Den konkrete sag. Virksomheden Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S er en virksomhed, som udfører tømrer- og snedkerarbejde dels på eget værksted, dels på byggepladser. Virksomheden ansætter tømrere med henblik på, at disse udfører tømrerarbejde som led i virksomhedens udførelse af tømreropgaver for kunder. Virksomheden ansætter ikke og beskæftiger ikke medarbejdere med henblik på udlån/udleje af disse til andre virksomheder. Det er imidlertid forekommet, at virksomheden, når der er opstået et hul i mulighederne for beskæftigelse af ansatte, som led i en udbredt kollegial praksis har løst arbejdsmangelproblemet ved at udlåne medarbejdere til andre tømrer- og snedkervirksomheder mod disses betaling af det antal timer, som de udlånte medarbejdere har præsteret for den låntagende virksomhed. A og B blev i 2016 ansat i Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S. I 2017 var deres timeløn 175,00 kr. I en periode fra uge 39 i 2017 til uge 2, henholdsvis 4, i 2018 var de udlånt til virksomheden Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S. Baggrunden for udlånet var, at der opstod et utilsigtet hul i Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsnings arbejdsplan – det arbejde, de to medarbejdere var planlagt til, kom som følge af manglende myndighedsgodkendelse ikke i gang. Da virksomheden nødig ville afskedige dem, forhørte virksomheden sig hos andre i branchen, om de havde brug for to medarbejdere i en periode, hvad Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S havde. I udlånsperioden afleverede de to medarbejdere hver fredag ugesedler til Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning, som aflønnede dem med deres sædvanlige timeløn på 175,00 kr. I øvrigt var der tale om ”udlån” som beskrevet foran i afsnit 1. Til at begynde med blev de to medarbejdere i udlånsperioden af Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S udsendt til forskellige pladser, hvor virksomheden Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S udførte arbejde. Derefter blev de to medarbejdere udsendt til arbejde på pladsen Dybbølvej blok 1. De arbejdede på denne plads, indtil udlånet ophørte. I Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S var der for perioden indgået en lokalaftale ”gældende for alle timelønsansatte tømrersvende, arbejdsmænd og lærlinge i Xxxx Xxxxxxxxx Århus a/s”. Ifølge denne aftale var timelønnen for svende for arbejde, som ikke blev udført på akkord, 185 kr., og akkordudbetalingen var 170 kr. pr. time. Om arbejdet på Dybbølvej blok 1 har C forklaret, at han havde indgået en akkordaftale med virksomheden Xxxx Xxxxxxxxx Århus. En skriftlig akkordaftale er ikke fremlagt. C har yderligere forklaret, at arbejdet vist...
Den konkrete sag. Denne voldgiftssag er foranlediget af et arbejde med montage af elevatorer, som for DIO I’s medlemsvirksomhed ThyssenKrupp Elevator A/S blev udført eller skulle udføres i underentre- prise, oprindelig af ASG London, efterfølgende af det engelske firma SK Lift & Engineering. Efter at der af Dansk El-Forbund var blevet udsendt blokadevarsler og var blevet ført forhandlin- ger om indgåelse af en tiltrædelsesoverenskomst med de engelske firmaer, blev CO-industri på initiativ af DIO I inddraget i forhandlingerne, da drøftelser om og indgåelse af aftaler på DIO I- området skal ske med CO-industri. Der blev herefter den 1. februar 2012 afholdt et møde i henhold til bilag 8 til Industriens Over- enskomst. Parterne opnåede på mødet ikke enighed om størrelsen af den løn, som de udstatione- rede medarbejdere skulle have i forbindelse med udførelsen af arbejdet i underentreprisen. I til- knytning hertil tilkendegav CO-industri, at det omhandlede arbejde efter CO-industris opfattelse er omfattet af bilag 8, afsnit B ”og skal aflønnes herefter”. DI var ikke enig heri. CO-industri tog forbehold for at rejse en sag om brud på Industriens Overenskomst vedrørende dette spørgsmål. Spørgsmålet har herefter været forhandlet på et fællesmøde den 22. februar 2012, hvorunder der heller ikke kunne opnås enighed. Som følge heraf rettede parterne den 28. januar 2013 i fælles- skab henvendelse til Arbejdsretten for at få udpeget tre opmænd i en faglig voldgift, ”der hand- ler om fortolkning af Bilag 8, pkt. B, i Industriens Overenskomst”.
Den konkrete sag. A har været tømrerelev i den indklagede virksomhed, X. Xxxxxxxxx Totalbyg ApS. I forbindelse med, at han afsluttede sin uddannelse, fik han foretaget et løntjek hos sin lokale fagforening, som konstaterede, at der på et antal lønsedler – under rubrikken ”Ferieberettiget løn” – optrådte en rubrik: ”akkordoverskud”. Det drejer sig om følgende 14 lønafregninger: Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx 20-12-2012 3.000 kr. 20-06-2013 3.540 kr. 18-07-2013 2.500 kr. 12-09-2013 3.060 kr. 24-04-2014 370 kr. 14-08-2014 1.055 kr. 25-09-2014 3.000 kr. 09-10-2014 2.740 kr. 12-03-2015 3.996 kr. 26-03-2015 2.201 kr. 09-04-2015 3.996 kr. 07-05-2015 2.880 kr. 21-05-2015 810 kr. 18-06-2015 1.080 kr. I alt 34.228 kr. Virksomheden har betalt feriegodtgørelse og pensionsbidrag af de 34.228 kr. Uoverensstemmelsen angår, om der skal betales søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse af de 34.228 kr. Der er enighed om, at beløbet i givet fald efter overenskomstens § 55 andrager 2.487,97 kr. 3F kræver yderligere – af de 2.487,97 kr. – pensionsbidrag på 12,15 % og feriegodtgørelse på 12,5 %. Der er enighed om, at beløbene i givet fald andrager henholdsvis 302,29 kr. og 311,00 kr. Dansk Byggeri, som ikke mener, at virksomheden skal betale noget beløb overhovedet, gør imidlertid særligt opmærksom på, at pensionsbidrag er 12 % – de 0,15 % til sundhedsbidrag kan der ikke blive tale om at skulle efterbetale til eleven. A har forklaret, at han har været med i akkorder, bl.a. på Carlsberg, Herlevgårdsvej og Hotel Phønix, indgået af to svende, som fortalte ham, hvad det gik ud på, og hvad der kom ud af det. Han har ikke fået nogen akkordopgørelse og har ikke haft indblik i, hvordan det beløb, han fik, blev bestemt, eller hvem der bestemte det. Xxxxxxx Xxxxxxxxx har forklaret, at der ud over ham og hans kone, som passer bogholderiet, er 5 svende og 3 lærlinge i firmaet. Det er kun ham, der laver akkordaftaler, og det sker yderst sjæl- dent, at de aftaler priser på forhånd. De aftalte dog på forhånd en pris på vinduer og døre på Carlsberg og en pris på døre på Hotel Phønix. I øvrigt foregår det sådan, at svendene, når en op- gave er færdig, skriver en seddel med et ekstrabeløb pr. time på opgaven, f.eks. 25 kr. ekstra pr. time. Hvis det er gået godt, så går han med til et beløb, 5, 10 eller 15 kr. ekstra pr. time, og i den forbindelse bliver der skrevet et beløb på til A. Det er 3F’s opfattelse, at når lønsedlen siger ”akkordoverskud”, må det være akkordoverskud, der er udbetalt. Det gælder så meget desto mer...
