Varslingsterminer og procedure eksempelklausuler

Varslingsterminer og procedure. Banedanmarks planlægning, koordinering og offentliggørelse af kapacitetsrestriktioner til brug for projekter og øvrige infrastrukturarbejder sker i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/2075 af 4. september 2017 om erstatning af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. Arbejdet med kapacitetsrestriktionerne efterlever endvidere principperne om en robust planlægningsproces og en attraktiv køreplan, som tilgodeser hensynet til robusthed og kortest mulige rejsetider. Banedanmark varsler Jernbanevirksomheden om kapacitetsrestriktioner via Netredegørelsen og LA-brev. Løbende varslinger fremgår af det ugentligt udsendte LA-brev. En oversigt over varslingsterminerne i LA-brevet fremgår af bilag 7. Derudover indkalder Banedanmark løbende Jernbanevirksomheden til Projekt- og Kapacitetsmøder vedrørende samarbejdet mellem parterne. Mødedatoerne tilrettelægges ud fra den konkrete placering af de enkelte projekter og programmer. Jernbanevirksomheden oplyses løbende om mødedatoerne, der også er offentliggjort på Banedanmarks hjemmeside. Banedanmark fastlægger kapaciteten med udgangspunkt i det mulige antal kanaler under en given kapacitetsrestriktion. Dernæst aftales en køreplan sammen med parterne, hvor der tages hensyn til gældende prioriterings- og tildelingsregler. Banedanmark er ikke pålagt at varsle kapacitetsrestriktioner til udbedring af fejl. Fejl defineres i denne sammenhæng som situationer, hvor hændelser med udspring i teknisk nedbrud, uheld eller hærværk, samt særlige vejr- eller naturforhold, forårsager (eller kan forårsage) driftsmæssige forstyrrelser og/eller ulykker og forløbere til ulykker. Eventuelle varslinger, eller ændringer til allerede givne varslinger, foretaget efter modtagelsen af LA-brev og fastlæggelse af Trafikale Konsekvenser, skal planlægges i dialog mellem parterne. Banedanmark vil enten på direktørmøder med Jernbanevirksomheden, eller på anden vis, informere om status på porteføljen af de kapacitetsrestriktioner, der er varslet i Netredegørelsen. Det påhviler Banedanmark at varsle kapacitetsrestriktioner foranlediget af 3. part (f.eks. kommuner og Vejdirektoratet). Når en sporspærring er varslet til Jernbanevirksomheden, har Jernbanevirksomheden i den planlagte arbejdsperiode ikke rådighed over de kanaler, der er omfattet af arbejdet, selvom Jernbanevirksomheden har fået tildelt kanalerne i forbindelse med kanaltildel...
Varslingsterminer og procedure. Banedanmarks planlægning, koordinering og offentliggørelse af kapacitetsrestriktioner til brug for projekter og øvrige infrastrukturarbejder sker i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/2075 af 4. september 2017 om erstatning af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. Arbejdet med kapacitetsrestriktionerne efterlever endvidere principper om en robust planlægningsproces og en attraktiv køreplan, som tilgodeser hensynet til robusthed og kortest mulige rejsetider. Banedanmark varsler Jernbanevirksomheden om kapacitetsrestriktioner via Netredegørelsen og LA-brev. Løbende varslinger fremgår af det ugentligt udsendte LA-brev. En oversigt over varslingsterminerne i LA-brevet fremgår af bilag 7. Derudover indkalder Banedanmark løbende Jernbanevirksomheden til Projekt- og Kapacitetsmøder vedrørende samarbejdet mellem parterne. Mødedatoerne tilrettelægges ud fra den konkrete placering af de enkelte projekter og programmer. Jernbanevirksomheden oplyses løbende om mødedatoerne, der også er offentliggjort på Banedanmarks hjemmeside. Banedanmark fastlægger kapaciteten med udgangspunkt i det mulige antal kanaler under en given kapacitetsrestriktion. Dernæst aftales en køreplan sammen med parterne, hvor der tages hensyn til gældende prioriterings- og tildelingsregler. Banedanmark er ikke pålagt at varsle kapacitetsrestriktioner til udbedring af fejl. Fejl defineres i denne sammenhæng som situationer, hvor hændelser med udspring i teknisk nedbrud, uheld eller hærværk, samt særlige vejr- eller naturforhold, forårsager (eller kan forårsage) driftsmæssige forstyrrelser og/eller ulykker og forløbere til ulykker. Eventuelle varslinger, eller ændringer til allerede givne varslinger, foretaget efter modtagelsen af LA-brev og fastlæggelse af Trafikale Konsekvenser, skal planlægges i dialog mellem parterne. Banedanmark vil enten på direktørmøder med Jernbanevirksomheden, eller på anden vis, informere om status på porteføljen af de kapacitetsrestriktioner, der er varslet i Netredegørelsen. Det påhviler Banedanmark at varsle kapacitetsrestriktioner foranlediget af 3. part (f.eks. kommuner og Vejdirektoratet). Når en sporspærring er varslet til Jernbanevirksomheden, har Jernbanevirksomheden i den planlagte arbejdsperiode ikke rådighed over de kanaler, der er omfattet af arbejdet, selvom Jernbanevirksomheden har fået tildelt kanalerne i forbindelse med kanaltildelin...
Varslingsterminer og procedure. NJ varsler Jernbanevirksomheden om kapacitetsrestriktioner via mail og hjemmeside, så hurtigt som muligt. NJ er ikke pålagt at varsle kapacitetsrestriktioner til udbedring af fejl. Fejl defineres i denne sammenhæng som situationer, hvor hændelser med udspring i teknisk nedbrud, uheld eller hærværk samt særlige vejr- eller naturforhold, forårsager (eller kan forårsage) driftsmæssige forstyrrelser og/eller ulykker og forløbere til ulykker. Eventuelle varslinger, eller ændringer til allerede givne varslinger, skal planlægges i dialog mellem parterne. Når en sporspærring er varslet til Jernbanevirksomheden, har Jernbanevirksomheden i den planlagte arbejdsperiode ikke rådighed over de kanaler, der er omfattet af arbejdet, selvom Jernbanevirksomheden har fået tildelt kanalerne i forbindelse med kanaltildelingen for den pågældende køreplansperiode.

Related to Varslingsterminer og procedure

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. maj 2020 5%‌ pr. 1. januar 2021 6% pr. 1. marts 2022 7% Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Hvad dækkes ikke Forsikringen dækker ikke ansvar for:

  • Forsikringen omfatter ikke 9.2.1 Motordrevne køretøjer, haveredskaber og luft- og søfartøjer Forsikringen omfatter ikke motordrevne køretøjer, jf. Færdselsloven, haveredskaber over 30 hk, camping- vogne, luft- og søfartøjer af enhver art. Dele og tilbehør til de nævnte genstande dækkes heller ikke. Ved motordrevne køretøjer forstår vi bl.a. biler, knallerter, motorcykler og traktorer. Forsikringen omfatter heller ikke ATV og motocrosser, småbåde, herunder kanoer, windsurfere, kajakker og lign. Samt radiostyrede modelfly, -biler, -tog og lign., herunder droner.