Sammensætning og valg eksempelklausuler

Sammensætning og valg. Der kan kun vælges eller beskikkes personer til udvalg, der er medlem af en klub under DASU. 1) Amatør- og ordensudvalg: Udvalget består af 5 medlemmer og sammensættes på følgende måde: 3 faste medlemmer og 3 personlige suppleanter, vælges af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen. De 3 faste medlemmer og 3 personlige suppleanter vælges for 3 år ad gangen dog således, at der afgår et medlem og dennes personlige suppleant hvert år. Genvalg er muligt. Sportsudvalgene udpeger 2 sportsspecifikke medlemmer. Disse medlemmer indtræder i udvalget, når der skal behandles sportslige sager, der angår det pågældende sportsområde. Ved behandling af sager om overtrædelse af Danmarks Idrætsforbunds dopingkontrolregulativ, indtræder 2 af dopingkontroludvalget udpegede medlemmer i udvalget. Medlemmer af DASU’s bestyrelse kan ikke vælges til A&O-udvalget. De tre af repræsentantskabet valgte medlemmer af udvalget (faste medlemmer) vælger imellem sig en formand og en næstformand. Xxxxxxxx udpeger selv en sekretær, der ikke behøver at være medlem af udvalget. 2) Sportsudvalg: Et sportsudvalg består af 4 medlemmer og 1 udvalgsformand I særlige tilfælde, og efter aftale med det valgte sportsudvalg, kan bestyrelsen supplere et sportsudvalg med indtil 3 medlemmer i tilfælde af, at særlige forretningsområder lægges ind under et udvalg, eller særlige forhold i øvrigt gør sig gældende. Udvidelsen af udvalget fra 5 til 8 medlemmer skal efterfølgende godkendes på et repræsentantskabsmøde, ligesom de udpegede medlemmer skal – det ene medlem vælges for et år og de(t) øvrige for to år. Sportsudvalgsmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, af repræsentantskabet blandt de opstillede kandidater, suppleanter er de 2 kandidater som ikke opnår valg til sportsudvalget, og dette således at den kandidat der har opnået flest stemmer er 1. suppleant og den kandidat der har opnået næst flest stemmer er
Sammensætning og valg. Stk. 1. Bestyrelsen består af minimum 3 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. En suppleant, der indtræder i stedet for et bestyrelsesmedlem, følger dennes valgperiode. Stk. 3. Medlemmer af Hovedbestyrelsen, der er medlemmer af lokalafdelingen, deltager – uanset om de er valgt på generalforsamlingen eller ej – med taleret i bestyrelsens møder. Hvis de ikke er valgt på generalforsamlingen, indgår de ikke i antallet af bestyrelsesmedlemmer der er nævnt i stk. 1. Stk. 4. Generalforsamlingen vælger mindst 1 suppleant Stk. 5. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og øvrige poster efter behov.
Sammensætning og valg. Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst tre generalforsamlingsvalgte medlemmer. Det maksimale antal medlemmer af bestyrelsen fastsættes i generalforsamlingens forretningsorden.11 Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen, således at ca. halvdelen er på valg det ene år og halvdelen på valg det andet år. En suppleant, der indtræder i stedet for et bestyrelsesmedlem, følger dennes valgperiode. Stk. 3. Medlemmer af Hovedbestyrelsen, der er medlemmer af lokalafdelingen, deltager – uanset om de er valgt på generalforsamlingen eller ej – med taleret i bestyrelsens møder. Hvis de ikke er valgt på generalforsamlingen, indgår de ikke i antallet af bestyrelsesmedlemmer der er nævnt i stk. 1. Stk. 4. Generalforsamlingen vælger mindst to suppleanter. Antallet af suppleanter fastsættes i generalforsamlingens forretningsorden. Stk. 5. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og øvrige poster efter behov. Stk. 6. Ansatte i lokalafdelingen kan ikke være medlem af bestyrelsen.
Sammensætning og valg. Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst tre generalforsamlingsvalgte medlemmer. Det maksimale antal medlemmer af bestyrelsen fastsættes i generalforsamlingens forretningsorden.12 Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. En suppleant, der indtræder i stedet for et bestyrelsesmedlem, følger dennes valgperiode.
Sammensætning og valg. Ved hver skole nedsættes et elevråd.
Sammensætning og valg. Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst tre generalforsamlingsvalgte medlemmer. Det maksi- male antal medlemmer af bestyrelsen fastsættes i generalforsamlingens forretnings- orden. 12 Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. Suppleanter vælges hvert år. Stk. 3. Medlemmer af Hovedbestyrelsen, der er medlemmer af lokalafdelingen, deltager – uanset om de er valgt på generalforsamlingen eller ej – med taleret i bestyrelsens mø- der. Hvis de ikke er valgt på generalforsamlingen, indgår de ikke i antallet af besty- relsesmedlemmer der er nævnt i stk. 1. Stk. 4. Generalforsamlingen vælger mindst to suppleanter. Antallet af suppleanter fastsættes i generalforsamlingens forretningsorden. Stk. 5. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og øvrige poster efter behov. Stk. 6. Ansatte i lokalafdelingen kan som udgangspunkt ikke være medlem af bestyrelsen. Stk. 1. Bestyrelsesmøder afholdes når formanden finder det påkrævet, eller hvis to bestyrel- sesmedlemmer fremsætter begæring herom. Formanden indkalder til bestyrelsesmø- derne og leder disse. Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv en forretningsorden. 13
Sammensætning og valg. Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst tre generalforsamlingsvalgte medlemmer. Det maksimale antal medlemmer af bestyrelsen fastsættes i generalforsamlingens forretningsorden. 7)
Sammensætning og valg. Stk. 1. Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, 5 læge og 2 præster, valgt blandt med- lemmerne for en 4 års periode på første ordinære generalforsamling efter et ordinært menigheds- rådsvalg. (læge kandidater skal være valgte medlemmer af et menighedsråd). Genvalg kan finde sted. Stk. 2. Umiddelbart efter denne generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med formand, næst- formand og sekretær. Stk. 3. Bestyrelsen kan træffe aftale med lønnet medhjælp til varetagelse af funktion som kasserer og medhjælp til udsendelse af indbydelser og tilmelding til arrangementer.

Related to Sammensætning og valg

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Forhold i skadetilfælde 7.1. Når skaden er sket PenSam Forsikring samarbejder med SOS International A/S som alarmcentral. Både dig (kortholder) og din medrejsende familie er sikret en hurtig og en effektiv hjælp på stedet, uanset hvor du er. Får du brug for hjælp, skal du ringe til SOS International. SOS International a/s – Alarmcentral Nitivej 6 DK 2000 Frederiksberg Telefon +00 00 00 00 00 Dokumenterede telefonudgifter til opkald til alarmcentralen er dækket af forsikringen. 7.2. Enhver skade skal straks anmeldes. Anmeldelse kan ske telefonisk. Du kan også foretage en skriftlig anmeldelse. 7.3. Simpelt tyveri, ran, røveri eller indbrud skal straks anmeldes til det lokale politi. Er sådan skade sket i udlandet, skal skriftlig bekræftelse fra det stedlige udenlandske politi vedlægges skadeanmeldelsen til PenSam Forsikring. 7.4. Ved tyveri i offentligt befordringsmiddel eller offentligt lokale, skole, hotel eller lignende skal tyveriet hurtigst muligt anmeldes til politi og så vidt muligt til den ansvarshavende på stedet. 7.5. Ved anmeldelse af tyveriskade må du sandsynliggøre, at tyveri foreligger, idet glemte, tabte eller forlagte genstande ikke erstattes. 7.6. Du skal efter bedste evne afværge eller begrænse skaden og drage omsorg for, at det forsikrede beskyttes mod videre skade. PenSam Forsikring har ret til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. Udbedring af skaden må ikke finde sted, forinden PenSam forsikring har givet sit samtykke. 7.7. Beskadigede genstande må ikke bortskaffes, før skadeopgørelsen er endeligt afsluttet, medmindre beskadigelsen på anden måde dokumenteres, fx ved fotos. 7.8. Du skal snarest muligt levere en fortegnelse til PenSam Forsikring indeholdende så fyldige oplysninger som muligt over det skaderamte samt, hvis PenSam Forsikring forlanger det, en fortegnelse over ikke-skaderamte genstande. 7.9. Hvis du i væsentlig grad misligholder de påbud og pligter, der påhviler denne ifølge forsikringsbetingelser eller andre vilkår, og derved forvolder skade eller forværrer en allerede opstået skade, vil retten til erstatning helt eller delvist kunne bortfalde. 7.10. Hvis du svigagtigt opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af PenSam Forsikring's ansvar, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvist. Dette gælder også, når den handling, der medfører fortabelse eller nedsættelse af erstatningen, skyldes din samlevende ægtefælle eller andre personer i bofællesskab, der kan ligestilles hermed.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.

  • Indberetning til kreditoplysningsbureau Hvis der er afsagt dom over kortholder/kontoholder for manglende betaling, eller første fogedrets møde har været afholdt, kan kortholders/kontoholders navn og adresse blive indberettet til Experian Information Solutions (tidligere RKI – Ribers Kreditinformation) og evt. andre kreditoplysningsbureauer.

  • ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (OK 11.32.1) gælder (nummereringen henviser til protokollatets numre og til Regionernes OK-samling): 1. Ansættelsesbreve (OK 11.21.1). 2. Xxxxxxxxx (OK 21.03.1).

  • Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.