Diskrimination. Diskrimination kan komme til udtryk på forskellige måder. Eksempler kunne være diskrimination på baggrund af køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, nationalitet, social eller etnisk oprindelse. Diskrimination vil ikke blive tolereret i CC.
Diskrimination. Troldtekts leverandører må hverken direkte eller indirekte diskriminere på grund af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, alder, nationalitet, social eller etnisk baggrund, formueforhold, seksuel orientering, herkomst eller anden status. An- sættelse, vederlag, videreuddannelse, afskedi- gelse, pension og andre ansættelsesmæssige forhold skal baseres på relevante og objektive kriterier.
Diskrimination. Ifølge § 6, stk. 2, nr. 4, er det forbudt virksomheder ved aftale »at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen«. Tilsvarende er forbudt efter artikel 101, stk. 1, litra d. Bestemmelsen forbyder aftaler om diskrimination, der kan bestå i at be- handle ens situationer forskelligt eller at behandle forskellige situationer ens, og uden at der foreligger en objektiv begrundelse for denne forskelsbehand- ling. Afg. af 21.06.2000 Aftaler om modtagelse og afregning af indbetalingskort er et eksempel på en aftale, hvor forskellige situationer blev behandlet ens. Der var tale om en horisontal aftale indgået af Finansrådet og BG Bank, og som bl.a. indebar, at to forskellige typer af indbetalingskort skulle håndteres efter ens retningslinjer. Rådet fandt aftalen i strid med § 6, stk. 1, da den indebar, at et pengeinstitut blev afskåret fra individuelt at afpasse sine gebyrer over for en indbetaler. Hertil kom, at aftalen forpligtede pengeinstitutterne til at gennemføre clearing og bogføring på et bestemt tidspunkt, nemlig på 2. bankdag, hvilket betød, at det enkelte pengeinstitut blev hindret i at udvikle individuelle rutiner mhp. at spa- re omkostninger, jf. pkt. 45. Aftalen blev dog delvist fritaget efter § 8. Bestemmelsen tager sigte på diskrimination over for »handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen«, dvs. efter ordlyden kun erhvervsmæs- sige købere eller sælgere. Der ses ikke at foreligge EU-praksis eller dansk praksis for, at begrebet »handelspartnere« skulle kunne udstrækkes til endeli- ge forbrugere – se tværtimod: Afg. af 30.09.1998 Danmarks Automobilforhandler Forenings cirkulære om forhandler- avance ved salg til andre EU-borgere, hvor rådet afviste, at der kunne gribes ind over for enkeltforhandleres prisdifferentiering ved salg til forbrugere, når forhandleren ikke havde en dominerende stilling, og når forskelsbehandlingen skete ud fra forhandlerens egen og uafhængige vurdering af den konkrete handel, dvs. uden en brancheforenings forsøg på at påvirke sine medlemmer til at etablere en samordnet prisadfærd med et indeholdt diskrimi- nationselement. I denne forbindelse understregede rådet, at § 6, stk. 2, nr. 4, (ligesom § 11, stk. 2, nr. 3) ikke var rettet mod salg til forbrugere. En typisk måde, hvorved virksomheder kan diskriminere deres handelspart- nere, er at yde dem forskellige rabatter. Hvis f.eks. en række konkurrenter enes om at tildele visse af deres køb...