Kompetencekrav eksempelklausuler

Kompetencekrav. Leverandøren er forpligtet til, at hjælpen ydes af kvalificeret personale. Medarbejderne skal have kendskab til målgruppen, ligesom medarbejderne skal være i stand til at observere ændringer i borgerens tilstand. Medarbejderne skal kunne arbejde målrettet i henhold til det grundlæggende princip om hjælp til selvhjælp, herunder rehabiliterende hjælp, som er gældende for servicelovens bestemmelser om personlig pleje og praktisk hjælp. Leverandøren skal kunne fremlægge dokumentation for, at medarbejdere har gennemgået kursus med fokus på rehabilitering/hjemmetræning som minimum har haft en varighed af 16 timer.
Kompetencekrav. Operatøren for delaftale 1 indstiller både frivillige og professionelle personer til at varetage hvervet som repræsentant for uledsagede mindreårige. Repræsentanten skal være uafhængig af udlændinge- myndighederne. Spørgsmålet om, hvem der kan udpeges som repræsentant for en uledsaget mindre- årig, beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor der skal lægges afgørende vægt på, hvad der samlet set er bedst stemmende med barnets interesser. Der stilles ikke krav om, at den personlige repræsentant skal have en nærmere bestemt uddannelse eller erfaring. Det er dog en betingelse, at repræsentanten – bl.a. på baggrund af sin uddannelse og erhvervserfaring – er egnet til at varetage opgaven. Derudover må repræsentanten ikke have begået et strafbart forhold eller på anden måde have udvist en adfærd, der gør den pågældende uegnet til at varetage opgaven. Er der tale om et handlet barn, skal der udpeges en professionel repræsentant, dvs. en person med relevant uddannelse og erfaring, f.eks. en socialrådgiver eller en ansat hos operatøren for delaftale 1. Der henvises til punkt 1.6 nedenfor om professionel personlig repræsentant.
Kompetencekrav. Erfaringsanvendelse: Certificering på Niveau C kræver mindst 36 mandmåneders erfaring som projektleder af mindre komplekse projekter, som f.eks. omfatter flere interessenter med en forudsigelig adfærd og udføres af et større projektteam. De 36 mandmåneders erfaring bør højst være 6 år gamle, men vi kan acceptere op til 9 år. Projektledelsen er udøvet med ansvar for alle ledelsesområder og med opnå- else af gode resultater. Desuden er de opnåede erfaringer blevet anvendt i nye situationer/pro- jekter. Metodeanvendelse: Kandidaten har eksplicit viden om enkelte varianter af metoder/værk- tøjer inden for de fleste delkompeten- cer under NCB’ens metodeelemen- ter – samt evne til at anvende disse i mindre komplekse situationer og til at evaluere metoden/værktøjet. Endvidere skal kandidaten have prak- tisk erfaring med at anvende disse – sammen med flere deltagere i forskel- lige situationer i mindre komplekse projekter. Ovenstående er gældende indenfor følgende fire kompetenceområder: Planlægge og evaluere projektledelse Organisere projektets ledelsesfaser Udøve overordnet projektledelse Udøve løbende projektledelse Desuden skal kandidaten have basalt kendskab inden for kompetenceområdet: Lede virksomhedens projektprocesser Ledelsesadfærd: Kandidaten er bevidst om og udviser jævnligt og i betydelig grad en omfat- tende og hovedsagelig passende ledelsesadfærd, selv under forholdsvis vanskelige vilkår. Reflekterer endvide- re over egen adfærd og foretager fra tid til anden justeringer. Det kræver ledelsesadfærd, der frem- mer projektet på tre måder: Opbygge tillid Håndtere relationer Fremme samspillet Certificeringsprocedure for Niveau C Runde C37 Samlet indsats for kandidaten op til 80 timer. Tilmelding Senest 11. januar
Kompetencekrav 

Related to Kompetencekrav

  • Kompetence Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.

  • Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen. Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • BEfiRÆNSNINfiER Det er en betingelse for at opnå erstatning, at sikrede:

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket et brud på persondatasikkerheden.

  • Aftalens omfang 1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Erstatningsansvar Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Parterne kan ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab eller indirekte tab. Dette gælder dog ikke i følgende tilfælde: - hvor der fra Forpagters side sker misligholdelse af forpligtigelserne i kontrakten, og dette medfører fratagelse af Bortforpagters økologiske autorisation som anført i § 5. - hvor Bortforpagter påføres et økonomisk tab i form af tilbagebetaling af miljøstøtte, som følge af Forpagters misligholdelse af betingelserne i miljøtilsagn som anført i § 9.