Koncertvirksomhed eksempelklausuler

Koncertvirksomhed. De regionale spillesteders koncertvirksomhed bidrager til at formidle og præsentere regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og ny- tænkning. De regionale spillesteder udfordrer både kunstnere og xxxxx- xxx, og de sætter musikken og den musikalske oplevelse i centrum.
Koncertvirksomhed. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks overordnede målsætning for alle regionale spillesteder: De regionale spillesteders koncertvirksomhed bidrager til at formidle og præsentere regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og nytænkning. De regionale spillesteder udfordrer både kunstnere og publikum, og de sætter musikken og den musikalske oplevelse i centrum. De regionale spillesteder søger at realisere deres mål og vision inden for koncertvirksomhed med baggrund i metoder, som spillestedet arbejder målrettet med: • Særskilte mål, metoder og indikatorer for små (K1), mellemstore (K2) og store (K3) koncerter. Små koncerter er koncerter med under 150 solgte billetter, mellemstore koncerter er koncerter med 150-340 solgte billetter og store koncerter er koncerter med over 340 solgte billetter. • Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. • Kommunikation og markedsføring, som rækker ud lokalt og i landsdelen. • Koncertvirksomhed på spillestedet og uden for spillestedet. 5.1.1. Små koncerter (K1) Aktuel status Musikhuzet har præsenteret lokale og nationale kunstnere i form af koncerter med nye talenter indenfor alle genrer og etablerede kunstnere med en nichepræget musikalsk udtryksform. Ea Kaya i pakhuzet 2019. I Musikhuzet er de smalle og knapt så velbesøgte koncerter vigtige, da disse kun i yderst begrænset omfang programsættes andre steder på Bornholm. Disse arrangementer bliver afviklet i en professionel ramme tilpasset det ofte begrænsede antal fremmødte for at give det bedste rum for mødet mellem kunstnerne og publikum. Bisse i pakhuzet 2018. Vores intimscene i Raschs Pakhus er en optimal ramme at afholde mindre koncerter i. Artister og publikum sættes stor pris på den nære stemning, der opstår mellem scene og gulv. Det er ofte en stor udfordring, at få publikum til at interessere sig for nye og - for dem - ukendte navne. Vi mener, at publikumsantal og økonomi ikke skal være de afgørende parametre, men at det er vigtigt at nye talenter og kunstnere fra smalle genrer får muligheden for at præsentere deres musik. Disse koncerter er essentielle for at skabe udvikling og fornyelse af den danske musikscene. Vi har mulighed for at flytte koncerter imellem vores to scener, hvis antallet af solgte billetter afviger i forhold til det forventede. De nye kunstnere har fået en chance for at præsentere deres materiale foran et publikum og dermed mulighed for at få sce...
Koncertvirksomhed. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks overordnede målsætning for alle regionale spillesteder: De regionale spillesteders koncertvirksomhed bidrager til at formidle og præsentere regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og nytænkning. Turbinens koncertvirksomhed falder i tre grupper: Små (K1), mellemstore (K2) og store (K3) koncerter. Små koncerter er koncerter med under 150 solgte billetter, mellemstore koncerter er koncerter med 151-350 solgte billetter, og store koncerter er koncerter med over 351 solgte billetter. 5.1.1. Små koncerter (K1) 5.1.2. Mellemstore koncerter (K2)
Koncertvirksomhed. De regionale spillesteders koncertvirksomhed bidrager til at formidle og kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret
Koncertvirksomhed. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks overordnede målsætning for alle regionale spillesteder: De regionale spillesteders koncertvirksomhed bidrager til at formidle og præsentere regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og nytænkning. De regionale spillesteder udfordrer både kunstnere og publikum, og de sætter musikken og den musikalske oplevelse i centrum. De regionale spillesteder søger at realisere deres mål og vision inden for koncertvirksomhed med baggrund i metoder, som spillestedet arbejder målrettet med: • Særskilte mål, metoder og indikatorer for små (K1), mellemstore (K2) og store (K3) koncerter. Små koncerter er koncerter med under 50 solgte billetter, mellemstore koncerter er koncerter med 50-200 solgte billetter og store koncerter er koncerter med over 200 solgte billetter. • Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. • Kommunikation og markedsføring, som rækker ud lokalt og i landsdelen. • Koncertvirksomhed på spillestedet og uden for spillestedet. 5.1.1. Små koncerter (K1)
Koncertvirksomhed. Netværks- og genrespillestedernes koncertvirksomhed bidrager til at formidle og præsentere rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og nytænkning. Netværks- og genrespillestederne udfordrer både kunstnere og publikum, og de sæt- ter musikken og den musikalske oplevelse i centrum.
Koncertvirksomhed. 5.1.1 Koncerter med fokus på kunstnerisk egenproduktion og kunstnerisk udvikling. Mål 2018-2021 AJO vil fastholde og udvikle en kunstnerisk egenproduktion på højeste kunstneriske niveau, samt viderudvikle det kunstneriske niveau i orkestret.
Koncertvirksomhed. De regionale spillesteder søger at realisere deres mål og vision inden for koncertvirksomhed med baggrund i metoder, som spillestedet arbejder målrettet med: • Særskilte mål, metoder og indikatorer for små (K1), mellemstore (K2) og store (K3) koncerter. Små koncerter er koncerter med op til 120 solgte billetter, mellemstore koncerter er koncerter med 121 - 517 solgte billetter og store koncerter er koncerter med over 517 solgte billetter. • Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter. • Kommunikation og markedsføring, som rækker ud lokalt og i landsdelen. • Koncertvirksomhed på spillestedet og uden for spillestedet. 5.1.1. Små koncerter (K1) Aktuel status De små koncerter afholdes primært på Toldkammeret Her har vi flere forskellige typer af koncerter: For stående, siddende eller liggende publikummer. For børn, unge og voksne. Koncerterne nyder godt af, at der alle hverdage er fællesspisning kl. 18 for mellem 80 og 140 personer, og en del af disse gæster vælger senere at deltage i koncerterne. Ud over jazzkoncerter og børnekoncerter afholder vi her følgende koncerter: Mandagsjam Den første mandag i hver måned mødes byens musikere og spiller musik sammen. Aftenen er en stor succes og trækker på nuværende tidspunkt gennemsnitligt omkring 100 gæster igennem.
Koncertvirksomhed. Ensemble MidtVests koncert- og kunstneriske virksomhed tager udgangspunkt i specifikke mål inden for følgende aspekter: kunstnerisk kva- litet, skarp repertoireprofil og afbalanceret fordeling af koncerter i geografisk henseende. Ensemble MidtVests aktiviteter skal foregå på allerhøjeste kunstneriske niveau, uanset opgave, sted eller andre ydre forudsætninger, hvilket ensemblet er bredt anerkendt for. Ensemblet skal i mødet med publikum udfolde umiddelbart svært tilgængeligt musik, være forandringspa- rate og i stand til at justere efter behov og efterspørgsel samtidig med, at den høje kunstneriske kvalitet opretholdes. Derfor vil der jævnligt laves publikumsundersøgelser, og ledelsen vil udvælge et fleksibelt repertoire, der kan tilpasses flere formater. Udvælgelsen sker med ud- gangspunkt i det brede repertoire, ensemblet dækker over i kraft af de fastansatte musikere som suppleres med kompetencer udefra.

Related to Koncertvirksomhed

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at forsikrede: a) Rammes af en akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 5 døgn. b) Rammes af en akut livstruende sygdom/tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom. c) Skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.

  • Opsigelsesvarsler For kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere gælder, at de ved direkte overgang til ansættelse fra en statsinstitution til en anden bevarer deres hidtidige opsigelsesvarsel. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken de umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

  • Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere forbund inden for CO-området dækkende nær- værende overenskomsts område, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tids- punktet for optagelsen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale. Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Stk. 3 Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23. Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overens- komstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag. Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidrags- satserne uforandrede, indtil de indhentes af optrapningsordnin- gens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapnings- ordning. Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbi- drag, dog mindst samme niveau som optrapningsordningen. Med- arbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag, som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. 1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Frit- valgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 4, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4. 2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmel- delsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint. 3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenståen- de optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. 4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlem- mer af DIO I kræve optrapning som følger: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. 5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto. Stk. 6 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Indu- striens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 26, stk. 2, fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. § 2-3 Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. Stk. 7 Virksomheder eller organisationer, der ved indmeldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækken- de (dele af) nærværende overenskomsts område, omfattes fra ind- meldelsesdatoen af nærværende overenskomst. For så vidt angår handels- og kontorområdet er det dog en forudsætning, at betin- gelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er opfyldt.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Hvis sikrede bliver akut syg eller kommer til skade på ferierejsen.