Common use of Historik Clause in Contracts

Historik. Det arbejdsretlige system i Danmark er opstået over mange år og der har været stor uenighed igennem den danske historie om, hvordan den danske arbejdsret skulle re- guleres, da der ikke findes en generel hovedlov som gør dette. Derfor vil det historiske omrids af opbygningen blive beskrevet i det følgende. Arbejdstagere og arbejdsgivere har altid eksisteret i et modsætningsforhold på ar- bejdsmarkedet. Dette modsætningsforhold har ført til konflikter løbende igennem den danske historie. De gældende retsregler på det arbejdsretlige område tager deres ud- spring i slutningen af 1800-tallet, da der var storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Denne konflikt varede i 19 uger. Den 5. september 1899, blev der indgået et forlig mel- lem de pågældende parter i konflikten, nemlig det forlig der er bedre kendt som Sep- temberforliget. De væsentligste resultater af forliget var, at arbejdsgiverne fik bekræf- tet deres ret til at lede og fordele arbejdet. Derudover blev der indført en fredspligt og varslingsbestemmelser for konflikter. Septemberforliget bliver også kaldt for arbejds- markedets grundlov, hvilket siger meget om den grundlæggende karakter af aftalen. Denne blev først erstattet af en ny aftale mellem DA og LO i 1960, der efterfølgende blev kendt som hovedaftalen, hvor der heri blandt andet blev defineret, hvad en kol- lektiv overenskomst er.57 Denne aftale er efterfølgende blevet afløst af en ny hovedaf- tale i 1973, som er blevet revideret i 1981, 1986 og til slut i 1993. Nu hjemler hovedaf- talen blandt andet retten til at forhandle overenskomster og foretage kollektive kamps- kridt, jf. Hovedaftalen §§ 1 og 2. 57 Xxxxxxxxxxx, 2016, s. 26 Lovligheden af arbejdskonflikter blev behandlet under den almindelige domstol før 1973, hvor de herefter bliver behandlet af det fagretlige tvistløsningssystem,58 da der blev lavet en omfattende udvidelse af Arbejdsrettens domstolskompetence.59 Der blev yderligere gennemført nogle justeringer i arbejdsretsloven i 1997. Disse havde det for- mål at styrke den enkelte lønmodtagers og arbejdsgivers stilling i sager ved Arbejds- retten.60 Der er sket yderligere regulering med en udbygning i arbejdsretsloven i for- hold til den arbejdsretlige voldgiftsret i 2008.61 Den danske arbejdsret har været længe undervejs og der sker hele tiden yderligere udvikling. Den historiske udvikling har været med til at fastsætte, hvad vi i dag forstår som Den Danske Model.

Historik. Hvorvidt en kommune ved valg af selvbudgettering, træffer det økonomisk rigtige valg afhæn- ger af, om kommunen hjemtager et positiv provenu eller ej. Det arbejdsretlige system endelige resultat kendes først tre år efter at valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er truffet – når alle endelige tal er kendt. Tabel 3 nedenfor viser om Furesø Kommune historisk har truffet de rigtige valg i Danmark forbindelse af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Tabel 3: Resultater for valg af statsgaranti/selvbudgettering År Forventet provenu ved valg af selvbudgette- ring (forvaltningens skøn ved budgetlæg- ningen det pågældende år i mio. kr.) Nettoprovenu ved valg af selvbudget- tering opgjort tre år efter budgetåret (endelig afregning) i mio. kr. Kommunens valg det pågældende år Tab/Gevinst - rigtigt/forkert valg A B c d 2007 16,2 -23,1 Selvbudgettering Realiseret tab 2008 13,7 -12,9 Selvbudgettering Realiseret tab 2009 5,6 -12,0 Statsgaranti Undgået tab 2010 14,3 15,2 Statsgaranti Mistet gevinst 2011 5,1 -3,8 Statsgaranti Undgået tab 2012 2,3 4,3 Statsgaranti Mistet gevinst 2013 5,2 -38,4 Statsgaranti Undgået tab 2014 13,1 -18,0 Statsgaranti Undgået tab 2015 21,6 50,6 Statsgaranti Mistet gevinst 2016 46,3 54,6 Selvbudgettering Realiseret gevinst 2017 25,6 ? ? Anmærkning. Tal for årene 2007 til 2014 er opstået over mange år endeligt opgjorte tal, mens tal for 2015-2016 er foreløbige skøn, jf. KL’s tilskudsmodel. Tabel 3 viser, at valg mellem statsgaranti og der selvbudgettering har været stor uenighed igennem den danske historie omtruffet korrekt i 5 tilfæl- de (markeret med grønt i kolonne d) i perioden siden kommunalreformen, hvordan den danske arbejdsret skulle re- gulereshvor tab er undgået eller en gevinst er realiseret. Omvendt har beslutningen været forkert i 5 tilfælde (markeret med rødt i kolonne d), da hvor kommunen har mistet en mulig gevinst eller fået et tab som følge af be- slutningen. Det viser dels, at valget er vanskeligt at træffe, og det er vanskeligt at forudsige udfaldet. Spæn- det mellem et mulig tab og gevinst ved valg af selvbudgettering ligger i intervallet -38,4 mio. kr. (2013) og en foreløbig opgjort (ikke realiseret) gevinst på +54,6 mio. kr. (2016) jf. kolonne b. Den høje forventede gevinst i 2015 og 2016 skyldes, at det statsgaranterede betalingskommune- folketal i 2015 og 2016 var væsentligt lavere end det endeligt opgjorte betalingskommunefolke- tal. Samtidigt viser prognoserne, at indkomstudviklingen i Furesø Kommune og Hovedstadsom- rådet i både 2015 og 2016 er væsentlig gunstigere end forudsat i statsgarantien for 2015 og 2016. En lignende tendens er gældende i 2017, hvor Finansministeriet forventer, at indkomsterne for hele landet vil ligge højere end statsgarantien. KL skønner samtidigt, at indkomsterne i Hoved- stadsområdet vil ligge væsentligt over statsgarantien, mens forvaltningen skønner, at indkom- sterne i Furesø Kommune vil ligge over 58 mio. kr. højere end statsgarantien jf. tabel 1 ovenfor. Dog vurderer forvaltningen, at befolkningstallet pr. 1. januar 2017 vil ligge over kommunens egen befolkningsprognose (40.458 borgere) men ikke højere end det statsgaranterede niveau på 40.569 borgere (pr 14. september er der ikke findes en generel hovedlov som gør dette40.516 borgere i Furesø Kommune). Derfor vil et for- ventet provenu fra et eventuelt valg af selvbudgettering alene blive båret af udviklingen i skat- terne (udskrivningsgrundlaget), hvor det historiske omrids forventede provenu som følge af opbygningen blive beskrevet væksten i Furesø (svarende til 4,2 mio. kr. efter udligning), kan hjemtages i budget 2017, mens resten af det for- ventede provenu på 21,4 mio. kr. (som følge af væksten i udskrivningsgrundlaget i Hovedstads- området og hele landet) først udbetales i budget 2020. Et eventuelt valg af selvbudgettering indbefatter derfor i budget 2017 en vis form for usikker- hed, samtidigt med at langt hovedparten af gevinsten først kan hjemtages i budget 2020. Beslut- ningen vil derfor i høj grad bero på en forventet gevinst (der er usikker) og først forventes at komme tre budgetår efter at beslutningen træffes. I nedenstående tabel 4 er vist, hvor mange kommuner, der har valgt selvbudgettering siden kommunalreformen. Det er interessant, fordi antallet af kommuner (indirekte og i mindre om- fang) har betydning for Furesø Kommunes endelige provenu ved valg af selvbudgettering jf. bilag 1 afsnit 1.7. Det er ligeledes interessant, fordi det kan bekræfte om vurderingen af det generelle konjunktur- billede og niveauet for statsgarantien er særskilt eller ej i Furesø Kommune, i det følgendeøjeblik valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering skal træffes. Arbejdstagere Tabel 4: Antal Kommuner der har valgt selvbudgettering Antal kommuner Statsgaranti Selvbudgettering 2007 8 90 2008 7 91 2009 79 19 2010 92 6 2011 90 8 2012 97 1 2013 98 0 2014 96 2 2015 98 0 2016 93 5 2017 93 5 Kilde: KL. Vedr. 2017 oplyser KL pt., at 5 kommuner overvejer selvbudgettering Det fremgår tydeligt, at antallet af kommuner, der vælger selvbudgettering faldt markant efter finanskrisen i 2008. Der er dermed en tydelig kobling mellem de generelle konjunkturer og arbejdsgivere har altid eksisteret antallet af kommuner, der