Sektionschefer eksempelklausuler

Sektionschefer. Ved ansættelse af sektionschefer, der er omfattet af den mellem parterne indgåede overenskomst, aflønnes de pågældende på følgende måde, idet der ikke ydes særskilt betaling for merarbejde, ligesom der ikke er aftalt en højeste arbejdstid. Sektionslønnen aftales individuelt dog således, at begyndelseslønnen for en sektionschef mindst udgør 49.009,95 kr. (niveau 1. april 2018). Beløbet udgør pr. 1. april 2019, 49.973,80 kr. og pr. 1. april 2020 50,937,65 kr. For internt rekrutterede sektionschefer udgør begyndelseslønnen ved udnævnelsen mindst, hvad der svarer til den mellem parterne aftalte skalaløn med yderligere pensionsgivende tillæg af 4.719,50 kr. Pr. 1. april 2019 udgør det 4.812,35 kr. og pr. 1. april 2020 4.905,20 kr. Intern rokering mellem sektionschefstillinger betragtes ikke som intern rekruttering. Såvel den enkelte sektionschef som ATP kan tage initiativet til individuelle lønforhandlinger. Den enkelte sektionschef er, jf. funktionærlovens § 10, berettiget til at inddrage DJØF/DM (herunder tillidsrepræsentanten) i forhandlingerne. Inddrages DJØF/DM ikke i forhandlingerne, orienterer ATP tillidsrepræsentanten om resultatet af forhandlingerne. Det er ikke ATP’s intention, at indførelsen af et nyt lønsystem eller sammenlægning af kandidat skala I og II skal medføre besparelser i ATP’s samlede lønomkostninger på kandidatniveau. Som opfølgning på denne intention udarbejdes der årligt en samlet oversigt over lønvilkår vedr. kandidater. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2018 har AC klubben på baggrund af input fra medlemmerne identificeret ovenstående 3 temaer som særligt vigtige for den daglige trivsel. Parterne er på den baggrund enedes om at danne en arbejdsgruppe, der mødes løbende i perioden og behandler problemstillinger og udfordringer indenfor de givne temaer. Gruppen faciliteres af HR-afdelingen og består af repræsentanter fra a-siden (ATP) og b-siden (AC-klubben). Bemandingen kan variere afhængig af temaer, men det tilstræbes, at der er gennemgående repræsentanter på begge sider. For at fastholde fokus på arbejdet med de udvalgte temaer, vil status på gruppens arbejde være et punkt på de faste dialogmøder mellem HR-ledelsen og fællestillidsrepræsentanten.
Sektionschefer. Ved ansættelse af sektionschefer, der er omfattet af den mellem parterne indgåede overenskomst, aflønnes de pågældende på følgende måde, idet der ikke ydes særskilt betaling for merarbejde, ligesom der ikke er aftalt en højeste arbejdstid. Sektionslønnen aftales individuelt dog således, at begyndelseslønnen for en sektionschef mindst udgør 51.487,80 kr. (niveau 1. april 2021). Beløbet udgør pr. 1. april 2022 51.964,10 kr. og pr. 1. april 2023 52.361,45 kr. For internt rekrutterede sektionschefer udgør begyndelseslønnen ved udnævnelsen mindst, hvad der svarer til den mellem parterne aftalte skalaløn med yderligere pensionsgivende tillæg af 4.958,20 (niveau 1. april 2021) kr. Pr. 1. april 2022 udgør det 5.004,10 kr. og pr. 1. april 2023 5.042,40 kr. Intern rokering mellem sektionschefstillinger betragtes ikke som intern rekruttering. Såvel den enkelte sektionschef som ATP kan tage initiativet til individuelle lønforhandlinger. Den enkelte sektionschef er, jf. funktionærlovens § 10, berettiget til at inddrage Djøf/DM (herunder tillidsrepræsentanten) i forhandlingerne. Inddrages Djøf/DM ikke i forhandlingerne, orienterer ATP tillidsrepræsentanten om resultatet af forhandlingerne. Bilag til protokollat om lønsystem for kandidater.‌

Related to Sektionschefer

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Generalforsamlingen § 8. § 9. § 10.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Konklusion Vores konklusion er udformet på grundlag af de forhold, der er redegjort for i denne erklæring. De kriterier, vi har anvendt ved udformningen af konklusionen, er de kriterier, der er beskrevet i ledelsens udtalelse. Det er vores opfattelse,

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.

  • Generalforsamling (23.1) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Aktindsigt Ordregiver er forpligtet til at overholde offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt, hvilket betyder, at ordregiver kan være forpligtet til at udlevere hele eller dele af tilbudsgivers tilbud, hvis der anmodes om aktindsigt. Anmodes ordregiver om aktindsigt, vil den eller de berørte tilbudsgivere så vidt muligt blive hørt, inden ordregiver træffer beslutning om, hvilke dele af tilbuddet, der er omfattet af aktindsigt. Det er dog altid alene ordregiver, der endeligt afgør hvad der udleveres ved en anmodning om aktindsigt.