Lighed i sundhed. Sundheden i Nordjylland er ikke ligeligt fordelt. Der er, som i resten af landet, store variationer relateret til uddannelsesgrad og erhvervstilknytning. Herudover har visse sårbare grupper særligt store sundhedsudfor- dringer. Vi har et sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle, men der er stor ulighed i både brug og ud- bytte af sundhedsydelser – såsom forebyggelses-, rehabiliterings- og behandlingstilbud. En helt stor udfordring er overdødeligheden blandt borgere, der har en psykisk sygdom. Her ses, at kvinder og mænd, der er psykisk syge, i gennemsnit lever henholdsvis 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. En af årsagerne er, at disse borgere ikke behandles for deres somatiske sygdomme, ligesom de ikke tilbydes eller profiterer af forebyggelse og rehabilitering i samme omfang som andre. Men også andre borge- re, såsom udviklingshæmmede, har særlige udfordringer i form af overdødelighed af fx kredsløbssygdomme. Denne målgruppe lever i gennemsnit 14,5 år kortere end befolkningen som helhed. Det politiske mål er derfor, at sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og at levetiden skal øges for mennesker med psykiske lidelser. Dette mål kræver, at vi bliver langt bedre til at identificere målgrupper, der har særlige udfordringer, og at vi bliver bedre til at målrette vores indsatser konkret til dem, der har de største sundhedsudfordringer. Vi vil i fællesskab arbejde på en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare eller har særlige behov, og hvor en målrettet indsats vil gøre en forskel. De skal have den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profi- tere bedst muligt af den forebyggelse, behandling og rehabilitering, de tilbydes. Derfor har vi i Den Administrative Sundhedsaftale aftalt en række konkrete initiativer, der er målrettet forskelli- ge sårbare grupper - såsom psykisk syge og udsatte gravide samt indsatser, som opsporer og støtter sårbare børn og unge.
Lighed i sundhed. I 2017 var der på Socialområdet et styrket fokus på at arbejde med at fremme borgernes sundhed med udgangspunkt i en helhedsorienteret sundhedsfremmende tilgang, hvor den socialfaglige indsats har et øget fokus på borgernes sundhed. Der er arbejdet med Det Fælles Medicinkort og med udvikling af retningslinjer til implementering af krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed (det risikobaserede tilsyn). Netværk for sundhed, der overordnet har til opgave at indhente viden om og dele gode erfaringer om arbejdet med borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, har været omdrejningspunkt for dette arbejde. Arbejdet med ovennævnte problemstillinger videreføres i 2018: På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet Det Xxxxxx Xxxxxxxxxxx (FMK) træffes der ultimo 2017 afgørelse om det videre implementeringsforløb. Udfaldet af denne afgørelse vil have betydning for Synscenter Refsnæs’ opgaver i 2018. Styrelsen fra Patientsikkerhed stiller krav bl.a. om dokumentation af sundhedsfaglig indsats. Der arbejdes med retningslinjer for opfyldelse af disse krav i netværk for sundhed efter anmodning fra Styregruppen for kvalitet, der koordinerer i forhold til arbejdet med den øvrige kvalitetsmodel og samarbejdet med de øvrige regioner. Synscenter Refsnæs arbejder med implementering af retningslinjerne. Der henvises til afsnit 3.3. om kvalitetsarbejde. Synscenter Refsnæs skal sikre en tilstrækkelig repræsentation af sundhedsfaglige medarbejdere til at kunne efterleve de nye krav / sikre løsning af de nye opgaver. I 2018 videreføres indsats for at opruste de sundhedsfaglige kompetencer i tværgående uddannelsesaktivitet, herunder basis medicinkurset og kurset til medicinansvarlige på Socialområdet. I sammenhæng hermed vil muligheden for at supplere disse kursusforløb med e- learningsprogrammer blive afdækket. Netværket for sundhed er også i 2018 omdrejningspunktet for arbejdet. Synscenter Refsnæs deltager i netværk for sundhed.
Lighed i sundhed. Sundhed på socialområdets tilbud er en fortsat udfordring, idet borgerne ofte har store sundheds‐ problemer og markant lavere levealder end befolkningen som helhed. Det giver alt andet lige lavere livskvalitet for den enkelte. Målet med et øget fokus på lighed i sundhed er dermed, at borgerne oplever større livskvalitet gennem forbedret sundhed. I 2020 skal derfor arbejdes med at videreudvikle årlige sundhedstjek og medicingennemgang samt sikre, at alle borgere hvert år har haft mulighed for at få gennemført et sundhedstjek. For at understøtte dette arbejde vil socialområdet oprette en ½ stilling, som får ansvaret for at koordinere disse sundhedstiltag.
Lighed i sundhed. De særlige syddanske udfordringer vedr. lighed i sundhed, som det fælles fremtidsbillede og Sundhedsprofil 2013 peger på, bør beskrives.
Lighed i sundhed. Aftalepartierne er enige om, at bekæmpelse af ulighed i sundhed er en højt prioriteret dagsorden. Det tidligere regionsråd har udarbejdet et rammepapir for indsatser til at mindske ulighed i sundhed, og der er i de seneste år igangsat en række initiativer. Både i regionen og sammen med kommuner. Herudover er der også igangsat en række forskningsprojekter. Bekæmpelse af ulighed i sundhed skal ske på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet såvel som uden for sundhedsvæsenet. Aftalepartierne lægger vægt på, at det bliver en højt prioriteret dagsorden i de kommende sundhedsklynger og i sundhedssamarbejdsudvalget, ligesom det også indgår som særskilt indsatsområde i den kommende sundhedsplan. Aftalepartierne er herudover enige om igangsætte en afdækning af sygehusenes socialrådgiverfunktioner. Afdækningen skal kortlægge omfang og opgaver samt snitfladerne til den lovbestemte arbejdsdeling mellem kommuner og regioner. Sundhedsudvalget, Psykiatri- og socialudvalget og Udvalget for det nære sundhedsvæsen gør status på de igangsatte initiativer og det vedtagne rammepapir og vurderer på den baggrund mulighederne for at understøtte den fremtidig indsats for lighed i sundhed, herunder i forhold til forskning på området.