Overvågning Og Vurdering
Vurdering Vurderingen af fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne. Det er stort set udelukkende på detailbankmarkedet at fusionen vil få effekt. Selv om NBD på detailbankmarkedet er Danmarks næststørste pengeinstitut – kun lidt mindre end Danske Bank – er markedsandelen efter fusionen mindre end [20- 30] pct. og mindre end Danske Banks markedsandel. Desuden er der stadig mere end 100 andre pengeinstitutter til stede på markedet. Ændringen af NBD’s markedsandel er endvidere så lille ([0-1] pct.-point), at det ikke giver anledning til betænkeligheder. Da ændringen i HHI på detailbankmarkedet er væsentligt under 250, giver det ifølge Kommissionens retningslinjer heller ikke umiddelbart anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, at NBD overtager ni filialer af Roskilde Bank. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering foreligger der endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder på detailbankmarkedet, at der er grund til at tilsidesætte betragtningerne om markedets HHI før og efter fusionen. Konkurrencestyrelsen har i vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ikke ses at være tinglyst eller vedtaget bestemmelser, der efterfølgende kan forhindre andre pengeinstitutter eller finansielle virksomheder i at drive virksomhed fra de lokaler, som fraflyttes i forbindelse med fusionen. Det er derfor samlet set Konkurrencestyrelsens vurdering, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på detailbankmarkedet. For så vidt angår andre markeder – realkreditmarkedet og et eventuelt marked for administration af investeringsforeninger – hvor de 9 filialer fremover må antages at formidle Nordea-produkter frem for produkter fra de samarbejdspartnere, som Roskilde Bank har haft, er Nordea (Nordea Kredit, Nordea Invest) en af de større aktører. Der er dog andre aktører, som er større, og tilvæksten i Nordeas markedsandel vil være meget begrænset. I den forbindelse skal der også lægges vægt på, at Nordea-virksomhederne ikke direkte overtager dele af Roskilde Banks samarbejdspartnere, men kun at distributionsaftalerne mellem Roskilde Bank og de andre finansielle aktører ophører. En distributionsaftales ophør har i den forbindelse mindre betydning end en direkte overtagelse. På disse markeder giver fusionen således heller ikke anledning til konkurrencemæssige bekymringer.
Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
Fakturering og betaling a. Kunden betaler sin regning med automatisk kortbetaling. b. Kunden er forpligtet til at sikre, at betalingskortet til enhver tid er gyldigt. c. Første regning i. Kunden modtager første regning tidligst 14 dage før leveringsdatoen. ii. Regningen indeholder perioden fra leveringsdatoen og resten af den første måned, samt hele den efterfølgende måned. iii. Pengene trækkes på kundens betalingskort 5 dage efter regningen er modtaget. iv. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. v. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. d. Efterfølgende regninger i. Regningen sendes d. 1. i hver måned og indeholder perioden for den efterfølgende måned. Eksempelvis modtager Kunden d. 1. marts en regning for perioden 1. april til 30. april. ii. Beløbet trækkes på Kundens betalingskort samme dag, såfremt det er muligt. iii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. e. Kundens manglende betaling i. Såfremt Kunden ikke betaler i overensstemmelse med aftalevilkårenes punkt 5.b og 5.c fremsender Hiper en rykker for den manglende betaling til Kunden. ii. Hvis Xxxxxx ikke betaler i overensstemmelse med rykkeren, fremsendes endnu en rykker med et inkassovarsel til Kunden. Ved forsinket betaling har Hiper ret til at lukke Kundens forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt. iii. Hiper kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. iv. Ved manglende betaling kan Hiper, eller den bemyndigede tredjemand, kræve betaling af morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret. v. Kundens manglende betaling betragtes ikke som en opsigelse af Aftalen, men som en væsentlig misligholdelse af Aftalen. Hvis Xxxxxx misligholder Aftalen, har Hiper ret til at hæve Aftalen. f. Kunden kan til enhver tid se på xxx.xxxxx.xx, hvilke typer af betalingsformer der kan benyttes til betaling af Hiper Bredbånd. g. Hiper kan til enhver tid foretage en kreditvurdering af Kunden bl.a. ved indhentning af oplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer eller offentligt tilgængelige registre.
Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE
Kreditvurdering OiSTER har ret til ved indgåelse af Aftalen såvel som løbende at foretage en kreditvurdering af dig. Dette gælder også såfremt, du er erhvervskunde. I sådanne tilfælde indhenter vi kreditoplysninger om virksomheden såvel som om dig, såfremt virksomheden er enkeltmandsejet. I forbindelse med kreditvurderingen indgår oplysninger om dit eventuelle nuværende eller tidligere kundeforhold hos andre af 3’s brands om bl.a. manglende betaling. OiSTER har ret til at indhente oplysninger fra uafhængige kreditoplysnings- bureauer eller advarselsregistre. På baggrund af kreditoplysninger er OiSTER berettiget til at give afslag på din anmodning om at indgå en abonnementsaftale. I løbende abonnementsforhold har OiSTER til enhver tid ret til at kræve sikkerhed for betalinger, spærre eller at ophæve Aftalen. Vi er til enhver tid berettiget til løbende at ændre den tildelte kreditgrænse.
Afspadsering Såfremt medarbejderen ønsker det, og arbejdsgiveren accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig løn in- klusive forskudttidstillæg. 50%'s timer afspadseres med 1½ time, 80%'s timer afspadseres med 1 time og 48 minutter og 100%'s timer med 2 ti- mer for hver overarbejdstime. Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3 dages varsel, og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage. Hvis medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, betragtes syg- dommen som en hindring for afspadsering. Hvis der er planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshin- dringen på første afspadseringsdag også for sygdom på eventuelle efter- følgende afspadseringsdage.
Værneting Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Særlig opsparing For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. marts 2014 1,3 % pr. 1. marts 2015 1,7 % pr. 1. marts 2016 2,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.
