Common use of Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Clause in Contracts

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen sigtelinjer (bilag 1 til sundere fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffersrammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktion, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitetdet veterinære beredskab) og gennem 1.3 Fødevaresikkerhed, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier antibiotikaforbrug og beredskabresistens. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere Den danske produktion af disse vareranimalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis både i form af øget forekomst beskæftigelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af fødevareallergi samt risiko eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For dansk samfundsøkonomi at kunne vurdere disse områderfastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er det nødvendigt afgørende for, at have viden om de forhold, der bidrager til en antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag introduktion og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen spredning af nye fødevarer sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikkeranvendelsen af antibiotika. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemerantibiotikaanvendelse/resistensudvikling, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på herunder et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for stærkt samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske humane område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer inklusiv zoonoser (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiskeOne Health). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed vigtigt med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet koordineret indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for hindre udbredelsen af resistente bakterier, herunder at sikre en bæredygtig udviklingnøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus påat øge viden om, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til optimal dyrevelfærd og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenkonkurrencedygtigt husdyrbrug.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjersigtelinjer (bilag 1 til rammeaftalen) ved 4.2 Animalsk produktion og forarbejdning. De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med, som at markedernes og politiske krav til en effektiv ressource- udnyttelse, bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områdermanagement, der alle har til formål at understøtte en sundherunder anvendelse af foder, sikker ressourcer og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer antibiotika, i relation til fødevarerikke kun dyrenes sundhed, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på men også den menneskelige humane sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastrukturmiljømæssige- og klimatiske påvirkning. De politiske målsætninger om økologi, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligtnatur og miljø, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme biodiversitet, klima, dyre- og de kemiske stofferplantesundhed, der findes i fødevarer og andre hverdagsproduktermedicinforbrug, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager dyrevelfærd medvirker alle til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen efterspørgsel af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkterteknologiske løsninger, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder produktionssystemer og udvikle relevante testmetoderdriftsformer m.v., der kan understøtte arbejdet bidrage til beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og menneskers sundhed og velfærd, samt større miljø- og klimahensyn. Med dannelsen af den nye regering i juni 2019, er der som en hovedprioritet fastsat et meget ambitiøst mål om at reducere drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er herunder fastsat, at der skal sikres et klimabidrag fra landbruget gennem bindende reduktionsmål. Det stiller bl.a. krav til, at der er det fornødne faglige og videnskabelige grundlag for, at husdyrbruget kan bidrage med sin andel af klimareduktionerne, hvorfor der i denne aftale er behov for, at der skabes rum til at sikre fødevaresikkerheden den nødvendige videns- og mindske risiko kompetenceopbygning omkring landbrugets/ husdyrbrugets klimapåvirkninger og virkemidler i forhold til denne klimapåvirkning. Den nye regering har ligeledes sat mål om fordobling af det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030. Opfyldelses af disse mål fordrer, at der opbygges kompetencer og løses problemstillinger i den økologiske husdyrproduktion. Målsætningerne fordrer stadigt mere effektive og målrettede virkemidler, i forhold til de traditionelle instrumenter med påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for svindel og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. MFVM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt viden- skabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på producentansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevelfærdsmærke), cost/benefit, samt risk/benefit. Samtidig skal det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem en bred forskningsindsats inden for husdyrproduktion, herunder gennem inddragelse af nye forskningsområder som f.eks. relation til insekter. MFVM udmelder nye forskningsområder med rimelig frist og efter forudgående drøftelse med AU. Der er overordnet set behov for forskning, herunder på et større tværvidenskabeligt grundlag, som kan fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet inkl. i forhold til den cirkulære bioøkonomi, dyrs sundhed og velfærd, inklusiv medicinforbrug, forplantningsevne, produktkvalitet og bæredygtighed, herunder effekten på natur, miljø, klima og human sundhed, samt forskning, der nedbringer miljø- og klimapåvirkningen fra husdyrproduktionen. Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i forbrugeradfærd vil i et vist omfang også være relevante, bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede den markedsdrevne dyrevelfærd og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundhedenklimaudfordringen. Der er behov for at producere sunde vidensopbygning både i relation til konventionel, frilands og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevaresøkologisk husdyrproduktion. