Overvågning og opfølgning eksempelklausuler

Overvågning og opfølgning. Det er Samarbejdsudvalgets ansvar at overvåge vagtordningens effekt en gang om året samt af- tale evt. justeringer i henhold til ovenstående. ▪ Kvantitativ brug af tilkaldt tid til henholdsvis dag- og nat-tid med henblik på en eventuel ju- stering af tillæg og kompensationstid, så aftalen kan bæres inden for OK2018-puljen til lokal forhandling. ▪ Kvalitativ evaluering for at vurdere: ▪ om fordelingen af vagterne og opgaverne hænger sammen med behov og vagtfolks kvalifikationer og myndighed til at løse opgaver ▪ om ordningen har skabt den forventede effekt på en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv ▪ Baggrund og type af opkald, især med henblik på at lære af opkaldsmønster og styrke information og systemer, således at antal opkald reduceres mest muligt. Evaluering foretages af HR i samarbejde med tillidsrepræsentanterne og skal finde sted i første delen af 2022. Den bliver præsenteret til overenskomstparterne med henblik på eventuelle justeringer fra 1. januar 2023. Justeringerne skal foretages inden for den nuværende aftalte pulje til tilkalde- og vagttillæg.
Overvågning og opfølgning. Det er aftalt at have en prøveperiode på seks måneder fra d. 1. januar 2019 på vagt- og til-kaldetillægget for derefter at evaluere: ▪ Kvantitativ brug af tilkaldt tid til henholdsvis dag- og nattid med henblik på en eventuel justering af tillæg og kompensationstid, så aftalen kan bæres inden for OK2018-puljen til lokal forhandling (se afsnit Error! Reference source not found.). ▪ Kvalitativ evaluering for at vurdere: ▪ om fordelingen af vagterne og opgaverne hænger sammen med behov og vagtfolks kvalifikati- oner og myndighed til at løse opgaver ▪ om ordningen har skabt den forventede effekt på en bedre balance mellem privat- og arbejds- liv ▪ Baggrund og type af opkald, især med henblik på at lære af opkaldsmønster og styrke infor- mation og systemer, således at antal opkald reduceres mest muligt. Evaluering foretages af HR i samarbejde med tillidsrepræsentanterne og skal finde sted i anden del af 2019. Den bliver præsenteret til overenskomstparterne med henblik på eventuelle justeringer fra 1. januar 2020. Justeringerne skal foretages inden for den nuværende aftalte pulje til tilkalde- og vagttillæg. Måtte der opstå underforbrug på udgiften til tilkalde- og vagttillæg, inklusive kompensationstid, ift. beløbet beskrevet under punktet ’Beregningsgrundlag’, skal tillidsrepræsentanter og ledelse ved årsovergangen afta- le, hvilken del af beløbet der overføres til karriereudviklingspuljen, efter aftale indgået ved lokale OK forhand- linger; dog kan der maks. overføres 50 % af underforbrug, med mindre parterne bliver enige om andet. Det er derefter Samarbejdsudvalgets ansvar at overvåge vagtordningens effekt en gang om året samt aftale evt. justeringer i henhold til ovenstående. Det sikres ved udgangen af overenskomstperioden, at hele den ramme, der har været grundlag for OK2018 forhandlinger, er udmøntet i enten vagt- og tilkaldetillæg eller i karriereudviklingspuljen.

Related to Overvågning og opfølgning

  • Afregning For isbrydningsberedskabet betaler SVK til BUGSERSELSKABET for sæ- sonen 2019/2020 et fast beløb på DKK XXX (beredskabssummen) Bered- skabssummen inkluderer også ophold i stationeringshavn med besætning. Det faste beløb/beredskabssummen betales, uanset om MST har gjort brug af beredskabet, dog ikke i tilfælde af BUGSERSELSKABETS væsentlige misligholdelse af denne aftale. Med henblik på optimal nyttiggørelse af isbryderen ift. både økonomi og mil- jøhensyn, opdeles afregningen af opgaveløsningen i følgende parameter: - En fast timepris for isfri forlægning, kr. XXX - En fast timepris for effektiv isbrydning, kr. XXX - En fast timepris for stand by uden for stationeringshavnen, kr. XXX - En fast pris pr. døgn for henlæggelse af isbryderen uden besætning i statione- ringshavnen, kr. XXX - En fast pris for forlægning fra hjemhavnen og til beredskabsområdet tur/retur, kr. XXX Alle priser skal være inkl. olieforbrug. Den anvendte oliepris ved udregningen af de ovenfor anførte timepriser skal opgives, idet prisindeks januar 2019 skal anvendes. Kun dokumenterede stigninger på olieprisindeks på over 5 % vil kunne anerkendes som grundlag for kompensation for stigningen. De anførte beløb er eksklusive moms. Det påhviler BUGSERSELSKABET at føre et specificeret logskema for ud- ført sejlads samt et økonomisk logskema for ydet assistance til skibsfarten, jf. bilag 5 til udbudsmaterialet. BUGSERSELSKABET afholder alle med fartøjets drift forbundne udgifter, herunder udgifter til lods, med mindre isbryderen er forpligtet til at tage lods.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Fortolkning I disse Betingelser:

  • Opfølgning MUS-samtalen er ikke, og skal ikke være udtømmende for den nødvendige løbende dialog mellem medarbejderen og lederen. Der påhviler medarbejderen og lederen et fælles ansvar for opfølgningen på ønsker og mål aftalt ved en MUS-samtale. Ændringer i hverdagen, der påvirker det aftalte, kan forekomme. Ny samtale skal aftales, hvis medarbejderen eller lederen ønsker dette.

  • Modregning Pengeinstituttet kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos penge- instituttet. Pengeinstituttet vil ikke modregne i den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække dine almindelige leveomkost- ninger.

  • Dækning Forsikringen dækker fra den dato, hvor rejsen/depositum betales og indtil det tidspunkt, hvor rejsen påbegyndes fra bopælslandet.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. marts 2014 1,3 % pr. 1. marts 2015 1,7 % pr. 1. marts 2016 2,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Opgaver Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsen- tanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring. Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.

  • Indledning 1.1 Netselskabet ejer Distributionsnettet, som transporterer elektricitet frem til Kun- den eller fra en Elproducent. Adgang til Distributionsnettet er således en nødven- dighed for, at Kunden kan modtage den elektricitet, som denne måtte have købt af en Elleverandør ved separat aftale.