Common use of Handleplan Clause in Contracts

Handleplan. Formår en ung fra starten af sin STU-uddannelse ikke at deltage i mindst 21 timer om ugen, eller kommer den unge i mistrivsel i en grad, hvor det vurderes, at den unge skal i et reduceret skema på STU, skal leverandøren i samarbejde med den unge og dennes netværk udarbejde en handleplan for den unge. Handleplanen skal beskrive, hvilke udfordringer og forhindringer, der står i vejen for den unges trivsel og maksimale udnyttelse af STU-uddannelsen. Handleplanen skal angive hvilken støtte den unge skal have for at gennemføre STU- uddannelsen. Vurderer leverandøren, at den unge bør boligindstilles, ansøge om hjælp i hjemmet, ansøge om førtidspension, støttekontaktperson eller har brug for fysiske hjælpemidler, skal handleplanen angive hvordan borgeren hjælpes bedst på vej. Handleplanen skal adressere alle forhold, der bekymrer eller forhindrer den unge i at profitere maksimalt af STU-uddannelsen. Fremstår den unge udsat, og viser handleplanen ingen effekt, skal leverandøren straks underrette Handicap & Psykiatri ( som er en del af KUI samarbejdet) om den unges udsathed. Eksempelvis, hvis den unge fremstår psykotisk, ikke evner at holde sin personlighygiejne eller egen bolig, ikke overholder aftaler, bliver akutindlagt på psykiatrisk afdeling, virker forpint, selvmordstruet eller lignende. En del elever kan give udtryk for, at de ønsker et reduceret skema, hvor skoledagene bliver kortere eller der indlægges faste fridage. Dette kan i enkeltstående tilfælde være gavnligt i en periode. Kommunens erfaring er, at selvom den unge har ugentlige fridage, så rammer deres ”off-dage” sjældent lige netop på disse dage. Tværtimod kan en ung have stort overskud på en fridag, hvor det havde givet bedst mening med fremmøde hos leverandøren. Faxe Kommune arbejder derfor ud fra tesen om, at et skema med fremmøde på alle ugens 5 dage er mere fleksibelt i forhold til at imødekomme en eventuel fraværsproblematik.

Handleplan. Formår en ung fra starten af sin STU-uddannelse ikke at deltage i mindst 21 timer om ugen, eller kommer den unge i mistrivsel i en grad, hvor det vurderes, at den unge skal i et reduceret skema på STU, skal leverandøren i samarbejde med den unge og dennes netværk udarbejde en handleplan for den unge. Handleplanen skal beskrive, hvilke udfordringer og forhindringer, der står i vejen for den unges trivsel og maksimale udnyttelse af STU-uddannelsen. Handleplanen skal angive hvilken støtte den unge skal have for at gennemføre STU- uddannelsen. Vurderer leverandøren, at den unge bør boligindstilles, ansøge om hjælp i hjemmet, ansøge om førtidspension, støttekontaktperson eller har brug for fysiske hjælpemidler, skal handleplanen angive hvordan borgeren hjælpes bedst på vej. Handleplanen skal adressere alle forhold, der bekymrer eller forhindrer den unge i at profitere maksimalt af STU-uddannelsen. Fremstår den unge udsat, og viser handleplanen ingen effekt, skal leverandøren straks underrette Handicap & Psykiatri ( som er en del af KUI samarbejdet) om den unges udsathed. Eksempelvis, hvis den unge fremstår psykotisk, ikke evner at holde sin personlighygiejne eller egen bolig, ikke overholder aftaler, bliver akutindlagt på psykiatrisk afdeling, virker forpint, selvmordstruet eller lignende. En del elever kan give udtryk for, at de ønsker et reduceret skema, hvor skoledagene bliver kortere eller der indlægges faste fridage. Dette kan i enkeltstående tilfælde være gavnligt i en periode. Kommunens erfaring er, at selvom den unge har ugentlige fridage, så rammer deres ”off-dage” sjældent lige netop på disse dage. Tværtimod kan en ung have stort overskud på en fridag, hvor det havde givet bedst mening med fremmøde hos leverandøren. Faxe Kommune arbejder derfor ud fra tesen om, at et skema med fremmøde på alle ugens 5 dage er mere fleksibelt i forhold til at imødekomme en eventuel fraværsproblematik.

