Økonomisk kapacitet eksempelklausuler

Økonomisk kapacitet. Ansøger skal vedlægge nedenstående oplysninger/dokumentation og til ansøgningen og herved sandsynliggøre overfor ordregiver, at ansøger har den økonomiske og finansielle kapacitet til at løfte opgaven: • Seneste 2 års godkendte årsrapporter. Såfremt virksomheden er yngre, skal der som minimum foreligge én godkendt årsrapport. Er virksomheden forpligtet til at lade sin årsrapport revidere efter årsregnskabsloven, skal de fremsendte årsrapporter endvidere være reviderede. • Oplysning om samlet årsomsætning for tilsvarende tjenesteydelser fra de seneste tre år. Såfremt virksomheden er yngre, skal der oplyses om samlet årsomsætning for den periode, hvor det er muligt. • Hvis ansøger baserer sig på en anden virksomheds finansielle status, skal det dokumenteres, at denne virksomhed hæfter solidarisk og ubegrænset.
Økonomisk kapacitet. Følgende dokumentation for økonomisk kapacitet skal fremlægges, når ordregiver anmoder herom: • Leverandørens balance eller uddrag heraf i det seneste disponible regnskabsår, såfremt offentlig- gørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor leverandøren er etableret, eller anden dokumen- tation for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsorti- um) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Som mindstekrav kræves, at tilbudsgiver dokumenterer: • Som mindstekrav kræves en positiv egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Ved en sam- menslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som deltagernes sam- lede egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Oplysningerne afgives i forbindelse med ordregivers anmodning om fremlæggelse af dokumentation for de oplysninger, der er angivet i det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD). Der henvises til Konkurrence- og Forbrugersty- relsens vejledning herom.
Økonomisk kapacitet. Ordregiver har valgt ikke at stille mindstekrav til tilbudsgivernes økonomiske og finansielle formåen. Det er dog vigtigt for Ordregiver at sikre, at de tilbudsgivere, som byder ind, har den fornødne økonomiske robusthed til at varetage aftalen. Tilbudsgiverne skal derfor i tilbuddet oplyse følgende økonomiske nøgletal for de seneste to afsluttede regnskabsår: ▪ Omsætning ▪ Egenkapital ▪ Soliditetsgrad
Økonomisk kapacitet. Revisorpåtegnede årsregnskaber for de seneste to hele afslutte- de regnskabsperioder (medmindre der er tale om en nyetableret virk- somhed, hvor disse ikke forefindes). • Økonomiske nøgletal for omsætning og egenkapital de seneste tre regn- skabsår. Fortrykt skabelon 3 kan benyttes.
Økonomisk kapacitet. Tilbudsgiver skal i tilbudslisten (bilag 3) angive, at denne har haft en omsætning eller indtægter på 4,5 mio. kr. i de seneste 2 reviderede regnskabsår. Ved sammenslutninger af tilbudsgivere (konsortium) skal oplysningerne afgives for hver enkelt deltager.
Økonomisk kapacitet. Før ordregivers beslutning om at indgå kontrakt skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at antage på Kontrakten, fremlægge følgende: Revisorpåtegnet erklæring eller årsregnskab, der dokumenterer tilbudsgivers årlige nettoomsæt- ning i hvert af de 3 senest disponible regnskabsår. Som mindstekrav kræves en nettoomsætning på 1 000 000 DKK i det seneste regnskabsår samt mindst 1 000 000 DKK i et af de to foregående regnskabsår. Såfremt tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders (fx virksomheders) formåen, beregnes om- sætningen som tilbudsgiverens og disse andre enheders samlede, årlige nettoomsætning i hvert af de 3 senest disponible regnskabsår. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsorti- um) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede, årlige nettoomsætning i hvert af de 3 senest disponible regnskabsår. Såfremt tilbudsgiver af gyldig grund, fx at tilbudsgiver er ny aktør på området, ikke kan fremlægge den krævede dokumentation, skal tilbudsgiver søge sin økonomiske og finansielle egnethed godtgjort på anden vis ved at fremsende dertil egnede dokumenter. Tilbudsgiver skal i så fald henvise til det forhold, som tilbudsgiver påberåber sig som gyldig grund for ikke at fremlægge det efterspurgte materiale.

Related to Økonomisk kapacitet

  • Økonomisk og finansiel formåen Som anført i udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) skal ansøger – for at blive erklæret egnet – opfylde føl- gende vedrørende økonomisk og finansiel formåen: • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en soliditetsgrad på minimum 15 %. Soliditetsgraden beregnes som ansøgers samlede egenkapitals værdi i forhold til ansøgers samlede aktiver, udregnet i procent. Dvs. at soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi / samlede aktivers værdi) x 100. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen, beregnes ansøgers soliditetsgrad som ansøger og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. konsortier) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent. • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en samlet egen- kapital i overensstemmelse med kravene i nedenstående skema: Delaftale 1: Kontormøbler DKK 5 mio. Delaftale 2: Kantine-, lounge- og mødemøbler DKK 10 mio. Delaftale 3: Møbler til pleje- og sundhedssektoren DKK 3 mio. Delaftale 4: Daginstitutionsmøbler DKK 1 mio. Delaftale 5: Undervisningsmøbler til folkeskolen DKK 2,5 mio. Delaftale 6: Undervisningsmøbler til videregående uddannelser DKK 2,5 mio. Ved det "seneste disponible regnskabsår" forstås det seneste regnskab afsluttet i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder for ansøgers regnskabsaflæggelse. Oplysninger herom skal angives i ESPD-formularens Del IV, afsnit B, jf. om ESPD i punkt 7.4. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal den/de enheder påtage sig at hæfte solidarisk med ansøger, jf. Rammeaftalens punkt 6.4. Der henvises i øvrigt til punkt 7.4.1 om ESPD, hvori den støttende enhed skal angive den økonomiske og finansielle formåen som stilles til rådig- hed for ansøger, og punkt 16.3 om støtteerklæring. Såfremt ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) henvises til punkt 7.4.1 om ESPD og punkt 9.5, andet tekstafsnit.

  • Fratrædelsesgodtgørelse Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virk- somhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratræ- delsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Kontrakttildeling V.2.1) Dato for indgåelse af kontrakten: V.2.2) Oplysninger om tilbud V.2.3) Kontrahentens navn og adresse V.2.4) Oplysninger om kontraktens/delkontraktens værdi (eksklusive moms) V.2.5) Oplysninger om underentreprise Del V: Kontrakttildeling Kontraktnr.: 7 Delkontraktnr.: 4 Betegnelse: Multiniveau perkutant/minimalt invasivt pedikelskruesystem (metastase, fraktur og degenerativ

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.