdstidsregler for undervisningsområdet, jf. § 17 aunderbilag 2.1 og 4.2, stkder ligeledes er baseret på statens tjenestemænds arbejdstidsregler. Den gældende normperiode på et år for beregning og opgørelse af arbejdstiden (årsnorm) fastholdes dog, og i konsekvens heraf fastsættes fristen for afspadsering af overarbejde til den følgende normperio- de. For undervisningsinstitutioner, hvis normperiode ikke tilrettelægges fra 1. august til 31. juli, men i stedet f.eks. følger kalenderåret, kan der dog i forbindelse med de nye arbejdstidsreglers ikrafttræden pr. 1. Når tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob efter arbejdsskadenaugust 2014 være behov for at foretage en ekstraordinær opgørelse og afregning af arbejdstiden på overgangstidspunktet, tages der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet uanset at normperioden ikke vil være udløbet. Institutionerne vil således kunne opgøre og afregne arbejdstiden efter de gældende hidtidige arbejdstidsregler særskilt for den del af normperioden, der ligger forud for 1. august 2014, og vil tilsvarende kunne opgøre og afregne arbejdstiden særskilt efter de nye regler for den periode, der ligger efter 1. august 2014 og indtil normperiodens udløb. Det foreslås endvidere, at kommunalt og regionalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere ikke omfat- tes af tjenestemandsaftalens regler om plustid og konvertering til omsorgsdage, da disse regler ikke hensyn er almindeligt forekommende på det kommunale og det regionale område. Som følge af indførelsen af de nye arbejdstidsregler ophæves bestemmelser i overenskomster og aftaler, der regulerer anvendelsen af arbejdstiden. Endvidere ophæves proces- og procedureforskrifter m.v., der har sammenhæng med de nævnte bestemmelser. Der afsættes ikke i overenskomsterne og aftalerne særlige puljer til tilskadekomnes muligheder forberedelsestid, og der fastsættes ikke et undervisningsmaksimum eller maksimum for antallet af skoledage. Det vil således være op til ledelsen løbende at skaffe sig indtægt vurdere, hvordan arbejdstiden bruges bedst muligt til at løse de opgaver, der er på den enkelte skole eller institution. Med indførelsen af nye arbejdstidsregler er det ledelsens ansvar at være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid. For at understøtte den- ne dialog kan der på den enkelte skole/i den enkelte kommune for eksempel etableres et tidsregistrerings- system. Tidsregistrering skal ses som et ledelsesredskab, der kan give input til den løbende dialog mellem leder og lærer om lærerens opgaveløsning og prioritering. Derudover kan tidsregistrering anvendes ved opgørelse af lærerens samlede arbejdstid ved årets afslutning og dermed danne grundlag for opgørelse af lærerens eventuelle overarbejde. Desuden kan den enkelte lærer bruge et arbejdetidsregistreringssystem til at skabe overblik over sin arbejdstid. Det vil være den enkelte skole/kommune, som med rimelighed kan forlanges af selv beslutter, hvordan dialogen mellem leder og lærer på den pågældende enkelte skole skal understøttes. I de tilfælde hvor der efter overenskomster og aftaler i dag ydes faste tillæg for arbejde på baggrund af dennes evnerubekvemme tidspunkter, uddannelsevil der heller ikke fremover skulle udbetales timebaseret ulempegodtgørelse efter arbejdstids- aftalerne. Den foreslåede ordning indebærer tillige, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling eller optræningat 60-årsreglerne udfases, jf. det gældende § 17, stkpkt. 23.1.2. Der skal som følge heraf heller ikke tages stilling tilindføres særlige værnsregler med henblik på at betrygge lærerne i, hvorvidt tilskadekomne har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Dette følger også af administrativ praksisat deres arbejdstid holdes inden for rimelige grænser, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 87-15 og af retspraksispkt. 3.1.3. Lovforslaget ændrer ikke den eksisterende adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler. Det foreslås, at ændringerne får virkning fra den 1. august 2014, jf. U.2022.541Ø. Ifølge dommen må hensynet til tabsbegrænsningspligten anses bilag 2, pkt. B og C, bilag 3, pkt. C, D og F, samt bilag 4, pkt. B og C. Spørgsmål om anvendelsen af arbejdstiden omfattes herefter som på andre arbejdsområder af ledelses- retten. En række overenskomster og aftaler på undervisningsområdet, f.eks. overenskomsterne for forudsat varetaget vedlærere m.fl. i folkeskolen og ved frie grundskoler, indeholder særlige regler om arbejdstiden for ansatte, der er fyldt 60 år (60-årsregler). 60-årsreglerne indebærer typisk, at visitering til fleksjob efter reglerne herom indebærer en langvarig ansatte, der er fyldt 60 år, og grundig vurdering af tilskadekomnesom anmoder herom, hvor myndighederne har pligt til at påse bl.a.tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. De offentlige arbejdsgivere stillede ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne krav om, at tilskadekomne udnytter sin erhvervsevne bedst muligt60-årsreg- lerne skulle ophæves, da de ikke længere er tidssvarende. Ved forhandlingerne mellem Finansministeriet og AC og IDA blev der opnået enighed om, at 60-årsreg- len for gymnasielærere alene finder anvendelse for ansatte, der pr. 31. marts 2013 er fyldt 58 år. Derimod kunne der ikke opnås enighed herom under forhandlingerne mellem de offentlige arbejdsgivere og LC og CO 10. Regeringen finder, at de tilsvarende 60-årsregler ligeledes bør udfases.