Den konkrete sag. Som nævnt er ulykken utvivlsomt ikke omfattet af færdselslovens bestemmel- ser om lovpligtig ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, da ulykken ikke indtraf på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, jf. lovens §§ 101 og 105, jf. § 1. Som ligeledes anført finder landsretten, at et tilfælde som det foreliggende, hvor en brandbil med vandtank og vandkanon under slukning af en brand på en stubmark bakker på marken, mens vandkanonen er i funktion, og herunder foretager personpåkørsel, efter Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 3, stk. 1, skal være dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Ved anvendelse af dansk rets anerkendte fortolkningsprincipper er det imidler- tid ikke muligt at nå til et resultat, hvorefter færdselslovens §§ 101 og 105 også skal omfatte tilfælde, hvor færdslen foregår andre steder end på vej, som benyt- tes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, jf. færdselslovens § 1. Så- fremt bestemmelserne skulle fortolkes således, at den lovpligtige ansvarsforsik- ring for motordrevne køretøjer også skulle dække tilfælde, der falder uden for færdselslovens anvendelsesområde, ville det være en tilsidesættelse af færdsels- lovens klare bestemmelser og et brud på retssikkerheden og den forudsigelig- hed i rettens anvendelse, som må kræves. En sådan fortolkning ville således være contra legem af dansk ret og tillige betyde, at EU-retten blev tillagt direkte virkning i en tvist mellem to private parter. På denne baggrund, og da ulykken er omfattet af den hos Gjensidige tegnede erhvervsansvarsforsikring, finder landsretten, at Gjensidige endeligt skal dæk- ke den af Topdanmark udbetalte forsørgertabserstatning. Gjensidige skal til Topdanmark betale 906.719,58 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
Den konkrete sag. Sagen angår 8 polske tømrere, som i 2020 var fast ansat hos den indklagede virksomhed, Viktech, der udsendte dem til at arbejde som vikarer hos andre virksomheder. Virksomheden har oplyst, at de alle selv har søgt virksomheden om arbejde i Danmark. Der er enighed om, at de ved deres ansættelse underskrev en aftale om varierende ugentlig arbejdstid (”flexible weekly work hours”) gældende for en perioden på et år (”average working hours cannot be more than 37 hours per week over 12 month”). Aftalerne havde forskelligt begyndelsestidspunkt, hvorom der er enighed mellem parterne. Medarbejderne var i øvrigt ansat således, at de fik betaling for overarbejde, når de arbejdede mere end 46 timer en uge eller 10 timer en dag eller i weekenden. De pågældende medarbejderes arbejdsmønster og ugentlige arbejdstimetal i 2020 fremgår af følgende skema: Arbejdstimer pr. ansat pr. uge A B C D E F G H 1 30 30 2 75 36 75 3 70 46 53 4 47 46 5 46 6 45,5 45 7 38 45 45 8 7 26 45 27 9 46,5 30 45 45 10 46,5 36 45 11 45 45 12 8,5 45 13 34 36 14 45 46 45 15 28,5 27 16 37 15 44 17 28 46 46 18 29 42 34,5 25 46 46 26 43 43 38 27 46 46 46,5 28 46 46 46 ½ 36 36 46 34 40 40 35 46 46 36 46 46 37 46 46 38 46 46 30 39 53 46 46 53 46 40 54 45 47,5 41 52,17 41,5 46 42 54 13 13 27 54,5 43 46 52 46 52 54,5 44 46 27 46 54,5 45 54 36 54 27 9 20 47 46 46 40 48 27 27 46 49 46 Virksomheden har oplyst, at alle medarbejderne selv valgte at stoppe. De fleste gav mundtligt besked, medarbejder D blev dog bare væk og kom ikke tilbage efter den 12. november 2020. Fem af dem blev genansat til forskellige tidspunkter i løbet af 2021, nogle af disse er fortsat ansat. 3F har til illustration af lange perioder uden arbejdstimer henvist til medarbejderne A og C med sådanne perioder på henholdsvis 20 og 23 uger, og for disse medarbejdere har 3F beregnet en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på henholdsvis 12,27 timer og 9,89 timer. Under det forudgående fagretlige forløb efterlyste 3F en forklaring på de lange perioder uden arbejde. Virksomheden oplyste, at der var tale om afspadsering, xxxxx eller selvvalgt frihed, og at medarbejderne løbende var blevet tilbudt arbejde. 3F efterlyste dokumentation herfor. Under sagen for den faglige voldgiftsret har 3F opfordret virksomheden til at dokumentere, hvad der har været tale om frihed til, og at medarbejderne under langvarigt fravær løbende har fået anvist og har afslået arbejde. 3F har også opfordret virksomheden til at oplyse og dokumentere, om ansættelsesforholdet ved ...