vælger at selvbudgettere. Således vil en generel forventning om, hvorvidt konjunkturerne vender, og der kommer en styr- ket vækst i dansk økonomi i 2017 generelt kunne forventes at styrke incitamentet til at vælge selvbudgettering. I slutningen af august 2016 fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering, hvor hoved- budskabet er, at fremgangen i dansk økonomi fortsætter i et modsætningsforhold på ar- bejdsmarkedetmoderat tempo. Dette modsætningsforhold har ført Væksten i bruttona- tionalproduktet (BNP) forventes at være 0,9 % i 2016 og 1,5 % i 2017. Vækstskønnet er dog nedjusteret en smule, svarende til konflikter løbende igennem den danske historie0,25 % i 2016 og i 2017, siden konjunkturvurderingen i maj 2016. De gældende retsregler på det arbejdsretlige område tager deres ud- spring i slutningen af 1800-tallet, da der var storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Denne konflikt varede i 19 uger. Den 5. september 1899, blev der indgået et forlig mel- lem de pågældende parter i konflikten, nemlig det forlig der er bedre kendt som Sep- temberforliget. De væsentligste resultater af forliget varDet afspejler, at arbejdsgiverne fik bekræf- tet deres ret konjunkturbilledet ikke har ændret sig væsentligt i forhold til de forud- sætninger statsgarantien bygger på. Samtidigt er der en højere fremgang i den private beskæfti- gelse end forventet tidligere, og virkningen af Brexit ser ud til at lede og fordele arbejdetvære mere afdæmpet end tidli- gere forventet. Derudover blev der indført Særligt påvirker en fredspligt og varslingsbestemmelser nedjustering af renteniveauet forventningen til udviklingen i udskrivningsgrundlaget i positiv retning. Det betyder samlet set, at Finansministeriets skøn for konflikterudskrivningsgrundlaget er opjusteret med 7,5 mia. Septemberforliget bliver også kaldt for arbejds- markedets grundlovkr. siden maj 2016. Dog skal det bemærkes, hvilket siger meget om den grundlæggende karakter at væksten er opjusteret som følge af aftaleneks- traordinære engangsindtægter svarende til 3 mia. Denne blev først erstattet kr. i 2015, som Finansministeriet har frem- skrevet til 2017 med en varig effekt. På baggrund af en ny aftale mellem DA dialog med KL, har forvaltningen derfor nedjusteret forventningen til udskrivningsgrundlaget på landsplan og LO Hovedstadsområdet som følge heraf. I forvaltningens hovedscenarie er udskrivningsgrundlaget for hele landet derfor hævet med 4,5 mia. kr. i 1960, der efterfølgende blev kendt som hovedaftalen, hvor der heri blandt andet blev defineret, hvad en kol- lektiv overenskomst er.57 Denne aftale er efterfølgende blevet afløst af en ny hovedaf- tale i 1973, som er blevet revideret i 1981, 1986 og forhold til slut i 1993. Nu hjemler hovedaf- talen blandt andet retten til at forhandle overenskomster og foretage kollektive kamps- kridt, statsgarantien jf. Hovedaftalen §§ 1 og 2tabel 2 scenarie 4. 57 XxxxxxxxxxxForvaltningen vurderer, 2016at Økonomisk redegørelse i sig selv indikerer, s. 26 Lovligheden af arbejdskonflikter blev behandlet under den almindelige domstol før 1973at forventningen til ud- viklingen i udskrivningsgrundlaget peger i retning af, hvor de herefter bliver behandlet af det fagretlige tvistløsningssystem,58 da der blev lavet en omfattende udvidelse af Arbejdsrettens domstolskompetence.59 Der blev yderligere gennemført nogle justeringer i arbejdsretsloven i 1997. Disse havde det for- mål at styrke den enkelte lønmodtagers og arbejdsgivers stilling i sager ved Arbejds- retten.60 Der selvbudgettering er sket yderligere regulering med en udbygning i arbejdsretsloven i for- hold til den arbejdsretlige voldgiftsret i 2008.61 Den danske arbejdsret har været længe undervejs og der sker hele tiden yderligere udvikling. Den historiske udvikling har været med til at fastsætte, hvad vi i dag forstår som Den Danske Modelet attraktivt valg.

