Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter eksempelklausuler

Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. 2.3.3. Kommunikation og markedsføring, som rækker ud lokalt og i landsdelen
Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. Aktuel status I URT arbejdes der ihærdigt på at få andre ungemiljøer til at komme i deres hus. Der indhentes data fra deres arrangementer som giver indikatorer på hvilke musikgenre, som kan tiltrække bredt, specifikt og smalt. Ved indførsel af forsalg er der åbnet for et (ældre) segment, der typisk ikke ville være kommet i URT. Der tilbydes grupperabatter til forsamlinger, grupper og foreninger som afholder kursus eller andet i Thisted. Fællesskabet er markant det stærkeste for de unge frivillige, og der arbejdes derfor med sociale aktiviteter og et større aktivitetsniveau: Madaftener, quiz, teknik-oplæring m.v. URT har også leveret bands og arrangørgruppe på Mors i forbindelse med Kulturmødet. URT har i samarbejde med Xxxx i Thy arrangeret koncert, og dermed haft en god dialog og et lærende rum, de to foreninger imellem. Og der blev præsenteret Xxxxx Xxxxxx for begge foreningers publikum. I Jazz i Thy har man lavet et samarbejde med en lokal gruppe i Stenbjerg, hvor de i fællesskab arrangerer koncerter. Jazz i Thy har højnet det kunstneriske niveau i arrangementerne og sikret sig adgang til en ny publikumsgruppe. Ligeledes har man lavet et samarbejde med en lokal café, hvor der et par gange om året præsenteres lokalt tilknyttede musikere i hyggelige rammer. Der er gratis entré. Jazz i Thy har været med til at arrangere koncert under det gratis formiddagsprogram på Alive Festival. Her mødte et helt nyt publikum Jazz i Xxxx udvalgte navne. Der arrangeres spisning til de fleste koncerter, idet publikum prioriterer det sociale aspekt. Spisningen afmystificerer jazzen for den nye lytter og kan tiltrække publikum som ikke primært er med for musikken i første omgang.‌ Thy Folkemusik spreder deres aktiviteter over hele Thy, og indleder konstant nye samarbejder. De mange samarbejdspartnere bidrager til at udbrede forståelsen for folkemusik, og alt hvad der præsenteres indenfor genren. Der arbejdes kontinuerligt med at finde de rette lokaler og akustik for at sikre den bedst mulige kunstneriske ramme. Thy Folkemusik har gjort sig til eksperter i at arrangere akustiske koncerter ved netop at tilpasse rummene til musikkens behov. Dette øger publikumsoplevelsen og giver ofte intime koncerter i hyggeligt og utraditionelle rammer. I sommeren 2019 arbejdede Thy Folkemusik sammen med Foreningen Neessundfærgen, hvor der blev spillet musik på en kort overfartsfærge. En udfordrende øvelse, men vejrliget begejstrede både band, publikum og arrangører. Der fokuseres på de næste...
Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. Aktuel status Spillestedet har i denne periode gennemført følgende udviklingsaktiviteter i eksisterende og nye publikumssegmenter: • EFTERKLANG – 2-årigt udviklingsprojekt. Et samarbejde mellem fire spillesteder med fokus på spillestedernes egne organisationer og praksis ift. afvikling af koncerter og kommunikation/PR-indsats. Støttet af Region Nordjyllands udviklingspulje. EFTERKLANG blev gennemført med ekstern konsulentbistand • HØRBAR: Koncertformater med udvidet oplevelsesrum og test med formater, hvor publikum ikke vidste, hvem der spillede • Genrespecifikke koncertforløb: urban, jazz, roots i samarbejde med lokale aktører • Koncertsamarbejder og fælles PR med spillesteder i regionen rettet mod yngre publikum • Skolekoncerter med danske artister på spillestedet rettet mod mellemtrinnet i folkeskolen • “Musik Xxx Xxxxxxxxx Lande” i samarbejde med Musikskolen • Bookinger af world-artister, i samarbejde med lokale foreninger for publikumsgrupper, der ikke normalt kommer på spillestedet • Bookingsamarbejde gennem TEMPI med world-artister
Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. Aktuel status Musikhuzet når et bredt publikum og har overordnet pæne besøgsstal. Vi har taget udfordringen op i at sikre et større publikum til ukendte, upcoming kunstnere samt smalle genrer, f.eks. moderne jazz, folkemusik og mellemøstlig musik. Via brugerundersøgelser får vi et billede af, om vores formidling er tilpasset publikums informationsvaner. Vi får ligeledes via tilfredshedsundersøgelser respons på om musikudbuddet, koncertoplevelsen, serviceringen, de fysiske rammer mv. er i overensstemmelse med publikums forventninger og ønsker. Vi vil i vores årsrapporter redegøre for forandringer i det eksisterende og potentielle publikum. Publikumskendskabet vil blive brugt aktivt i programlægningen, markedsføringen m.v. I 2017 gennemførtes en større brugerundersøgelse, som viste, at tilfredsheden er høj, og at vi scorer en høj kundetilfredshed på helhedsoplevelsen, serviceniveauet og musikprogrammet. Dette blev også bekræftet af en mindre brugerundersøgelse gennemført sommeren 2019. I undersøgelserne beder vi publikum om at pege på negative ting ved deres oplevelse af Musikhuzet. En klar bundskraber i 2017- undersøgelsen var garderobeforholdene, hvilket vi efterfølgende har investeret økonomi på at få rettet op på ved en omfattende ombygning, med større kundetilfredshed i 2019-undersøgelsen som følge. Det er vigtigt med en høj kundetilfredshed, da vores eksisterende publikum er en af vores bedste ambassadører for at tiltrække nye kunder.
Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. Aktuel status Sønderborg Musikråd har i 2018 taget initiativ til ”musik i privaten” og cafékoncerter udenfor Sønderborg by indenfor såvel klassisk og rytmisk musik. Sønderborghus har været medarrangør på enkelte af koncerterne, når genre og kunstnerisk kvalitet lå indenfor vores område. Sønderborg Jazzclub har i mange år praktiseret en matineform, hvor koncerterne som udgangspunkt altid ligger søndage kl. 15. Såvel Sønderborghus som Nygadehuset i Aabenraa har arbejdet med koncertprogram, der også ligger på hverdagsaftener med sluttidspunkt omkring kl. 22. Vi arbejder begge bevidst med, at koncerter ikke behøver at være forbundet med fest og alkohol, men en hverdagsaften, hvor musikken alene står i højsædet. Ikke nødvendigvis godt for baromsætningen – til gengæld kan det være godt for omsætningen i andre dele af vores virksomhed – f.eks. vores restaurant. Tilflyttere skal fra starten gøres opmærksom på det regionale spillested. Vi har i de sidste år indgået i en mappe med forskellige tilbud, tilflyttere til kommunen får. Her får de vores halvårsprogram, information om kultur- og medborgerhuset samt et velkomstgave i form af fri/rabat billet til første koncert. Sønderborghus har generelt stor fokus på børn, i spillestedsdriften, men også i vores andet virksomhedsområde kutur- og medborgerhus. Børne- og familiediskoteker med lejlighedsvis optræden, intensivt samarbejde med Sønderborg Musikskole (APA; MGK, MA og almindelige musikskolekoncerter), familiekoncerter, skraldejams mm eksempelvis i sammenhæng med familielørdage.
Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. 2.3.3. Kommunikation og markedsføring, som rækker ud lokalt og i landsdelen For udvikling af musiklivet, herunder talent, vækstlag og smalle genrer er det en forventning, at spillestedet arbejder målrettet med:

Related to Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Opsigelsesvarsler 1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra: Arbejdsgiver- side Arbejder- side Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Bestyrelsen 10. 1. Til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.