Forebyggelse og forældreansvar. Problemkompleks for indsatsområdet Baseret på opgørelser og udsagn fra fagfolk, er det de boligsociale medarbejders vurdering, at der fortsat er behov for de forebyggende indsatser i Værebro Park, med henblik på at styrke sårbare forældre, og klæde dem på, til bedre at kunne støtte og guide deres børn i at mestre eget liv. Herunder at indgå i sociale sammenhænge og være læringsparate og klar til at modtage undervisning i skolen. Af beboere med indvandrerbaggrund, har Værebro Park en forholdsvis stor gruppe førstegenerationsindvandrere, som har mindre børn, og kun har været i Danmark i få år. Det er både de boligsociale medarbejdere og daginstitutionernes vurdering, at flere af disse familier har en mangelfuld viden om danske samfundsforhold, herunder institutions- og skoleverden, opdragelsesmønstre og sociale omgangsformer, samt at flere har en mistro til kommunale instanser. Familierne i Værebro Park benytter ikke i samme grad dagtilbud til de helt små børn, som forældre i resten af Gladsaxe Kommune. Blandt de 1-årige er 46% ikke i dagtilbud i Værebro Park og til sammenligning er det 19% af de 1-årige i hele Gladsaxe Kommune, der ikke benytter dagtilbud. Når det gælder de 2-årige er andelen der ikke er i dagtilbud i Værebro Park 21% og Gladsaxe Kommune 7%. Der er altså generelt en mindre andel af de mindste børn i Værebro Park der benytter dagtilbud end i resten af kommunen.16 Både skole og daginstitutioner fortæller, at de er udfordret af en gruppe børn som har store sproglige vanskeligheder. Værebro er udtrukket som et af de områder, hvor der i 0. klasse indføres sprogtest og hvor den yderste konsekvens er, at 0. klasse elever må gå første skoleår om. Daginstitutioner og skole efterlyser et samarbejde med det boligsociale projekt omkring sprogstimulering fra en tidlig alder. Antallet af anbringelsessager ligger generelt lavt i Gladsaxe Kommune. I Værebro Park er andelen noget højere end i resten af kommunen, her er der 2,8% sammenlignet med Gladsaxe som helhed på 0,7%. Der er tale om lave tal, derfor kan udsvingene se voldsomme ud. Det er dog stadig en indikator, som peger på et højere niveau i Værebro Park end i det øvrige Gladsaxe. Gladsaxe Kommune registrer flere sociale sager blandt familierne i Værebro Park (19%) end gennemsnittet i hele kommunen (12%)17 Dette indikerer, at flere familier i Værebro Park har behov for støtte og en særlig indsats for at styrke forældre og den samlede familie. Den lokale skole oplever udfordringer omkring skolehjemsam...
