Indledende bemærkninger. Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde m.v., er der i henhold til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23. maj 2002 om hvileperioder og fridøgn m.v., Lov om arbejdsmiljø og lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentligt fridøgn. Bestemmelserne kan anvendes, hvor det skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen. Hviletidsaftalen er indgået med hjemmel i Bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn og er, da der er tale om arbejdsmiljøbestemmelser, godkendt af Arbejdstilsynet. Hviletidsaftalen blev på Amtsrådsforeningens (ARF) område fornyet ved OK02, da ARF havde opsagt den gamle aftale fra 1981. Hviletidsaftalens bestemmelser om nedsættelse og udskydelse af hviletid og udskydelse af fridøgn kan anvendes hvor det skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at hensynet til arbejdsmiljøet bør veje tungt og anvendelsen af nedsat hviletid derfor kun skal benyttes, hvis det er nødvendigt og der ikke er andre måder at løse arbejdstilrettelæggelsen på.
Indledende bemærkninger. Med det formål at give handicappede borgere mulighed for sammenhængende og fleksibel hjælp har nedenstående overenskomstparter indgået nærværende aftale, der kræver godkendelse af Direktøren for Arbejdstilsynet, jf. § 21 i Be- skæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. med senere ændringer.
Indledende bemærkninger. Pr. 1. januar 2009 blev det med ændring af lov om social service jf. § 96 muligt for en handicappet, der modtager tilskud til BPA (Borgerstyret personlig as- sistance) at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed. Det blev ved lovændringen samtidig præciseret, at gældende praksis for etab- lering af ordninger, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov for sammenhængende og fleksibel hjælp, er fastholdt. For at opfylde dette formål har nedenstående overenskomstparter indgået nærværende aftale, der kræver godkendelse af Direktøren for Arbejdstilsynet, jf. § 21 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. med senere ændringer.
Indledende bemærkninger. I artiklen TfL 2017.259 Bemærkninger om behandling af EU-støtte, som tilfalder er konkursbo, giver to punkter anledning til en reaktion. Det første vedrører spørgsmålet om driftsregnskabet, og hvorvidt EU-støtten skal dække et eventuelt negativt driftsresultat. Det andet punkt vedrører behandling af EU-støtte i forpagtningstilfælde. Der er enighed om, at der gælder en lang række nærmere definerede betingelser for, at EU-støtten kommer til udbetaling, herunder er der bl.a. krav til, at ansøgeren skal være aktiv landbruger, ansøgeren skal råde over betalingsrettigheder, ansøgeren skal have et støtteberettiget areal hele året, og ansøgeren skal overholde regler om God landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) [Note 1] . Det medfører en række omkostninger for ansøgeren, og i denne relation konkursboet, for at opfylde disse krav. I praksis vil det ofte være panthaverne, der går ind og stiller sikkerhed for driften af landbruget i konkursperioden, og panthaver tilfører likviditet til den fortsatte drift. Dette betyder derfor også, at det ofte vil være panthavernes sikkerhedsstillelse, der gør, at konkursboet rent de facto kan opfylde kravene til at kunne få EU-støtte udbetalt i konkursperioden. Dette er ikke ensbetydende med, at panthaverne er berettiget til at modtage EU-støtten – hverken direkte eller indirekte. Som nævnt i TfL 2017.129 stiller panthaverne sikkerheden for at bevare pantets værdi. Dette er ud fra en samlet vurdering af, at fortsættelse af driften er mere fordelagtig for panthaverne end alternativer som nedlukning eller tvangsauktion over det konkrete landbrug. Panthavernes udgifter til den fortsatte drift afholdes som led i et forsøg på at holde på ejendommens værdi. Ejendommens aktiver kan benyttes af konkursboet, og indtægterne fra ejendommen indgår i driftsregnskabet. Med i indtægterne til driftsregnskabet er ikke EU-støtte. Der er enighed om, at betalingsrettigheder ikke er omfattet af ejendommens pant – og derfor kan den indtægt, der (under opfyldelse af særlige betingelser) knytter sig til betalingsrettighederne, herunder EU-støtten, heller ikke være omfattet af ejendommens pant. Det er kurators opgave at få realiseret indtægter til boet, herunder de indtægter, der følger af betalingsrettigheder. Dette kan ske ved, at betalingsrettigheder udnyttes af boet (ved panthaver) eller af andre (ved bortforpagtning). Det skal ske i respekt for rettighederne for ejendommens panthavere, der typisk tilbydes ret til drift af ejendommen med udnyttelse af b...
