Lovforslagets formål og baggrund. Danmark og Grønland er i skattemæssig henseende to forskellige lande. Skattespørgsmål er selvstyrea- nliggende og afgøres selvstændigt af Grønland. Danmark og Grønland har en dobbeltbeskatningsaftale fra 1979, som siden er ændret flere gange senest ved lov nr. 1332 af 19. december 2008. Den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale fra 1979 blev ikke tiltrådt ved lov, da Folketinget efter dobbeltbeskatningsloven fra 1953 havde bemyndiget regeringen til at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dobbeltbeskatningsloven blev ophævet den 24. november 1994, så Folketinget herefter ved lov skal godkende de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som regeringen har indgået. Grønland har også dobbeltbeskatningsaftaler med Færøerne, Island og Norge. Danmark og Grønland underskrev den 20. februar 2012 fire tillægsaftaler, som nu forelægges Folketin- get til godkendelse. Aftalen ændres, så pension kan beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales (kildestaten), hvis kildestaten tidligere gav fradrag for indbetalinger til ordningen eller undlod at beskatte den pågældende af arbejdsgiverens indbetalinger. Ændringen svarer til, hvad Danmark har aftalt i andre nyere dobbeltbeskatningsaftaler. Ændringen hænger også sammen med påtænkte nye regler i intern grønlandsk skatteret. Grønland påtænker at ændre sin skatteret, så der ikke er fradragsret for indbetalinger til pensionsordnin- ger og derfor ingen beskatning af udbetalinger fra disse ordninger. Det vil i givet fald kunne medføre dobbelt skattefrihed for personer, bosat i Grønland, der modtager dansk pension, idet Danmark efter den nuværende aftale ikke kan beskatte pensionen, og Grønland ikke beskatter, selv om denne del af riget har ret til at beskatte pensionen. Selv om pension under visse betingelser kan beskattes i den del af riget, hvorfra den udbetales (kil- destaten), hindrer det ikke, at pensionen også beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat (bopælsstaten). I så fald skal bopælsstaten lempe dobbeltbeskatning ved at nedsætte sin skat af pensionen med et beløb, svarende til kildestatens skat af denne indkomst. Det kunne medføre utilsigtede virkninger, hvis Danmark beskatter en person, der er bosat i denne del af riget, af pension fra Grønland, som ville være skattefri, hvis modtageren var bosat dér. Der indsættes derfor en regel i dobbeltbeskatningsaftalen om, at Danmark helt eller delvist skal undlade at beskatte en person bosat i denne del af riget af pension fra en ordning i et grønlandsk insti...
Lovforslagets formål og baggrund. Den seneste stempelafgiftslov er fra 1969. I 1999 undergik loven dog en omfattende ændring, hvor en række afgiftsområder blev overført til tinglysningsafgiftsloven, mens andre afgiftsområder helt blev ophævet. Stempelafgiftsloven var efter denne revision udelukkende en afgift på skadesforsikring. Stempelafgiftsloven er ikke længere tidssvarende, og indeholder forældede administrative regler, bl.a. er der stadig regler om brug af stempelmærker, som dog har mistet sin betydning i praksis. Reglerne om bl.a. afgiftsberegningen giver anledning til administrative og fortolkningsmæssige vanskeligheder. Der er derfor god grund til en revision af loven, også som led i et generelt ønske om forenklinger og modernisering af afgiftslovgivningen. Afgiftsstrukturen med en stempelafgift er uhensigtsmæssig for konkurrencen på forsikringsmarkedet, og der er derfor god grund til at ændre den til en mere hensigtsmæssig løbende præmieafgift, som må forventes at give flere samfundsmæssige gevinster. Både ved en enklere administration af afgiften og ved en forbedring af mobiliteten og konkurrencen på forsikringsmarkedet, med lavere priser på forsikringer til følge. Omlægningen imødekommer forsikringsbranchens ønsker om en væsentligt forenklet afgiftsstruktur, og rummer samtidig klare samfundsmæssige fordele, herunder fordele for forsikringskunderne. Det er hensigten, at omlægningen af afgiften skal være provenuneutral, dvs. at den samlede afgiftsbelastning på skadesforsikringerne forbliver uændret.