Selvstændige ansættelsesforhold. En række ansættelsesforhold kan i kraft af den selvstændighed, hvormed funk- tionerne udføres, falde uden for funktionærlovens område. Det er kendeteg- nende for dette område, at funktionærloven i dag finder anvendelse direkte el- ler i kraft af standardaftaler, der henviser til loven. Problemstillingerne har i teorien været rejst i relation til ansatte advokater, ingeniører, arkitekter og andre i lignende selvstændige stillinger. Afgørende er også her, om arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet, har indflydelse på, hvilke sager og hvilke klienter de pågældende beskæftiger sig med, arbejdstid, løn etc. Som eksempler herpå kan nævnes U 1961.1094 Ø om en dyrlægeassistent, hvor Østre Landsret under henvisning til »arbejdets specielle karakter og assi- stentens særlige forhold til arbejdsgiveren« fastslog, at det ikke kunne anses for naturligt at henføre stillingen under funktionærloven. En senere afgørelse U 1972.200 V nåede det modsatte resultat i en sag, hvor dyrlægeassistenten var ansat på en standardkontrakt. I U 2007.2251 SH fandt retten, at en tandlæge, der havde indgået en samar- bejdsaftale med en anden tandlæge, var omfattet af funktionærloven, da denne var underlagt sådanne restriktioner i udførelsen af sit arbejde, at han indtog en tjenestestilling, mens U 1972.935 Ø statuerede, at en tandlæge, der selvstæn- digt tilrettelagde sit arbejde og herunder sin arbejdstid, ikke var i en tjeneste- stilling. Afgørelsen U 1983.180 V fastslog, at to xxxx.xxxxx.xx, der ikke havde jus practicandi – og dermed ikke kunne udøve selvstændig tandlægevirksom- hed – var i en tjenestestilling. Som andre eksempler kan nævnes U 1968.643 V og Østre Landsrets dom af 20. juni 2007, B-119-06, (fysioterapeut), U 1951.395 Ø (hjemmesygeplejerske) og U 2005.1376 V (familieplejer). Hvis der er tale om en uddannelsesstilling (fx som advokatfuldmægtig), vil funktionærloven normalt finde anvendelse, hvis arbejdet efter sin art i øvrigt er funktionærarbejde, da det netop kendetegner stillingerne, at arbejdsgiveren skal oplære funktionæren og have indseende med det arbejde, der udføres. I teorien har det været omtvistet, om brugsforeningsuddelere var funktionærer, se Nic. Xxxxxxxxxx i U 1949B.63 ff., der konkluderer, at de normalt ikke er i en tjenestestilling. Tilsvarende vil som udgangspunkt gælde for forstandere på skoler, cfr. dog Tønder Rets dom af 20. februar 1992, Sks. 1042/91, om en forstander, der ikke kunne tegne skolen, skulle have sanktioneret ansættelser, nye kursustype...
