Samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke til at få samfundsøkonomiske konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget til direktiv om ATB kan generelt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter udveksling af oplysninger på tværs af medlemsstaterne om bedste praksis for at anvende digitale værktøjer til at gøre ATB mere omkostningseffektiv og konsekvent, sagsbehandlingsprocedurer, sektorspecifik ATB mv. samt håndtering af grænseoverskridende forbrugertvister. Derudover kan forslagene generelt have positive konkurrencemæssige konsekvenser for virksomhederne, idet der vil være tale om byrdelettelser. For så vidt angår forbrugerne, forventes forslagene at medføre en samlet fordel i form af en reduktion af tab. Baseret på Kommissionens konsekvensanalyse af forslagene, forventes det, at forslagene kan medføre væsentlige erhvervsøkonomiske besparelser på 634 millioner euro årligt på EU-plan. Besparelserne skyldes lettelsen af oplysningskrav og nedlæggelsen af OTB-platformen, idet onlineerhvervsdrivende, hvoraf de fleste er SMV’er, blandt andet ikke længere skal have en e-mailadresse til ODR-korrespondance længere. Forslaget til direktiv om ATB forventes dog også at medføre løbende omkostninger for erhvervsdrivende og ATB-instanser på knap 39 millioner euro årligt på EU-plan. Omkostningerne går på, at virksomhederne pålægges en svarpligt, at ATB-instanserne kan forvente et større antal tvister samt tilpasning af ATB-platformene. En endelig vurdering, og eventuel kvantificering, af forslagets administrative konsekvenser vil finde sted, når forslaget implementeres i dansk lov.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konse- kvenser ved at øge investorbeskyttelsen og detailinvestorers tillid til fi- nanssektorens investeringsserviceydelser. Det kan øge investeringsaktivi- teten og kanalisere opsparing til investeringsaktiver som investerings- fonde, aktier og obligationer. Øget standardisering af information til investorer skaber bedre sammenlig- nelighed på tværs af produkter og institutter. Denne øgede transparens for investorer kan medvirke til øget investeringsaktivitet. Derudover vil yder- ligere præcisering og harmonisering af investorbeskyttelsesreglerne i EU skabe yderligere integration af kapitalmarkeder. Det kan øge udbuddet af finansielle produkter og services i Danmark og skabe øget konkurrence. Et forbud mod formidlingsprovision for execution only-handler kan sikre en mere direkte sammenhæng mellem det, kunder betaler, og den investe- ringsrådgivning, de opnår. Der er dog samtidigt en risiko for, at gennem- førelsen af et forbud mod formidlingsprovision for execution only-handler, medfører, at pengeinstitutterne begrænser udbuddet af produkter tilgænge- lige for execution only, hvorved investorerne får færre valgmuligheder sammenlignet med, hvordan de i dag handler investeringsforeningsbeviser. Kommissionens samlede lovpakke forventes potentielt at kunne medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet på over 4 mio. kr. De administrative konsekvenser forventes at udgøre omstillingsom- kostninger i forbindelse med ændringer til eksisterende administrative setup, herunder forretningsgange, politikker og procedurer. Dog forventes erhvervslivet også at opleve løbende administrative omkostninger i forbin- delse med løbende at skulle efterleve nye rapporterings- og dokumentati- onsforpligtelser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, at forslaget i et vist omfang kan have positive samfundsøkonomiske konsekven- ser ved at mindske de negative konsekvenser af forsyningskriser på markedet for forsvars- produkter. Under kriser kan forslaget komme samfundet til gavn i form af horisontale foran- staltninger, der bidrager til at sikre forsyningen af strategisk vigtige og kriserelevante produk- ter. En mere koordineret indsats kan ligeledes lede til en mere omkostningseffektiv udnyttelse af nationale forsvarsbudgetter i kraft af mindre duplikation af materiel, stordriftsfordele ved fælles indkøb, øget interoperabilitet og et mere integreret forsvarsmarked med en lavere grad af dobbeltarbejde. Deltagelse i programmet er frivilligt for virksomheder. Samlet set vurderes det, at forslaget må ventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for deltagende virksomheder, da de vil kunne søge tilskud til f.eks. opskalering af deres produktionskapacitet. Såfremt dan- ske virksomheder eller myndigheder ønsker at ansøge under programmet, vil der være en række administrative omkostninger, omstillingsomkostninger