Konklusioner og anbefalinger. Nedenstående afsnit opsummerer på evalueringen og fremviser de konklusioner og anbefalinger, som det samlede datamateriale giver anledning til. Flere steder fremvises først en konklusion, hvorefter denne følges op af en anbefaling til, hvordan der kan handles eller ageres. Konklusioner og anbefalinger kan betragtes som en opsummering på de mere dybdegående afsnit, som findes fra side 6 og frem; begrundelser, nuancer og argumentationer for konklusioner og anbefalinger forefindes således på de efterfølgende sider.
Konklusioner og anbefalinger. 6.1 Skønt de forandringer, der sker i Mexico betragtes som positive, er der utvivlsomt stadig mange udestående reformer. Det er således blandt andet nødvendigt at styrke retsstaten og dermed garantere frihed og retssikkerhed, tage fat på de eksi- sterende problemer inden for retsvæsenet, nå frem til en mere hensigtsmæssig fordeling af velstanden, forbedre den sociale sikring, sikre adgang til uddannelses- og sundhedssystemer af god kvalitet og udvide hjemmemarkedet blandet andet via SMV. Den sociale sammenhængskraft bør således være omdrej- ningspunktet i alle de forbedringer, der skal til, for at Mexico kan betragtes som et udviklet land med alle nødvendige garan- tier.
Konklusioner og anbefalinger. Den overordnede konklusion er, at DFH har levet op til kontraktens målsætninger, herunder de kvantitative målsætninger og udbudsmaterialets krav om geografisk placering af indsatsen. Gennemsnitligt har ca. 780 frivillige organiseret og gennemført aktiviteter for 2.300 etniske minoritetsbørn, - unge og –voksne om året i 2011-2013, og der er på årsbasis rekrutteret 263 nye frivillige, heraf 38 med etnisk minoritetsbaggrund. Samlet set har Xxxxxxxxxxxx på årsbasis nået ca. 50 % flere brugere, rekrutteret 40% flere frivillige og 40% flere frivillige med etnisk minoritetsbaggrund end forudsat. Især de uddannelsesrettede aktiviteter, som lektiehjælp og studietræning, har tiltrukket langt flere deltagere end forventet. Flere af lektiecaféerne har en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger blandt brugerne, hvilket er en succes i betragtning af, at lektiecaféerne tidligere har haft den erfaring, at det har været svært at fastholde drengene. Aktiviteter som Netværksfrivillige og Værtsfamilier/Netværksfrivillige, der bygger på en én-til-én relation mellem borger og frivillig, har været mere ressourcekrævende end forventet og har i mindre grad levet op til målsætningerne. De øvrige aktiviteter har ud fra en samlet betragtning fungeret tilfredsstillende. Den kvalitative dokumentation af udvalgte aktiviteter bekræfter i høj grad forandringsteoriernes mål for umiddelbare resultater. Konklusionerne er, at • drenge, der frekventerer DFHs tilbud om lektiehjælp generelt får lavet lektier og opnår sproglig og faglig progression i forhold til deres individuelle udgangspunkter. • Piger, der går i pigeklub får større socialt netværk, øget selvtillid og opbakning til at forfølge deres interesse for fritidsaktiviteter uden for boligområdet. På baggrund af frivilligundersøgelsen konkluderes det, at forandringsteoriens målsætninger ift. de frivilliges udbytte af kurser, netværksaktiviteter og erfaringsudveksling er opfyldt: De frivillige føler sig bedre klædt på til det frivillige arbejde, og der er generelt stor tilfredshed med DFHs organisatoriske støtte til frivilliggrupperne. DFH har løbende prioriteret at tilpasse tilbuddene fleksibelt til efterspørgslen og udnytte lokalmuligheder konstruktivt – herunder indgå samarbejde med forskellige lokale samarbejdspartnere og frivillige om udvikling af nye tilbud og udviklingsprojekter – både for at matche stigende efterspørgsel og for at tiltrække målgrupper, der kunne have gavn af en indsats, men ikke benytter de eksisterende ti...
Konklusioner og anbefalinger. 1.1. I forlængelse af det nederlandske formandskabs anmodning til EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om emnet »Deleøkonomi og selvregulering« fremlægger udvalget nu efter afslutningen af sit arbejde sin udtalelse, som indeholder følgende konklusioner.
1.2. EØSU har allerede i flere af sine udtalelser — som denne naturligvis bygger videre på — behandlet flere aspekter af dette fænomen under de forskellige betegnelser, som det alt efter sprog og tilgange er kendt under.
1.3. Nu vil EØSU i overensstemmelse med ovennævnte anmodning søge at formulere en definition af deleøkonomiens særlige kendetegn, herunder de økonomiske fremgangsmåder, som fremgår af dens betegnelse. Endvidere vil udvalget se nærmere på, hvordan denne økonomiske og sociale praksis bør beskyttes af lovgivningen, på hvilken måde og med hvilke midler, især om der bør anvendes selv- eller samregulering.
