Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Barselsorlov Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov). Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Klagemulighed Hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse der er foretaget i din sag, så kontakt den afdeling der har behandlet sagen. Er der stadig uoverensstemmelse efter din henvendelse til afdelingen, kan du skrive til vores klageansvarlige. På xxxxx.xx kan du se hvem der er klageansvarlig. Send mail til xxxxx@xxxxx.xx Giver din henvendelse til den klageansvarlige ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring Østergade 18, 2 1100 København K xxxxxxxxxxxxxx.xx Det koster et mindre beløb at klage til ankenævnet.
Almindelige bestemmelser Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.
Tillidsrepræsentantens opgaver Stk. 1 Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2 Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, vedkom- mende er valgt iblandt. Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri over for ledelsen. Stk. 3 Det anbefales, at virksomheden orienterer tillidsrepræsentanten om forestående ansættelser og afskedigelser. Stk. 4 Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen. Stk. 5 Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvil- kår for medarbejderne forhandlet med ledelsen. Hvis medarbejde- ren begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den pågælden- des individuelle løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6 Berører en konkret sag en enkelt eller enkelte medarbejderes per- sonlige anliggender, bør vedkommende selv forelægge klager eller henstillinger over for ledelsen. Stk. 7 Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang til it-faciliteter, herunder internet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten. Stk. 8 På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisationen ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virk- somheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organi- sationerne. Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisati- onsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentan- ten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begærin- gen. Stk. 9 For møder i henhold til Samarbejdsaftalen og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræ- sentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Stk. 10 Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i overenskomstens §§ 16-22, nævnt i følgende bestemmelser: • § 8, stk. 8, pkt. 8.5, litra c Skift af firmapensionsleverandør • § 11, stk. 2. Overarbejde • § 23 Lokalaftaler • § 24. stk. 1, litra b og f Lokal forhandling • § 25, stk. 6 Kompetenceudvikling • Bilag 13 Tele-, distance- og hjemmearbejde • Bilag 00, xxx. 6 Information og beskæftigelsesmuligheder Organisationsaftaler: • Stillingsvurderingssystem, Organisationsaftaler, side 31 • IKUF, pkt. 5.d, Organisationsaftaler, side 90 • IKUF, pkt. 11.c.3, Organisationsaftaler, side 95 • Vikardirektivet § 7, Organisationsaftaler, side 124 • Oplevelsesoverenskomsten § 4, Organisationsaftaler, side 127 • Fleksjob, Organisationsaftaler, side 134 • Sikkerheds- og sundhedsarbejdet, Organisationsaftaler side 153 • Databeskyttelse, Organisationsaftaler, side 75 Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industriens Organisati- onsaftaler 2020-2023. Listen er ikke udtømmende.
Præmiens betaling 10.1.1.1. Første præmie ved forsikringens ikrafttræden forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden eller på det betalingstidspunkt, der er anført i præmieopkrævningen. Be- tales præmien ikke senest på den fastsatte forfaldsdag, bortfalder forsikringsdæk- ningen uden yderligere meddelelse til forsikringstageren. 10.1.1.2. Afgift til staten berigtiges i henhold til gældende lovgivning og opkræves sammen med præmien. Opkræves præmien efter aftale på anden måde end foreskrevet, be- taler sikrede udgifterne herved. 10.1.1.3. Påkrav om betaling sendes til den af forsikringstageren opgivne adresse. Ændres forsikringstagers adresse, skal FORSIKRINGSSELSKABET straks underrettes. 10.1.1.4. Andre præmier end første præmie forfalder på de i opkrævningerne anførte forfalds- dage. Betales sådanne præmier ikke rettidigt, sendes påkrav tidligst 7 dage derefter til den af forsikringstageren opgivne adresse. Første påkrav vil indeholde meddelel- se om, at forsikringsdækningen bortfalder, hvis præmien ikke betales inden den i påkravet anførte sidste betalingsfrist. 10.1.1.5. FORSIKRINGSSELSKABET er berettiget til at opkræve gebyr for rykkerskrivelser i henhold ti lovgivningens regler herom.
Behandlingssikkerhed 1. Databeskyttelsesforordningens artikel 32 fastslår, at den dataansvarlige og databehandleren, under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et beskyttelsesniveau, der passer til disse risici. Den dataansvarlige skal vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Afhængig af deres relevans kan det omfatte: a. Pseudonymisering og kryptering af personoplysninger b. evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester c. evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse d. en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed. 2. Efter forordningens artikel 32 skal databehandleren – uafhængigt af den dataansvarlige – også vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Med henblik på denne vurdering skal den dataansvarlige stille den nødvendige information til rådighed for databehandleren som gør vedkommende i stand til at identificere og vurdere sådanne risici. 3. Derudover skal databehandleren bistå den dataansvarlige med vedkommendes overholdelse af den dataansvarliges forpligtelse efter forordningens artikel 32, ved bl.a. at stille den nødvendige information til rådighed for den dataansvarlige vedrørende de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført i henhold til forordningens artikel 32, og al anden information, der er nødvendig for den dataansvarliges overholdelse af sin forpligtelse efter forordningens artikel 32. Hvis imødegåelse af de identificerede risici – efter den dataansvarliges vurdering – kræver gennemførelse af yderligere foranstaltninger end de foranstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført, skal den dataansvarlige angive de yderligere foranstaltninger, der skal gennemføres, i bilag C.
Metode I undersøgelsen, der er af udpræget juridisk karakter, inddrages al relevant lovgivning, som er af betydning for at sikre, at kontrakter og aftaler hviler på et sikkert legalt grundlag.
Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.
Klagemuligheder Hvis du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse, skal du kontakte den afdeling, der har behandlet sagen. Hvis du efter din henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du skrive til vores kvalitetsafdeling, der er ansvarlig for klager, for at få revurderet din sag. Din klage vil hurtigst muligt og senest inden for 7 hverdage blive behandlet af en klageansvarlig. Du kan sende din klage via klageportalen på vores hjemmeside: xx-xxxxxxx.xx. Klagen skal indeholde dit navn og din adresse og en kort redegørelse for, hvorfor du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse. Klagen skal sendes hurtigst muligt og senest 6 måneder, efter at sagen er afgjort. Hvis du derefter ønsker at klage over den afgørelse, som den klageansvarlige har truffet, kan du klage til Ankenæv- net for Forsikring. Klagen kan sendes online på ankefor- xxxxxxx.xx Det koster et gebyr at klage til ankenævnet.