Overvågning og opfølgning eksempelklausuler

Overvågning og opfølgning. Det er Samarbejdsudvalgets ansvar at overvåge vagtordningens effekt en gang om året samt af- tale evt. justeringer i henhold til ovenstående. ▪ Kvantitativ brug af tilkaldt tid til henholdsvis dag- og nat-tid med henblik på en eventuel ju- stering af tillæg og kompensationstid, så aftalen kan bæres inden for OK2018-puljen til lokal forhandling. ▪ Kvalitativ evaluering for at vurdere: ▪ om fordelingen af vagterne og opgaverne hænger sammen med behov og vagtfolks kvalifikationer og myndighed til at løse opgaver ▪ om ordningen har skabt den forventede effekt på en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv ▪ Baggrund og type af opkald, især med henblik på at lære af opkaldsmønster og styrke information og systemer, således at antal opkald reduceres mest muligt. Evaluering foretages af HR i samarbejde med tillidsrepræsentanterne og skal finde sted i første delen af 2022. Den bliver præsenteret til overenskomstparterne med henblik på eventuelle justeringer fra 1. januar 2023. Justeringerne skal foretages inden for den nuværende aftalte pulje til tilkalde- og vagttillæg.
Overvågning og opfølgning. Det er aftalt at have en prøveperiode på seks måneder fra d. 1. januar 2019 på vagt- og til-kaldetillægget for derefter at evaluere: ▪ Kvantitativ brug af tilkaldt tid til henholdsvis dag- og nattid med henblik på en eventuel justering af tillæg og kompensationstid, så aftalen kan bæres inden for OK2018-puljen til lokal forhandling (se afsnit Error! Reference source not found.). ▪ Kvalitativ evaluering for at vurdere: ▪ om fordelingen af vagterne og opgaverne hænger sammen med behov og vagtfolks kvalifikati- oner og myndighed til at løse opgaver ▪ om ordningen har skabt den forventede effekt på en bedre balance mellem privat- og arbejds- liv ▪ Baggrund og type af opkald, især med henblik på at lære af opkaldsmønster og styrke infor- mation og systemer, således at antal opkald reduceres mest muligt. Evaluering foretages af HR i samarbejde med tillidsrepræsentanterne og skal finde sted i anden del af 2019. Den bliver præsenteret til overenskomstparterne med henblik på eventuelle justeringer fra 1. januar 2020. Justeringerne skal foretages inden for den nuværende aftalte pulje til tilkalde- og vagttillæg. Måtte der opstå underforbrug på udgiften til tilkalde- og vagttillæg, inklusive kompensationstid, ift. beløbet beskrevet under punktet ’Beregningsgrundlag’, skal tillidsrepræsentanter og ledelse ved årsovergangen afta- le, hvilken del af beløbet der overføres til karriereudviklingspuljen, efter aftale indgået ved lokale OK forhand- linger; dog kan der maks. overføres 50 % af underforbrug, med mindre parterne bliver enige om andet. Det er derefter Samarbejdsudvalgets ansvar at overvåge vagtordningens effekt en gang om året samt aftale evt. justeringer i henhold til ovenstående. Det sikres ved udgangen af overenskomstperioden, at hele den ramme, der har været grundlag for OK2018 forhandlinger, er udmøntet i enten vagt- og tilkaldetillæg eller i karriereudviklingspuljen.

Related to Overvågning og opfølgning

  • Afregning Medmindre andet er skriftligt aftalt, sker afregning af det indkørte beløb fra chaufføren til vognmanden dagligt. Chaufføren kan ikke indregne forskud i afregningen. Overtrædelse af denne bestemmelse kan i gentagne tilfælde medføre bortvisning.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Fortolkning I disse Betingelser:

  • Opfølgning Det er vigtigt at kunne følge op på implementeringen af indsatserne i bæredygtighedsaftalen. Indsatserne har forskellig karakter og modenhed, og derfor vil opfølgningen ske forskelligt. Der er udpeget overordnede metoder til opfølgning og indikatorer for de enkelte indsatser, hvor det er muligt. Metoder og indikatorer vil dog blive opdateret i takt med, at flere og bedre data og it- værktøjer bliver tilgængelige. Lederforum for bæredygtighed og Chefforum for bæredygtighed følger implementeringen af bæredygtighedsaftalerne i 2024, bl.a. med status undervejs. Der sker en samlet rapportering og dialog med direktionen ved periodens udløb.

  • Modregning Pengeinstituttet kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos penge- instituttet. Pengeinstituttet vil ikke modregne i den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække dine almindelige leveomkost- ninger.

  • Dækning Forsikringen dækker fra den dato, hvor rejsen/depositum betales og indtil det tidspunkt, hvor rejsen påbegyndes fra bopælslandet.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. maj 2020 5%‌ pr. 1. januar 2021 6% pr. 1. marts 2022 7% Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Opgaver Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsen- tanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring. Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.

  • Indledning Et praktiksted (klinisk uddannelsessted) er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for studerende på ét eller flere niveauer i den på- gældende uddannelse. Uddannelsen i praktik (klinisk uddannelse) finder sted ved praktikste- der i statslige, regionale, kommunale, eller private institutioner inden for og på sundhedsom- rådet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutio- ner, organisationer eller virksomheder. Dette dokument er rammesættende for samarbejdet mellem UC SYD som udbudssted for seks sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og praktiksteder/kliniske uddannelses- steder for disse uddannelser.