Sektionschefer eksempelklausuler

Sektionschefer. Ved ansættelse af sektionschefer, der er omfattet af den mellem parterne indgåede overenskomst, aflønnes de pågældende på følgende måde, idet der ikke ydes særskilt betaling for merarbejde, ligesom der ikke er aftalt en højeste arbejdstid. Sektionslønnen aftales individuelt dog således, at begyndelseslønnen for en sektionschef mindst udgør 51.487,80 kr. (niveau 1. april 2021). Beløbet udgør pr. 1. april 2022 51.964,10 kr. og pr. 1. april 2023 52.361,45 kr. For internt rekrutterede sektionschefer udgør begyndelseslønnen ved udnævnelsen mindst, hvad der svarer til den mellem parterne aftalte skalaløn med yderligere pensionsgivende tillæg af 4.958,20 (niveau 1. april 2021) kr. Pr. 1. april 2022 udgør det 5.004,10 kr. og pr. 1. april 2023 5.042,40 kr. Intern rokering mellem sektionschefstillinger betragtes ikke som intern rekruttering. Såvel den enkelte sektionschef som ATP kan tage initiativet til individuelle lønforhandlinger. Den enkelte sektionschef er, jf. funktionærlovens § 10, berettiget til at inddrage Djøf/DM (herunder tillidsrepræsentanten) i forhandlingerne. Inddrages Djøf/DM ikke i forhandlingerne, orienterer ATP tillidsrepræsentanten om resultatet af forhandlingerne. Bilag til protokollat om lønsystem for kandidater.‌
Sektionschefer. Ved ansættelse af sektionschefer, der er omfattet af den mellem parterne indgåede overenskomst, aflønnes de pågældende på følgende måde, idet der ikke ydes særskilt betaling for merarbejde, ligesom der ikke er aftalt en højeste arbejdstid. Sektionslønnen aftales individuelt dog således, at begyndelseslønnen for en sektionschef mindst udgør 49.009,95 kr. (niveau 1. april 2018). Beløbet udgør pr. 1. april 2019, 49.973,80 kr. og pr. 1. april 2020 50,937,65 kr. For internt rekrutterede sektionschefer udgør begyndelseslønnen ved udnævnelsen mindst, hvad der svarer til den mellem parterne aftalte skalaløn med yderligere pensionsgivende tillæg af 4.719,50 kr. Pr. 1. april 2019 udgør det 4.812,35 kr. og pr. 1. april 2020 4.905,20 kr. Intern rokering mellem sektionschefstillinger betragtes ikke som intern rekruttering. Såvel den enkelte sektionschef som ATP kan tage initiativet til individuelle lønforhandlinger. Den enkelte sektionschef er, jf. funktionærlovens § 10, berettiget til at inddrage DJØF/DM (herunder tillidsrepræsentanten) i forhandlingerne. Inddrages DJØF/DM ikke i forhandlingerne, orienterer ATP tillidsrepræsentanten om resultatet af forhandlingerne. Det er ikke ATP’s intention, at indførelsen af et nyt lønsystem eller sammenlægning af kandidat skala I og II skal medføre besparelser i ATP’s samlede lønomkostninger på kandidatniveau. Som opfølgning på denne intention udarbejdes der årligt en samlet oversigt over lønvilkår vedr. kandidater. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2018 har AC klubben på baggrund af input fra medlemmerne identificeret ovenstående 3 temaer som særligt vigtige for den daglige trivsel. Parterne er på den baggrund enedes om at danne en arbejdsgruppe, der mødes løbende i perioden og behandler problemstillinger og udfordringer indenfor de givne temaer. Gruppen faciliteres af HR-afdelingen og består af repræsentanter fra a-siden (ATP) og b-siden (AC-klubben). Bemandingen kan variere afhængig af temaer, men det tilstræbes, at der er gennemgående repræsentanter på begge sider. For at fastholde fokus på arbejdet med de udvalgte temaer, vil status på gruppens arbejde være et punkt på de faste dialogmøder mellem HR-ledelsen og fællestillidsrepræsentanten.

Related to Sektionschefer

  • Funktionsløn Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stil- ling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.

  • Funktionærlov For ansatte gælder vilkår svarende til funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 21 Opsigelse og § 23 Øvrige ansættelsesvilkår for må- nedslønnede. Bemærkning: Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funktionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efterløn (jf. funktionærlovens § 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Funktionstillæg Funktionstillæg ydes ud over basislønnen. Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget inden for basislønnen. Funktionstillæg kan aftales for funktioner, der direkte eller indirekte understøtter elevernes læ- ring. Ydelse af funktionstillægget skal desuden ses i sammenhæng med skolens egenart. Funkti- onstillæg kan endvidere aftales for funktioner, som kræver særlig faglig eller pædagogisk viden. Dette kan f.eks. være: - Varetagelse af særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksfunktion - Skolevejledning, klasselærerfunktioner - Arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever - Arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder - Særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter - Supervision i forhold til faggrupper - Udvikling af de enkelte fag - Særlige koordinerende funktioner - Mødeledelse i pædagogisk råd/medarbejderråd/lærerråd/det rådgivende organ - Medarbejderrepræsentation i skolens bestyrelse

  • Klagemuligheder Hvis du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse, skal du kontakte den afdeling, der har behandlet sagen. Hvis du efter din henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du skrive til vores kvalitetsafdeling, der er ansvarlig for klager, for at få revurderet din sag. Din klage vil hurtigst muligt og senest inden for 7 hverdage blive behandlet af en klageansvarlig. Du kan sende din klage via klageportalen på vores hjemmeside: xx-xxxxxxx.xx. Klagen skal indeholde dit navn og din adresse og en kort redegørelse for, hvorfor du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse. Klagen skal sendes hurtigst muligt og senest 6 måneder, efter at sagen er afgjort. Hvis du derefter ønsker at klage over den afgørelse, som den klageansvarlige har truffet, kan du klage til Ankenæv- net for Forsikring. Klagen kan sendes online på ankefor- xxxxxxx.xx Det koster et gebyr at klage til ankenævnet.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Generalforsamlingen Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest den 30. april.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Konklusion Vores konklusion er udformet på grundlag af de forhold, der er redegjort for i denne erklæring. De kriterier, vi har anvendt ved udformningen af konklusionen, er de punkter, der er oplistet i ledelsens udtalelse. Det er vores opfattelse,