Konfliktramt arbejde eksempelklausuler

Konfliktramt arbejde. Ansatte, der ikke er omfattet af konflikten, udfører deres sædvanlige arbejde, herunder sæd- vanligt over- eller merarbejde. Ansatte, der er medlemmer af andre organisationer, kan nægte at udføre konfliktramt arbej- de. Derimod kan ikke-organiserede pålægges at udføre andet arbejde, herunder også konflikt- ramt arbejde. For tjenestemænd gælder, at deres arbejdsopgaver kan ændres efter de almindelige regler herom på tjenestemandsområdet Moderniseringsstyrelsen anbefaler, at institutionerne undlader at pålægge disse ansatte at udføre konfliktramt arbejde, medmindre hensynet til personers liv eller helbred, bevarelse af værdier eller andre vigtige hensyn tilsiger det. Ledere vil i videre omfang end andre kunne være såvel forpligtet som berettiget til at overta- ge arbejdsfunktioner, som ellers skulle have været varetaget af ansatte, der er omfattet af konflikten. Den præcise afgrænsning afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Tvivlsspørgsmål bedes forelagt de pågældende ressortministerier.
Sample 1Sample 2
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Konfliktramt arbejde. Medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde under en af Fødevareforbundet NNF iværksat konflikt, men vægringen må først ske fra det tidspunkt, hvor konflikten er iværk- sat. Dette gælder, uanset om der er tale om arbejde omfattet af en konflikt, der er iværksat af Fødevareforbundet NNF, eller af en anden lønmodtagerorganisation. Dette gælder ikke for lockoutramt arbejde. I tilfælde, hvor virksomheden er medlem af arbejdsgiverforeningen og omfattet af over- enskomst for andre faggrupper, men ikke dækket af Fødevareforbundet NNF’s overens- komst, og således ikke omfattet af Fødevareforbundet NNF’s konflikt, må Fødevareforbun- det NNF’s medlemmer heller ikke påtage sig arbejde, der er konfliktramt af andre faggrup- per. Kun det sædvanlige arbejde må udføres.
Sample 1
Konfliktramt arbejde. Uddannelsesforbundet har i første omgang varslet strejke på følgende fire sprogcentre: • AOF Sprogcenter Nordvest i Holbæk • AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter • Lærdansk Ringsted • Lærdansk Syddjurs For at en strejken kan virke effektivt, er det vigtigt, at det arbejde, der er varslet strejke for ikke bliver udført af andre, som f. eks.: • lærere på andre FOAS-sprogcentre, som ikke er omfattet af strejkevarslet • lærere på afdelinger, som ikke er omfattet af strejkevarslet, men hvor kolleger på andre afdelinger under samme sprogcenter er varslet i strejke • lærere på FOAS-almen-overenskomsten. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de lærere, som er i strejke, ikke må udføres. Arbejdsgiveren kan derfor – som hovedregel – ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling mv., således at lærere (eksempelvis lærere ansat på FOAS-almen overenskomsten, eller lærere fra en anden afdeling), som ikke skal strejke, overtager klasser, fag og øvrige opgaver fra de lærere, som er i strejke. Flytning af kursister fra et strejkevarslet sprogcenter (eller afdeling) til et andet sprogcenter (eller afdeling) er et andet eksempel på konfliktramt arbejde. Lærere fra sprogcentre (eller afdelinger), som ikke er omfattet af strejkevarslet, må som hovedregel ikke undervise kursister, der er flyttet fra et strejkevarslet sprogcenter (afdeling). For så vidt angår studieture mv. (se også pkt. 4.13.2.), bør der ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at lærere ansat på FOAS-almen overenskomsten, eller lærere fra en anden afdeling pålægges at deltage på studieture o. lign., hvor det oprindeligt var planlagt, at de strejkevarslede lærere på FOAS-sprogcenteroverenskomsten skulle deltage. Hvis der er to-lærer-undervisning, hvor kun den ene er omfattet af konflikten, må den anden lærer kun undervise halvdelen af det normale antal kursister. Uanset ovenstående er det meget vanskeligt at definere, hvornår der er tale om konfliktramt arbejde. Ovenstående eksempler er kun medtaget til illustration af, hvad der kan være konfliktramt arbejde. Som et eksempel på problemstillingen kan nævnes en kommunal sag fra lockouten ved OK13. Kommunen omlagde de tjenestemandsansatte læreres skema i 6.-9. klasse med henblik på, at disse lærere skulle føre tilsyn med eleverne i de mindste klasser. LC rejste sagen over for KL (Kommunernes Landsforening), og KL og LC blev enige om, at en kommune ikke kan omlægge tjenestemandsansatte læreres skema med henbli...
Sample 1

Related to Konfliktramt arbejde

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Konfliktløsning Såfremt tvister ikke kan bilægges igennem mægling, skal disse indbringes for Sø- og Handelsretten i København.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Generalforsamlingen § 8. § 9. § 10.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Uoverensstemmelser 6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).