Indledende bemærkninger. Denne forsikring kan tegnes med nogle tillæg der udvider forsikringens dækning. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, hvornår der er tale om forhold der kun dækkes af den såkaldte udvidede dækning. Det fremgår således af policeteksten, hvilken dækning Deres forsikring omfatter. I øvrigt gælder der ved siden af disse forsikringsbetingelser den såkaldte Forsikringsaftalelov, medmindre loven udtrykkeligt er fraveget i nærværende forsikringsbetingelser.
Indledende bemærkninger. Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for ungdomsskolens udvikling og understøtte ungdomsskolen som en attraktiv arbejdsplads. Det gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede opgave i heltidsundervisningen i ungdomsskolen på folkeskolens 8. og 9. klassetrin og heltidsundervisning, der giver mulighed for at følge 10. klasse og aflægge de tilhørende prøver, og at give ungdomsskolens ledelse ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Aftalen tager udgangspunkt i en samlet ramme om undervisningsopgaven. Rammen skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Xxxxxx udfyldes som udgangspunkt af læreren og lærerteamet med det sigte at skabe den optimale undervisning for eleverne. Det sker indenfor ungdomsskolens og kommunens prioriteringer. Ledelsen og lærerne skal løbende være i dialog om mål og resultater i undervisningen. Aftalen afskaffer bureaukratiet i arbejdsplanlægningen og styrker mulighederne for et godt arbejdsmiljø på ungdomsskolerne. Aftalen muliggør en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på ungdomsskolerne samt løbende prioriteringer og omprioriteringer, så arbejdsopgaverne kan tilpasses de aktuelle behov i undervisningen. Aftalen skal understøtte ungdomsskolen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere. Aftalen bygger derfor på tillid, dialog og samarbejde mellem ungdomsskolens ledelse og lærerne om hele ungdomsskolens virksomhed. Aftalen skal udfyldes lokalt, således at der lokalt skal indgås aftale mellem kommunen og den (lokale) repræsentant for Uddannelsesforbundet. Bilag 1 omhandler skoleårets planlægning i ungdomsskolens heltidsundervisning og kan anvendes til inspiration og støtte for implementeringen af aftalen.
Indledende bemærkninger. 2.2 Forsyningens årlige anlægs- og driftsudgifter m.v. dækkes af følgende bidrag: • Tilslutningsbidrag • Fast årligt bidrag • Vandafledningsbidrag (forbrugsbidrag), herunder vejbidrag og særbidrag
Indledende bemærkninger. Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og muligheden for at fastholde og rekruttere personale mv. Arbejdstidsaftalens parter finder det derfor væsentligt, at der på arbejdspladserne finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen. De lokale parter opfordres endvidere til at optage forhandlinger om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Lokalt er der mulighed for at anvende følgende aftaler: • Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler • Aftale om konvertering af ulempetillæg.
Indledende bemærkninger. Efter forhandlinger mellem de berørte fag- og centralorganisationer og Kirkeministeriet er der indgået aftale om en overenskomst for organister med kirkemusikalsk kandidateksamen fra et dansk musikkonser- vatorium eller med præliminær orgelprøve. Den nye overenskomst for organister medfører på en række områder væsentlige ændringer i løn og ansættelsesvilkår for de berørte organister. I det følgende er en række af de væsentligste ændringer beskrevet. Herefter er der en række bemærknin- ger til overenskomstens enkelte bestemmelser. En del af bemærkningerne er uddybet med eksempler.
Indledende bemærkninger. Denne arbejdstidsaftale gælder for