Potentiel konkurrence eksempelklausuler

Potentiel konkurrence. Det vil kræve betragtelige investeringer i markedsføring at lancere et nye mærke på det danske marked. Muligheden for at etablere nye danske udbydere af mærkevarer må vurderes som beskeden. Det danske marked er forholdsvis lille, når man skal vurdere mulighederne for at få et positivt afkast af en massiv markedsføringskam- pagne. Bestræbelserne for at relancere Jolly Cola i 1999/00 mislykkedes. Jolly Cola mærket er dog ikke dødt, og der kan dukke nye danske mærker op. Supermar- kedernes politik med et begrænset antal mærker kan imidlertid gøre det svært at trænge ind på markedet, med mindre man kan præsentere et helt anderledes pro- dukt. Det høje prisniveau burde gøre det attraktivt for udenlandske producenter at mar- kedsføre deres produkter i Danmark. De vigtigste internationale udbydere i vore nabolande er dog allerede repræsenteret. Den potentielle trussel fra udlandet må derfor vurderes som meget lille. Det spiller i den forbindelse også en rolle, at en udenlandsk udbyder ville skulle opbygge sit eget distributionsnet, da de største danske distributører allerede er allierede med hver sin af de internationale udbyde- re. Landsdækkende distribution forudsætter volumen, og det kan være overordent- ligt svært for en udenlandske udbyder af et nyt mærke at opnå tilstrækkelig afsæt- ning inden for en kort årrække. Udsigten til potentiel konkurrence må derfor vurderes som ringe.
Potentiel konkurrence. Produktion af læskedrikke forudsætter kapacitet, know-how samt adgang til et di- stributionsapparat. Der er overskydende kapacitet hos flere danske producenter, men derudover vil der potentielt ligge en konkurrence fra danske udbydere af andre drikkevarer og fra nye virksomheder. Opbygning af ny tappekapacitet er imidlertid bekostelig. Alene en ny tappelinie kan koste mellem 50 og 70 mio DKK og det kan være en barriere for adgang til markedet. Hvis det kan kombineres med en langtidsaftale om afsætnin- gen, kan det imidlertid være en attraktiv opgave. I praksis vil det kræve aftale med en stor detailkæde fx om leverancerne af kontraktvand for en vis årrække. Derved vil problemet med distributionen også være løst. Den fornødne know-how om tap- peprocessen kan formentlig erhverves ved ansættelse af den fornødne ekspertise ude fra. Den potentielle konkurrence fra udenlandske producenter må vurderes som ringe, så længe der er forbud mod at markedsføre læskedrikke i dåser. Importen af soda- vand i flasker er beskeden og omfatter kun grænsehandel og engangsemballage (eller returemballage, der ikke indsamles til genpåfyldning).
Potentiel konkurrence. Mulighederne for potentiel konkurrence på dette marked må vurderes som meget beskedne. Carlsberg råder over nogle stærke mærkevarer, som kæderne nødig vil undvære, og har samtidig et fintmasket distributionsapparat. En ny udbyder – eller en eksisterende udbyder på et andet marked – vil være nødt til at investere endog meget betydelige beløb for at kunne matche disse fordele.
Potentiel konkurrence. En reel potentiel konkurrence i horeca-sektoren ville forudsætte at det var muligt inden for rimelig kort tid at få aftaler med et større antal udskænkningsteder og samtidig få opbygget et distributions- og servicenet. Samtidig ville der kræves en massiv markedsføring over for kunderne. Det ville formentlig være muligt at få adgang til et antal udskænkningssteder, men for at få en forretning ud af det kræves volumen. Det vil derfor være bekosteligt for en ny udbyder at komme ind på dette marked. Samtidig skal han opbygge sin di- stribution eller få en aftale med en distributør. Endelig skal hans mærke slå igen- nem hos kunderne og her viser erfaringerne senest fra relanceringen af Xxxxx Xxxx viser, at dette kan være overordentlig dyrt. Den potentielle konkurrence må derfor vurderes som svag.
