Common use of Revision af samarbejdsaftalen Clause in Contracts

Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Det boligsociale projekt i Værebro Park Aftalens parter: Gladsaxe Kommune, Social Balance, leder Xxxxx Xxxxxxx Gladsaxe Kommune, Værebro Bibliotek, Filialleder Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Gladsaxe Kommune, SSP, afdelingsleder Xxxxx Xxxx-Nielsen Café Værebro, Cafébestyrer Xxxxx Xxxxxxxx Værebro Parks afdelingsbestyrelse (AVP), formand Xxxx Xxxxxx Problemkompleks for indsatsområdet: Værebro Park har på flere måder en landsbylignende infrastruktur, på godt og ondt. Mange beboere er trygge og glade for at bo i Værebro Park, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt ved det gamle. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringer, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig i forhold til Værebro Park Centeret. Værebro Park er begavet med flotte grønne områder, dejlige legepladser og det er nemt at komme til store naturområder. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selv. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier i 2013 og bandekriminalitet. Beboere og medarbejdere fortæller, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%18 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.19 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flytte, hvis de havde mulighed for det20. Dette står dog i kontrast til, at fraflytningsprocenten er faldet over de sidste år, og nu er samme niveau som landsgennemsnit for almene xxxxxxx00. Over halvdelen af beboerne i boligområdet er indvandrere eller efterkommere. Ikke- vestlige udgør 50,9%, og er dermed over niveauet for regeringens ghettoliste.22 66% af de børn og unge under 18 år der bor i Værebro Park er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, dvs. dobbelt så mange, som børn og unge med etnisk dansk oprindelse. Omvendt i aldersgruppen +65 år er 26% indvandrere eller efterkommere.23 Den store andel af indvandrere og efterkommere udfordrer sammenhængskraften i boligområdet, som ellers har en stærk tradition for beboerfællesskaber. Det viser sig dog, at fællesskaberne har svært ved at inkludere indvandrere og efterkommere, blandt andet pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes oplevelse, at der er brug for en indsats, der kan styrke flere inkluderende fællesskaber for beboerne på tværs af etnicitet og alder. Det vil ligeledes være interessant at arbejde på inkluderende fællesskaber, der inviterer beboere fra det øvrige Bagsværd ind i Værebro Park og på den måde åbne boligområdet mere op. Ejendomsdriftens medarbejdere vurderer, at der er et forholdsvis stort antal beboere, der er sårbare og har brug for støtte i form af rådgivning, konkret hjælp til rengøring og oprydning i deres lejlighed, der fremstår misvedligeholdt og uhygiejnisk. Samtidig nævner de, at flere fra denne gruppe beboere mangler socialt netværk. Værebro Park er inde i en positiv udvikling i forhold til kriminalitet og tryghed. Både lokalpoliti og SSP beretter om en roligere periode. I 2017 og 2018 har der i perioder været banderelaterede aktiviteter i Værebro Park, og det vurderes, at dette stadig kan være en udfordring. Der er også en gruppe ”letantændelige unge” i området, hvilket blev observeret i foråret 2019 i forbindelse med en varslet demonstration med Xxxxxx Xxxxxxx fra partiet Stram Kurs. Antallet af kriminalretslige afgørelser i Værebro Park er faldet markant fra 2014, hvor andelen var 26,5 til 13,6 (per 1000 indb.) i 2018.24 Som det ses af statistikken herunder, er det ikke en sikker tendens, og det vurderes derfor, at der stadig bør være fokus på at

Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Delaftale Bydækkende Boligsocial helhedsplan Fredericia • Chef for Unge og Uddannelse, Fredericia Kommune • Chef for Beskæftigelse- og Borgerservice, Fredericia Kommune • Chef for Børn og Skole, Fredericia Kommune • Chef for Kultur og Idræt • Projektchef Den Boligsociale Helhedsplan • Erhvervsdirektør Business Fredericia • Regionalkonsulent Dansk Flygtningehjælp, Region Syddanmark Delmål og indikatorer for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen Der skal opsættes delmål for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale nærværende indsatsområde samt afspejler de aktiviteter og samarbejderindikatorer, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Det boligsociale projekt i Værebro Park Aftalens parter: Gladsaxe Kommune, Social Balance, leder Xxxxx Xxxxxxx Gladsaxe Kommune, Værebro Bibliotek, Filialleder Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Gladsaxe Kommune, SSP, afdelingsleder Xxxxx Xxxx-Nielsen Café Værebro, Cafébestyrer Xxxxx Xxxxxxxx Værebro Parks afdelingsbestyrelse (AVP), formand Xxxx Xxxxxx Problemkompleks for indsatsområdet: Værebro Park har på flere måder en landsbylignende infrastruktur, på godt og ondt. Mange beboere er trygge og glade for at bo i Værebro Park, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt ved det gamle. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringer, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig i forhold til Værebro Park Centeret. Værebro Park er begavet med flotte grønne områder, dejlige legepladser og det er nemt at komme til store naturområder. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selv. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier i 2013 og bandekriminalitet. Beboere og medarbejdere fortæller, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%18 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.19 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flytte, hvis de havde mulighed for det20. Dette står dog i kontrast til, at fraflytningsprocenten er faldet over de sidste år, og nu er samme niveau som landsgennemsnit for almene xxxxxxx00. Over halvdelen af beboerne i boligområdet er indvandrere eller efterkommere. Ikke- vestlige udgør 50,9%, og er dermed over niveauet for regeringens ghettoliste.22 66% af de børn og unge under 18 år der bor i Værebro Park er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, dvs. dobbelt så mange, som børn og unge med etnisk dansk oprindelse. Omvendt i aldersgruppen +65 år er 26% indvandrere eller efterkommere.23 Den store andel af indvandrere og efterkommere udfordrer sammenhængskraften i boligområdet, som ellers har en stærk tradition for beboerfællesskaber. Det viser sig dog, at fællesskaberne har svært ved at inkludere indvandrere og efterkommere, blandt andet pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes oplevelsesikrer, at der er brug for en indsatsløbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der kan styrke flere inkluderende fællesskaber for beboerne på tværs af etnicitet og alder. Det vil ligeledes være interessant at arbejde på inkluderende fællesskaberønskes opnået med de aktiviteter, der inviterer beboere fra det øvrige Bagsværd ind i Værebro Park og på den måde åbne boligområdet mere opiværksættes inden for dette indsatsområde. Ejendomsdriftens medarbejdere vurderer, at der Indikatorer er et forholdsvis stort antal beboerevariable, der er sårbare bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og har brug for støtte i form af rådgivning, konkret hjælp de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til rengøring og oprydning i deres lejligheddet samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der fremstår misvedligeholdt iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og uhygiejniskindikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Samtidig nævner deJo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at flere fra denne gruppe beboere mangler socialt netværkvurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. Værebro Park er inde nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene. 35 Fravær i en positiv udvikling folkeskolen matcher eller er under landsgennemsnitt et Elevfravær i forhold til kriminalitet folkeskolen Kirstinebjergdistrikte t: Indre Ringvej: 3,7% i 2019/2020* Høgevej: 6,2% 2020/2021 (*Og 2019/2020) Børne- og tryghedUndervisning sministeriet