Planlægning af landskab og byer eksempelklausuler

Planlægning af landskab og byer. Forudsætningen for en hensigtsmæssig planlægning af byer og det åbne land er bl.a. viden om samspillet mellem menneskers adfærd og det omgivende fysiske miljø samt indsigt i for- skellige borgergruppers præferencer og handlinger, og hvordan planlægning kan gøres værdi- skabende. Der er eksempelvis behov for analyser af landskabets funktioner og deres mulige samspil, lodsejeres udviklingsperspektiver og præferencer i det åbne land, de stedsbundne ressourcers potentiale for at styrke økonomisk, social og kulturel udvikling, samspillet mellem klimatilpasning og hverdagsliv for resiliente byer, energibesparelse og byplanlægning samt bosætningsskabt bydannelse. Området dækker udvikling, afprøvning og evaluering af nye teorier og metoder inden for planlægnings-, transformations- og forvaltningspraksis for byerne såvel som det åbne land. Indsatsen vil understøtte forvaltningspraksis i forhold til planlægning og vil sikre udvikling af metoder til borgerinddragelse og anvendelse af ny teknologi. • Borgerinddragelse i design- og planlægningsprocesser • Nye kompetencer i forvaltningsorganisationen i lyset af mere demokratiske og komplekse planlægningsprocesser • Nye planlægnings- og designformer, entrepreneurship og relationer mellem plan- og de- signpraksis • Anvendelse af relevante, digitale teknologier • Metoder til kortlægning og analyse af urbane landskaber • Videreudvikling af landskabskaraktermetoden, herunder støj og stilhed • Metoder til indsamling og analyse af data • Værktøjer til cost-benefit og effektanalyser af plantiltag og forandringer i byrummet og land- skabet • Integreret bekæmpelse af skadevoldere og pesticidfri drift på befæstede arealer samt bold- og golfbaner • Drift af lysåbne arealer, målrettet regulering • Byer - installationer, byhaver, cykeltrafik, smart cities • Kysternes frie natur og dynamik • Kortlægning af kystzonen, fiskeri og turisme, water farms, • Klimatilpasning i by, landskab og natur, landskabsteknologi, blå/grønne infrastrukturer • Evaluering af plan- og forvaltningsindsatser
Sample 1See All (6)
Planlægning af landskab og byer. Forudsætningen for en hensigtsmæssig planlægning af byer og det åbne land er bl.a. viden om samspillet mellem menneskers adfærd og det omgivende fysiske miljø samt indsigt i forskellige borgergruppers præferencer og handlinger, og hvordan planlægning kan gøres værdiskabende. Der er eksempelvis et stigende behov for analyser af landskabets funktioner og mulige samspil, lodsejeres udviklingsperspektiver og præferencer, de steds- bundne ressourcer og deres potentialer, klimatilpasning og hverdagsliv i byer, energibesparelse og byplanlægning samt bosætningsskabt bydannelse, havets og kystens betydning for friluftsaktiviteter, naturparkers potentiale samt barrierer for befolkningens friluftsliv. Udviklingsmålet dækker udvikling, afprøvning og evaluering af nye teorier og metoder inden for planlægnings-, transformations- og forvaltningspraksis for det urbane landskab såvel som det åbne land. I 2021 var der særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner: - Opgave 26: Planlægning af Storkøbenhavns grønne områder i det 21. århundrede – status 2020, IGN rapport. - Opgave 26: Definition af bynatur. Notat - Opgave 26: Planlægning for bynatur på strategisk og lokalt niveau, samt mulighed for at håndhæve bestemmelser om bynatur. Notat - Opgave 27: Modeller for kommunale samarbejder inden for landskab, vand og klima – Analyse og anbefalinger, IGN Rapport - Opgave 27: Interessentinddragelse i kommunal klimatilpasning – Kortlægning af interesser og metoder, IGN Rapport - Opgave 27: Klimakrise, byudvikling og bevaring – nye roller for kulturarv i kystbyer, IGN Rapport - Opgave 27: Hvem skal betale? Bidragsmodeller for klimatilpasning i kystområder og vandoplande, IGN Rapport Opgaver, som ikke gennemføres: - Opgave 25: Pesticider. Opgaver inden for dette felt understøttes ikke længerer af forskning. - Opgave 36 (alle områder): ’Tværgående indsats om udnyttelse af kortlægning (jvf ovenfor) og input til planlægning herunder zonering og klimatilpasning’. Dialog igang mellem MST, IGN og SDFE om koordineret indsats om kortlægning af skov og skovressourcer, bl.a. med anvendelse af Lidar data og satellit.
Sample 1
Planlægning af landskab og byer. Efter en lavere omsætning i 2019 er indsatsområdet på samme niveau som i 2018 igen.
Sample 1
Planlægning af landskab og byer. Indsatsområdet har haft en øget aktivitet i 2022, både som følge af øgede eksterne bevillinger og særligt tilknyttet opgaver i relation til Skovplan 2022, der blev udmøntet i august 2022. Det omfatter projektet ”Synergikort - skovrejsningspotentiale i Danmark”. Området er karakteriseret ved en lang række projekter fra forskellige kilder, der bidrager til samme forskningsfelt.
