Tværgående indsatsområder. De tværgående indsatsområder under denne ydelsesaftale vedrører bl.a. koordinering af universitetets faglige udviklings- og driftsopgaver i relation til NOVANA. Endvidere varetager AU en række tværgående datamæssige opgaver og rådgivning, understøttelse og deltagelse i møder vedr. internationale opgaver/konventioner. Desuden er tværgående rådgivning og koordinering af risikovurdering og MFS på tværs af faglige emner og på tværs af ydelsesaftaler (især YA Luft, Emissioner og Risikovurdering) også en del af de tværgående opgaver i de årlige arbejdsprogrammer. Den forskningsbaserede rådgivning skal tilgodese MIMs behov i relation til NOVANA. AU udarbejder bidrag til ministerbetjening efter nærmere aftale, og yder faglig rådgivning ved justering af overvåg- ningsprogrammet. I forbindelse med overvågningsprogrammet kommer MIM/MST og AU med forslag til forskningsbaseret teknologi- og metodeudvikling, udarbejdelse og vedligeholdelse af tekniske anvisninger for prøvetagning, feltundersøgelser mv., rådgiver ift. data-tekniske anvisninger vedr. databehandling og -kvalitetssikring samt dataanalyser til sikring af fokuseret, og systematisk dataindsamling. I den forbindelse forventes fremadrettet et særligt fokus på udvikling og operationalisering af mere omkostningseffektive og præcise overvågningsteknologier og –metoder målrettet mod overvågningsbehov som følge af internationale og nationale forpligtelser samt centrale forvaltningsmæssige behov. Der er et behov for at sikre kontinuitet, så dataserier vedrørende miljøtilstanden og påvirkningerne er kon- sistente og vedligeholdes bedst muligt. AU rådgiver MIM om, hvordan der kan sikres kontinuitet og konsistens ved evt. indførelse af nye analysemetoder og måleteknologier. Endvidere giver AU faglige input til og deltager efter behov i koordinering i forbindelse med interne samarbejds- fora og i forbindelse med fagmøder på overvågningsområdet samt faglig orientering i eksterne fora og på interes- sentmøder efter nærmere aftale. AU udarbejder og formidler sammen med Miljøstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) årligt en sammenfatning af overvågningsprogrammets resultater ud fra NOVANA-rapporter for delprogrammerne udarbejdet af de enkelte fagdatacentre (FDC).
Tværgående indsatsområder. De tværgående indsatsområder under denne ydelsesaftale vedrører bl.a. koordinering af universitetets faglige opgaver i relation til NOVANA. Endvidere varetager AU en række tværgående datamæssige opgaver.
Tværgående indsatsområder. Rapporteringen af NOVANA overvågningsdata for 2021 blev efter aftale med MIM udskudt til primo 2023 mhp. at Fagdatacentrene i efteråret 2022 kunne bidrage til den planlagte revision af overvågningsprogrammet 2023-2027. Tidsplanen for kvalitetssikring af 2021-data blev generelt udfordret af overgangen fra ODA til VanDa og problemer relateret til at få etableret dataflow mellem de to systemer. Datakvalitetssikring og -analyse til rapportering af NOVANA 2021 er for første gang sket på basis af data hentet fra VanDa, og det har været nødvendigt at etablere en midlertidig kobling af 2021 data fra VanDa med data før 2020 hentet i ODA for at sikre konsistens i tidsserierne for dataadgang, fordi tilpasningen af ODAs datastruktur til at håndtere data fra VanDa har været under udvikling i 2022 og først er helt færdig i løbet af 2023. Der har desuden i en række tilfælde måtte foretages justeringer i de programmer, der anvendes til fagdatacentrernes kvalitetssikring grundet det nye dataflow og ændret datastruktur ved brug af VanDa. Årsagen til dette er forsinkelser opstået som følge af andre, højere prioriterede opgaver fra Miljøstyrelsen (datamigrering og planktonprojekt omhandlende kvalitetssikring af ældre planktondata). Der har vist sig en række ’børnesygdomme’ i de datasæt, der er modtaget via VanDa, som har givet ekstra opgaver til DCE’s kvalitetssikring. Det har for nogle områder været yderligere kompliceret af, at der ikke for alle parametre er beskrivelser af de af MST anvendte kvalitetssikringsprocedurer. Der udestår test af overførsel af kvalitetsmærker fra ODA til VanDa, som har afventet nogle afklaringer hos Danmarks Miljøportal omkring, hvordan DCE kan tilgå VanDa. I andet halvår af 2022 blev der på baggrund af erfaringerne med dataanalyse foretaget en vurdering af de medgåede ressourcer til dataflow, kvalitetssikring etc. på kort og lang sigt som input til den planlagte konsekvensanalyse og som respons på notat om samme modtaget fra MST. De endelige konsekvenser kan imidlertid ikke opgøres før i 2023, da der er brugt ekstra ressourcer på etablering og anvendelse af den nævnte midlertidige og mere permanente løsning for dataadgang og afhjælpning af ‘børnesygdomme’. DCE forventer, at et projekt støttet af Miljøstyrelsen, der skal afklare om skift i de instrumenter, der måler vandmængder i vandløb, har givet nogle systematiske ændringer i målingerne, publiceres i starten af 2023. Der har været gennemført systematiske målinger i en række vandløb i 2021 med ...
Tværgående indsatsområder. Det tværgående indsatsområde omfatter især overvågning og rådgivning og finansieres i stort omfang af rammeaftalen. Der blev i 2022 brugt betydelige ressourcer på rådgivning i forbindelse med det nye fællesoffentlige databasesystem VanDa, internationale konventioner og desuden på medfinansiering af en række forskningsaktiviteter relateret til miljøfremmede stoffer og risikovurdering. Medfinansiering af forskning udgjorde kun 15% af ressourcen, hvilket er for lidt, og omfattede især sidstnævnte emner. Bevillingsanvendelsen androg for 2022 ca. 25% af hele bevillingen, hvilket var lidt mindre end resultatet i 2021. Forbruget til rådgivning lå i 2022 på niveau med 2019 og 2020.
Tværgående indsatsområder. Arter og tør natur Søer og vandløb Hav og fjorde Klimatilpasning og arealan- vendelse = MFVM Rammebevilling + MFVM Særbevilling Tværgående indsatsområder 14,9 14,8 15,9 Arter og tør natur 20,0 19,8 19,3 Søer og vandløb 17,5 17,4 16,7 Hav og fjorde 18,7 18,5 17,9 Klimatilpasning og arealan- vendelse 0,8 0,8 0,7 MFVM tilkøb I alt * 7,6 22,2 Tværgående indsatsområder 1,4 0,9 Arter og tør natur 1,8 3,5 Søer og vandløb 2,1 10,5 Hav og fjorde 2,3 6,9 Klimatilpasning og arealan- vendelse 0,0 0,4 MFVM Konkurrence I alt 22,7 28,4 11,8 Tværgående indsatsområder 1,2 1,9 1,6 Arter og tør natur 8,9 5,8 0,8 Søer og vandløb 7,9 14,1 2,5 Hav og fjorde 4,6 6,4 6,9 Klimatilpasning og arealan- vendelse 0,1 0,1 0,0 Andre indtægter (ekskl. universitetets midler) I alt 41,2 46,7 62,0 Tværgående indsatsområder 0,8 0,2 2,3 Arter og tør natur 12,3 19,6 24,1 Søer og vandløb 8,5 7,5 11,7 Hav og fjorde 18,9 18,4 22,1 Klimatilpasning og arealan- vendelse 0,7 1,1 1,8 = MFVM Bevilling i alt + MFVM tilkøb + MFVM konkurrence + Andre indtægter Tværgående indsatsområder 16,9 18,4 20,8 Arter og tør natur 41,2 46,9 47,7 Søer og vandløb 33,9 41,1 41,4 Hav og fjorde 42,2 45,6 53,8 Klimatilpasning og arealan- vendelse 1,6 2,0 2,9 Gearingsfaktor (%) I alt 89 105 105 = (Andre indtægter + MFVM Konkurrence) Tværgående indsatsområder 13 15 25 / MFVM Rammebevilling Arter og tør natur 106 128 129 Søer og vandløb 94 124 85 Hav og fjorde 126 134 162 Klimatilpasning og arealan- vendelse 100 146 253 *Kategori fandtes ikke i 2017 Kommentarer til tabel 1: Indtægterne steg med ca. 13 mio. kr. fra 2018 til 2019. Det er især ’andre indtægter’, som er steget, hvorimod midler fra MFVM er faldet. Kategorien ’MFVM tilkøb’ udgjorde knap 70% af de samlede indtægter fra MFVM ud over rammeaftalebevillingen. Den tilsvarende opdeling for 2018 skal vurderes med varsomhed, idet 2018 var første gang opdelingen blev lavet og der er en del usikkerhed knyttet til denne opdeling. Gearingsfaktoren for området er uændret ift. 2018, men er i øvrigt steget lidt ift. 2017, hvilket er et udtryk for den øgede eksterne finansiering til området. Omkostninger (årets priser) Indsatsområde 2017 2018 2019 Direkte omkostninger I alt I alt 104,3 112,1