Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. 69
4.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets område 69
4.2. Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets område 70
4.3. Børne- og Socialministeriets område 70
4.4. Sundheds- og Ældreministeriets område 71 4.5. Uddannelses- og Forskningsministeriets område 71 4.6. Undervisningsministeriets område 71 4.7. Kulturministeriets område 72 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Den udskydelse af indsendelsesfristen, som forventes udmøntet på baggrund af den foreslåede be- myndigelse i § 2 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, forventes at medføre, at relativt flere virksom- heder end normalt overholder fristen. I 2020, hvor blandt andre virksomheder med kalenderåret som regnskabsår fik en fristudskydelse på 3 måneder, var afgiftsprovenuet hidrørende fra for sent ind- sendte årsrapporter, således lavere end sædvanligt. Fristudsættelsen i år er kortere end sidste år, hvor- for det er forventningen, at afgiftsprovenuet også i 2021 vil blive påvirket i et vist omfang, men forventeligt i mindre omfang end i 2020. Et forsigtigt estimat er, at afgiftsprovenuet i 2021 vil være ca. 3 mio. kr. lavere end i sædvanlige år. Det bemærkes, at estimatet er behæftet med stor usikkerhed. Der vil være mindre udgifter forbundet med it-tilpasninger i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en udmøntning af bemyndigelsen til at forlænge indsendelsesfristen for årsrapporter. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er vurderet. Da lovforslagets hovedindhold er at til- lægge erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for visse virksomheder, regulerer lov- forslaget således ikke direkte virksomhedernes forhold. Af den grund vurderes princip 1 og 4-7 ikke relevante for lovforslaget. I forhold til princip 2 om digital kommunikation, indeholder lovforslaget ikke bestemmelser, der æn- drer på den digitale kommunikation mellem virksomheder og myndigheder i forbindelse med indsen- delse af årsrapporter og udsendelse af rykkere i forbindelse med for sent indsendte årsrapporter m.v. I forhold til princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling, indeholder lovforslaget ikke bestemmelser, der ændrer grundlæggende ved Erhvervsstyrelsens digitale administration ifm. mod- tagelse af indsendte årsrapporter, udsendelse af rykkere, afgifter mv.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for det offent- lige, da Finanstilsynet skal føre tilsyn med virksomhederne omfattet af lov- forslaget. Dette er et nyt område, hvor der skal etableres ny tilsynspraksis. Der vil skulle behandles ansøgninger om tilladelse til at udføre kreditservicerings- aktiviteter. Der vil også skulle vurderes krav om egnethed- og hæderlighed, føres løbende tilsyn med virksomhederne samt føres register over virksom- heder, der er meddelt tilladelse til at udføre kreditserviceringsaktiviteter. Det vurderes, at tilsynet og førelse af register kan varetages inden for Finan- stilsynets eksisterende IT-systemer, og således ikke kræver ny- eller videre- udvikling af IT-systemer. Omkostningerne for Finanstilsynet er på nuværende tidspunkt vurderet at være tre årsværk. Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lov- givning. Lovforslaget indebærer indberetningsforpligtelser for virksomhe- derne til Finanstilsynet. Disse oplysninger bliver indberettet elektronisk gennem Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning, der sikrer en tryg datahåndtering. Lovforslagets bestemmelser er desuden i overensstemmelse med princip- pet om tryg og sikker datahåndtering, da overførsel og behandlingen af data skal overholde databeskyttelsesforordningen, og fordi kreditservice- virksomheder pålægges krav om en whistleblowerordning.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det skønnes, at lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningsloven vil medføre mindre statslige meromkostninger i Erhvervsstyrelsen, der afholdes inden for Erhvervsstyrelsens eksisterende bevilling. Denne del af lovforslaget medfører ikke konsekvenser for kommuner og regioner. De statslige meromkostninger fremkommer som følge af, at der forventes et øget antal screeningssager, som følge af lovforslagets forslag om at screene kontrakter, der vedrører etablering, medejerskab og drift af energiøen. Erhvervsstyrelsen vil som den kompetente myndighed i Danmark for investeringsscreening skulle stå for den primære og koordinerende sagsbehandling, vejledning, kontrol m.v. i forbindelse med behandlingen af disse sager. I forhold til lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud er det uklart, hvor store administrative og implementeringsmæssige konsekvenser lovforslaget vil få for Klagenævnet for Udbud, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og eventuelle andre relevante myndigheder, da det er uklart, hvor mange sager der kommer. Det forventes, at det vil kunne klares inden for egen ramme. Det vurderes derfor, at denne del af lovforslaget ikke vil have nævneværdige økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. For nuværende har EU vedtaget økonomiske sanktioner, som angår offentlige kontrakter, mod Rus- land. Data over danske EU-udbud viser, at danske offentlige ordregivere i perioden 2019-2021 ikke har tildelt kontrakt til en virksomhed registeret i Rusland. Det er dog ikke kun virksomheder, som er etableret i Rusland, som er omfattet af sanktionerne mod Rusland vedrørende offentlige kontrakter, men også f.eks. danske eller europæiske virksomheder, som har russisk ejerskab eller agerer på vegne af eller efter anvisning fra en russisk statsborger eller en russisk virksomhed. Siden forordningens ikrafttræden i april 2022 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kun fået ganske få henvendelser om konkrete sager, hvor der har været uklarhed om sanktionsbestemmelsernes anvendel- sesområde. Det kan indikere, at de offentlige ordregivere kun har få kontrakter med leverandører og underleveran- dører, som er omfattet af artikel 5k i forordningen. På den baggrund vurderes det, at lovforslaget ikke har nævneværdige økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslagets del om ændringer af investeringsscreeningsloven i videst muligt omfang efterlever de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning....
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.