Sample 1
Planlægning af landskab og byer. Vidensopbygning om håndtering af natur- og miljøhensyn ved implementering af klimatilpasningsløsninger i vandløbssystemer Formålet er at opbygge og syntetisere viden om de oplevede barrierer mellem natur- og miljøhensyn og klimatilpasning med henblik på at understøtte implementering af helhedsorienteret klimatilpasningsløsninger i og omkring vandløbssystemer (naturbaserede løsninger). Rådgivning Notat 2023_20 4. Planlægning af landskab og byer GIScience/Geodesign: Menneskers bevægelsesmønstre Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet Rådgivning løbende Dialog Løbende 2023_21 4. Planlægning af landskab og byer Landskabsarkitektur og -urbanisme Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet Rådgivning løbende Dialog Løbende 2023_22
Sample 1
Planlægning af landskab og byer. Der er ikke større ændringer, dog er midlerne fra rammen reduceret i 2021, som følge af en strategisk indsats ift. indsatsområdet for Friluftsliv, sundhed og naturturisme. En justering der blev godkendt i Chefgruppen.
Sample 1
Planlægning af landskab og byer. Vidensbehov og potentialer i den tværgående planlægning i hovedstadsområdet BPST ønsker en undersøgelse af det tværkommunale planlægningssamarbejde i hovedstadsområdet herunder en afdækning af data, vidensbehov og tværgående udfordringer. På baggrund af undersøgelsen ønskes anbefalinger til, hvordan den tværgående planlægningsindsats i hovedstadsområdet kan styrkes samt til at skærpe styrelsens profil og rolle i forhold til kommunernes behov og praksis. Rådgivning Rapport Januar 2023_25 5. Friluftsliv, sundhed og naturturisme Natur, sundhed og design: Friluftsliv, sundhed og naturturisme Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet Rådgivning løbende Dialog Løbende 2023_26 5. Friluftsliv, sundhed og naturturisme National friluftsundersøgelse Videreførsel af projekt National friluftsundersøgelse (fra 2020) Rådgivning Rapport 2023_27 5. Friluftsliv, sundhed og naturturisme Nye offentlige stier – hvordan og hvor meget bruges de? Videreførelse af projekt fra 2020. På baggrund af notat, gennemføres empiri: tællere opsættes en række udvalgte steder v stier i fredede områder og resultatet analyseres. Rådgivning Rapport Januar 2023_28
Sample 1
Planlægning af landskab og byer. Forudsætningen for en hensigtsmæssig planlægning af byer og det åbne land er bl.a. viden om samspillet mellem menneskers adfærd og det omgivende fysiske miljø samt indsigt i forskellige borgergruppers præferencer og handlinger, og hvordan planlægning kan gøres værdiskabende. Der er eksempelvis et stigende behov for analyser af landskabets funktioner og mulige samspil, lodsejeres udviklingsperspektiver og præferencer, de steds- bundne ressourcer og deres potentialer, klimatilpasning og hverdagsliv i byer, energibesparelse og byplanlægning samt bosætningsskabt bydannelse, havets og kystens betydning for friluftsaktiviteter, naturparkers potentiale samt barrierer for befolkningens friluftsliv. Udviklingsmålet dækker udvikling, afprøvning og evaluering af nye teorier og metoder inden for planlægnings-, transformations- og forvaltningspraksis for det urbane landskab såvel som det åbne land. I 2022 var der særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner: - Opgave 22. Forskningsindsats jf. strategibeskrivelse inden Planlægning af Landskab og Byer. - Opgave 23. Kommunernes planlægning for solceller. Notat udarbejdet i slutningen af 2022 og starten af 2023. Endelig afrapportering Maj 2023. - Opgave 24. GIS-analyse af kystnærhedszonen og det åbne land. Endelig afrapportering juni 2023. - Opgave 25. Kvalificering og detaljering af beregninger af restrummeligheden på erhvervs- og boligarealer i hovedstadsområdet. Projektet er afsluttet og endeligt afrapporteret. - Opgave 26. Besvarelse af ad-hoc spørgsmål om GIScience/Geodesign: Menneskers bevægelsesmønstre. Der har været løbende dialog med Naturstyrelsen enheder og hovedkontor ang. Befolkningens adgang til NST’s arealer og opstilling/anvendelse af tællestationer. - Tilkøb under indsats område D Skovplan: o Delprojekt a: Synergikortlægning for skovrejsning – ’Synergikort – Skovrejsningspotentiale i Danmark’ (koordineret af IGN i samarbejde med IFRO/KU) Opgaver, som ikke gennemføres: - Opgave 27. Besvarelse af ad-hoc spørgsmål om emnet Landskabsarkitektur og –urbanisme. Der har ikke været henvendelser i 2022. - Opgave 28. Besvarelse af ad-hoc spørgsmål om Landskabsteknologi. Der har ikke været henvendelser i 2022. - Opgave 29. Besvarelse af ad-hoc spørgsmål om Rumlig forandring og planlægning. Der har ikke været henvendelser i 2022.
Sample 1

