Konsekvenser. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konsekvenser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget. Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien. Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år. Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca. 137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca. 132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40 pct. af Danmarks samlede makrelkvote. I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet. I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest...
Konsekvenser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af fiskeriindsatsen og fangstbegrænsninger for enkelte bestande i Middelhavet samt visse fangstbegrænsninger i Sortehavet, hvilket ses som skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.
Konsekvenser. Der foreligger ikke forslag til nye ICCAT-forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have statsfinan- sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Konsekvenser. Indgåelse af handelsaftalen med New Zealand forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større beskatningsgrundlag. For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også, idet 25 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU- budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag, som finansieres på baggrund af medlemslandenes bruttonationalindkomst. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag. Handelsaftalen med New Zealand forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Konsekvenser. Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Konsekvenser. Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven- tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Eksempelvis vil reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete implemen- teringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne om kon- ditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil forslaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin og reg- lerne om landbrugsreserven.
Konsekvenser. Hvis en medarbejder fra CC bliver dømt for vanvidskørsel, men firmabilen ikke konfiskeres, er der formentlig ikke grundlag for at kunne opsige eller bortvise medarbejderen, medmindre kørsel og kørefærdigheder er af vigtig betydning for medarbejderens udførsel af sit arbejde. Hvis medarbejderen er ansat i en stilling, hvor en væsentlig del eller alt arbejdet indebærer kørsel, vil en opsigelse eller bortvisning formentligt findes rimeligt, afhængigt af de konkrete omstændigheder, da kørekortet mistes ved vanvidskørsel. Hvis medarbejderen er taget for vanvidskørsel i sådan et omfang, at det involverer betydelig skade på liv og helbred samt uagtsomt manddrab, vil CC kunne argumentere for, at handlingen er så alvorlig, at tillidsforholdet mellem CC og medarbejderen er ødelagt uanset om medarbejderen stadig vil kunne udføre sine opgaver. Der kan argumenteres for, at CC ikke ønsker at opretholde ansættelsen til medarbejderen, da dette vil skade CC’s image udadtil og agtelse blandt forretningsforbindelser og kunder. Hvis firmabilen konfiskeres, gælder det, at for alle medarbejdere i CC som udgangspunkt kan bortvises uden yderligere varsel, da selve konfiskationen af en firmabil (CC’s ejendom) er en væsentlig tilsidesættelse af CC’s interesser og den loyalitetspligt, som er pålagt medarbejderen gennem ansættelsesforholdet. Dette gælder også, hvis CC har leaset bilen.
Konsekvenser. Lovgivningsmæssige konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser
Konsekvenser. Indgåelse af en institutionel rammeaftale mellem EU og Schweiz, der kan sikre en mere ensartet fortolkning og anvendelse af indre markedsreglerne, kan få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt bidrage til styrkede økonomiske relationer. Finansielle bidrag fra Schweiz i medfør af rammeaftalen kan have positive økonomiske konsekvenser i form af indvirkning på EU’s budget. Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Aftalen forventes ikke på det foreliggende grundlag at have negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet.