Common use of Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Clause in Contracts

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 til rammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktion, herunder det veterinære beredskab) og gennem 1.3 Fødevaresikkerhed, herunder antibiotikaforbrug og resistens. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både i form af beskæftigelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på anvendelsen af antibiotika. Der bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaanvendelse/resistensudvikling, herunder et stærkt samarbejde med det humane område inklusiv zoonoser (One Health). Det er vigtigt med en koordineret indsats for at hindre udbredelsen af resistente bakterier, herunder at sikre en nøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til optimal dyrevelfærd og et konkurrencedygtigt husdyrbrug.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 fastlagt af FVM i relation til rammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktionhusdyrproduktion og dens relevans for den humane sundhed, herunder det veterinære beredskab) og gennem 1.3 Fødevaresikkerhed, herunder antibiotikaforbrug og resistenssom følger. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både i form af beskæftigelse beskæfti- gelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for udfordringerfor Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveaudyrevelfærdsniveau i balance med de nye verdensmål (sustainable development goals). Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig betydelige animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet gea- ret sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx o.lign. er derfor af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategierLigeledes er effektive bekæmpelses- strategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk diag- nostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er sygdomme, afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres minimeres, og at eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt, hvilket giver mulighed for favorisering og etablering af insektarter, inkl. arter fra varmere himmelstrøg, hvilke har potentiale som vektorer for en række sygdomme, inklusiv de zoonotiske. Globalisering og klimaændringer giver udfordringer for husdyrproduktionen, ligesom den stigende fokus på bæredygtig- hed og cirkulær økonomi medfører øget risiko krav om en forbedret udnyttelse af animalske biprodukter og ressourceoptimering ved udnyttelse af nye foder- kilder i husdyrproduktionen. Samlet set er det derfor vigtigt at opretholde et kontinuerligt fokus på risikoen for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion husdyrproduktion, med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme sygdomme, er endvidere udfordret på anvendelsen anvendel- sen af antibiotika. Der bør derfor også være et stærkt fokus Overvågning af antibiotikaforbruget og udviklingen i resistensforekomsten, med henblik på antibiotikaanvendelse/resistensudvikling, herunder et stærkt samarbejde med det humane område inklusiv zoonoser (One Health). Det er vigtigt med en koordineret indsats for at hindre udbredelsen af resistente bakterier, er derfor også et vigtigt pejlemærke. Dette skal ske i et stærkt One Health samar- bejde mellem de humane, veterinære og miljømæssige forskningsmiljøer, herunder at sikre en nøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage gennem deltagelse i relevante forsknings- forsk- nings- og udviklingsaktiviteter med henblik påmhp. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til optimal dyrevelfærd og bevarelsen af en konkurrencedygtig husdyrproduktion. Som et konkurrencedygtigt husdyrbrugsupplement til de strategiske sigtelinjer kan ministeriernes Roadmap for Forskning illustrere mulige forsknings- projekter frem mod 2030 inden for det veterinære område, husdyrproduktion og human sundhed samt klima og miljø. Fokus i ydelsesaftalen på veterinærområdet er på centrale drift- og veterinære beredskabsopgaver. En lang række cen- trale drifts-, sikkerheds- og beredskabsopgaver på tværs af Miljø- og Fødevareministeriet, f.eks. det veterinære bered- skab og miljøovervågningen, indgår ikke eksplicit i de faglige målsætninger. Roadmappet for forskning skal udgøre et redskab, der kan understøtte kerneprioriteter på miljø- og fødevareområdet, samt udgøre et redskab, der kan bruges ved prioriteringer af langsigtede forskningsindsatser, på bl.a. grønne forsknings- initiativer. Samlet set er det vurderingen, at roadmappet og ydelsesaftalen harmonerer, og at der er fokus på de rele- vante områder, som bl.a. vækst og alternative proteinkilder. Det er chefgruppens vurdering, at roadmappet ikke giver anledning til yderligere revision af fokusområder i ydelsesafta- len.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til rammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktionsundere fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder det veterinære beredskab) og gennem 1.3 FødevaresikkerhedGMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder antibiotikaforbrug rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og resistensberedskab. Den danske Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af animalske disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer spiller udgør en væsentlig rolle for det danske samfundudfordring, både eksempelvis i form af beskæftigelse øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og økonomisk gevinstomdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden og mindske risiko for svindel bl.a. i form forhold til autenticitet. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af eksportindtægterantibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den animalske produktion humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i Danmark øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har en stærk international position bl.a. underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed nogle befolknings- og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herforaldersgrupper. Det er vitalt derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette høje niveauområde være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. De Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder befolkning og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at samtidig sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion jordens globale biodiversitet og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på anvendelsen af antibiotika. Der bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaanvendelse/resistensudvikling, herunder et stærkt samarbejde med det humane område inklusiv zoonoser (One Health). Det er vigtigt med en koordineret samlet indsats for at hindre udbredelsen af resistente bakterierleve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, herunder at sikre en nøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik der har fokus på. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til optimal dyrevelfærd foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et konkurrencedygtigt husdyrbrugstigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 til rammeaftalenrammeafta- len) ved punkt 4.2 (animalsk produktionAnimalsk produktion og forarbejdning. De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med at markedernes og politi- ske krav til en effektiv ressourceudnyttelse, bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og manage- ment, herunder anvendelse af foder, ressourcer og antibiotika, i relation til ikke kun dyrenes sundhed men også den humane sundhed. De politiske målsætninger om økologi, natur og miljø, biodiversitet, klima, dyre- og plantesundhed, medicinforbrug samt dyrevelfærd medvirker alle til en efterspørgsel af nye teknologiske løsninger, produktionssystemer og driftsformer m.v., der kan bidrage til beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og menneskers sundhed samt større miljøhensyn. Målsætningerne bidrager i en verden med stigende kompleksitet til en efterspørgsel af stadigt mere effektive og målrettede virkemidler, der går nye veje i forhold til de traditionelle instrumenter med påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og udvik- ling, de sætter rammerne for og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. MFVM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt videnskabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på produ- centansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevel- færdsmærke), cost /benefit samt risk/benefit. Samtidig skal det veterinære beredskab) og videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem 1.3 Fødevaresikkerheden bred forskningsind- sats indenfor husdyrproduktion. Der er overordnet set behov for forskning, herunder antibiotikaforbrug på et større tværvidenskabeligt grundlag, som kan fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet, dyrs sundhed og resistensforplantningsevne, bæredygtighed og produktkvalitet samt effekten på natur, mil- jø og human sundhed. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i form af beskæftigelse og økonomisk gevinstfor- brugeradfærd vil i et vist omfang også være relevante, bl.a. i form af eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer forhold til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på anvendelsen af antibiotikamarkeds- drevne dyrevelfærd. Der bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaanvendelse/resistensudviklinger behov for vidensopbygning både i relation til konventionel, herunder et stærkt samarbejde med det humane område inklusiv zoonoser (One Health). Det er vigtigt med en koordineret indsats for at hindre udbredelsen af resistente bakterier, herunder at sikre en nøje overvågning af antibiotikaforbruget frilands og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til optimal dyrevelfærd og et konkurrencedygtigt husdyrbrugøkolo- gisk husdyrproduktion.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 til rammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktion, herunder det veterinære beredskab) og gennem 1.3 Fødevaresikkerhed, herunder antibiotikaforbrug og resistens. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både i form af beskæftigelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages. .Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på anvendelsen af antibiotika. Der bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaanvendelse/resistensudvikling, herunder et stærkt samarbejde med det humane område inklusiv zoonoser (One Health). Det er vigtigt med en koordineret indsats for at hindre udbredelsen af resistente bakterier, herunder at sikre en nøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik påmhp. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til optimal dyrevelfærd og et konkurrencedygtigt husdyrbrug.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 til rammeaftalen) ved punkt 4.2 (animalsk produktionAnimalsk produktion og forarbejdning. De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med, at markedernes og politiske krav til en effektiv ressource- udnyttelse, bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og management, herunder anvendelse af foder, ressourcer og antibiotika, i relation til ikke kun dyrenes sundhed, men også den humane sundhed og den miljømæssige- og klimatiske påvirkning. De politiske målsætninger om økologi, natur og miljø, biodiversitet, klima, dyre- og plantesundhed, medicinforbrug, samt dyrevelfærd medvirker alle til en efterspørgsel af nye teknologiske løsninger, produktionssystemer og driftsformer m.v., der kan bidrage til beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og menneskers sundhed og velfærd, samt større miljø- og klimahensyn. Med dannelsen af den nye regering i juni 2019, er der som en hovedprioritet fastsat et meget ambitiøst mål om at reducere drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er herunder fastsat, at der skal sikres et klimabidrag fra landbruget gennem bindende reduktionsmål. Det stiller bl.a. krav til, at der er det veterinære beredskab) fornødne faglige og videnskabelige grundlag for, at husdyrbruget kan bidrage med sin andel af klimareduktionerne, hvorfor der i denne aftale er behov for, at der skabes rum til at sikre den nødvendige videns- og kompetenceopbygning omkring landbrugets/ husdyrbrugets klimapåvirkninger og virkemidler i forhold til denne klimapåvirkning. Den nye regering har ligeledes sat mål om fordobling af det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030. Opfyldelses af disse mål fordrer, at der opbygges kompetencer og løses problemstillinger i den økologiske husdyrproduktion. Målsætningerne fordrer stadigt mere effektive og målrettede virkemidler, i forhold til de traditionelle instrumenter med påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. MFVM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt viden- skabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på producentansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevelfærdsmærke), cost/benefit, samt risk/benefit. Samtidig skal det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem 1.3 Fødevaresikkerheden bred forskningsindsats inden for husdyrproduktion, herunder antibiotikaforbrug gennem inddragelse af nye forskningsområder som f.eks. relation til insekter. MFVM udmelder nye forskningsområder med rimelig frist og resistensefter forudgående drøftelse med AU. Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle Der er overordnet set behov for det danske samfundforskning, både herunder på et større tværvidenskabeligt grundlag, som kan fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet inkl. i form af beskæftigelse forhold til den cirkulære bioøkonomi, dyrs sundhed og økonomisk gevinstvelfærd, inklusiv medicinforbrug, forplantningsevne, produktkvalitet og bæredygtighed, herunder effekten på natur, miljø, klima og human sundhed, samt forskning, der nedbringer miljø- og klimapåvirkningen fra husdyrproduktionen. Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i forbrugeradfærd vil i et vist omfang også være relevante, bl.a. i form af eksportindtægter. Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed forhold til den markedsdrevne dyrevelfærd og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau. De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark. Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder. Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau. Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelig animalske produktion og dermed sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af smittekilder fra vildt, insekter x.xxxx.xx af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt. udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme er afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres og eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser. En intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktionsbetingede sygdomme er udfordret på anvendelsen af antibiotikaklimaudfordringen. Der bør derfor også være et stærkt fokus på antibiotikaanvendelse/resistensudviklinger behov for vidensopbygning både i relation til konventionel, herunder et stærkt samarbejde med det humane område inklusiv zoonoser (One Health)frilands og økologisk husdyrproduktion. Det Under hvert indsatsområde er vigtigt med en koordineret indsats der fastlagt konkrete strategiske mål. AU redegør i sin årlige afrapportering for at hindre udbredelsen status for indfrielsen af resistente bakterier, herunder at sikre en nøje overvågning af antibiotikaforbruget og af udviklingen i resistensforekomsten, samt deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på. at øge viden om, hvordan antibiotikaforbruget minimeres under fortsat hensyntagen til optimal dyrevelfærd og et konkurrencedygtigt husdyrbrugde angivne strategiske mål.