Havepladsvej: 6,4% i 2019/2020* Ullerup Bæk distriktet: Nørre Alle: 6,5% Skjoldborgvej: 7,8% Karaktergennems nit i folkeskolens 9. Både lokalpoliti klasse stiger. Karaktergennems nittet matcher eller ligger over landsgennemsnitt et (7,8) for 9.klasse Karaktergen nemsnit på lokale skoler. Kirstinebjergdistrikte t: Indre Ringvej: ingen data Høgevej: Ingen data Havepladsvej: 7,2 % (2020/2021) Ullerup Bæk Distriktet: 2020/2021 Børne- og SSP beretter om en roligere periodeUndervisning sministeriet Nr. I 2017 Alle: 7,6% (2020/2021) Skjoldborgsvej: ingen data Antal af unge på uddannelseshjælp skal reduceres • Ant al ung e udd xxx xxxx spar ate. • Ant al akti vitet spar ate ung e. 1.6.2022 • 58 2022 Jobcenter Fredericia med min. 30% uddannelses parate Antal uddannelses aktivitetsparate hjælpsmodta unge skal ger reduceres med min. 20% • 70 aktivitetspar ate uddannelses hjælpsmodta gere • Lektiecaféer • Mind Your Own Business • Din Uddannelsesvej • Lommepenge- og 2018 har der fritidsjob • Fredericia Jobcenter: 37 timer ugentligt • Fredericia Bibliotek: 8 timer ugentligt • Idræt i perioder været banderelaterede aktiviteter i Værebro Park, og det vurderes, at dette stadig kan være en udfordring. Der er også en gruppe ”letantændelige unge” i området, hvilket blev observeret i foråret 2019 i forbindelse med en varslet demonstration med Xxxxxx Xxxxxxx fra partiet Stram Kurs. Antallet af kriminalretslige afgørelser i Værebro Park er faldet markant fra 2014, hvor andelen var 26,5 til 13,6 (per 1000 indb.) i 2018.24 Som det ses af statistikken herunder, er det ikke en sikker tendens, og det vurderes derfor, at der stadig bør være fokus på atdagtimerne: 2,5 timer ugentligt • Områdesekretariatsmedarbejder: 37 timer ugentligt

Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen Trivsel Børn og Forebyggelse Ungdomsskole/SSP Politi Center for Sundhedsfremme Børn og Forebyggelse Beboersammensætning og social sammenhængskraft Boulevardbebyggelsernes tre boligafdelinger omfatter samlet 558 lejemål og i 2017 1091 beboere. Mens Vestparken og Isbjerg Parken fysisk er placeret tæt på hinanden, så ligger de adskilt fra Lerpøtparken af et parcelhuskvarter. Geografien udfordrer områdets sammenhængskraft. Kun få beboere bevæger sig på tværs af områdets afdelinger og de færreste beboere oplever sig selv som et fællesskab, med beboere fra den boligsociale indsats anden side af parcelhuskvarteret. Dette er dog allerede i 2017 begyndt at ændre sig, som følge af en mindre renovering og sammenlægning af alle Hobbyaktiviteter i Hobbykælderen i Lerpøtparken. Boulevardbebyggelserne har ansvar forgennem en årrække været i en positiv udvikling. Men ligesom i de almene boliger generelt, flytter beboere med en indkomststigning fra området og nye beboere med lavindkomst og sociale udfordringer flytter ind. Dermed er beboersammensætningen uændret. Derudover er det ofte sådan, at nye tilflyttere anser deres bolig som en midlertidig løsning, og dermed ikke engagerer sig i fællesskaberne eller tager medansvar for området. En indikator på lige netop denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne tendens er den høje fraflytningsprocent som ifølge BL tabellerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler 2016 er 18,5. I Trivselsundersøgelsen 2016 svarer 33 % af de aktiviteter adspurgte, at de tænker på at flytte fra boligområdet. Blandt de største årsager er boligens størrelse og samarbejderhusleje. Herudover angiver 20 % at de oplever for meget kriminalitet, 22 % at det skyldes støjgener og 17 % at det skyldes beboersammensætningen. Indikatorer der gennemføres kan kobles på individets oplevelse af at føle sig tryg i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Det boligsociale projekt Tryghed Center for Boligsocial Udvikling publicerede i Værebro Park Aftalens parter: Gladsaxe Kommune, Social Balance, leder Xxxxx Xxxxxxx Gladsaxe Kommune, Værebro Bibliotek, Filialleder Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Gladsaxe Kommune, SSP, afdelingsleder Xxxxx Xxxx-Nielsen Café Værebro, Cafébestyrer Xxxxx Xxxxxxxx Værebro Parks afdelingsbestyrelse (AVP), formand Xxxx Xxxxxx Problemkompleks for indsatsområdet: Værebro Park har på flere måder 2012 rapporten Tryghed i udsatte boligområder 2 og herefter i 2013 rapporten Tryghed i udsatte boligområder 3 – en landsbylignende infrastruktur, på godt analyse af trygheden og ondtnabolagsproblemer i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. Mange beboere er trygge og glade for at bo i Værebro Park, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt ved det gamle. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringer, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig Rapporterne tager udgangspunkt i forhold til Værebro Park Centeretsom skaber utryghed, herunder individuelle og strukturelle faktorer. Værebro Park er begavet med flotte grønne områder, dejlige legepladser Faktorer som påvirker individets oplevelse af tryghed og det er nemt at komme til store naturområdersom kan adresseres gennem lokale indsatser og aktiviteter. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selv. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej Fysiske rammer og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier tryghed Den første boligsociale helhedsplan blev iværksat i 2013 og bandekriminalitet. Beboere og medarbejdere fortæller, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%18 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.19 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flytte, hvis de havde mulighed for det20. Dette står dog i kontrast til, at fraflytningsprocenten er faldet over de sidste år, og nu er samme niveau som landsgennemsnit for almene xxxxxxx00. Over halvdelen af beboerne i boligområdet er indvandrere eller efterkommere. Ikke- vestlige udgør 50,9%, og er dermed over niveauet for regeringens ghettoliste.22 66% af de børn og unge under 18 år der bor i Værebro Park er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, dvs. dobbelt så mange, som børn og unge med etnisk dansk oprindelse. Omvendt i aldersgruppen +65 år er 26% indvandrere eller efterkommere.23 Den store andel af indvandrere og efterkommere udfordrer sammenhængskraften i boligområdet, som ellers har en stærk tradition for beboerfællesskaber. Det viser sig dog, at fællesskaberne har svært ved at inkludere indvandrere og efterkommere, blandt andet pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes oplevelse, at der er brug for en indsats, der kan styrke flere inkluderende fællesskaber for beboerne på tværs af etnicitet og alder. Det vil ligeledes være interessant at arbejde på inkluderende fællesskaber, der inviterer beboere fra det øvrige Bagsværd ind i Værebro Park og på den måde åbne boligområdet mere op. Ejendomsdriftens medarbejdere vurderer, at der er et forholdsvis stort antal beboere, der er sårbare og har brug for støtte i form af rådgivning, konkret hjælp til rengøring og oprydning i deres lejlighed, der fremstår misvedligeholdt og uhygiejnisk. Samtidig nævner de, at flere fra denne gruppe beboere mangler socialt netværk. Værebro Park er inde i en positiv udvikling i forhold til kriminalitet og tryghed. Både lokalpoliti og SSP beretter om en roligere periode. I 2017 og 2018 har der i perioder været banderelaterede aktiviteter i Værebro Park, og det vurderes, at dette stadig kan være en udfordring. Der er også en gruppe ”letantændelige unge” i området, hvilket blev observeret i foråret 2019 2005 i forbindelse med en varslet demonstration fysisk helhedsplan. Lejlighederne blev renoveret og der blev skabt smukke grønne områder mellem blokkene der den i dag, stadig fremhæves af beboerne som én af de største kvaliteter ved boligområdet. Derudover er badeværelserne i Lerpøtparken blevet renoveret i 2017 og alle lejligheder fremstår nutidssvarende og af en god kvalitet. Mange år med Xxxxxx Xxxxxxx boligsociale helhedsplaner i boligområdet, har resulteret i et markant fald i boligorganisationernes udgifter til hærværksudgifter og fjernelse af graffiti. Således er udgifterne i 2016 tæt på nul. Derudover