Den konkrete sag. Den konkrete tvist vedrører Undervisningsministeriets bemyndigelse og retningslinjer af 1. juli 2008 for indgåelse af resultatlønskontrakter for ledere ved selvejende uddannelsesinstitu- tioner. De selvejende institutioner er etableret med egne bestyrelser med en nærmere fastlagt kom- petence i den lovgivning, som regulerer den pågældende institutionstype. Det er et fælles træk ved lovgivningen, at den stiller krav om, at institutionens vedtægt skal være godkendt af Undervisningsministeriet, hvis institutionen skal modtage tilskud fra det offentlige. Det er ydermere et fælles træk ved lovgivningen, at den giver bestyrelsen kompetence til at ansætte og afskedige den øverste administrative leder af institutionen, jf. f.eks. § 6, stk. 11, i lbk. nr. 887 af 5.7.2010 om produktionsskoler, § 9, stk. 1, i lbk. nr. 951 af 2.10.2009 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 12, stk. 6, i lbk. nr. 849 af 8.9.2009 om professionshøjskoler for videregående uddannelser samt § 19, stk. 1, i lbk. nr. 937 af 22.9.2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Det er en betingelse for at kunne modtage økonomiske tilskud til institutionens undervis- ningsvirksomhed, at Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår for institutionens personale. Løn- og arbejdsvilkårene for ledere og andre ansatte ved de selv- ejende institutioner er på linje hermed reguleret af de kollektive overenskomster, som Finansministeriet har indgået med CFU og de øvrige organisationer på det statslige overens- komstområde. Reglerne om resultatløn er indeholdt i de enkelte fællesoverenskomster og er derudover reguleret af en generel regel i rammeaftale af 21. januar 2009 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, der er sålydende:
Den konkrete sag. Virksomheden
Den konkrete sag. Uoverensstemmelsen om forståelsen af overenskomsten udspringer af, at den indklagede virksomhed i en periode havde en aftale med tre kranførere om en arbejdstilrettelæggelse, hvorefter de arbejdede ”on 3 shifts”: ”G from 06-14, A from 14 to 22, H from 22 to 6”. Førstnævnte blev aflønnet efter de normale arbejdstidsregler, de to andre efter reglerne om forskudt tid. A har forklaret, og at den arbejdstid, de hver især fik, passede dem hver især godt. Aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor han var tillidsrepræsentant for alle medarbejdere.
Den konkrete sag. Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilside- sætte ankenævnets afgørelse om, at As anke af 28. april 2020 er indgivet for sent. Det er i den indbragte afgørelse med rette lagt til grund, at A modtog afgørelsen den 25. marts 2020 i Netservice. Idet klagefristen ville være udløbet lørdag den 25. april 2020, blev klagefristen forlænget til førstkommende hverdag, hvilket var mandag den 27. april 2020. Ankefristen udløb således mandag den 27. april 2020. As klage over afgørelsen blev modtaget i ankenævnet den 28. april 2020, hvilket er mere end 1 måned efter, at han modtog afgørelsen, hvorfor sagen med rette er afvist. Det fremgår af Patienterstatningens afgørelse af 25. marts 2020 (bilag 3, side 2), hvorledes anke nærmere skal finde sted. Der henvises således dels til klagefristen på 1 måned og dels til, at anke skal ske digitalt. Ankenævnet har i den indbragte afgørelse med rette fundet, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at A har afbrudt klagefristen i forbindelse med telefonsamtale med en medarbejder hos Patienterstatningen den 26. marts 2020. Det gøres derfor gældende, at A først ankede afgørelsen den 28. april 2020. I den indbragte afgørelse har ankenævnet med rette fundet, at A ud fra de foreliggende oplysninger ikke udtrykte sig på en sådan måde, at det har stået klart, at han ønskede at klage over afgørelsen. Der må i den forbindelse lægges vægt på, at det må have stået klart for A, at sagsbehandleren ved den telefoniske henvendelse den 26. marts 2020 ikke betragtede den pågældende telefoniske henvendelse som en anke, idet A netop blev vejledt om, at der skulle ankes digitalt og under overholdelse af fristen på 1 måned. Det forhold, at sagsbehandleren ikke ringede tilbage til ham indenfor det aftalte tidspunkt, er uden betydning for, hvorvidt A kunne have anket afgørelsen indenfor fristen. Det er først i forbindelse med den telefoniske henvendelse den 28. april 2020, at A specificerer, at han mener, at han har ret til yderligere erstatning som følge af, at hans daglige funktionsniveau og arbejdsevne er svært nedsat. Dette underbygger, at der først blev tale om en anke af afgørelsen, da den seneste samtale finder sted. Det bestrides derfor, at forløbet indebærer, at ankefristen må anses for suspenderet frem til den 28. april 2020. Ankenævnet har med rette vurderet, at As begrundelse for, at klagen først er sendt efter udløbet af klagefristen, ikke kan give grundlag for, at ankenævnet kan se bort fra klagefristen. Det g...