Ægteskab. Det spanske civilkodeks har kun ændret sig lidt siden 1889. Blandt ændringerne har været godkendelse af såvel civile som religiøse ægteskaber og skilsmisser (art. 49) - der dog blot opløste samlivet (art. 81). Den seneste ændring med lov 13/2005 giver to partnere af samme køn ret til indgå ægteskab. Med reformen i 1981 blev myndighedsalderen 18 år ligesom dette blev minimums alder for indgåelse af ægteskab – ægteskab var tidligere lovligt fra det fyldte 14. år med familiens eller en dommers tilladelse (Act on Regulation of Marriage in the Civil Code for the Causes of Nullity, Separation and Divorce, 30/1981). Den spanske forfatning af 1978 fastslår, at civile ægteskaber har samme status som religiøse ægteskaber og at ægtefæller er ligestillede og har de samme rettigheder og forpligtelser i ægteskabet. Skilsmisse Retten til skilsmisse blev første gang indført i Spanien med den republikanske skilsmisselov 2. marts 1932, men loven blev opløst efter den spanske borgerkrig. Fra 1939 til 1981 var annullation den eneste måde, hvorpå et ægteskab kunne afsluttes. Efter ophævelsen af Act of Divorce in 1939, blev annullationer stadigt mere almindelige blandt folk der havde råd og antallet af uofficielle separationer voksede, især under overgangen til demokrati, hvor både den sociale og politiske sekularisering voksede. Det var derfor indlysende at lovliggørelse af skilsmisse var påkrævet, selv om der var politisk uenighed om, hvilke specifikke reformer, der skulle indføres. Derudover var offentligheden delt i dette spørgsmål i de følgende år. Spørgeundersøgelser viser at lovliggørelse af skilsmisse fik svag opbakning i 1978, men stærk opbakning i 1980 efterhånden som den politiske diskussion tog til. Det religiøse ægteskab er lovformeligt, og der skal ikke indgås borgerligt ægteskab forud for den religiøse vielse. Dette gælder romersk-katolske, muslimske, protestantiske og jødiske ægteskaber, og ægteskabet har samme juridiske status som borgerligt viede. Borgerlig vielse er den mest udbredte form og giver begge ægtefæller alle juridiske rettigheder; ret til arv, ejendom, pensioner og adoption, hvorfor den religiøse ceremoni ikke er nødvendig for at blive betragtet som gift. Det er imidlertid en forudsætning for at få en vielsesattest, at man er borgerligt gift – også selv om det religiøse ægteskab er juridisk gyldigt.
Ægteskab. Registreret partnerskab Andre samlivsformer (herunder parforhold) Interessentskab Forsikringen dækker dog: Hvis sikrede, som sagsøger, får medhold i samtlige påstande Hvis sikrede, som sagsøgt, frifindes for samtlige påstande Forsikringen dækker dog omkostninger til civilretlige tvister, som afgøres i forbindelse med en straffesag.
Ægteskab. Den muslimske respondentgruppe består af to undergrupper: de modne kvinder, fra midt i trediverne til sidst i halvtredserne. Blandt dem er nogle gift, andre skilt, en enkelt har aldrig været gift. Flere af dem har børn. En af kvinderne i trediverne udtrykker frimodigt: Den anden og største undergruppe består af yngre kvinder, langt de fleste i alderen 18-23. Nogle få blandt dem er forlovede, en enkelt er gift som kone nummer to i et polygamt ægteskab en enkelt er fraskilt og mor til et barn I forhold til ægteskab tager en af respondenterne udgangspunkt i en bogstavelig læsning af Koranen og Hadith14. R: Jeg synes, det er vigtigt, at man bliver gift og jeg synes også, at det er godt at blive gift tidligt. En kvinde, når hun har fået menstruation, så kan hun i princippet få børn. Når kvinden eller pigen føler, at hun er klar, så er det vel rette tid.