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, Under hvert indsatsområde er der behov fastlagt konkrete strategiske mål. AU redegør i sin årlige afrapportering for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag status for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet indfrielsen af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenangivne strategiske mål.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer fødeva- rer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukterfødevareforbruget. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for indenfor aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. fx kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt nød- vendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt de mere eller mindre eksotiske, importerede produkterproduk- ter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via InternetbutikkerInternet-butikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden fødevaresik- kerhed og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitetautenticitet og naturlighed. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område forureninger med f.eks. fluorerede fluo- rerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldendekræft- fremkaldende, muta- gene mutagene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering ekspone- ring og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig ligesom velfærdssamfundet generelt og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får har en meget me- get central betydning for overvægt, fedme og en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes Lige- ledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering løbende monitorering af befolkningens danskernes kost og ernæringsstatus, dels for at forstå kostændringer kunne bidrage med valide eksponeringsdata til brug for risikovurderinger og hel- bredseffekter dels som baggrund for interventionsstudier forskning i hvilke tiltag, der kan skabe et sundere udbud af fødevarer og risikovurderingeren sundere måltidskultur. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde informationsar- bejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø miljø- og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, på at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, forbrug og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for ovenfor mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så på en måde, der sikrer, at vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer udfordrin- ger og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser ressource- besparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende ressource- besparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende eksisterende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer ressourcer tabes. Skal dette ændresder ændres herpå, er der behov for data, til vurdering af der både dokumenterer sikkerhed og kvalitet ved anvendelse an- vendelse af disse proces- ser processer og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne Med den viden vil det være muligt at foretage risikovurderinger, der kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering genteknologi eller andre New Breeding Techniques (NBT’er), der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionenfødevareproduktio- nen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjersigtelinjer fastlagt af FVM i relation til husdyrproduktion og dens relevans for den humane sundhed, som følger. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både i form af beskæftigelse og økonomisk gevinst, herunder eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed samt er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og forbrugerprodukter i rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau i balance med de nye FN verdensmål (sustainable development goals). Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelige animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter o. lign. er derfor af vital betydning for at undgå smittespredning. Ligeledes er effektive bekæmpelses- strategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diag- nostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme, afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres, og at eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt, hvilket giver mulighed for favorisering og etablering af insektarter, inkl. arter fra varmere himmelstrøg, hvilket har potentiale som vektorer for en række sygdomme, inklusiv de zoonotiske. Globalisering og klimaændringer giver udfordringer for husdyrproduktionen, ligesom den stigende fokus på bæredygtig- hed og cirkulær økonomi medfører krav om en forbedret udnyttelse af animalske biprodukter og ressourceoptimering ved udnyttelse af nye foder- kilder i husdyrproduktionen. Samlet set er det derfor vigtigt at opretholde et kontinuerligt fokus på risikoen for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder zoonoser, som både kan have betydning for sygdom hos husdyr og mennesker. En intensiv husdyrproduktion, med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme, er endvidere udfordret på anvendel- sen af antibiotika. Overvågning af antibiotikaforbruget og udviklingen i resistensforekomsten, med henblik på at hindre udbredelsen af resistente bakterier, er derfor også et vigtigt pejlemærke. Dette omfatter særligt 3 områderskal ske i et stærkt One Health samar- bejde mellem de humane, der alle har veterinære og miljømæssige forskningsmiljøer, herunder gennem deltagelse i relevante forsk- nings- og udviklingsaktiviteter mhp. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til formål at understøtte optimal dyrevelfærd og bevarelsen af en sundkonkurrencedygtig husdyrproduktion. Som et supplement til de strategiske sigtelinjer kan ministeriernes Roadmap for forskning illustrere mulige forskningspro- jekter frem mod 2030 inden for det veterinære område, sikker husdyrproduktion og bæredygtig udvikling human sundhed samt klima og miljø. Fokus i fødevareproduktionen ydelsesaftalen på veterinærområdet er på centrale driftsopgaver og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukterveterinære beredskabsopgaver. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion lang række centrale drifts-, sikkerheds- og en bæredygtig ernæring − Data beredskabsopgaver på tværs af discipliner både Miljøministeriet og institutioner MIM Fødevareministeriet, f.eks. det veterinære beredskab og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarermiljøovervågningen, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet indgår ikke eksplicit i de strategiske overvejelser er faglige målsætninger. Roadmappet for forskning skal udgøre et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoderredskab, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden kerneprioriteter på miljø- og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemerfødevareområdet, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på samt udgøre et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret videnredskab, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg bruges ved prioriteringer af sundere fødevarer og måltiderlangsigtede forskningsindsatser på bl.a. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klimagrønne forsknings- initiativer. Indsatsen på området skal have fokus påSamlet set er det vurderingen, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrugroadmappet og ydelsesaftalen harmonerer, og derfor at der er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikrefokus på de rele- vante områder, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er som bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- vækst og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenalternative proteinkilder.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjersigtelinjer fastlagt af FVM i relation til husdyrproduktion og dens relevans for den humane sundhed, som følger. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både i form af beskæfti- gelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og forbrugerprodukter i rummer udfordringerfor Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau i balance med de nye verdensmål (sustainable development goals). Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelige animalske produktion og dermed sårbarhed – har gea- ret sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter o.lign. er derfor af vital betydning for at undgå smittespredning. Ligeledes er effektive bekæmpelses- strategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diag- nostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme, afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres, og at eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt, hvilket giver mulighed for favorisering og etablering af insektarter, inkl. arter fra varmere himmelstrøg, hvilke har potentiale som vektorer for en række sygdomme, inklusiv de zoonotiske. Globalisering og klimaændringer giver udfordringer for husdyrproduktionen, ligesom den stigende fokus på bæredygtig- hed og cirkulær økonomi medfører krav om en forbedret udnyttelse af animalske biprodukter og ressourceoptimering ved udnyttelse af nye foder- kilder i husdyrproduktionen. Samlet set er det derfor vigtigt at opretholde et kontinuerligt fokus på risikoen for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder zoonoser. En intensiv husdyrproduktion, med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme, er endvidere udfordret på anvendel- sen af antibiotika. Overvågning af antibiotikaforbruget og udviklingen i resistensforekomsten, med henblik på at hindre udbredelsen af resistente bakterier, er derfor også et vigtigt pejlemærke. Dette omfatter særligt 3 områderskal ske i et stærkt One Health samar- bejde mellem de humane, der alle har veterinære og miljømæssige forskningsmiljøer, herunder gennem deltagelse i relevante forsk- nings- og udviklingsaktiviteter mhp. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til formål at understøtte optimal dyrevelfærd og bevarelsen af en sundkonkurrencedygtig husdyrproduktion. Som et supplement til de strategiske sigtelinjer kan ministeriernes Roadmap for Forskning illustrere mulige forsknings- projekter frem mod 2030 inden for det veterinære område, sikker husdyrproduktion og bæredygtig udvikling human sundhed samt klima og miljø. Fokus i fødevareproduktionen ydelsesaftalen på veterinærområdet er på centrale drift- og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukterveterinære beredskabsopgaver. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion lang række cen- trale drifts-, sikkerheds- og en bæredygtig ernæring − Data beredskabsopgaver på tværs af discipliner Miljø- og institutioner MIM Fødevareministeriet, f.eks. det veterinære bered- skab og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarermiljøovervågningen, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet indgår ikke eksplicit i de strategiske overvejelser er faglige målsætninger. Roadmappet for forskning skal udgøre et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoderredskab, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden kerneprioriteter på miljø- og mindske risiko for svindel fødevareområdet, samt udgøre et redskab, der kan bruges ved prioriteringer af langsigtede forskningsindsatser, på bl.a. i forhold til autenticitetgrønne forsknings- initiativer. For både importerede Samlet set er det vurderingen, at roadmappet og danskproducerede fødevarer ydelsesaftalen harmonerer, og at der er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemerde rele- vante områder, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter vækst og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupperalternative proteinkilder. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus påchefgruppens vurdering, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende roadmappet ikke giver anledning til yderligere revision af fokusområder i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenydelsesafta- len.