Historik. Teknisk Udvalg hos Rønne Kommune meddelte ved brev af 20. februar 1989 til Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx, at udvalget på sit møde den 16. fe- bruar 1989 havde tiltrådt et projektforslag for BOFA’s affaldsforbræn- dingsanlæg. Det arbejdsretlige system er anført i Danmark er opstået over mange år og projektforslaget bl.a., at det af den vedtagne varmeplan fremgik, at hvis der har været stor uenighed igennem den danske historie omblev etableret et forbrændingsanlæg, hvordan den danske arbejdsret skulle re- guleres, da der ikke findes en generel hovedlov som gør dette. Derfor vil det historiske omrids af opbygningen blive beskrevet i det følgende. Arbejdstagere og arbejdsgivere har altid eksisteret i et modsætningsforhold på ar- bejdsmarkedet. Dette modsætningsforhold har ført til konflikter løbende igennem den danske historie. De gældende retsregler på det arbejdsretlige område tager deres ud- spring i slutningen af 1800varmen herfra aftages forud for varme fra Østkraft (senere Born- holms El-tallet, da der var storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Denne konflikt varede i 19 ugerProduktion A/S). Den 5samlede ydelse ville være på ca. september 18996,0 MW ved anlæggets start, hvilket stort set svarede til fjernvarmenettets grund- last. Da brugerne ikke skulle mærke nogen ændring i afregningsprisen, ville den affaldsbaserede varme blive afregnet til en pris, der svarede til ”produktionsprisen for varme fra den kraftvarme-, kul eller olieenhed, som affaldsforbrændingsanlægget på et givent tidspunkt erstatter”. Gas- og Varmepris Udvalget vedtog den 16. maj 1990 at meddele Rønne Varmeforsyning og BOFA I/S følgende: ”at betalingen for affaldsvarme maksimalt kan udgøre det beløb, som Rønne Varmefor- syning skulle have betalt, ekskl. finansieringsomkostninger, hvis hele den nødvendige varmemængde blev der indgået et forlig mel- lem de pågældende parter i konflikten, nemlig det forlig der er bedre kendt som Sep- temberforligetaftaget fra Østkraft. De væsentligste resultater af forliget varEndvidere, at arbejdsgiverne fik bekræf- tet deres ret der, når varmeforsyningen afta- ger varme fra BOFA I/S, i betalingen skal modregnes for, at enhedsprisen ekskl. finan- sieringsomkostninger for Rønne Varmeforsynings køb af varme hos Østkraft derved sti- ger”. Parterne indgik i 1995 og 1996 aftale om varmeleverance fra BOFA I/S til at lede Rønne Varmeforsyning. Efter aftalens § 15 var varmeleverancen påbegyndt den 1. februar 1991, og fordele arbejdetefter § 4 skulle varme fra affaldsforbrændingsanlæg- get aftages ”af RV forud for varme produceret på Østkraft”. Derudover blev der indført en fredspligt I aftalens § 7 og varslingsbestemmelser for konflikter. Septemberforliget bliver også kaldt for arbejds- markedets grundlov, hvilket siger meget om den grundlæggende karakter af aftalen. Denne blev først erstattet af en ny aftale mellem DA og LO i 1960, der efterfølgende blev kendt som hovedaftalen, hvor der heri blandt andet blev defineret, hvad en kol- lektiv overenskomst er.57 Denne aftale er efterfølgende blevet afløst af en ny hovedaf- tale i 1973, som er blevet revideret i 1981, 1986 og til slut i 1993. Nu hjemler hovedaf- talen blandt andet retten til at forhandle overenskomster og foretage kollektive kamps- kridt, jf. Hovedaftalen §§ 1 og 2. 57 Xxxxxxxxxxx, 2016, s. 26 Lovligheden af arbejdskonflikter blev behandlet under den almindelige domstol før 1973, hvor de herefter bliver behandlet af 8 hed det fagretlige tvistløsningssystem,58 da der blev lavet en omfattende udvidelse af Arbejdsrettens domstolskompetence.59 Der blev yderligere gennemført nogle justeringer i arbejdsretsloven i 1997. Disse havde det for- mål at styrke den enkelte lønmodtagers og arbejdsgivers stilling i sager ved Arbejds- retten.60 Der er sket yderligere regulering med en udbygning i arbejdsretsloven i for- hold til den arbejdsretlige voldgiftsret i 2008.61 Den danske arbejdsret har været længe undervejs og der sker hele tiden yderligere udvikling. Den historiske udvikling har været med til at fastsætte, hvad vi i dag forstår som Den Danske Modelbl.a.:

Historik. I parternes overenskomst for 2011/2012 var der i § 16, stk. 1, fastsat følgende: ”§ 16. Planlægning Det arbejdsretlige system årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage. Lærernes arbejdstid plan- lægges med mellem 1530 og 1830 timer årligt, medmindre andet aftales med den enkelte lærer.” Bestemmelsen var efter det oplyste udtryk for, at nettoarbejdstiden var fikseret til 1.680 timer årligt ekskl. ferie og fridage. Arbejdstidsreglerne byggede dengang på et akkordsystem, hvor akkorderne på forhånd definerede, hvor meget tid lærerne fik til at løse arbejdsopgaverne, inkl. forberedelse af undervisningen. Der var derfor efter det oplyste ikke behov for at opgøre den faktisk præsterede arbejdstid, men alene summen af de tildelte ak- korder. Tallet 1.924 fandtes også i Danmark er opstået over mange år overenskomsten fra 2011. I § 5, stk. 2, var det således fastsat, at lønningerne (basisløn og der har været stor uenighed igennem den danske historie omtillægsdel i form af funktionstillæg, hvordan den danske arbejdsret skulle re- gulereskvalifi- kationstillæg og resultatløn) ”forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 timer årligt, da der ikke findes en generel hovedlov som gør detteinkl. Derfor vil det historiske omrids af opbygningen blive beskrevet ferie og fridage”. Finansministeriets hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i det følgende. Arbejdstagere og arbejdsgivere har altid eksisteret i et modsætningsforhold på ar- bejdsmarkedet. Dette modsætningsforhold har ført til konflikter løbende igennem den danske historie. De gældende retsregler på det arbejdsretlige område tager deres ud- spring i slutningen af 1800-tallet, da der var storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Denne konflikt varede i 19 uger. Den 5. september 1899, blev der indgået et forlig mel- lem de pågældende parter i konflikten, nemlig det forlig der er bedre kendt som Sep- temberforliget. De væsentligste resultater af forliget 2013 var, at arbejdsgiverne fik bekræf- tet deres ret lærernes arbejdstidsregler skulle normaliseres, således at de kom til at svare til det, der gjaldt for andre medarbejdere på arbejdsmarkedet. I en skrivelse anførte Finansministeriet således bl.a. følgende herom: ”I dag kan lederne på friskolerne og ungdoms- og voksenuddannelserne kun i meget begrænset omfang lede og fordele arbejdettilrettelægge anvendelsen af lærernes arbejds- tid. Derudover blev der indført en fredspligt Det skyldes rigide og varslingsbestemmelser for konflikterforældede arbejdstidsregler. Septemberforliget bliver også kaldt for arbejds- markedets grundlov, hvilket siger meget Derfor stiller finansmini- steren krav om den grundlæggende karakter normalisering af aftalenlærernes arbejdstidsregler.” Parternes overenskomst fra 2013 indeholder bl.a. Denne blev først erstattet følgende bestemmelser: ”Kapitel 2. Løn mv. Lønsystemet består af en ny aftale mellem DA basisløn og LO i 1960en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funk- tionstillæg, der efterfølgende blev kendt som hovedaftalen, hvor der heri blandt andet blev defineret, hvad en kol- lektiv overenskomst er.57 Denne aftale er efterfølgende blevet afløst af en ny hovedaf- tale i 1973, som er blevet revideret i 1981, 1986 og til slut i 1993. Nu hjemler hovedaf- talen blandt andet retten til at forhandle overenskomster og foretage kollektive kamps- kridtkvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. Hovedaftalen §§ 1 og 2. 57 Xxxxxxxxxxx, 2016, s. 26 Lovligheden af arbejdskonflikter blev behandlet under den almindelige domstol før 1973, hvor de herefter bliver behandlet af det fagretlige tvistløsningssystem,58 da der blev lavet en omfattende udvidelse af Arbejdsrettens domstolskompetence.59 Der blev yderligere gennemført nogle justeringer i arbejdsretsloven i 1997. Disse havde det for- mål at styrke den enkelte lønmodtagers og arbejdsgivers stilling i sager ved Arbejds- retten.60 Der er sket yderligere regulering med en udbygning i arbejdsretsloven i for- hold til den arbejdsretlige voldgiftsret i 2008.61 Den danske arbejdsret har været længe undervejs og der sker hele tiden yderligere udvikling. Den historiske udvikling har været med til at fastsætte, hvad vi i dag forstår som Den Danske Model.… …