Common use of Skovens biodiversitet og habitater Clause in Contracts

Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forsk- ningsmæssigt og i international sammenhæng. Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhænge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet. Der er derfor stor efterspørgsel på forsk- ningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umid- delbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.  Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov  Biodiversitet i forvaltede skove  Biodiversitet og habitatdirektivets skovnaturtyper  Biodiversitet i naturmæssigt særligt værdifulde skove (§25-skove)  Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)  Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, kon- vertering  Forvaltning af habitater  Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstryk, -variation, effekt af forskellige dyr, sam- græsning, og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet med forskel- lige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring effekt af græsning på større områder og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.  GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet og skovlandskaber  Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende ydelsesaftale (med)finansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen. I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne. En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.3.

Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forsk- ningsmæssigt forskningsmæssigt og i international internatio- nal sammenhæng. Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhænge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet. Der er derfor stor efterspørgsel på forsk- ningsbaseret forskningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umid- delbart umiddelbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.  • Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov  • Biodiversitet i forvaltede skove  • Biodiversitet og habitatdirektivets samt den kommende naturgenopretningsforordnings skovnaturtyper  • Biodiversitet i naturmæssigt særligt særlig værdifulde skove (§25-skove)  • Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)  • Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, kon- vertering  konvertering • Forvaltning af habitater  • Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram dialogen om arbejdsprogrammet og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstrykgræsnings- tryk, -variation, effekt af forskellige dyr, sam- græsning, samgræsning og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet sam- spillet med forskel- lige forskellige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring af effekt af græsning på større områder områ- der og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.  • GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet og skovlandskaber  • Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende Nærværende ydelsesaftale (med)finansieres bidrager til udviklingen af analyse- og målemetoder til skovovervågningen samt nationale at gennemføre den intensive skovovervågning (Level II). Desuden varetages visse andre opgaver med relation til skovovervågning og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningenrapportering. I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne. En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.31.4 og 2.1.

Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forsk- ningsmæssigt og i international sammenhæng. Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhænge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet. Der er derfor stor efterspørgsel på forsk- ningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umid- delbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.  • Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov  • Biodiversitet i forvaltede skove  • Biodiversitet og habitatdirektivets skovnaturtyper  • Biodiversitet i naturmæssigt særligt værdifulde skove (§25-skove)  • Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)  • Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, kon- vertering  • Forvaltning af habitater  • Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstryk, -variation, effekt af forskellige dyr, sam- græsning, og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet med forskel- lige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring effekt af græsning på større områder og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.  • GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet og skovlandskaber  • Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende ydelsesaftale (med)finansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen. I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne. En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.31.4 og 2.1.

Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forsk- ningsmæssigt og i international sammenhæng. Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhænge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitetbiodiversitet inden år 2020. Der er derfor stor efterspørgsel på forsk- ningsbaseret forskningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umid- delbart sko- vene umiddelbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.  • Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov  • Biodiversitet i forvaltede skove  • Biodiversitet og habitatdirektivets skovnaturtyper  • Biodiversitet i naturmæssigt særligt værdifulde skove (§25-skove)  • Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)  • Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, kon- vertering  • Forvaltning af habitater  • Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstryk, -variation, effekt af forskellige dyr, sam- græsning, og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet med forskel- lige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring effekt af græsning på større områder og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.  • GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet og skovlandskaber  • Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende ydelsesaftale (med)finansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen. I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne. En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.3.

Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forsk- ningsmæssigt forskningsmæssigt og i international internatio- nal sammenhæng. Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhænge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet. Der er derfor stor efterspørgsel på forsk- ningsbaseret forskningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umid- delbart umiddelbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.  • Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov  • Biodiversitet i forvaltede skove  • Biodiversitet og habitatdirektivets skovnaturtyper  • Biodiversitet i naturmæssigt særligt værdifulde skove (§25-skove)  • Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)  • Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, kon- vertering  konvertering • Forvaltning af habitater  • Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstryk, -variation- variation, effekt af forskellige dyr, sam- græsningsamgræsning, og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet med forskel- lige forskellige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring effekt af græsning på større områder og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.  • GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet og skovlandskaber  • Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende ydelsesaftale (med)finansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen. I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne. En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.31.4 og 2.1.

Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forsk- ningsmæssigt og i international sammenhæng. Skovens biodiversitet en vigtig del af regerin- gens naturpakke (maj 2016). Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhængesammenhæn- ge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitetbiodiversitet inden år 2020. Der er derfor stor efterspørgsel på forsk- ningsbaseret forskningsba- seret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen beskyttel- sen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umid- delbart umiddelbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.  Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter følgende emner: • Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov  • Biodiversitet i forvaltede skove  • Biodiversitet og habitatdirektivets skovnaturtyper  • Biodiversitet i naturmæssigt særligt værdifulde skove (§25-skove)  • Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)  • Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, kon- vertering  • Forvaltning af habitater  Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstryk, -variation, effekt af forskellige dyr, sam- græsning, og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet med forskel- lige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring effekt af græsning på større områder og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.  • GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet • HNV for skov – vedligehold og skovlandskaber  Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet opdatering I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende ydelsesaftale (med)finansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen. I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne. En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.3.