Oprensning eksempelklausuler

Oprensning. Oprensning udføres efter koter som anført i Vildmose tabel 4 og i bredder som anført i kolonnen ”Bundbredde” i Vildmose tabel 8, når det ved opmåling er konstateret, at den regulativmæssige vandføringsevne ikke er overholdt. Til kontrolberegningerne anvendes følgende beregningsværdier: - Manningtal (vinter): 10 - Afstrømningsværdier: Årsmiddel: 6 l*s-1*km-2 Vintermedianmaks: 50 l*s-1*km-2
Oprensning. Oprensning udføres efter koter som anført i Karlslunde tabel 4 og i bredder som anført kolonnen ”Bundbredde” i Karlslunde tabel 8, når det ved opmåling er konstateret, at den regulativmæssige vandføringsevne ikke er overholdt. Til kontrolberegningerne anvendes følgende beregningsværdier: - Manningtal (vinter): Station Manningtal 0-2185 10 2185-5011 12 - Afstrømningsværdier: Årsmiddel: 6 l*s-1*km-2 Vintermedianmaks: 50 l*s-1*km-2
Oprensning. Der må kun ske oprensning af aflejrede materialer. Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker. Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres. Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt. En oprensning skal så vidt muligt udføres til den teoretiske regulativmæssige bundkote, men af praktiske årsager er der en oprensningstolerance indtil 10 cm under bundkoten. Der må ikke foretages opgravning dybere end 10 cm under teoretisk regulativmæssig bundkote. Oprensning kan ske i hele vandløbets bredde, dog må oprensning af brinkfødder kun ske i den ene side ad gangen. Således at der skiftevis efterlades uberørt brink i den ene vandløbsside ved hver oprensning. Større sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse. Eventuel oprensning foretages i perioden fra 1. august til. 1. november af hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbet.
Oprensning. Kystdirektoratet har ansvaret for at vedligeholde tilstrækkelig vanddybde i forskellige indsejlinger, sejlløb og havnebassiner i Danmark, og det er Entreprenørens opgave at udføre oprensningen, så vanddybden vedlige- holdes. Vanddybderne holdes ved oprensning med sandsugere (TSHD) eller min- dre fartøjer med grab eller hydraulisk gravemaskine. Der foretages oprensning hele året men med forskellige intervaller og in- tensitet i de enkelte oprensningsområder. Dette afhænger af den naturlige tilsanding/sedimentation af oprensningsområdet. Det aflejrede materiale, der skal fjernes ved oprensning, er både sand og finkornet sediment. Opmåling og afregning af oprenset mængde sker der- for både i ”m3” sand og i ”TDS” (Tons tørstof/Tonnes Dry Solid). Der er ved alle oprensningsopgaver krav om brug af et elektronisk system til registrering af de oprensede mængder, dvs. fartøjet skal være udstyret med et sådant system (fx MARS eller tilsvarende). Vanddybderne, som skal opretholdes, varierer mellem ca. -2 og ca. -12 m (DVR90). Den samlede årlige mængde på alle lokaliteterne, som er et gennemsnit af oprensningsmængderne de seneste ca. 10 år, er ca. 1,7 mio. m3 sand og ca. 380.000 TDS. Der er ved visse opgaver endvidere krav om anvendelse af særlig miljø- grab og indpumpning på land i depot gennem en rørledning, som Entre- prenøren skal stille til rådighed.
Oprensning. Oprensning foretages ud fra krav til vandløbenes vandføringsevne som angivet i afsnittene for de enkelte vandløb. Når det efter opmåling eller pejling af vandløbet er konstateret, at vandføringsevnen er blevet for lille, jf. afsnit 5.1, foretages oprensning. Oprensninger foretages fortrinsvist i førstkommende 1. september – 31. marts. Oprensning må kun omfatte sand og mudderaflejringer. Fjernelse af is og sne, der forårsager stuvning, indgår ikke i den almindelige vedligeholdelse. Sten og grus, herunder gydebanker, må ikke graves op, og overhængende brinker, trærødder mm. må ikke beskadiges. Der kan dog foretages oprensninger af brinkudskridninger, der forringer vandløbets vandføringsevne – også selv om disse indeholder sten og grus. Ved oprensning må vandløbets vandføringsevne ikke forbedres mere end hvad der svarer til 10 cm under vandløbets regulativmæssige bundkote, jf. afsnittene for de enkelte vandløb. Oprensning begrænses til vandløbets naturlige slyngede strømrende i en bredde, der ikke overstiger den teoretiske bundbredde, som angivet i afsnittene for de enkelte vandløb. Det skal tilstræbes, at strømrenden placeres således, at dræn og andre rørudløb friholdes for aflejringer. Fyld, som fremkommer ved den regulativmæssige vedligeholdelse af vandløbet, skal placeres oven for vandløbets øverste kant således, at det ikke umiddelbart kan løbe tilbage i vandløbet. Opgravet sand og mudder er ejere eller brugere af de tilstødende arealer forpligtigede til at fjerne eller udjævne i et ikke over 10 cm tykt lag senest 6 uger efter opgravningen. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er gravet sand og mudder op, som skal udjævnes. Undlades dette, kan vandløbsmyndigheden, efter forudgående varsel til ejeren eller brugeren, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning.

Related to Oprensning

  • Opløsning (33.1) Opløsning ved likvidation forestås af to likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.