1.4. Med sin tiltagende sociale og økonomiske betydning har deleøkonomien vundet frem siden årtusindskiftet med udbredelsen af internettet og de sociale netværk. Dog er der ikke tale om en gensidig bytteøkonomi — lige så gammel som menneskeheden selv — men snarere om en »ikke-gensidig prosocial adfærd« eller nærmere bestemt »den handling eller proces at dele noget, som vi ejer, med andre og lade dem bruge det, og/eller den handling eller proces at modtage noget fra andre til eget brug«.
1.5. Det vigtigste er imidlertid ikke at give en definition, som dog vil blive forsøgt, men at definere, hvad der især kendetegner deleøkonomien, nemlig at den: — hverken giver ejerskab til goderne eller medejerskab, men at man deles om at bruge eller benytte sig af dem; — for det første kræver en platform, som især via elektroniske medier formidler kontakten, for det andet en stor mængde goder eller tjenester og for det tredje et stort antal brugere; — har et fælles mål om bedre udnyttelse af de pågældende goder eller tjenester ved at deles om dem; — indebærer, at de endelige aftaleparter i denne komplekse trekantsstruktur i første række er »ligestillede« (peer-to-peer, P2P), og at der aldrig er tale om kontraktforhold mellem virksomheder og forbrugere (B2C).
1.6. Denne karakterisering, som støttes af et forholdsvis alment anerkendt koncept, gør det muligt at definere denne type økonomiske relationer og skelne mellem aktiviteter, som reelt henhører under deleøkonomien og bør være omfattet af en særlig ordning, og andre aktiviteter, som undertiden benytter betegnelsen deleøkonomi uretmæssigt blot for at ...
Konklusioner og anbefalinger. Erfaringsopsamlingen viser, at borgerne finder det enkelt at booke en samtale med jobcentret på Jobnet. Samtidig vurderer de, at selvbooking er medvirkende til at give dem mere fleksibilitet, fx når de skal have samtalen til at passe sammen med deltidsjob, lægeaftaler eller transport til jobcentret. 1 1. september 2016.
Konklusioner og anbefalinger. 1.1. Der er en række forudsætninger for omstilling af industrien til en grøn og digital europæisk økonomi med henblik på at opnå en bæredygtig, retfærdig og socialt acceptabel fremtid i Europa. Covid-19-pandemien har forstærket behovet for en langt bredere og stærkere inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i politikudformningen på alle niveauer samt en stærk lovgivningsramme og standarder på europæisk niveau, navnlig vedrørende den sociale dagsorden. Den annoncerede handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør spille en vigtig rolle i disse bestræbelser.
1.2. EØSU er af den opfattelse, at det er afgørende at anerkende samspillet mellem klimaforandringer, politikker for cirkulær økonomi og virksomhedernes sociale ansvar og at fremhæve de cirkulære egenskaber ved energi fra vedvarende kilder.
1.3. Arbejdsgivernes, iværksætternes og den private sektors engagement i at fremme strukturelle forandringer spiller en central rolle for omstillingen af industrien. Da innovation i Europa typisk opstår i små enheder, må der sættes fokus på at skabe et gunstigt erhvervsklima for og at fremme potentialet for SMV'er, som leverer videnbaserede tjenester på højt niveau. De spiller ofte en pionerrolle for de tilhørende industriers markedspositionering og er pålidelige arbejdsgivere, som er modstandsdygtige over for kriser. Erfaringerne blandt socialøkonomiske virksomheder og organisationer bør også udnyttes. Disse virksomheder og organisationer er aktive inden for områder, som påvirkes af den grønne og digitale omstilling. Det er derfor nødvendigt at sikre, at deres aktiviteter og sociale innovationsprocesser fremmes.
1.4. Der bør indføres en mekanisme, som på en sammenhængende måde kanaliserer finansielle ressourcer fra den private sektor i retning af investeringer, der stemmer overens med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier (EGS-kriterier). Strategierne for bankunionen, kapitalmarkedsunionen, bæredygtig finansiering, digital finansiering og SMV'er styrker derfor hinanden gensidigt og berettiger kanaliseringen af midler til mere produktive projekter i en økonomi, hvor op mod 80 % af finansieringsbehovet afhænger af banksektoren.
1.5. Et modstandsdygtigt, bæredygtigt, retfærdigt og velstående Europa kræver en lovgivningsramme, der kan fremme en retfærdig omstilling og samtidig tage hensyn til de tilknyttede etiske indvirkninger og offentlige interesser såsom forbrugerbeskyttelse, sundhed, sikkerhed og kv...