og mulige løbende administra- tive omkostninger. Samtidig indebærer forslaget omprioritering af midler, der var øremærket andre indsatser, herunder forskning- og udvikling af forsvarsteknologi- og produkter inden for EDF. Forslaget ventes derfor, i en kortere periode, at kunne medføre negative erhvervsøko- nomiske konsekvenser for danske virksomheder og forskningsinstitutioner som følge af redu- ceret mulighed for hjemtag af midler under udmøntningen af EDF. Dertil vurderes der at kunne være en række omkostninger forbundet med informationsind- samlingen til kortlægningen af den europæiske forsvarsindustri, midlertidige administrative omkostninger ved oplysningskrav til Kommissionen om produktionskapacitet samt og evt. pri- oriterede ordrer ifm. aktivering af krisetilstandene. Størrelsen af de administrative og er- hvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget kan medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Omfanget heraf vil afhænge af, hvordan Danmarks 70 pct.-målsætning og EU’s 2030-klimamål indfris. Det vil desuden afhænge af, hvordan nye mål og instrumenter indfases over perioden samt den generelle økonomiske og teknologiske udvikling. Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at foretage omkostningsskøn af såvel potentielt yderligere nationale reduktionstiltag og anvendelse af fleksibilitetsmekanismer. Regeringen er i gang med at ana- lysere forslaget nærmere, herunder de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette vil afhænge af, hvordan nye forpligtelser, mål og instrumenter indfases over perioden samt den generelle økonomi- ske og teknologiske udvikling. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil have visse økonomiske konsekvenser for rederierhvervet, herunder i mindre omfang også for kommuner, der driver færgeru- ter, som følge af udvidelsen af begrebet ”søfarende” til at omfatte alle ansatte om bord, en udvidelse af reglerne om søfarendes ret til gratis hjemsendelse, ret til gratis kost om bord samt den udvidede sikring af de søfarende ved sygdom og tilskadekomst.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er iværksat et arbejde med henblik på at kortlægge forslagets samfundsøkonomiske gevinster. Disse vur- deres umiddelbart positive, idet forslaget sigter mod at styrke grundlaget for folkesundhed, fødevareforsy- ningssikkerhed og beskyttelse af drikkevandsressourcer.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Direktivet vurderes overordnet set at medvirke til en nedbringelse af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med deraf følgende positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Den foreslåede mulighed for at udstede kørekort til kategori C til 17-årige bilister betinget af ledsaget kørsel kan have positiv samfundsøkonomisk effekt, i det omfang det imødekommer chaufførmanglen i vejtransportbranchen. Den forventede effekt bør dog holdes op mod den forøgede trafiksikkerhedsrisiko, der følger af at lade 17-årige føre et tungt køretøj i kategori C, hvor aldersgrænsen i øvrigt er 21 år. Den foreslåede ændring af den tidsmæssige begrænsning af kørekortet fra 5 til 10 år for gruppe 1-førere med diabetes vil indebære en økonomisk og administrativ lettelse for diabetespatienter. Forslaget om ændring af reglerne for anvendelse af kode 78 vurderes at have en positiv miljø- og klimamæssig effekt, idet det forventes, at køreskolerne i højere grad vil anskaffe køretøjer med alternative drivmidler til brug for deres undervisning.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser. Det skønnes umiddelbart, at forslaget vil medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser samt have en positiv effekt i form af CO2-reduktioner. Modsat vil forslaget medføre statsfinansielle omkostninger. Det antages, at der med forslaget må forventes at være positive konsekvenser i forhold til blandt andet udfordringerne med chaufførmangel på tværs af medlemsstaterne. Dette skyldes den generelle stigning i mængden af gods, der kan medbringes ved samme antal lastbiler. Dette vil endvidere alt andet lige sænke omkostninger ved transport til gavn for virksomheder og forbrugere. Effektiviseringerne ved forslaget forventes at medføre færre lastbiler på vejene og dermed en bedre trafikafvikling med de positive effekter for samfundsøkonomien, som det indebærer. Derudover forventer Kommissionen, at forslaget vil medføre en akkumuleret reduktion i CO2-udledningen på 27,8 millioner ton i EU i 2025-2030, svarende til 1,2 pct. af CO2-udledningen fra den samlede godstransport i Europa.