Forebyggelse og forældreansvar. Projektleder 30%' Andel af projektlederløn 47 192 195 199 152 785 589 98 98
Forebyggelse og forældreansvar. Aftalens parter: Problemkompleks for indsatsområdet:
Forebyggelse og forældreansvar. Mødes min.4 gange årligt
Forebyggelse og forældreansvar. Projektleder 25% Husleje & rengøring (kontor+T-hus) Kursusmidler (2½ årsværk + 25% af 1 årsværk) Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse 1906811 17813921 18114221 18514521 977410 83156884 7161410 115 427 84 0 0 0
Forebyggelse og forældreansvar. Projektleder 20% Husleje, forbrug (el, vand, varme), rengøring Kursusudgifter 1,6 medarbejdere Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse 1474417 1334517 1354618 69239 48415861 41415861 70 Andel af løn til lokal administrativ medarbejder 0
Forebyggelse og forældreansvar. I det følgende beskrives henholdsvis bestyrelsens og den boligsociale styregruppes opgaver og snitflader: Bestyrelsen er et omdrejningspunkt for samarbejdet mellem Aarhus Kommune og boligorganisationerne. Formålet med bestyrelsen er, at der derved etableres en entydig og kompetent ledelse af helhedsplanerne, således at helhedsplanerne kan gennemføres målrettet og effektivt samt i overensstemmelse med de godkendte strategiske samarbejdsaftaler for de enkelte bevillinger. Bestyrelsen skal sikre, at de mange niveauer og aktører i både boligorganisation, boligafdeling, kommune og andre organisationer arbejder mod det samme mål, således at der bliver tale om en engageret koordineret indsats. Bestyrelsen skal samtidig sikre prioritering på tværs af niveauer og organisationer, herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune. Bestyrelsen skal have fokus på at sikre fremdrift i helhedsplanerne, særligt inden for de prioriterede områder. Der skal være målrettet fokus på de mest markante problemer i boligområderne, og på hvordan helhedsplanerne skal løse disse problemer. Bestyrelsen skal endvidere have fokus på udvikling, synergi imellem og forankring af de mange indsatser i udsatte boligområder. Der skal i behørigt omfang løbende evalueres på de gennemførte og igangværende indsatser. Som et led i sit arbejde skal bestyrelsen løbende monitorere udviklingen i boligområder med boligsociale helhedsplaner på en række centralt generede indikatorer på tryghed og social arv samt på de lokale resultatmål, der er defineret i de strategiske samarbejdsaftaler for de enkelte bevillinger. Bestyrelsen sikrer afrapportering til Landsbyggefonden heraf og tilpasser strategisk, hvis udviklingen i et boligområde tilsiger det. Bestyrelsen består af nedennævnte parter: • Borgmesterens Afdeling v. den juridiske chef (formand) • Repræsentanter, som udgangspunkt forvaltningschefer, fra alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune med undtagelse af Borgmesterens Afdeling • Formanden for BLs 5. kreds (næstformand) • Næstformanden for BLs 5. kreds • Fem direktører for boligorganisationer i Aarhus Kommune udvalgt af BLs 5. kreds Når den enkelte boligsociale helhedsplan behandles i bestyrelsen, deltager direktøren for den pågældende boligforening samt en valgt beboerrepræsentant fra beboerforeningen, typisk formænd for bestyrelsen/afdelingsbestyrelsen. Den boligsociale styregruppes opgave er at varetage den overordnede koordinering af den boligsociale indsats, at inddrage lokalområdet, Aa...
Forebyggelse og forældreansvar. Ca. 1/3 af beboerne i boligområderne er unge under 18 år. Områdernes børn frekventerer primært 5 forskellige skoler og mellem 4 forskellige daginstitutioner. Nedenfor ses læseevaluering for børn i 0. klasse (børnene fra områderne går primært på skolen på Skjoldborgvej og Høgevej): Social profil score i daginstitutionerne i områderne, hvor 3f og Stendalen også ligger i områderne. Cirka hvert 5 barn i Korskærparken under 18 har en anden etnisk baggrund end dansk, ligesom 1/3 af børnene fra begge områder vokser op i familier med kun én forsørger. Hertil kommer, at sandsynligheden for, at andelen af børn og unge, som vokser op i familier med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, er stor (fremgår af tal under uddannelse og beskæftigelse). Flere studier har vist, at tidlige indsatser kan være med til at give de svagest stillede børn bedre muligheder gennem livet. Nogle af de seneste analyser finder et årligt afkast på 7-13 procent af en investering i tidlig understøttelse af børn med ressourcesvag baggrund. Heckman m.fl. (2010) Dette afkast er ikke udelukkende et resultat af, at deltagerne i undersøgelsen fik længere uddannelse og højere løn. Resultatet er i høj grad også påvirket af, at de fik færdigheder, som medførte lavere kriminalitetsrater og bedre sundhed. De langsigtede fordele ved tidlige indsatser gør sig også gældende for de ’universelle indsatser’, vi har i Danmark og Skandinavien generelt. Xxxxx & Xxxxxxxx (2010), Xxxxxx & Xxxxxxx (2011, 2015) og Wüst (2012). Men der er plads til forbedring af disse tiltag. Dette understreges af studier, der finder, at øget sprogstimulering i vuggestuer forbedrer børns sprogudvikling markant. Bleses m.fl. (2016). En mulig indsats går dog også igennem familien, da den – på godt og ondt – er roden til social arv. Alle forældre ønsker deres børn det bedste, men det er ikke alle forældre, der har ressourcerne til at realisere dette mål.