Related to Planlægning af landskab og byer

  • Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Forbehold ved indbetalinger Indbetalinger, der ikke sker kontant, bogfører banken med det forbehold, at vi modtager beløbet endeligt. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt på kvitteringer eller i andre meddelelser om indbetalingen. Banken kan efter aftale med andre pengeinstitutter være forplig- tet til at tilbageføre beløb, fx beløb, der er overført som følge af svindel. Indbetalinger kan være registreret og være til disposition før bogføringsdagen. Banken indberetter til offentlige myndigheder ud fra bogføringsdagen. Du er ansvarlig for, at indbetalinger fore- tages i så god tid, at beløbet indberettes som tilsigtet. Banken kan tilbageføre beløb, der er indsat på din konto ved en åbenbar fejl fra bankens side, fx hvis det samme beløb indsæt- tes to gange.

  • Opbevaring af oplysninger Personlige oplysninger, herunder evt. indhentede soliditetsoplysninger, samt oplysninger om indkøb opbevares hos pengeinstituttet og er fysisk tilstede hos pengeinstituttets datacentral. Oplysningerne opbevares så længe kortholder/firmaet har Mastercard kort udstedt af pengeinstituttet. Oplysninger om indkøb kan blive slettet efter fem år. Ved opsigelse af kundeforholdet opbevares oplysning- erne, så længe, dette er nødvendigt til brug for evt. videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder. Ved tilmelding til Mastercard ID Check, bliver dit mobilnummer opbevaret hos Nets til brug for udsendelse af engangskoder.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Barns 1. og 2. sygedag Stk. 1 Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis 1. barnet er under 18 år, og 2. har ophold hos den ansatte, og 3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og

  • Hvilke skader dækkes? a. Pludselig skade Forsikringen dækker pludselige skader på de for- sikrede genstande, der ikke kan henføres til ind- boforsikringens andre dækninger og tilvalgs- dækninger, undtagelser og begrænsninger. Ved pludselig skade forstås en skade, hvor både skadens årsag og skadens virkning er øjeblikkelig og uventet. Årsag og virkning skal således ske samtidig og ikke over et tidsrum.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.