Model til beregning af efterregulering eksempelklausuler

Model til beregning af efterregulering. Omkostnings- baseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse i procent Direkte omkostninger*Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostningerAlmindelige Indtægter - - Samlet før efterreguleringEfterregulering af O/U-skud - - - - Budgetteret takstgrundlag - - - 0,0% *) De direkte omkostninger beregnes inklusiv 2 % til reparation og vedligeholdelse Omkostnings- baseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Normerede pladser - Belægningsprocent Takst pr. år - +5 % grænse - 5 % grænse - - Til efterregulering Tab/gevinst for driftsherre - - 0,0% 0,0% Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Eksempel på model til beregning af takster, herunder efterregulering af over-/underskud ved anvendelse af flere takstniveauer Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering, når der anvendes flere takstniveauer i samme tilbud, følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. KKR Hovedstaden Rammeaftale 2017 Styringsaftalen Principper for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauerne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget.
Sample 1Sample 2See All (6)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Model til beregning af efterregulering. Omkostnings- baseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ Afvigelse i procent Direkte omkostninger* - - - Indirekte omkostninger (6 % af dir. omk.) - - Beregnede omkostninger - - Almindelige indtægter - - Samlet før efterregulering - - -
Sample 1Sample 2See All (4)
Model til beregning af efterregulering. Omkostnings‐ baseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ ‐= overskud) Afvigelse i procent Direkte omkostningerIndirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostningerIndtægter fra beboere m.v. ‐ ‐ Samlet før efterreguleringEfterregulering af O/U‐skud ‐ ‐ ‐ ‐ Budgetteret takstgrundlag ‐ ‐ ‐ 0,0% Omkostnings‐ baseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent TakstindtægtNormerede pladser Belægningsprocent ‐ ‐ ‐ ‐ 0,0% Takst pr. år ‐ +5 % grænse ‐ 5 % grænse ‐ ‐ Til efterregulering ‐ 0,0% Tab/gevinst for driftsherre ‐ 0,0% Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering, når der anvendes flere takstgrupper i samme tilbud, følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model.
Sample 1

Related to Model til beregning af efterregulering

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Overfald: