Tryghed og trivsel. Trygheden er i en svag men positiv udvikling. Der er i 2016 gennemført en tryghedsundersøgelse, for hele bydelen ydre Nørrebro. (KK Tryghedsindeks 2016) Tryghedsrapporten viser, at den negative udvikling i andelen der føler sig trygge i deres nabolag er vendt. I 2015 oplevede 73, 2 % af beboerne at de var trygge dette tal er steget i 2016 til 77,4 %. Trygheden er nu stigende efter at Omar-sagen i 2015 er kommet lidt på afstand. Tilliden til politiet er steget fra at 72,5 % i 2014 til 77,7 % i 2015. (Politiets tryghedsindeks 2016) Nogle familiers ringe indtægter og nye krav om tilknytning til arbejdsmarkedet giver utryghed og usikkerhed. Forældrene har vanskeligt ved at forstå konsekvenserne for familiens økonomi og hverdag. Børn og unge påvirkes af denne situation. Erfaringen fra Mjølnerparken viser at tryghed ikke alene baseret på kriminaliteten i området og økonomien. Nogle udsatte familier og beboere mangler viden om og tillid til det omkringliggende samfund. Social, økonomisk og kulturel isolation har spillet en rolle i udviklingen af en skepsis overfor kommunale tilbud, livet i byen og usikkerhed i forhold til gældende rammer og normer. Denne usikkerhed og utryghed betyder, at man søger sammen med andre i samme situation eller isolerer sig yderligere. Xxxx, unge og yngre voksne kan komme i en livssituation, hvor de skal håndtere livet i henholdsvis forældrenes isolerede hverdag og livet i det omkringliggende samfund. To sprog, to normsæt kan blive realiteten for nogle børn og unge. Det boligsociale arbejde har det sidste 10 år bragt mange beboere videre fra en passiv og isoleret hverdag. Beboere er blevet rollemodeller for andre beboere. Børn og unge har fået jobs og er kommet i uddannelse. Tillidsfulde relationer og netværk er udviklet, ikke mindst blandt kvinderne. Der er dog fortsat familier og beboere, som har brug for at få støtte og hjælp til at få viden om og tillid til de muligheder og opgaver der er, hvis man skal fungere som borger i et ligeværdigt fællesskab med andre. 1.4
Tryghed og trivsel. Problemkompleks for indsatsområdet
Tryghed og trivsel. Projektleder 25% Husleje, el, vand, varme og rengøring 25% Kursusmidler 25% Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse 2870 168949 168949 1681009 84514 61634631 529319 43 31 44 27 Trivsels-og tryghedsmedarbejder 100% 100 570 532 543 282 2.027 1.760 267 Studentermedhjælper 100% 26 156 144 147 0 473 166 50 257 Supervision 25% 1 3 3 3 1 11 11 Aktivitetsmidler 52% (0) 0 00 00 00 00 300 300 Familiemedarbejder 20% 20 114 106 109 56 405 352 53 Hardware 0 0 0 0 1 1 1 0 0 0 0 0 0
Tryghed og trivsel. Projektleder 50%' Andel af projektlederløn 78 320 326 332 254 1.310 982 164 164 Andel af fælleslokaler 50%' Andel af udgifter til leje & drift af lokaler 58 231 82 32 24 427 320 53 53 Andel af kursusudgifter 50% + kurser Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse 9 38 38 38 28 151 113 12 26 Her skrives fx 'Administrativ medarbejder X%' Andel af løn til lokal administrativ medarbejder 0 Aktivitetsmidler 19 76 76 76 57 304 233 71 aktivitetsmedarbejdere 1 (21 timer pr. uge) 55 220 220 220 164 879 770 110 aktivitetsmedarbejdere 2 (21 timer pr. uge) 55 220 165 0 0 440 385 55 0
Tryghed og trivsel. 24-09-2010 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375
Tryghed og trivsel. Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Den boligsociale helhedsplan i Langkærparken 2017-2021 Aftalens parter: Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, afdelingsleder for Center for Bostøtte i eget hjem Vest, Social Psykiatri og Udsatte Voksne, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Xxxx Xxxx, Konstitueret Sundhedschef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Xxx Xxxxxx Xxxxxxx, udviklingskonsulent i GENLYD, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Xxxx Xxxxxx, daglig leder i Sager der Samler Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, daglig leder i Social Sundhed Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, formand for Aarhus lokalafdeling, Ungdommens Røde Kors Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Vice Fritids- og Ungdomsskoleleder, Ung i Aarhus Vest, Børn og Unge, Aarhus Kommune Xxxxxx Xxxxxx, Koordinator for Ungdomsskolen, Ung i Aarhus Vest, Børn og Unge, Aarhus Kommune Xxxxx Xxxxx, direktør i AL2bolig Problemkompleks for indsatsområdet: Fællesskabet i Langkærparken er udfordret. Der er lav og skæv deltagelse (på tværs af alder, baggrund og livssituation) i områdets aktiviteter, fællesarrangementer i Bydelshuset og Langkærparkens beboerdemokrati. Mange kender ikke områdets tilbud
Tryghed og trivsel. Høgevej Skjoldborg-vej Ordkendskab 65 23 12 76 14 10 Fonologisk 64 12 24 60 18 23 Bogstavkendskab 73 19 8 79 11 10
Tryghed og trivsel. Mødes min.4 gange årligt
Tryghed og trivsel. Problemkompleks for indsatsområdet I relation til indsatsområdet ’Tryghed og trivsel’, er koncentrationen af meget udsatte beboere i området den absolut væsentligste udfordring. Område 1 Område 2 Helhedsplan i Københavns Frederiksborgvej Fuglekvarteret alt Kommune Antal % Antal % Antal % % Xxxxx beboere 2.279 1.893 4.172 0-6 år 180 8,6 108 6,2 288 7,1 8,6 7-17 år 175 6,9 137 6,7 312 6,8 9,0 18-29 år 518 22,6 681 33,6 1199 29,5 26,4 30-49 år 674 29,8 507 28,7 1181 29,1 32,1 50-64 år 402 17,1 309 17,7 711 17,5 13,7 65 og derover 330 14,8 151 7,1 481 10 10,3 Indvandrere/efterkommere fra ikke vestlige lande 41,8 41,2 41,5 23,9 Enlige uden børn 57 54,7 55,9 44,7 Gns. husstandsindkomst 311.356 306.494 308.925 484.222 Husstandsindkomst pr. person 181.904 174.549 178.226 241.708 Xxxxx offentligt forsørgede 18-29 år 10,9 10,6 10,8 5,4 Xxxxx offentligt forsørgede 30-64 år 50,2 48,1 49,2 17,5 Andel kontanthjælpsmodtagere 18-64 år 12 10,4 11,2 2,8 Andel førtidspensionsister 18-64 år 15,8 12,7 14,3 4,8 Som det fremgår af tallene ovenfor, udgøres 55,9 % af husstandene i helhedsplanen af enlige voksne (44,7 % i Københavns Kommune). En stor andel af disse er på offentlig forsørgelse, kontanthjælp eller førtidspension. Socialforvaltningen vurderer, at de målgrupper, der fortsat har de største sociale udfordringer i Beboerprojekt Puls, er enlige mænd og udsatte familier, herunder borgere med psykisk sygdom og misbrugsproblematikker. Boligrådgiverne har kun få sager i Oldermandsgården. Anderledes forholder det sig med Bispevænget. Her kommer de ofte. Der er etableret et godt samarbejde med ejendomskontoret, så der er noget at bygge på. Boligrådgiverne kommer der i alle slags sager og i nogle af sagerne er der brug for at brobygge til andre indsatser som fx støttekontaktperson. Målgruppen er tung, der er kontakt med en del enlige mænd og udsatte børnefamilier. Hvad angår det eksisterende område i Puls oplyser boligrådgiverne at de fortsat får en del henvendelser, især fra Stærevej, og at henvendelsesmønstret og antal henvendelser er uændret. Samarbejdet er godt, men området er fortsat meget belastet og der er brug for en fortsat stor indsats. De to sociale viceværter, der er ansat i helhedsplanen i dag, har kontakt med mange beboere, som af forskellige årsager har brug for hjælp til at håndtere deres egen hverdag og trivsel. I 2016 blev der således gennemført i alt 387 rådgivninger. De mest udsatte beboere har meget begrænset kontakt til det offentlige system og ringe viden o...
Tryghed og trivsel. Problemkompleks for indsatsområdet Utrygge beboere Tryghed og trivsel er nøgleord i de udsatte boligområder også i Helsingør Syd.