  • Fortolkning I disse Betingelser:

  • Generelle vilkår Din aftale med Telenor består af din kontrakt og/eller Telenors elektroniske ordrebekræftelse, der viser, hvad du har købt samt disse generelle vilkår. Derudover gælder de specifikke vilkår, som går forud for de generelle vilkår, hvis du har valgt et af disse produkter. Skulle der opstå uoverensstemmelser mellem de to sæt vilkår, har de specifikke vilkår altid forrang.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Forurening Sælger er ikke bekendt med, om der på grunden skulle findes kemikalier eller andre forurenende stoffer, der kan medføre krav fra miljømyndigheder om foretagelse af afhjælpende foranstaltnin- ger. Grunden er ikke registreret som affaldsdepot og heller ikke kortlagt efter lov om forurenet jord. Overdragelsen sker uden ansvar for sælger, og køber kan således ikke rejse erstatningskrav eller kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, såfremt det viser sig, at grunden er forurenet. Køber har dog ret til at træde tilbage fra handelen senest 3 uger efter overtagelsesdagen, såfremt det viser sig, at det er et myndighedskrav, at der skal ske hel eller delvis oprensning af arealet, før det kan anvendes til boligformål. Ingen af parterne kan i den anledning rejse krav mod den anden part.

  • Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

  • Ansvarsbegrænsning Kunden er indforstået med, at der i standardprogrammel kan forekomme mindre væsentlige fejl og uhensigtsmæssigheder, som ikke påvirker brugen af programmellet nævneværdigt. CURAit garanterer ikke, at sådanne forhold afhjælpes, og en eventuel afhjælpning vil under alle omstændigheder oftest blive henlagt til udsendelse af ny version. CURAits afhjælpningspligt og ansvar i henhold til denne aftale omfatter i øvrigt ikke: - Fejl opstået som følge af installation af andre end CURAit eller som følge af Kundens anvendelse af produkterne i sammenhæng med andet tilbehør/programmel, som direkte eller indirekte påvirker produkternes funktion. - Fejl opstået som følge af ændringer eller indgreb i produkterne, som ikke er sket i overensstemmelse med CURAits skriftlige instruktioner. - Fejl opstået som følge af Kundens manglende uddannelse eller som følge af anvendelse af produkterne på en anden måde end foreskrevet i den udleverede dokumentation eller ved forsømmelser fra Xxxxxx, dennes personales eller tredjemands side. - Afhjælpning af mangler i produkter udviklet eller produceret af tredjemand ud over at videreformidle reklamationen til producenten/rettighedsindehaveren. - Manglende opfyldelse af behov eller ønsker om funktionalitet, som ikke udtrykkeligt og entydigt er beskrevet i ordrebekræftelsen. - CURAit har tegnet erhvervsansvarsforsikring dækkende CURAits egne ydelser. Kunden er selv ansvarlig for at sikre eventuel forsikring af Kundens hardware, software mv. Dette gælder også selvom CURAit leverer ydelser ift. Kundens hardware, software mv., f.eks. support eller housing. CURAit kan ikke under nogen omstændigheder ifalde en samlet erstatning og/eller blive afkrævet forholdsmæssigt afslag, der overstiger Kundens samlede betaling i henhold til den aftale, nævnte krav vedrører, og under alle omstændigheder maksimalt for et samlet beløb af DKK 50.000 for hver enkelt aftale. Dette maksimum, herunder det absolutte maksimum for hver enkelt aftale på DKK 50.000, gælder som et samlet akkumuleret maksimum for samtlige forhold vedrørende en aftale, der måtte berettige Kunden, herunder Kundens koncernforbundne eller associerede selskaber, til erstatning og/eller forholdsmæssigt afslag, uanset om krav herpå måtte skyldes simpel eller grov uagtsomhed fra CURAits side. Kunden opfordres til selv løbende at tage backup af data eller indgå kontrakt med CURAit herom. CURAit forsikrer kun CURAits eget netværk og udstyr. Det er Kundens eget ansvar at sikre egne data og eget udstyr både på Kundens adresse samt i CURAits datacenter. CURAit er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid, goodwill, følgeskader, skader forårsaget af edb-virus, driftstab, tab af data samt omkostninger til disses reetablering, uanset om dette skyldes grov eller simpel uagtsomhed. CURAit er ikke ansvarlig for indholdet, herunder rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de data, som Kunden opbevarer hos CURAit. CURAit påtager sig i øvrigt intet ansvar for uvedkommendes overvågning eller opsamling af eller adgang til Kundens data. Kunden er ansvarlig for, at Kundens data ikke strider mod gældende lovgivning af nogen art og er som følge heraf forpligtet til at skadesløsholde CURAit for ethvert krav, som CURAit måtte blive mødt med som følge af indholdet af Kundens data. Enhver overtrædelse heraf fra Kundens side anses for misligholdelse af denne aftale, og CURAit er som følge heraf berettiget til at opsige eller hæve aftalen. CURAit påtager sig produktansvar for leverede produkter og reservedele, i det omfang dette følger af ufravigelig lovgivning. Ethvert ulovbestemt produktansvar udviklet i dansk retspraksis er således udtrykkeligt fraskrevet. Kunden skal skadesløsholde CURAit, i det omfang CURAit måtte ifalde produktansvar herudover.

  • Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen. Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.