Rammeaftalens sortiment eksempelklausuler

Rammeaftalens sortiment. Aftalens sortiment består af et bredt udvalg af byggevarer som f.eks. træ, byggematerialer, isolering, cement, befæstelse, beslag, VVS, værktøj, belysning mv. For at opnå en højere grad af markedskonformitet i et meget stort sortiment har SKI valgt at tage udgangspunkt i en vareinddeling, som er kendt i store dele af branchen. Sortimentsstrukturen følger derfor i stort omfang den syntaks og nummerinddeling, som byggebranchen an- vender, i form af hovedproduktgrupper, produktgrupper og underproduktgrupper. Syntaks er genbrugt fra det nuværende udbud 50.61 Byggevarer og har igen været forelagt Brancheforeningen Danske Byggecentre, der finder den dækkende. Dertil har de kravspecificerede produkter og sortimentet været i høring i markedet for at få input til, om ændringer var nødvendige. SKI modtog enkelte kommentarer og har justeret, hvor det var relevant. I bilag C.1 er strukturen illustreret og beskrevet i detaljer, og i bilag C er listet de hovedproduktgrupper, pro- duktgrupper og underproduktgrupper, som er omfattet af udbuddet, samt de udbudte produkter. SKI har kravspecificeret i alt 427 produkter, som anses for at være repræsentative for kundernes køb indenfor de udbudte produktgrupper og hvis priser vurderes at være at afspejle tilbudsgiverens generelle prisniveau. Produkterne er fordelt således, at der er kravspecificerede produkter i alle de produktgrupper, som er omfattet af rammeaftalen. Det er vurderingen, at alle potentielle tilbudsgivere kan afgive tilbud på disse 427 konkrete varelinjer. Der er således skabt en repræsentativ fællesnævner, som både omfatter kundernes primære behov, og som kan tilbydes af alle potentielle leverandører. Tilbudsgiver skal tilbyde hele sit sortiment, på tværs af de tilbudte salgssteder og webshop, indenfor de ud- budte produktgrupper. Sortimentet på hvert salgssted og webshop skal som minimum indeholde 7.000 pro- dukter fordelt på alle de omfattede underproduktgrupper. Det er muligt for tilbudsgiver i forbindelse med til- budsafgivelse at undtage produkter fra aftalen ved at angive disse under fanen ”Undtagede produkter” i bilag

Related to Rammeaftalens sortiment

  • Aftalens parter Parterne i denne aftale om levering og drift af tjenesten er kunden (abonnenten) og TDC. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af vilkårene. Tjenesten må ikke stilles til rådighed eller anvendes til formidling af trafik for andre end kunden eller den- nes husstand/virksomhed eller en eventuel bruger. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til aftalen, også i de tilfælde, hvor der er registreret en særskilt betaler/opkrævnings- adresse eller en særskilt bruger/installationsadres- se, jf. pkt. 2.A, som er forskellig fra kunden/kundens adresse. Kunden hæfter også i de tilfælde, hvor brugen af abonnementet overlades til andre.

  • Aftalens omfang 1.1 Disse generelle betingelser gælder for Telias mo- bil-, fastnet-, data-, og Internettjenester (samlet omtalt som Kommunikationstjenester) og afvigelser fra disse betingelser skal aftales skriftligt for at være gyldige. Ved siden af disse generelle betingelser gælder sup- plerende tillægsbetingelser for de produkter, som ind- går i Aftalen mellem Kunden og Telia. De betingelser, som Kunden skal være særligt opmærksom på, er markeret med fremhævet skrift.

  • Ansvarsbegrænsning inu:it a/s’ erstatningsansvar er begrænset til direkte tab, og inu:it a/s hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. inu:it a/s er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. inu:it a/s’ erstatningsansvar for et eventuelt direkte tab kan ikke overstige den til enhver tid værende dækningssum under inu:it a/s´ professionsansvarsforsikring, som pt. udgør [kr. 10.000.000,00] pr. skade og i alt pr. år. inu:it a/s kan således kun blive mødt med et krav, så længe forsikringens maksimum pr. år. på kr. 10.000.000,00 ikke er udnyttet. inu:it a/s er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld (force majeure); Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler, forsinkelse af leverancer fra underleverandør, arbejdskonflikter, naturkatastrofer, epidemier og pandemier, lovgivningsmæssige påbud om begrænsning af mennesker i offentlig rum, manglende og/eller forsinket leverancer fra underleverandører som følge af grænselukninger mv., som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort inu:it a/s’ opfyldelse af aftalen. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Produkterne er designet til almindelig kommerciel brug. Brug af produkterne i kritiske systemer herunder sikkerheds-, nukleare-, militære faciliteter/installationer, forsyningsvirksomhed, livsbevarende installationer eller til fremstilling af våben er ikke tilladt, medmindre der opnås skriftlig tilladelse fra den pågældende producent.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Generelle vilkår De generelle vilkår fra punkt 1 til 13 gælder for alle dele af de private forsikringer – dog under forudsætning af, at de typer af forsikringer som bestemmelserne vedrører, er omfattet af private forsikringer og under forudsætning af, at de ikke er fraveget under de enkelte typer af forsikringer, som forsikringerne består af.

  • Ansvarsfraskrivelse Ejendommen sælges uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav såvel i relation til den nuværende som fremtidige anvendelse. Køber indhenter alle nødvendige tilladelser til den påtænkte anvendelse af ejendommen. Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommen, herunder men ikke begrænset til bygningens beskaffenhed i øvrigt. Køber kan således ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælger som følge af konstatering af mangler af en hvilken som helst art ved nogen del af ejendommen, det være sig i form af ophævelse af handlen, krav om forholdsmæssigt afslag, krav om erstatning eller andet. Ansvarsfraskrivelsen omfatter både allerede kendte forhold og senere konstaterede forhold ved ejendommen, samt faktiske såvel som retlige mangler, f.eks. en begrænsning i ejendommens anvendelsesmuligheder. Sælger fralægger sig ethvert ansvar som følge af en af sælger ukendt eventuel forurening af ejendommen i forbindelse med såvel sælgers som tidligere ejeres anvendelse af ejendommen. Køber accepterer, at der hverken nu eller senere, kan gøres krav gældende mod sælger i anledning af en mulig forurening, eller pga. unormale jordbundsforhold, det være sig i form af erstatning eller i form af afslag i købesummen, ligesom handlen heller ikke vil kunne hæves som følge heraf. Som følge af sælgers fuldstændige ansvarsfraskrivelse opfordres køber til inden afgivelse af tilbud at gennemgå ejendommen med en sagkyndig samt en juridisk rådgiver, med henblik på konstatering af ejendommens stand/konstatering af eventuelle fejl og mangler. Køber er indforstået med at der i købsprisen er taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelse, hvorfor køber, udover købsprisen for ejendommen må påregne, at skulle afholde alle udgifter til forbedring og/eller nedrivning af dele eller hele ejendommen og genopførelse af nyt.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.