har lommepengeprojektet Rene BB øget de unges følelse af medansvar for området, når de mange søndage i træk, har ryddet skrald og ryddet op. Deres arbejde har sat spor også blandt de voksne beboere i området og i dag fremstår boligområdet smukkere og mere ryddeligt end de første år med helhedsplan. Men de fysiske rammer handler om andet og mere end at have pæne omgivelser at færdes i og kigge på. Det handler også om hvordan indretningen føles - om der er nok lys, skjulte mørke kroge og eller andet, der kan medvirke til en følelse af utryghed, når man færdes i området efter mørkets frembrud. Og så handler det om der er mulighed for at udøve uformel social kontrol – om man kan holde øje med hinanden og om der er gemmesteder for potentielle kriminelle. I Boulevardbebyggelserne er det endnu ikke blevet undersøgt hvordan de grønne områder og dens indretning, bidrager til beboernes oplevelse af tryghed og utryghed, når de færdes i området, især efter mørkets frembrud. Derfor vil der i forbindelse med helhedsplanen blive gennemført en tryghedsvandring. Netværk Beboere i et boligområde er generelt tryggere når der er en høj grad af social aktivitet og interaktion i området, forstået som at beboerne har venner og bekendte i området eller blot hilser på deres naboer på gaden. Dette påvirker beboerens egen oplevelse af tryghed, dels fordi det mindsker frygten for at blive offer for en forbrydelse begået af en nabo og fordi det styrker beboerens tillid til, at andre griber ind, såfremt beboeren bliver offer for en forbrydelse. I Trivselsundersøgelsen 2016 svarer 75 % af beboerne, at de er enige eller meget enige i, at ”I mit boligområde hilser vi på hinanden når vi mødes”. Beboerne er i undersøgelsen også blevet spurgt ind til, om de har venner eller bekendte der bor i boligområdet. Til dette svarer 68% ”ja”. Desværre er dette tal faldet betydeligt fra partiet Stram Kurs. Antallet af kriminalretslige afgørelser i Værebro Park er faldet markant fra 20142012, hvor andelen tallet var 26,5 78%. Endvidere blev de spurgt ind til 13,6 om de har venner eller bekendte der bor i området, som har en anden nationalitet end sig selv. Her svarer blot 41% ”ja” hvilket er lavere end tallet i 2009 som lå på 50%. Tallene indikerer er negativ udvikling, som kan have stor betydning for beboernes oplevelse af at være trygge i boligområdet. Dette gælder især de beboere som ingen sociale relationer har i boligområdet. Det boligsociale team har kendskab til en række sociale fællesskaber i boligområdet. Både af uformel karakter og mere formelle fællesskaber, såsom de fællesskaber der er understøttet af boligsociale medarbejdere. Men kendetegnende for fællesskaberne er, at de ikke repræsenterer den brede kulturelle diversitet der er i området. Ydermere betragtes de af mange for at være lukkede og svære at komme ind i. Stærke fællesskaber som består af lukkede sociale grupperinger med en stærk etnisk opsplitning, kan indvirke negativt på den oplevede tryghed, grundet manglende gensidig kontakt og dertilhørende mistillid og vrangforestillinger. I Varde by og i Boulevardbebyggelserne er der netværk for kurdere, for etniske danske seniorer, arabiske kvinder mv. Derudover er der i boligområdet hele opgange domineret af en specifik etnisk gruppering. Der er altså et stigende behov for arbejde mod flere blandede fællesskaber der kan resultere i, at langt flere beboere oplever, at have relationer i området på tværs af nationalitet og kulturel baggrund. Den kollektive sammenhængskraft bidrager positivt til oplevelsen af at være tryg i boligområdet, når fællesskaber og beboerdemokrati fremprovokerer en oplevelse af, at lokalsamfundet kan imødegå og pacificere eventuelle utryghedsskabende fænomener. Men det er ikke kun de små fællesskaber der har mødt en negativ udvikling, også beboerdemokratiet i særligt den ene afdeling, har haft svære kår. I Vestparken er afdelingsbestyrelsen lagt sammen med afdelinger udenfor Varde by og 2017 er der ikke i afdelingsbestyrelsen et medlem bosiddende i Boulevardbebyggelserne. Dermed bliver betydningen af stærke brede repræsentative fællesskaber, endnu større. Nabolagsproblemer I beskrevet i CFBU´s rapport Trygheden i danske boligområder 3, kan der ikke sammenkædes en direkte sammenhæng mellem forekomsten af kriminelle handlinger (per 1000 indb.målt på anmeldelser og sigtelser) i 2018.24 Som det ses et boligområde og den kollektive oplevelse af statistikken herunderutryghed. Men ofre for kriminelle handlinger såsom vold, er mere utrygge end dem der ikke har været udsat for denne type kriminalitet. Ligeledes skaber det utryghed blandt de beboere der oplever denne type kriminalitet på anden hånd gennem snak, medier eller anden lokal kommunikation. Derudover kan en række andre handlinger skabe utryghed. Her er tale om såkaldte nabolagsproblemer. Disse udfordringers omfang opleves individuelt. Således er der en tendens til, at de beboere der er mest utrygge, også er dem, der lægger mest mærke til problemer og utryghedsskabende hændelser. Et af de nabolagsproblemer der har størst betydning for trygheden, er trusler mod den personlige sikkerhed. Men også problemer såsom normbrydende adfærd i området og problemer der retter sig mod beboerens ejendom, har betydning for den enkelte beboers oplevelse af tryghed i området. I boulevardbebyggelserne føler 73% af beboerne sig trygge ved at færdes i boligområdet om aftenen og 33 % svarer, at de oplever at der er kriminalitet eller utryghedsskabende aktivitet i boligområdet. Ifølge de boligstatistiske nøgletal er antallet af kriminalretlige afgørelser, sigtelser og sigtede pr. 1000 beboere højere end i resten af Varde. Leder af lokalpolitiet i Varde oplyser dog i 2017, at de ikke oplever mere politivirksomhed i Boulevardbebyggelserne end i resten af Varde og at niveauet er langt lavere end for 10 år siden. Det betyder, at beboernes oplevelse af tryghed ikke nødvendigvis bygger på præcis viden om den faktisk forekommende kriminalitet i området. Det kan derimod have stor betydning om beboerne oplever generelle nabolagsproblemer forårsaget af eksempelvis grupper af unge med utryghedsskabende adfærd såsom tilråb, trusler og larm. En opførsel som kun sjældent er kriminel, men som betragtes som normbrydende adfærd og som kan skabe utryghed. Andre eksempler kan være psykisk syge utilregnelige adfærd, knallertkørsel i boligområdet mv. SSP oplever, et unge fra boligområdet i højere grad har en sikker tendensgadeorienteret livsstil især udenfor boligområdet. Det er veldokumenteret, at en gadeorienteret livsstil øger sandsynligheden for, at den unge på sigt begår hærværk og kriminalitet. Indtil 2016 havde helhedsplanen en klub ved navn Jubii klubben for de 10-16-årige. I takt med at skolerne fik et bredere klubtilbud lukkede Jubii klubben i Boulevardbebyggelserne. I forbindelse med lukningen, var der fokus på at få kanaliseret børnene over i de etablerede klubtilbud. Men børnene ønsker ikke at benytte klubtilbuddene på skolerne og med en ny skolestruktur i Varde Kommune, er der også risiko for at disse klubber lukker. Børnene benytter derfor området fællesområder og især byens faciliteter i deres fritid. Der er brug for indsatser med henblik på at få dem væk fra gademiljøerne og inkluderet i sunde fritidsaktiviteter. For de ældre unge i alderen 16-25 år har der i en del år været samarbejde med Ungdomsskole og SSP omkring Blok 22 for mænd og det vurderes derforsidste år også for unge kvinder i samme aldersgruppe. Blok 22 startede netop grundet en tilspidset situation på gaden der skabte utryghed både hos naboer og andre Vardensere. I dag er det et velfungerende værested med deltagelse af enten en boligsocial medarbejder eller SSP. De unge mænd er sammen omkring interesser, men bidrager i høj grad som rollemodeller for de yngre drenge og støtter hinanden i uddannelse, karrierevalg og familieliv. Derudover gør de en indsats for at få nytilkomne unge mænd (herunder især de uledsagede flygtninge) med i nogle netværk. Denne indsats skal løbende opkvalificeres så de kan være medvirkende til, at holde den yngre drenge væk fra gaden. Individfaktorer Udover de faktorer som har en mere åbenlys tilknytning til oplevelsen af at være tryg eller utryg, er der stadig bør også en række faktorer som knytter sig til beboerens egne personlige forhold. Disse forhold er yderst personligt betinget og ofte af en kompleks psykosocial karakter. De hænger oftest sammen med hvor udsat beboeren selv føler sig, samt graden af egen indflydelse på en konkret situation. En højere andel af beboerne bor alene sammenlignet med kommunen generelt. Således viser de boligstatistiske nøgletal i 2017, at 54% af beboerne bor alene, hvorimod det blot er 34% for resten af kommunen. Da det samtidigt blot er 38% af de 18-64-årige der er i beskæftigelse og der også er en stor andel af ældre der bor alene, så er der en øget risiko for, at mange beboere kan komme til at opleve ensomhed og isolation og bruge forholdsmæssigt meget tid i egen bolig. Dette er i forhold til trygheden ikke hensigtsmæssigt. Der er nemlig en tydelig sammenhæng mellem hvor meget en beboer færdes ude og om vedkommende føler sig tryg. Dertil har de nære relationer og netværk en positiv indflydelse på oplevelsen af tryghed. En række boligsociale aktiviteter har i 2017 blik på trivsel især i forhold til sårbare og udsatte beboere. Formålet er på den ene side at styrke borgerne og udvikle boligområdets sociale kapital og samlede handlekraft (til gavn for den kollektive oplevelse af tryghed), men også at sikre en synergieffekt mellem de aktører, der arbejder for et godt boligområde herunder kommune, politi, boligorganisationer, NGO´er mv. I området er der en høj koncentration af socialt sårbare og udsatte beboere. Udsatte beboere defineres her som beboere med en kombination af flere problemer og sårbarhedstræk der betyder, at beboeren er meget dårligt stillet eller ekskluderet på en række centrale livsområder. Den udsatte vil som oftest være fokus tilknyttet en eller flere dele af det kommunale system. Den sårbare beboer derimod har en livssituation der indeholder nogle skrøbeligheder der betyder, at yderligere negative omstændigheder kan tippe balancen. Den sårbare beboer er dermed i risiko for at ende som udsat. Den sårbare beboer har en lille eller ingen tilknytning til det kommunale system og håndterer egne livsforhold som flertallet. Fælles for de udsatte og sårbare beboere er, at de er i større risiko for at føle sig ekskluderet fra fællesskaber og hermed også opleve ensomhed og isolation, at have økonomiske vanskeligheder, svært ved at få hverdagen til at fungere og have misbrugsproblemer. Mange af de udsatte beboere vil desuden være udenfor arbejdsmarkedet. For den enkeltes trivsel og for trygheden i området, skal der fokuseres på atat disse beboere får den støtte og hjælp som de har krav på, samt at de finder vej til nye netværk. Image Som tidligere nævnt, kan naboernes og mediernes omtale af boligområdet have betydning for, om den enkelte beboer føler sig tryg. Men det har også stor betydning for, om et individ har lyst til at bosætte sig i boligområdet eller har lyst til at blive boende. Kort sagt, om Boulevardbebyggelserne er et attraktivt sted at bo. Især navnet Isbjerg Parken bliver af mange i Varde, associeret med et dårligt sted at bo. Dette er i høj grad historisk betinget, da der tidligere har været en række historier om kriminalitet, ballade og hærværk. Derudover er det den afdeling med største andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på 54,7% i 2017. I trivselsundersøgelsen 2016 svarer blot 44 % af beboerne i Boulevardbebyggelserne, at de er enige eller meget enige i, at boligområdets omdømme er godt sammenlignet med resten af Varde. Imageindsatsen handler blandt andet om at fortælle de gode historier om boligområdet ikke kun til beboerne selv, men også til resten af byen og til helhedsplanens samarbejdspartnere. Først og fremmest om beboerne selv og de der arbejder i området, men også historier fortalt af beboerne til beboerne. Det handler om at forme en ny diskurs om boligområdet, hvor vi vænner os til at italesætte områdets kvaliteter og ressourcer.