Handleplan. Formår Ved udgangen af 1. brancheforløb, og som forudsætning for påbegyndelsen af 2. brancheforløb, udarbejdes der i samarbejde med eleven en ung handleplan for det videre forløb. Den sætter fokus på de mål, som vedkommende har med uddannelsen i form af beskæftigelse eller videre uddannelse efter afslutningen af den. Det er i forbindelse med arbejdet med handleplanen, at der gensidigt kan træffes beslutning mellem den enkelte og TAMU om, at uddannelsen bringes til afslutning i tilknytning til gennemførelsen af 1. brancheforløb. Det kan f.eks. være på grund af aftale om tiltrædelse i et job eller påbegyndelse af en erhvervsuddannelse. Men også ud fra starten af sin STU-en fælles forståelse for, at en elev aktuelt ikke udviser tilstrækkelig interesse i at fortsætte. Den enkelte vil herefter kunne genoptage et uddannelsesforløb i 2. brancheperiode inden for den respektive uddannelse ikke at deltage senest 4 uger efter ophør i mindst 21 timer om ugen, eller kommer den unge 1. brancheforløb. Det vil kunne være aktuelt i mistrivsel i en gradsituationer, hvor vedkommende kort tid efter ansættelsen i ordinært job ophører igen på grund af manglende kvalifikationer m.v. For personer, som ophører for at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for det vurderesrespektive brancheområde, men opgiver denne, vil en fortsættelse i 2. brancheperiode kunne finde sted ud fra en individuel vurdering af, hvorvidt deres kompetence har været fastholdt i den uddannelse, som de påbegyndte. Endelig kan det være, at den unge person som ikke kunne se formålet med at fortsætte har ombestemt sig. Optagelse i 2. brancheforløb skal dog finde sted senest 4 uger efter afbrydelsen af et sådant uddannelsesforløb i et reduceret skema på STU, en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse. I forbindelse med påbegyndelsen af brancheforløb 2 skal leverandøren i samarbejde med den unge og dennes netværk udarbejde en handleplan indeholde følgende: - en gennemgang af den enkeltes stærke og svage sider på henholdsvis det faglige og sociale plan, - en indkredsning af de fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige mål som den enkelte har, - en fastlæggelse af den indsats som den enkelte skal lægge vægt på inden for den unge. Handleplanen skal beskrive, hvilke udfordringer det faglige og forhindringer, der står sociale felt i vejen for den unges trivsel og maksimale udnyttelse af STU-uddannelsen. Handleplanen skal angive hvilken støtte den unge skal have det sidste brancheforløb for at gennemføre STU- uddannelsen. Vurderer leverandørenopnå de ønskede mål, - en fastlæggelse af den indsats som uddannelsesområdets ledelse skal forpligte sig til for at den unge bør boligindstilles, ansøge om hjælp i hjemmet, ansøge om førtidspension, støttekontaktperson eller har brug for fysiske hjælpemidler, skal handleplanen angive hvordan borgeren hjælpes bedst på vej. Handleplanen skal adressere alle forhold, der bekymrer eller forhindrer den unge i at profitere maksimalt af STU-uddannelsen. Fremstår den unge udsat, og viser handleplanen ingen effekt, skal leverandøren straks underrette Handicap & Psykiatri ( som er en del af KUI samarbejdet) om den unges udsathed. Eksempelvis, hvis den unge fremstår psykotisk, ikke evner at holde sin personlighygiejne eller egen bolig, ikke overholder aftaler, bliver akutindlagt på psykiatrisk afdeling, virker forpint, selvmordstruet eller lignendeenkelte kan opnå de fastlagte mål. En del elever kan give udtryk for, at de ønsker handleplanssamtale afslutter med udfyldelse af et reduceret skema, hvor skoledagene bliver kortere eller der indlægges faste fridagebeslutninger er nedskrevet og udgør et beslutningsdokument for eleven, for faglærerne og for ledelsen. Dette Der kan i enkeltstående tilfælde være gavnligt i en periode. Kommunens erfaring erhandleplanen indlægges beslutninger om gennemførelse af afgrænsede forløb på et andet TAMU-Center inden for det brancheområde, hvor vedkommende gennemfører uddannelse med det formål, at selvom få forstærket den unge har ugentlige fridage, så rammer deres ”off-dage” sjældent lige netop på disse dage. Tværtimod kan en ung have stort overskud på en fridag, hvor det havde givet bedst mening med fremmøde hos leverandøren. Faxe Kommune arbejder derfor ud fra tesen om, at et skema med fremmøde på alle ugens 5 dage er mere fleksibelt i forhold til at imødekomme en eventuel fraværsproblematikfaglige kompetence.

Handleplan. Formår en ung fra starten af sin STU-uddannelse ikke at deltage i mindst 21 timer om ugen, eller kommer den unge i mistrivsel i en grad, hvor det vurderes, at den unge skal i et reduceret skema på STU, skal leverandøren i samarbejde med den unge og dennes netværk udarbejde en handleplan for den unge. Handleplanen skal beskrive, hvilke udfordringer og forhindringer, der står i vejen for den unges trivsel og maksimale udnyttelse af STU-uddannelsen. Handleplanen skal angive hvilken støtte den unge skal have for at gennemføre STU- STU-uddannelsen. Vurderer leverandøren, at den unge bør boligindstilles, ansøge om hjælp i hjemmet, ansøge om førtidspension, støttekontaktperson eller har brug for fysiske hjælpemidler, skal handleplanen angive hvordan borgeren hjælpes bedst på vej. Handleplanen skal adressere alle forhold, der bekymrer eller forhindrer den unge i at profitere maksimalt af STU-uddannelsen. Fremstår den unge udsat, og viser handleplanen ingen effekt, skal leverandøren straks underrette Handicap & Psykiatri ( som er en del af KUI samarbejdet) Socialforvaltningen om den unges udsathed. Eksempelvis, hvis den unge fremstår psykotisk, ikke evner at holde sin personlighygiejne eller egen bolig, ikke overholder aftaler, bliver akutindlagt på psykiatrisk afdeling, virker forpint, selvmordstruet eller lignende. En del elever kan give udtryk for, at de ønsker et reduceret skema, hvor skoledagene bliver kortere eller der indlægges faste fridage. Dette kan i enkeltstående tilfælde være gavnligt i en periode. Kommunens erfaring er, at selvom den unge har ugentlige fridage, så rammer deres ”off-dage” sjældent lige netop på disse dage. Tværtimod kan en ung have stort overskud på en fridag, hvor det havde givet bedst mening med fremmøde hos leverandøren. Faxe Københavns Kommune arbejder derfor ud fra tesen om, at et skema med fremmøde på alle ugens 5 dage er mere fleksibelt i forhold til at imødekomme en eventuel fraværsproblematik.