Forebyggelse og forældreansvar. Projektleder - 25 % af personaleomk Husleje, rengøring m.v. Kursusmidler (2 1/4 medarbejdere) Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse 1814223 1604223 1634223 1674223 67116892 645 92 26 168 Supervision, andel af omkostninger (2 1/4 medarbejder) Social vicevært 1 - 50 % (18,5 timer) Social vicevært 2 - 50 % (18,5 timer) Aktivitetsmidler Familierådgiver - 65 % (24 timer) 12313313860 122832838670 1228828886320 1229329386340 481.1771.177344730 48614614344730 210 210 354 354
Forebyggelse og forældreansvar. Problemkompleks for indsatsområdet
1) Andel af børn under 18 år 27% 23% 20% 2) Andel børn under 18 år – Indvandrere og efterkommere 22% 11,5% 1,8% 3) Andel børn som vokser op ved en enlig forsørger 36,6% 46,5% 20,2% Tallene viser at der i boligområderne bor henholdsvis 27 % og 23 % børn under 18 år, mod 20 % i Nyborg Kommune. Særligt i Xxxxxxxx,-/Sofiegården bor der rigtig mange børn, på et forholdsvis lille geografisk areal. Tal fra SFI viser at 35 % af alle børn og unge mellem 0-17 år, bosat i udsatte boligområder, kan ses i særlig risiko for at komme ind i en negativ social og personlig udvikling. Tallene i ovenstående tabel (tabel 22) viser ligeledes, at der i boligområderne bor henholdsvis 22 % og 11,5 % børn under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk. Det er i begge boligområder langt højere end de 1,8 % gældende generelt for Nyborg Kommune. For familier mellem to kulturer, kan der opstå særlige problemstillinger relateret til manglende sprogkundskaber, manglen på sociale netværk og forældrenes manglende viden om samfund og institutioner. Ligeledes oplever fagfolk, at børn i familier med anden etnisk baggrund, vokser op i familier med et kollektivistisk livssyn. Her er det særligt, at den opdragelsestradition støtter barnet i at finde sin plads i hierarkiet i familien, frem for at familien støtter op om at gøre barnet til et selvstændigt løsrevet individ. Der vurderes derfor behov for tidligt at oplyse og støtte familierne, i relation til at komme til forståelse af et mere individualistisk opdragelses syn, så børnene ikke bliver klemte mellem de to traditioner26. Ovenstående tabel (tabel 22) peger endvidere på at henholdsvis 36,6 % og 46,5 % i Johannes,- /Sofiegården og Sprotoften vokser op ved en enlig forsørger. Det er markant højere end gældende generelt for Nyborg Kommune, hvor 20,2 % af børnene vokser op ved en enlig forsørger. Ifølge undersøgelser, er det de to samfundsgrupper – etniske minoritetsfamilier og enlige forsørgere og deres børn -, som primært rammes af fattigdom. Enlige forsørgere og deres børn oplever oftere end andre grupper materielle afsavn, såsom at have råd til daglige fornødenheder, fritidsliv og at kunne betale regningerne.27 Der opleves både i Sprotoften og Johannes,- /Sofiegården, at fattigdom kan betyde social isolation og en begrænset livs verden for både forældrene og deres børn. Familierne opholder sig i hjemmet, børnene får ikke legekammerater med hjem og de deltager ikke i fritidsaktiviteter. Ved forløb med børn...