Overenskomstforhandlinger eksempelklausuler

Overenskomstforhandlinger. I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler – overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Det offentlige arbejdsmarked kan opdeles i 3 områder; det regionale, det kommunale og det statslige område. På det statslige område er Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) arbejdsgivermodparten, på det regionale område er det Regionale Lønnings- og takstnævn (Danske Regioner) arbejdsgivermodparten, og på det kommunale område er KL arbejdsgivermodparten. Overenskomstperioden har ikke en på forhånd givet længde. Spørgsmålet om aftale- periodens længde er et aftalespørgsmål på lige fod med alt det andet, der indgår i en overenskomst- og aftalefornyelse. Før 1999 forhandlede man typisk hvert andet år. Siden da har man indgået 3-årige aftaler, indtil vi igen ved overenskomstfornyelsen i 2011 indgik en 2-årig aftale, ligesom Folketinget i lov 409, i overensstemmelse med den enighed der havde været i de forudgående forhandlinger om OK13, fastlagde endnu en 2-årig periode. Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber – ikke fredspligt. Det vil sige, at der i overensstemmelse med hovedaftalerne kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt.
Overenskomstforhandlinger. I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler – overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. På det statslige område er Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) arbejdsgivermodparten. Overenskomstperioden har ikke en på forhånd givet længde. Spørgsmålet om aftaleperiodens længde er et aftalespørgsmål på lige fod med alt det andet, der indgår i en overenskomst- og aftalefornyelse. Aftaleperioden har typisk været to eller tre år. Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber – ikke fredspligt. Det vil sige, at der i overensstemmelse med hovedaftalerne kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt.
Overenskomstforhandlinger. I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler – overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Det offentlige arbejdsmarked er opdelt i tre områder: Det regionale, det kommunale og det statslige område. På det statslige område er Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) arbejdsgivermodparten, på det regionale område er Regionernes Lønnings- og Takstnævn (Danske Regioner) arbejdsgivermodparten, og på det kommunale område er KL arbejdsgivermodparten. Overenskomstperioden har ikke en på forhånd givet længde. Spørgsmålet om aftale- periodens længde er et aftalespørgsmål på lige fod med alt det andet, der indgår i en overenskomst- og aftalefornyelse. Aftaleperioden har typisk været to eller tre år. Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber – ikke fredspligt. Det vil sige, at der i overensstemmelse med hovedaftalerne kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt.
Overenskomstforhandlinger. Alle opgaver i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er i tæt samarbejde med de lokale formænd, herunder: • Udarbejdelse af evt. debatoplæg • Indgåelse af evt. forhandlingsaftale • Indsamling og bearbejdning af krav • Opsigelse af overenskomster og aftaler • Koordinering af krav med andre centralorganisationer • Formulering og begrundelse af endelige generelle krav • Fremsendelse af såvel generelle som specielle krav til arbejdsgiverne • Udarbejdelse af lønstatistisk materiale til brug for forhandlingerne • Økonomisk beregning af krav før og under forhandlingerne • Ledelse af de generelle forhandlinger og evt. koordinering af de specielle forhandlinger • Udarbejdelse af afstemningsmateriale • Generel orientering om forhandlingsresultat til evt. brug for de grønlandske organisationers orientering af de danske organisationer • Udarbejdelse af konfliktvarsler • Gennemgang og kvalitetssikring af overenskomster og aftaler i henhold til indgåede aftaler/forlig • Bistå de lokale formænd ved efterfølgende forhandlinger

Related to Overenskomstforhandlinger

  • Uoverensstemmelser 6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

  • Overenskomstens varighed Denne overenskomst træder i kraft med virkning fra 1. marts 2017 og vil være gældende, indtil den efter forudgående skriftlig opsigelse fra en af parterne med 3 måneders varsel bringes til ophør med udgangen af februar måned, dog tidligst med udgangen af februar måned 2020.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen.

  • Generelle bemærkninger Virksomhederne inden for overenskomstens område er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsre- præsentanter er udformet, så de tager højde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og han- dicaphjælpere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanterne har hidtil været handicaphjælpernes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræ- sentanterne ændret, og tillidsrepræsentanterne vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for virksomheden.

