Indledende bemærkninger eksempelklausuler

Indledende bemærkninger. Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde m.v., er der i henhold til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23. maj 2002 om hvileperioder og fridøgn m.v., Lov om arbejdsmiljø og lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentligt fridøgn. Bestemmelserne kan anvendes, hvor det skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen. Hviletidsaftalen er indgået med hjemmel i Bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn og er, da der er tale om arbejdsmiljøbestemmelser, godkendt af Arbejdstilsynet. Hviletidsaftalen blev på Amtsrådsforeningens (ARF) område fornyet ved OK02, da ARF havde opsagt den gamle aftale fra 1981. Hviletidsaftalens bestemmelser om nedsættelse og udskydelse af hviletid og udskydelse af fridøgn kan anvendes hvor det skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at hensynet til arbejdsmiljøet bør veje tungt og anvendelsen af nedsat hviletid derfor kun skal benyttes, hvis det er nødvendigt og der ikke er andre måder at løse arbejdstilrettelæggelsen på.
Indledende bemærkninger. Med det formål at give handicappede borgere mulighed for sammenhængende og fleksibel hjælp har nedenstående overenskomstparter indgået nærværende aftale, der kræver godkendelse af Direktøren for Arbejdstilsynet, jf. § 21 i Be- skæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. med senere ændringer.
Indledende bemærkninger. Pr. 1. januar 2009 blev det med ændring af lov om social service jf. § 96 muligt for en handicappet, der modtager tilskud til BPA (Borgerstyret personlig as- sistance) at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed. Det blev ved lovændringen samtidig præciseret, at gældende praksis for etab- lering af ordninger, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov for sammenhængende og fleksibel hjælp, er fastholdt. For at opfylde dette formål har nedenstående overenskomstparter indgået nærværende aftale, der kræver godkendelse af Direktøren for Arbejdstilsynet, jf. § 21 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. med senere ændringer.
Indledende bemærkninger. Denne forsikring kan tegnes med nogle tillæg der udvider forsikringens dækning. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, hvornår der er tale om forhold der kun dækkes af den såkaldte udvidede dækning. Det fremgår således af policeteksten, hvilken dækning Deres forsikring omfatter. I øvrigt gælder der ved siden af disse forsikringsbetingelser den såkaldte Forsikringsaftalelov, medmindre loven udtrykkeligt er fraveget i nærværende forsikringsbetingelser.
Indledende bemærkninger. Efter vores opfattelse er Patent og Varemærkestyrelsens konkrete vurdering i re- lation til varemærkelovens § 15 stk. 1 nr. 2 af om varemærkerne er forvekslelige forkert. Styrelsen tillægger ikke den omstændighed at indsigeres mærke er fuld- stændig indeholdt i det angrebne mærke sammenholdt med den langvarige brug af mærket, herunder i Danmark samt det faktum, at der er tale om anvendelse for identiske varer, den fornødne betydning i sin helhedsvurdering. Vi mener, at en helhedsvurdering, således som foretaget af den tyske Højesteret i sagen mellem ROOFTOP-logoet og varemærket CABINET MILD, jfr. nedenfor, bør føre til at der anerkendes, at være en risiko for forveksling med den følge at varemærket afvises fra registrering efter § 15 stk. 1 nr. 2. Vi er endvidere uenige med Styrelsen i, at det ikke på baggrund af beviserne, og hvad der i øvrigt er almindelig kendt i relation til det omhandlede varemærke, hvorpå indsigelsen støttes, kan lægges til grund at de/det påberåbte ROOFTOP- logo er velkendt i Danmark. Herudover mener vi, at den fortolkning af varemærkelovens § 15, stk. 3 nr. 1, som foretages i relation til spørgsmålet om retsvirkningerne af at indsigelsen er baseret blandt andet på et velkendt EUvaremærke er forkert. Selvom det således ikke kan anerkendes at EU-varemærket er velkendt i Danmark (hvad vi mener beviserne viser) vil en korrekt retsanvendelse, som følge af EU-varemærkets en- hedskarakter, føre til at VR 2011 02954 ikke anerkendes til endelig registrering og at den nedlagte indsigelse tages til følge. Det synes at blive anerkendt at det er dokumenteret at ROOFTOPvaremærket er velkendt i andre EU-medlemslande og vi mener at dette utvivlsomt kan lægges til grund. Det er i den forbindelse notorisk, at brug af indsigers velkendte EU-varemærke vil være en utilbørlig udnyttelse at det velkendte varemærkes særpræg eller re- nommé og retsordenen beskytter gennem varemærkelovens § 15 stk. 3 nr. 1 en indehaver af et velkendt varemærke mod sådan udnyttelse. Efter vores opfattelse har Scandinavian Tobacco Group Assens med fuldt kendskab til indsigers vel- kendte varemærke netop valgt et varemærke, der, fordi det inkorporerer indsi- gers velkendte varemærke, giver dem en uretmæssig fordel i den relevante om- sætningskreds i Danmark (lukrerer på den goodwill, der gennem mere end 60 år er oparbejdet i det velkendte varemærke og som indsiger nødvendigvis må vær- ne).
Indledende bemærkninger. Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for sprogcentrets udvikling og understøtte det kommunale sprogcenter som en attraktiv arbejdsplads. Dét gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave og give ledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Aftalen tager udgangspunkt i en samlet ramme om undervisningsopgaven. Rammen skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Xxxxxx udfyldes som udgangspunkt af læreren og lærerteamet med det sigte at skabe den optimale undervisning for kursisterne. Det sker inden for sprogcentrets og kommunens prioriteringer. Ledelsen og lærerne skal løbende være i dialog om mål og resultater i undervisningen. Aftalen afskaffer bureaukratiet i arbejdsplanlægningen og styrker mulighederne for et godt arbejdsmiljø på sprogcentrerne. Aftalen muliggør en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på sprogcentrene samt løbende prioriteringer og omprioriteringer, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i undervisningen. Aftalen skal understøtte sprogcentret som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere. Aftalen bygger derfor på tillid, dialog og samarbejde mellem ledelsen og lærerne om hele sprogcentrets virksomhed. Aftalen skal udfyldes lokalt, således at der lokalt skal indgås aftale mellem kommunen og den (lokale) repræsentant for Uddannelsesforbundet. Bilag 1 omhandler arbejdsårets planlægning og kan anvendes til inspiration og støtte for implementeringen af aftalen.
Indledende bemærkninger. Forsyningens årlige anlægs- og driftsudgifter m.v. dækkes af følgende bidrag: • Tilslutningsbidrag • Fast årligt bidrag • Vandafledningsbidrag (forbrugsbidrag), herunder vejbidrag og særbidrag
Indledende bemærkninger. Bestemmelserne i ABR 18 § 5 indeholder en række nye bestemmelser om re- gulering af bygherrens udbud, som ikke var reguleret i ABR 89. Som udgangspunkt tilføjer disse nye bestemmelser ikke realitetsændringer i forhold til hidtidig aftalepraksis og almindelige kontraktlige principper for rådgiveraftaler. Se dog bemærkningerne nedenfor til § 5, stk. 5, om kravene til udbudsmaterialets klarhed mv. Reguleringen i ABR 18 af bygherrens udbud skal formentlig ses på bag- grund af udviklingen i retning af, at rådgiveropgaver i stigende grad i praksis gøres til genstand for konkurrenceudsættelse på samme måde, som det tradi- tionelt har været tilfældet med udbud af entrepriser. Denne tilnærmelse mellem rådgivning og entreprise er givetvis blevet for- stærket gennem EU’s udbudsregler, da disse regler gør udbud af rådgiverafta- ler obligatorisk for navnlig offentlige og offentligt støttede bygherrer, når kontrakten overstiger de relativt lave tærskelværdier for udbudspligt, jf. ne- denfor. Reguleringen i ABR 18 af rådgiverudbud, som dog i øvrigt alene er aftale- retligt og udbudsretligt betinget, harmonerer samtidig med den leverandørtil- gang, som ABR 18 også i andre sammenhænge er præget af. Fokus i ABR 18 er således ikke længere på den selektivt udvalgte tillids- mand, men på udvælgelse af en rådgiver, som opfylder objektive krav opstil- let i udbudsmaterialet i forbindelse med en konkurrence. Se også kommenta- ren til § 1, Indledende bemærkninger, afsnit 2. § 5, stk. 2-5, indeholder en række krav til bygherrens udbud om, at dette »skal« indeholde nærmere bestemte oplysninger mv. Det skal imidlertid hertil bemærkes, at disse krav af gode grunde ikke kan opfattes som gyldighedsbe- tingelser i forhold til rådgiveraftaler indgået uden iagttagelse af de givne krav. Se også om sådanne »skal-krav« i kommentaren til § 4, stk. 1, afsnit 1.1. Manglende iagttagelse fra bygherrens side af de givne krav til udbudsma- terialet mv., kan derimod forringe værdien af den indgåede aftale for bygher- ren, blandt andet som følge af mulige krav om ekstrahonorar, tidsfristforlæn- gelse mv. fra rådgiverens side efter rådgiveraftalens indgåelse. Selvom kra- vene i ABR 18 til udbudsmaterialet ikke er gyldighedsbetingelser, er det der- for halsløs gerning blot at betragte dem som »uforbindende henstillinger«, jf. Xxxx Xxxxxxx: Entreprise – AB 18, 8. udg. (2019) s. 75 f. Offentlige og offentligt støttede bygherrer (samt andre bygherrer omfattet af EU’s udbudsregler) skal dog være opmærksomme...
Indledende bemærkninger. Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og muligheden for at fastholde og rekruttere personale mv. Arbejdstidsaftalens parter finder det derfor væsentligt, at der på arbejdspladserne finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstidstilrette- læggelsen. De lokale parter opfordres endvidere til at optage forhandlinger om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Lokalt er der mulighed for at anvende følgende aftaler: ∆ Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler ∆ Aftale om konvertering af ulempetillæg.
Indledende bemærkninger. 18 Den forelæggende rets spørgsmål vedrører fortolkningen af artikel 45 i direktiv 2004/18. Den forelæggende ret konstaterer imidlertid i sin anmodning om præjudiciel forelæggelse, at den i hovedsagen omhandlede offentlige bygge- og anlægskontrakt har en værdi, der er lavere end den tærskelværdi, der gælder for anvendelsen af dette direktiv, hvilken værdi er fastsat i direktivets artikel 7, litra c).