Projektledelse eksempelklausuler
Projektledelse. Med projektledelse menes det arbejde, der udføres af projektledere og eventuelt andet arbejde med styring af projektet.
Projektledelse. Hver part udpeger forinden eller umiddelbart efter kontraktens underskrift en projektleder. Parternes projektledere udgør i fællesskab projektledelsen.
Projektledelse. Til at lede Projektet har Parterne hver især udpeget følgende personer: Virksomheden: [indsæt navn] AU: [indsæt navn]
Projektledelse. Projektledelsen varetages af projektleder, som, sammen med Styregruppen, har ansvar for implementering- og fremdrift af helhedsplanens delaftaler. Projektleder varetager en både ledende, koordinerende og udførende funktion og er ansvarlig for den daglige drift. Kvarterets Hus i Løvvangen fungerer som projektsekretariat. Projektleder refererer til direktør i boligselskabet og afrapporterer ligeledes til bestyrelsen. Foruden en projektleder, ansættes der ved projektets opstart projektmedarbejdere, svarende til to fuldtidsstillinger. Se uddybning i delaftaler. Det er projektmedarbejdernes opgave at sikre gennemførelse af aktiviteter indenfor deres indsatsområde. Projektmedarbejdere refererer til projektleder. For at understøtte helhedsplanens indsatser vil der blive dannet tre udviklingsgrupper. Én pr indsatsområde. Udviklingsgruppernes opgave består i at sikre fremdrift og udvikling indenfor de konkrete indsatsområder. Udviklingsgrupperne vil primært bestå af aktører fra de enkelte aktiviteter. Deltagelsen i udviklingsgrupperne er dynamisk, afhængigt af behov og grupperne refererer til styregruppen. Projektleder koordinerer løbende med styregruppens medlemmer, hvem der er relevante parter ind i udviklingsgrupperne. Der afholdes som minimum tre møder årligt samt evt. ad hoc møder. Møderne i udviklingsgrupperne afholdes forud for hvert Styregruppemøde. Udviklingsgrupperne betjenes af projektleder og medarbejder for gældende indsatsområde. Evaluering af indsatsen foretages årligt i første kvartal, første gang i 2022. Projektleder er ansvarlig for evalueringen med Udviklingsgruppen som sparring.
Projektledelse. Ansvarlig for delprojekt A – som fremgår af ansøgning s. XX - evt. yderligere specifikation.
Projektledelse. Udarbejdelse og opdatering af projekt plan Månedlig fremdriftsrapportering I intensive feltperioder ugentlig statusrapportering Andet Kontakt til relevante myndigheder, Deltagelse i møder med myndigheder, entreprenører der udfører anlægsarbejderne, borgere, herunder præsentation af undersøgelsen, dens resultater og jordhåndterings plan Supervision af anlægsarbejde i forurenet jord.
Projektledelse. Projektledelsen for Den Boligsociale Helhedsplan varetages af projektleder i Den Boligsociale Helhedsplan. Projektleder har, sammen med styregruppen, ansvaret for den konkrete implementering og fremdrift af helhedsplanens delaftaler. Projektleder varetager sekretariatsbetjeningen af styregruppen og har ansvar for at viderebringe styregruppens indstillinger til bestyrelsen. Projektleder varetager en koordinerende og udøvende funktion og er ansvarlig for den daglige drift. Projektleder afrapporterer til bestyrelsen. En gang årligt udarbejder projektleder for Den Boligsociale Helhedsplan et uddybende statusnotat for helhedsplanens resultater, primært med henblik på formidling til det politiske niveau i boligorganisationer og kommune. Ligeledes formidles helhedsplanens resultater i boligorganisationernes mediekommunikation – årsmagasiner, beboerblade mv. og på omtalte årlige workshops. Der kan med fordel samarbejdes på tværs af Den Boligsociale Helhedsplan i Løvvangen og Aalborg Øst. Derfor nedsættes et Udviklingsnetværk på tværs af de to helhedsplaner. Projektlederne for de to boligsociale helhedsplaner er ansvarlige for at tilrettelægge en bæredygtig samarbejdsstruktur i fællesskab med Styregrupperne og Bestyrelsen. Foruden en projektleder, ansættes medarbejdere svarende til det afsatte rammebeløb for medarbejdere i Den Boligsociale Helhedsplan. Medarbejderne har til opgave at sikre gennemførelse af aktiviteter i det enkelte indsatsområde. Projektleder og medarbejdere søger ligeledes eksterne midler i evt. samarbejde med Udviklingsgrupper, der kan opfylde Den Boligsociale Helhedsplans målsætning. Dette sker efter nærmere aftale med og i samarbejde med Styregruppe.
Projektledelse. Partierne er enige om, at selskaberne skal kunne betale direkte for deres del af projekter for alle projekttyper. Dermed er de ikke længere afhængige af udlæg fra samarbejdsparten for visse projekttyper. De nye regler vil især gøre det lettere for private at deltage i klimatilpasningsprojekter. Og det vil give selskaberne bedre mulighed for at drive projekter og tænke dem ind i deres samlede klimatilpasning.
Projektledelse. Projektledelsen p opgaven varetages af:
Projektledelse. Vi har i dette afsnit, på baggrund af opgaveformuleringen, et stærkt fokus på afholdelse og planlægning af selve eventforløbet, det vil sige. de dage hvor kursisterne er på Vallekilde Højskole. Vi har dog valgt også at have et mindre fokus på selve planlægningsprocessen, da denne i høj grad er rammesættende for selve eventforløbet. I dette afsnit sætter vi Copenhagen Kreations arbejdsopgaver i sy- stem. Vi indleder, som det fremgår af illustrationen til højre, med Copenhagen Kreations scope, som er en skriftlig illustration, der fastslår alle vigtige elementer i projektplanen. Scopet har kun fokus på selve eventen, altså afholdelsen af Copenhagen Kreation og ikke planlægningen. Herefter lister vi de arbejdspakker, der er nødven- dige i forbindelse med henholdsvis planlægningen og afholdelsen af Copenhagen Kreation i to Work Breakdown Structures (WBS). Hver arbejdspakke er nøje gennemarbejdet sådan, at den indeholder ressourcemæssige estimater samt forklaringer på udregningerne. På baggrund af de to WBSer har vi udarbejdet to netværksdia- grammer. Ét, der illustrerer planlægningen af selve sommerskolen samt ét, der illustrerer en enkelt dag i selve sommerskoleforløbet. Hvert netværksdiagram suppleres med en analyse af deres kritiske sti, det vil sige den sti af opgaver der kræver mest opmærksomhed. Derudover opstiller vi en prioritetsmatrix, der lister, hvorledes vi prioriterer tid, kvalitet og omkostninger i forhold til hinanden og hvorfor. Slutteligt lister vi mulige risici for selve afholdelsen, udreg- ner deres risikoværdi samt udarbejder præventive handlinger og beredskabsplaner.