  • Bygninger De på forsikringsstedet beliggende bygninger og hobbydrivhuse på fundament af muret eller støbt sokkel, sokkelsten samt bygninger opført på nedgravede, trykimprægnerede stolper. De forsikrede bygninger indtil 1 meter under jordlinje, kældergulv eller bunden i indendørs swimmingpool. Bemærk: Bygninger, der er i så dårlig stand, at de ikke er nævnt i eller undtaget af huseftersynet eller tilstandsrapporten, er ikke omfattet af forsikringen. Følgende betragtes ikke som bygninger: Teltlignende kon- struktioner, legetårne, hundehuse, løbegårde, gyngestativer, legehuse og lignende. Faste installationer og faste bygningsdele i beboelsesbygningen: • Installationer, herunder rør, kabel og stikledning. • Elinstallationer, herunder lysinstallationer, faste armaturer, el-stikledninger og hovedtavler, dog ikke lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte. • Kraftinstallationer frem til styretavle eller motorværn, dog ikke styretavle og motorværn. • Bygningstilbehør, fx elektriske sikringsanlæg, tyverialarm og antenner, når de er tilsluttet bygningens faste installationer. • Bygningsdele, fx markiser, baldakiner, solafskærmninger (ikke solsejl og lignende), grundvandspumper, indendørs swimmingpool og spa. • Gulvbelægninger, herunder tæpper, der enten er limet fast til et underlag eller er lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som et færdigt gulv. Kun stikledningsinstallationer til boligen, der er i drift, i en radius af 200 meter, regnet fra ydersiden af beboelsens fundament.

  • Fortolkning I disse Betingelser:

  • Forudsætninger Det er en forudsætning for abonnementsaftalen, at det er teknisk muligt at levere tjenesten på installations- adressen, herunder at installationsadressen ligger inden for fibernettets, kabel-tv-nettets henholdsvis det kobberbaserede telenets geografiske dækningsområde. YouSee giver snarest muligt meddelelse til kunden, hvis levering ikke er mulig.

  • Generalforsamling (23.1) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

  • Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

  • Meddelelser Meddelelser til Indehavere anses for at være gyldigt givet, hvis de er offentliggjort i et førende en- gelsksproget dagblad med almindelig udbredelse i Europa, eller, hvis Kapitalbeviserne er noteret på den irske fondsbørs’ kursliste (Official List of the Irish Stock Exchange) og optaget til handel på den irske fondsbørs’ Global Exchange Market (så længe Kapitalbeviserne er noteret på den irske fonds- børs’ kursliste, og den irske fondsbørs’ regler tillader det), såfremt de offentliggøres på den irske fondsbørs’ hjemmeside (xxx.xxx.xx). Udsteder skal endvidere sikre, at meddelelser behørigt offentliggøres på en måde, der er i overens- stemmelse med regler udstedt af enhver fondsbørs eller anden relevant myndighed, hvor Kapitalbe- viserne til enhver tid måtte være noteret, eller af hvem de er optaget til handel. Alle således givne meddelelser anses for at være gyldigt givet på datoen for den første offentliggø- relse (eller, hvis det kræves, at meddelelsen offentliggøres i mere end ét dagblad, på den første dato, hvor offentliggørelsen skal være sket i alle krævede dagblade). Kuponindehavere vil i alle henseen- der anses for at have fået meddelelse om indholdet af enhver meddelelse givet til Indehaverne i overensstemmelse med denne Betingelse. Mens Kapitalbeviserne repræsenteres af et eller flere globale Kapitalbevis(er), og det eller de globale Kapitalbeviser i deres helhed besiddes på vegne af et eller flere relevante clearingsystem(er), vil det i vilkårene for det eller de globale Kapitalbeviser være angivet, hvorledes meddelelser til Indehavere skal gives, som beskrevet i “Oversigt over Kapitalbevisernes Form” i prospektet vedrørende Kapi- talbeviserne af 24. marts 2017.