Vurdering Vurderingen af fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne. Det er stort set udelukkende på detailbankmarkedet at fusionen vil få effekt. Selv om NBD på detailbankmarkedet er Danmarks næststørste pengeinstitut – kun lidt mindre end Danske Bank – er markedsandelen efter fusionen mindre end [20- 30] pct. og mindre end Danske Banks markedsandel. Desuden er der stadig mere end 100 andre pengeinstitutter til stede på markedet. Ændringen af NBD’s markedsandel er endvidere så lille ([0-1] pct.-point), at det ikke giver anledning til betænkeligheder. Da ændringen i HHI på detailbankmarkedet er væsentligt under 250, giver det ifølge Kommissionens retningslinjer heller ikke umiddelbart anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, at NBD overtager ni filialer af Roskilde Bank. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering foreligger der endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder på detailbankmarkedet, at der er grund til at tilsidesætte betragtningerne om markedets HHI før og efter fusionen. Konkurrencestyrelsen har i vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ikke ses at være tinglyst eller vedtaget bestemmelser, der efterfølgende kan forhindre andre pengeinstitutter eller finansielle virksomheder i at drive virksomhed fra de lokaler, som fraflyttes i forbindelse med fusionen. Det er derfor samlet set Konkurrencestyrelsens vurdering, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på detailbankmarkedet. For så vidt angår andre markeder – realkreditmarkedet og et eventuelt marked for administration af investeringsforeninger – hvor de 9 filialer fremover må antages at formidle Nordea-produkter frem for produkter fra de samarbejdspartnere, som Roskilde Bank har haft, er Nordea (Nordea Kredit, Nordea Invest) en af de større aktører. Der er dog andre aktører, som er større, og tilvæksten i Nordeas markedsandel vil være meget begrænset. I den forbindelse skal der også lægges vægt på, at Nordea-virksomhederne ikke direkte overtager dele af Roskilde Banks samarbejdspartnere, men kun at distributionsaftalerne mellem Roskilde Bank og de andre finansielle aktører ophører. En distributionsaftales ophør har i den forbindelse mindre betydning end en direkte overtagelse. På disse markeder giver fusionen således heller ikke anledning til konkurrencemæssige bekymringer.
Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.
Evakuering Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraud- gifter til evakuering af sikrede i de tilfælde hvor sikrede under en rejse uforvarende pludselig befinder sig i et område, hvor der er, eller hvor der er overhængende fare for:
a. Krig, borgerlige uroligheder, terroraktiviteter, mili- tær undtagelsestilstand eller lignende tilstand.
b. Livstruende epidemier, hvis det er bekræftet og do- kumenteret af Udenrigsministeriet i Danmark.
c. Naturkatastrofer.
Vedtægtsændringer Ændringer i vedtægterne kan foretages af generalforsamlingen med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Hvis forslaget får flertal, men dette flertal ikke udgør 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget genfremsættes på en ny generalforsamling tidligst 2 uger og senest 4 uger efter den første. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages med simpel stemmeflerhed. Vedtægtsændringer træder i kraft med det samme, medmindre der vedtages senere ikrafttræden eller anden overgangsordning. Bestyrelsen skal give Brugsforeningens gældende vedtægter til Coop amba og RSM Beierholm eller anden revision valgt af generalforsamlingen.
Kreditvurdering OiSTER har ret til ved indgåelse af Aftalen såvel som løbende at foretage en kreditvurdering af dig. Dette gælder også såfremt, du er erhvervskunde. I sådanne tilfælde indhenter vi kreditoplysninger om virksomheden såvel som om dig, såfremt virksomheden er enkeltmandsejet. I forbindelse med kreditvurderingen indgår oplysninger om dit eventuelle nuværende eller tidligere kundeforhold hos andre af 3’s brands om bl.a. manglende betaling. OiSTER har ret til at indhente oplysninger fra uafhængige kreditoplysnings- bureauer eller advarselsregistre. På baggrund af kreditoplysninger er OiSTER berettiget til at give afslag på din anmodning om at indgå en abonnementsaftale. I løbende abonnementsforhold har OiSTER til enhver tid ret til at kræve sikkerhed for betalinger, spærre eller at ophæve Aftalen. Vi er til enhver tid berettiget til løbende at ændre den tildelte kreditgrænse.
Forsyningsledninger Vandforsyningen beslutter inden for vandforsyningsplanen, hvornår forsyningsledningerne skal anlægges og renoveres. Herudover kan vandforsyningen af myndighederne blive pålagt at anlægge nye forsyningsledninger, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vand- forsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 29 samt §§ 45-48. Vandforsyningen må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsynings- lovens § 14 a, stk. 2.
Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.
Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:
a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms.
b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms.
c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor.
d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d)
e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab.
f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen.
g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere.
h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1.
17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5.
17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse.
17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af
a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut,
b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller
c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter.
17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser:
a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og
b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og
c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold.
17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed.
17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom.
17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10.
17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende.
17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.
Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Hvis sikrede bliver akut syg eller kommer til skade på ferierejsen.