Potentiel konkurrence. 165. Parterne har anført i deres indlæg til Federal Communications Commission54, at fusionen ikke vil indvirke på den hårde konkurrence blandt udbyderne af internetbackbonenet, da barriererne for udvidelse og adgang er minimale og uden for de fusionerende parters kontrol. Selv om en række nye markedsaktører er begyndt at tilbyde internetkonnektivitet, og der har været en stor stigning i opbygningen af kapacitet, er der imidlertid stadig ikke kommet væsentlige nye aktører ind på markedet for topnet. Enhver ændring af topnetudbydernes identitet (f.eks. er Qwest, Level 3, Global Crossing og AT&T kommet til) er sket som følge af xxxxxxx ejerforhold i eksisterende net, og ikke som følge af opbygning af nye net. Disse ændrede ejerforhold ændrer derfor ikke koncentrationsgraden på markedet.‌ 166. Da det er nødvendigt at nå op på de kombinerede nets størrelse for at have mulighed for at opnå en peeringaftale med dem, vil potentielle nye aktører skulle være sikre på, at de kan erobre en meget stor del af den fremtidige vækst i internettrafikken, hvis de ønsker at nå tærsklerne. For at erhverve kunder vil de altid i starten være afhængige af den fusionerede enhed. Selv hvis en ny markedsaktør erhvervede et betydeligt kundeunderlag, vil det være tilstrækkeligt for den fusionerede enhed at udvise samme adfærd over for en potentiel konkurrent som over for en faktisk konkurrent. Den vil kunne forhindre den potentielle konkurrent i at opnå peeringstatus ved at true med forringelse, eller den vil kunne forhindre de potentielle konkurrenter i at opnå status som topnet ved at fastsætte transitpriserne så højt, at de hindres i at opnå tilstrækkelige markedsandele. Dette skyldes, at de mindre net (topnet eller andre) er afhængige af den fusionerede enhed med henblik på global konnektivitet. 167. Selv hvis potentielle konkurrenter skulle slå sig sammen, vil disse ikke være bedre stillet end enhver anden konkurrent eller kunde, da de ikke vil kunne klare sig uden konnektivitet fra de eksisterende topudbydere med henblik på at sikre, at deres kunder ikke skifter til en anden konnektivitetsudbyder. Potentielle konkurrenter vil stå over for dette problem, uanset om de er europæiske eller fra andre dele af verden. Desuden vil enhver potentiel ny markedsaktør konkurrere med de eksisterende topkonnektivitetsudbydere, som må forventes at være lige så interesseret i at sikre sig nye kunder for at fastholde deres status som topnet. Potentielle konkurrenter vil således blive stillet over...
Potentiel konkurrence. 127 4.6.4 Konklusion 127 4.7.1 Parternes stilling på det relevante marked 127 4.7.2 Faktisk konkurrence 128
Potentiel konkurrence. Vi kan altså konkludere, at PKA og Danica ikke var faktiske konkurrenter i forhold til det konkrete udbud. Næste skridt i vurderingen af konkurrentforholdet er at undersøge om PKA og Danica var po- tentielle konkurrenter. Igen bemærker jeg, at Anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at PKA og Xxxxxx var potentielle konkurrenter. Alle omstændigheder ved det konkrete udbud peger derimod i den modsatte retning – nemlig at PKA og Danica heller ikke var potentielle konkurrenter. Begrebet potentiel konkurrence defineres i de horisontale retningslinjers punkt 16 som, og jeg viser det også på skærmen og det kan findes i den supplerende materialesamling s. 16-17: Af de horisontale retningslinjer fremgår uddybende, at en "kort periode" afhænger af den retlige og økonomiske sammenhæng, hvori den indgår, og forholdene i den pågældende sag […]." 4.1.3.1 PKA var ikke en potentiel konkurrent til Danica 4.1.3.2 Danica var ikke en potentiel konkurrent til PKA 4.1.3.3 PKA og Danica er fortsat hverken faktiske eller potentielle konkurrenter
Potentiel konkurrence. Den tredje årsag til konkurrencebegrænsninger, nemlig den potentielle konkurrence, tages ikke i betragtning ved markedsafgrænsningen. Om den potentielle konkurrence rent faktisk vil medføre en effektiv konkurrencebegrænsning kan nemlig kun fastslås ved en analyse af bestemte faktorer og forhold i forbindelse med betingelserne for adgang til markedet. …

Related to Potentiel konkurrence

  • Almindelige bestemmelser Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

  • Særlige bestemmelser Stk. 1. Aftalen indeholder særlige bestemmelser for: 1. tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, jf. kapitel 11 2. elever m.fl., jf. kapitel 12 3. timelønnede, jf. kapitel 13 Stk. 2. Særbestemmelser om ferie i aftaler/overenskomster og ferieordninger er kun gældende, hvis de indgår i denne aftale eller er optaget i medfølgende bilag til aftalen.

  • Øvrige bestemmelser 3.1 Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden den 30. september efter ferieårets udløb. 3.2 Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie. 3.3 Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en ny aftale. 3.4 Arbejdsgiveren har pligt til inden den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale.

  • Indledende bestemmelser Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

  • Fællesbestemmelser De under C.1.1.a, C.1.2.a, C.1.2.d, C.2 og C.3 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019 indgår.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.

  • Kontaktpersoner Operatøren skal sikre, at alle beboere tildeles en primær og sekundær kontaktperson.

  • Generelle bestemmelser Der betales tilslutningsbidrag for hver Elinstallation, der tilsluttes Distributionsnettet. Størrelsen af tilslutningsbidraget afhænger af kundekategorien, som er defineret ud fra bl.a. tilslutningsniveauet og anvendelse af Elinstallationen. Netselskabet offentliggør priserne for Tilslutningsbidrag og ændringer heraf, jf. punkt 1.5. Det af Kunden betalte tilslutningsbidrag gælder for det Forbrugssted, der er rekvireret forsyning til. Ved betaling af tilslutningsbidraget opnår Kunden en rettighed til at få leveret elektricitet i tilslutningspunktet inden for det Aftalte Leveringsomfang. Kundens rettighed til levering er tidsubegrænset jf. dog punkt 3.4.4 om nedlæggelse og genetablering af et Tilslutningspunkt. Såfremt Kunden ønsker et andet Forbrugssted (en anden ejendom) tilsluttet i Netselskabets forsyningsområde, skal der betales nyt tilslutningsbidrag. Der er fastsat standard tilslutningsbidrag for de følgende kundekategorier for forbrugsanlæg: Små installationer Mindre elforbrugende Elanlæg (maksimalt 1 kVA der tilsluttes direkte i det eksisterende Distributionsnet. 1,5 A ved 3 faser 4,5 A ved 1 fase Ungdoms- ældre- og plejebolig i byzone Ungdoms-, ældre- og plejeboliger under 65 m2, hvor det kan dokumenteres at lejlighederne skal bruges til et af disse formål. Dokumentationen kan fx være en godkendt byggesag eller og plejebolig i officiel skrivelse fra kommunen, lokalplaner eller andre lignende dokumenter fra boligselskaber eller kommunen, der kan dokumentere, at der reelt er tale om tilslutning af netop en ungdoms-, ældre- eller plejebolig. 10 A Kolonihavehuse i byzone En bebyggelse på et havelod beliggende i et område omfattet af lov om kolonihaver. 16 A Standardlejlighed i byzone Lejligheder, dvs. boliger i bygninger med mere end to etager, i byzoner. 16 A Stor lejlighed i byzone Bolig i bygninger med mere end to etager i byzoner med leveringsomfang større end 16 A. 25 A Rækkehuse i byzone Tæt/lav bebyggelse, rækkehuse og sammenbyggede boliger i bygninger med en eller to etager i byzoner. 25 A Parcel/fritidshuse i byzone Parcelhus: Fritliggende hus, som ikke er sammenbygget med andre boliger eller ejendomme. Fritidshus: en ikke-helårs bolig som ikke er et kolonihavehus. Fritidshus til helårsbolig defineres som et parcelhus. 25 A Erhverv C-niveau Erhverv B-niveau Virksomheder, institutioner, ladestandere mm.: leveringomfang indtil 25 A tilsluttet på B & C-niveau. 25 A Ved forøgelse af leveringsomfang betales tilslutningsbidrag for det antal ampere (Kr./A), som Elinstallationen ønskes udvidet med. Dog kan der opgraderes fra standard lejlighed til stor lejlighed ved at betale differencen mellem de fastsatte tilslutningsbidrag. Hvor tilslutningspunkt anvises i en hovedtransformerstation (A-niveau) betales tilslutningsbidrag på baggrund af det ønskede leveringsomfang i MVA. Der opkræves et særligt tilslutningsbidrag for a) bygninger mv. beliggende i bl.a. landzone, sommerhusområder og på ikke-matrikulerede offentlige arealer, jf. punkt 3.4.1.2, og b) tilslutninger, der stiller særlige krav til Distributionsnettet, fx hvor elektriske apparater og eludstyr vurderes at ville kunne medføre forstyrrelser på andre Elinstallationer. Der er særlige regler for overførsel af nuværende leveringsomfang til nye forsyninger på parcellen, ejendommen eller virksomheden mv., jf. punkt 3.4.1.3 - 3.4.1.6, og for særlige typer Elinstallationer, jf. bl.a. punkt 3.4.3

  • Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.

  • Konklusion Vores konklusion er udformet på grundlag af de forhold, der er redegjort for i denne erklæring. De kriterier, vi har anvendt ved udformningen af konklusionen, er de punkter, der er oplistet i ledelsens udtalelse. Det er vores opfattelse,