Konkurrenter. Den konkurrence, der søges værnet ved forbuddet i konkurrencelovens § 6, er ikke alene den faktiske, men også den potentielle konkurrence. Om der foreligger konkurrence mellem virksomheder, der be- grænses af en aftale, er altså ikke alene en vurdering af, om aftalen indebærer en begrænsning af kon- kurrencen for virksomheder, der er til stede på markedet, men også en vurdering af, om konkurrencen begrænses for virksomheder, der ikke aktuelt er til stede på markedet, men som – hvis aftalen ikke fandtes – kunne tænkes at blive det inden for en kort periode. I denne sammenhæng vil vi fremhæve sag T-519/09 ”Toshiba”, MS s. 697, der handlede om en ”gentlemans agreement” om markedsdeling indgået af europæiske og japanske producenter af elektri- ske transformatorer, som afholdt sig fra at foretage afsætning på markederne i hinandens områder. Retten udtalte bl.a. om begrebet ”potentielle konkurrenter,” jf. præmis 230-232 (MS s. 723-724), at også den potentielle konkurrence mellem virksomheder var beskyttet, og at aftalen derfor kunne be- grænse konkurrencen, med mindre der fandtes uoverstigelige barrierer for adgangen til det europæiske marked, som udelukkede enhver form fra konkurrence fra de japanske producenters side. Det var ikke tilfældet, og selve eksistensen af aftalen udgjorde en stærk indikation på, at der eksiste- rede et konkurrenceforhold mellem de japanske og de europæiske producenter. Det var usandsynligt, at parterne ville have indgået en markedsdelingsaftale, hvis det ikke netop var fordi de betragtede hin- anden som i det mindste konkurrenter. For det andet havde en af producenterne accepteret projekter fra kunder med hjemsted i Europa. Dermed kunne der ikke siges at være tale om uoverstigelige barrie- rer for adgangen til det europæiske marked.
Konkurrenter. Det første, der skal vurderes i forhold til, om aftalen har ”til formål” at begrænse konkurrencen er, om PKA og Danica Pension er konkurrenter, enten faktiske eller potentielle. Bedømmelsen af om de to virksomheder var konkurrenter, skal - som det fremgår af Højesterets præ- misser i ”Vejstribesagen”, U.2020.524H, MS. s. 519, foretages på objektivt grundlag, ud fra de krav, der stilles i udbudsmaterialet. Om de krav der stilles i udbudsmaterialet, jamen så fremgår kravene af udbudsdokumentet (ekstrakten af 15. juni 2023, s. 692-699) – og det er pension til DS ”medarbejdere” og ”chefer”. Centralt er det at bemærke sig, at den pensionstype, der skal bydes på, ikke er specificeret nærmere. De nuværende pensioner er beskrevet i pkt. 2.5 (ekstrakten af 15. juni 2023, s. 696). I pkt. 2.7, eks- trakten s. 696 fremgår, at en pensionsaftale er obligatorisk for alle chefer og medarbejdere ved ansæt- telsen, og de indplaceres i den aftalte fordeling mellem udbyderne. Går vi så ned til pkt. 2.10 (ekstrakten s. 698) skal eksisterende risikodækninger kunne overtages på uforandrede vilkår, og der må ikke optræde nogen begrænsninger og særlige helbredskrav for basis- dækninger og de obligatoriske dækninger, samtidig med, at alle medarbejdere gerne skal kunne til- slutte sig risikodækning og opsparing, desuagtet at de ikke er omfattet af de nuværende pensionsafta- ler. Endelig ønskes i pkt. 2.11, samme side, et tilbud på en direkte servicering af pensionsselskabets in- terne rådgivere. Og herudover er det centrale, der skal kunne leveres på de forsikringsdækninger, der fremgår af doku- mentets pkt. 2.8 (ekstrakten s. 696-697), for både ledere og medarbejdere. At der skulle tilbydes avancerede IT-løsninger, eksotiske investeringsmuligheder, koncertbilletter, bankforretninger mm. for at kunne byde, så er det altså ikke krav, der stilles i udbudsmaterialet. Men hvad så med alt det vi har hørt fra PKA om bankprodukter, avanceret helhedsøkonomisk rådgiv- ning, opfyldende forsikring, IT-systemer, formel 1-billetter mm. Hvor kommer de krav så fra? Jo, der må vi først og fremmest vende os mod udbudsmaterialets pkt. 2.9, (ekstrakten af 15. juni 2023,
Konkurrenter. 4.1.1 PKA og Danica konkurrerer ikke på det samme marked