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjersigtelinjer (bilag 1 til rammeafta- len) ved 4.2 Animalsk produktion og forarbejdning. De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med at markedernes og politi- ske krav til en effektiv ressourceudnyttelse, som bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områdermanage- ment, der alle har til formål at understøtte en sundherunder anvendelse af foder, sikker ressourcer og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer antibiotika, i relation til fødevarerikke kun dyrenes sundhed men også den humane sundhed. De politiske målsætninger om økologi, produktsikkerhed natur og kemiske stoffersmiljø, herunder GMO’ersbiodiversitet, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitetklima, herunder rådgivningdyre- og plantesundhed, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi medicinforbrug samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager dyrevelfærd medvirker alle til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen efterspørgsel af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkterteknologiske løsninger, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder produktionssystemer og udvikle relevante testmetoderdriftsformer m.v., der kan understøtte arbejdet bidrage til beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og menneskers sundhed samt større miljøhensyn. Målsætningerne bidrager i en verden med stigende kompleksitet til en efterspørgsel af stadigt mere effektive og målrettede virkemidler, der går nye veje i forhold til de traditionelle instrumenter med påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at sikre fødevaresikkerheden virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og mindske risiko udvik- ling, de sætter rammerne for svindel og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. MFVM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt videnskabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på produ- centansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevel- færdsmærke), cost /benefit samt risk/benefit. Samtidig skal det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem en bred forskningsind- sats indenfor husdyrproduktion. Der er overordnet set behov for forskning, herunder på et større tværvidenskabeligt grundlag, som kan fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet, dyrs sundhed og forplantningsevne, bæredygtighed og produktkvalitet samt effekten på natur, mil- jø og human sundhed. Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i for- brugeradfærd vil i et vist omfang også være relevante, bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundhedenmarkeds- drevne dyrevelfærd. Der er behov for at producere sunde vidensopbygning både i relation til konventionel, frilands og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenøkolo- gisk husdyrproduktion.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer fødeva- rer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. : − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM MFVM opstiller inden for indenfor aftalen de strategiske retningslinjer for forskning i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening myndig- hedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirkerbevir- ker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge opbygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes lige- ledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. fx kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen tarmmikro- biotaen stor indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen tarm- mikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt de mere eller mindre eksotiske, importerede produkterproduk- ter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via InternetbutikkerInternet-butikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden fødevaresik- kerhed og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitetautenticitet og naturlighed. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område forureninger med f.eks. my- kotoksiner i fødevarer, fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer stof- fer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene mutagene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide ud- vide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig ligesom velfærdssamfundet generelt og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får har en meget me- get central betydning for overvægt, fedme og en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes Lige- ledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering løbende monitorering af befolkningens danskernes kost og ernæringsstatus, dels for at forstå kostændringer kunne bidrage med valide eksponeringsdata til brug for risikovurderinger og hel- bredseffekter dels som baggrund for interventionsstudier forskning i hvilke tiltag, der kan skabe et sundere udbud af fødevarer og risikovurderingeren sundere måltidskultur. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde informationsar- bejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så fødevare på en måde, der sikrer, at vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer udfordrin- ger og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser ressource- besparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende ressource- besparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende eksisterende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer ressourcer tabes. Skal dette ændresder ændres herpå, er der behov for data, til vurdering af der både dokumenterer sikkerhed og kvalitet ved anvendelse an- vendelse af disse proces- ser processer og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne Med den viden vil det være muligt at foretage risikovurderinger, der kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering genteknologi eller andre New Breeding Techniques (NBT’er), der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionenfødevareproduktio- nen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer fødeva- rer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. : − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM MFVM opstiller inden for indenfor aftalen de strategiske retningslinjer for forskning i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening myndig- hedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirkerbevir- ker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge opbygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes lige- ledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. fx kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen tarmmikro- biotaen stor indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt de mere eller mindre eksotiske, importerede produkterproduk- ter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via InternetbutikkerInternet-butikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden fødevaresik- kerhed og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitetautencitet og naturlighed. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveaudetail niveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlagreal-tids grund- lag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde samarbej- de med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes virus samt inden for det kemiske område forureninger med f.eks. mykotoksi- ner i fødevarer, fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene mutagene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig ligesom velfærdssamfundet generelt og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får har en meget me- get central betydning for overvægt, fedme og en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes Lige- ledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering løbende monitorering af befolkningens danskernes kost og ernæringsstatus, dels for at forstå kostændringer kunne bidrage med valide eksponeringsdata til brug for risikovurderinger og hel- bredseffekter dels som baggrund for interventionsstudier forskning i hvilke tiltag, der kan skabe et sundere udbud af fødevarer og risikovurderingeren sundere måltidskultur. Indsatsen på de næste 3-5 år vil på dette område være at t tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så fødevare på en måde, der sikrer, at vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer udfordrin- ger og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser ressource- besparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende ressource- besparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende eksisterende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer ressourcer tabes. Skal dette ændresder ændres herpå, er der behov for data, til vurdering af der både dokumenterer sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser processer og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne Med den viden vil det være muligt at foretage risikovurderinger, der kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering genteknologi eller andre New Breeding Techniques (NBT’er), der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionenfødevareproduktio- nen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjersigtelinjer (bilag 1 til rammeafta- len) ved 4.2 Animalsk produktion og forarbejdning. De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med at markedernes og politi- ske krav til en effektiv ressourceudnyttelse, som bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områdermanage- ment, der alle har til formål at understøtte en sundherunder anvendelse af foder, sikker ressourcer og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer antibiotika, i relation til fødevarerikke kun dyrenes sundhed men også den humane sundhed. De politiske målsætninger om økologi, produktsikkerhed natur og kemiske stoffersmiljø, herunder GMO’ersbiodiversitet, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitetklima, herunder rådgivningdyre- og plantesundhed, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi medicinforbrug samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager dyrevelfærd medvirker alle til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen efterspørgsel af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkterteknologiske løsninger, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder produktionssystemer og udvikle relevante testmetoderdriftsformer m.v., der kan understøtte arbejdet bidrage til beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og menneskers sundhed samt større miljøhensyn. Målsætningerne bidrager i en verden med stigende kompleksitet til en efterspørgsel af stadigt mere effektive og målrettede virkemidler, der går nye veje i forhold til de traditionelle instrumenter med påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at sikre fødevaresikkerheden virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og mindske risiko udvikling, de sætter rammerne for svindel og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. MFVM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt videnskabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på produ- centansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevel- færdsmærke), cost /benefit samt risk/benefit. Samtidig skal det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem en bred forskningsind- sats indenfor husdyrproduktion. Der er overordnet set behov for forskning, herunder på et større tværvidenskabeligt grundlag, som kan fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet, dyrs sundhed og forplantningsevne, bæredygtighed og produktkvalitet samt effekten på natur, mil- jø og human sundhed. Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i for- brugeradfærd vil i et vist omfang også være relevante, bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundhedenmarkeds- drevne dyrevelfærd. Der er behov for at producere sunde vidensopbygning både i relation til konventionel, frilands og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenøkolo- gisk husdyrproduktion.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjersigtelinjer (bilag 1 til rammeaftalen) ved 4.2 Animalsk produktion og forarbejdning. De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med, som at markedernes og politiske krav til en effektiv ressource- udnyttelse, bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områdermanagement, der alle har til formål at understøtte en sundherunder anvendelse af foder, sikker ressourcer og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer antibiotika, i relation til fødevarerikke kun dyrenes velfærd og sundhed, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på men også den menneskelige humane sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastrukturmiljømæssige- og klimatiske påvirkning. De politiske målsætninger om økologi, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligtnatur og miljø, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme biodiversitet, klima, dyre- og de kemiske stofferplantesundhed, der findes i fødevarer og andre hverdagsproduktermedicinforbrug, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager dyrevelfærd medvirker alle til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen efterspørgsel af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkterteknologiske løsninger, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder produktionssystemer og udvikle relevante testmetoderdriftsformer m.v., der kan understøtte arbejdet bidrage til beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og menneskers sundhed og velfærd, samt større miljø- og klimahensyn. Med dannelsen af den nye regering i juni 2019, er der som en hovedprioritet fastsat et meget ambitiøst mål om at reducere drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er herunder fastsat, at der skal sikres et klimabidrag fra landbruget gennem bindende reduktionsmål. Det stiller bl.a. krav til, at der er det fornødne faglige og videnskabelige grundlag for, at husdyrbruget kan bidrage med sin andel af klimareduktionerne, hvorfor der i denne aftale er behov for, at der skabes rum til at sikre fødevaresikkerheden den nødvendige videns- og mindske risiko kompetenceopbygning omkring husdyrbrugets klimapåvirkninger og virkemidler i forhold til denne klimapåvirkning. Den nye regering har ligeledes sat mål om fordobling af det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030. Opfyldelse af disse mål fordrer, at der opbygges kompetencer og løses problemstillinger i den økologiske husdyrproduktion. Målsætningerne fordrer stadigt mere effektive og målrettede virkemidler, i forhold til de traditionelle instrumenter med påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for svindel og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. FVM, MIM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt videnskabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på producentansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevelfærdsmærke), cost/benefit, samt risk/benefit. Samtidig skal det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem en bred forskningsindsats inden for husdyrproduktion, herunder gennem inddragelse af nye forskningsområder som f.eks. relation til insekter. FVM og MIM udmelder nye forskningsområder med rimelig frist og efter forudgående drøftelse med AU. Der er overordnet set behov for forskning, herunder på et større tværvidenskabeligt grundlag, som kan fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede den cirkulære bioøkonomi, dyrs sundhed og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus velfærd, inklusiv reduceret antibiotikaforbrug, forplantningsevne, produktkvalitet og bæredygtighed, herunder effekten på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemernatur, som muliggør global (geografisk miljø, klima og på detailniveau) indsamling og integration af datahuman sundhed, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret videnforskning, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde nedbringer miljø- og hjælpe forbrugerne med klimapåvirkningen fra husdyrproduktionen. Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i forbrugeradfærd vil i et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles vist omfang også være relevante, i forhold til at minimere effekter på miljø den markedsdrevne dyrevelfærd og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundhedenklimaudfordringen. Der er behov for at producere sunde videnskompetencer både i relation til konventionel, frilands og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevaresøkologisk husdyrproduktion. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, Under hvert indsatsområde er der behov fastlagt konkrete strategiske mål. AU redegør i sin årlige afrapportering for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag status for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet indfrielsen af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenangivne strategiske mål.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen sigtelinjer (bilag 1 til sundere fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffersrammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktion, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitetdet veterinære beredskab) og gennem 1.3 Fødevaresikkerhed, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier antibiotikaforbrug og beredskabresistens. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere Den danske produktion af disse vareranimalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis både i form af øget forekomst beskæftigelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af fødevareallergi samt risiko eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For dansk samfundsøkonomi at kunne vurdere disse områderfastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er det nødvendigt afgørende for, at have viden om de forhold, der bidrager til en antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages.Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag introduktion og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen spredning af nye fødevarer sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikkeranvendelsen af antibiotika. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitet. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemerantibiotikaanvendelse/resistensudvikling, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på herunder et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for stærkt samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske humane område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer inklusiv zoonoser (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiskeOne Health). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed vigtigt med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet koordineret indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for hindre udbredelsen af resistente bakterier, herunder at sikre en bæredygtig udviklingnøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter mhp. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus påat øge viden om, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til optimal dyrevelfærd og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionenkonkurrencedygtigt husdyrbrug.